En Havørn har fået identitet!

Som jeg tidligere har fortalt, har (mindst) én af de op til 13 (!) Havørne, som for tiden huserer på Bygholmengen, en farvering med inskription på den ene fod. Nu er det nok flere af dem som er ringmærkede, og de fleste gange hvor jeg ser en ung/yngre ørn rimeligt tæt på, bemærker jeg faktisk, at fuglen bærer ringe.

For at aflæse ringene, kræver det dog, at man ser dem godt – eller (måske mere realistisk) i flugten får taget et foto, hvor man kan aflæse ringen. Dét er svært, skulle jeg hilse og sige (selv om udviklingen med flere fugle også gør, at der oftere opstår situationer, hvor man er tæt på ørnene)…

Som gammel ringmærker synes jeg altid det er interessant, når jeg ser en mærket fugl. Kan det lade sig gøre at få identificeret fuglen? (-så har den jo altid en historie at fortælle)…

Derfor var jeg straks “alert”, da Vejlernes driftsleder Niels Dahlin Lisborg forleden viste mig et billede han havde taget af én af de unge Havørne, siddende på toppen af Bygholm Mølle (en yndet udkigspost for rovfugle, oftest er det den lokale Tårnfalk, men også Vandrefalk har vi set benytte møllens øverste vingespids som siddeplads).

Havørn, Bygholm Mølle, november 2018. Foto: Niels Dahlin Lisborg.
Havørn, Bygholm Mølle, november 2018. Foto: Niels Dahlin Lisborg.

Billedets tekniske kvalitet er måske ikke fantastisk (taget med mobilkamera gennem teleskop), men informationsværdien er høj! Man kan jo læse den sorte ring (eller er den mørkeblå?) på fuglens venstre ben – DO 63 – og det er nok til, at Havørnen får identitet!

Jeg sendte aflæsningen til ringmærkningsafdelingen på Zoologisk Museum (via deres indtastningsformular fuglering.dk) i aftes, og her til morgen da jeg stod op var der allerede svar.

Her er et link til ørnens historie på Zoologisk Museums hjemmeside: DO 63’s mærkningsdata. Det er altså en ungfugl fra i år, mærket i reden i Søhøjlandet ved Silkeborg i sommers. Inden Havørn blev almindelig som dansk ynglefugl regnede vi nok med, at mange af de ørne, vi så i vinterhalvåret, kom fra Norge og Sverige. Men ringmærkningen viser nu, at de danskfødte ørne efter yngletiden spredes til gode fourageringsområder som Vejlerne. Det er ikke overraskende, men alligevel altid godt at få data om!

Endnu mere informativt er det når ringmærkningen suppleres med gps-teknologi, og “en lille fugl” har hvisket mig i øret og fortalt, at der i det kommende nummer af ‘Fugle & Natur’ kommer en artikel med resultater af gps-mærkninger af danske Havørne – dét skal blive spændende at læse!

Tak til Niels for lån af billedet!

Ellekragen i Sårup – et herligt bekendtskab!

Ellekrage, Sårup, oktober 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ellekrage, Sårup, oktober 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ellekrage, Sårup, oktober 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ellekrage, Sårup, oktober 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

En sjælden, smuk og farve-ekvilibristisk Ellekrage har den sidste uges tid gæstet os – nærmere betegnet har den taget fast ophold ved P-pladsen i Sårup, på kanten af Hanstholm Vildtreservat, Tved Plantage og Nationalpark Thy.

Utallige fuglekiggere og -fotografer (ikke mindst det sidste!) har lagt vejen forbi og fået sig nogle heftige oplevelser med den smukke fugl (og nogle fantastiske billeder på kameraernes hukommelseskort). Selv har jeg været der (foreløbig) fem gange – bliver den på stedet, er det svært at holde sig væk – det er en fugl med en særlig dragende kraft!

Det er også dén sjældne fugl jeg nogensinde har oplevet, som har været nemmest at arbejde med – den har hver dag været på plads fra solopgang til solnedgang. Det gør det jo heller ikke sværere, at den konstant har været “mandsopdækket” – så når man ankom til parkeringspladsen, skulle man bare kigge efter, hvor der stod en samling mennesker med store kameralinser! 😉

Min oplevelse har været, at fotograferne har holdt en respektfuld afstand til fuglen – og iøvrigt har den virket til at være fuldstændig upåvirket af dens store publikumstække! Dét, der til gengæld har optaget fuglen, har været at skaffe sig mad – det meste af tiden sidder den opmærksomt og vender hovedet for at få øje på bytte – og ofte har den haft fangst med få minutters mellemrum. Især en sort bille (“skarnbasse”) har været et populært fødeemne – og alle de gange, jeg har set den slå ned i skovbunden efter sådan en bille, er den vendt tilbage til en udkigspind med succes (en bille i næbbet). Også frøer, tudser og sågar en mus har været på menuen (sidstnævnte har jeg ikke selv set, kun på fotos).

Indimellem har den dog også taget sig nogle pauser for at fordøje – særligt efter at have fanget et større bytte.

Her kommer et lille udpluk af de mange hundrede billedfiler, jeg har haft med hjem. De sociale medier er lige nu helt oversvømmet af fotos af fuglen, mange af dem beskåret, så Ellekragen fylder næsten hele billedrammen. De er flotte – men jeg prøver at lade billederne fortælle lidt mere om stemningen og omgivelserne…

Ellekrage, Sårup, oktober 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ellekrage, Sårup, oktober 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ellekrage, Sårup, oktober 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ellekrage, Sårup, oktober 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ellekrage, Sårup, oktober 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ellekrage, Sårup, oktober 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ellekrage, Sårup, oktober 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ellekrage, Sårup, oktober 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Til sidst nogle febrilske forsøg på flugtfotos, som blot viser, at selv om fuglen har været stabil og forudsigelig, er det alligevel en udfordring at skaffe gode, skarpe billeder i flugten – hvor den jo viser alle sine farver til det ypperste!

Ellekrage, Sårup, oktober 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ellekrage, Sårup, oktober 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ellekrage, Sårup, oktober 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ellekrage, Sårup, oktober 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ellekrage, Sårup, oktober 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ellekrage, Sårup, oktober 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ellekrage, Sårup, oktober 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ellekrage, Sårup, oktober 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Denne Ellekrage er kun nummer to jeg ser i Danmark – den første var ved Struer i juni 1995. Og det er i det hele taget ikke en art jeg har set mange gange – sidst var i Egypten i 2013. Så det er jo lækkert, at dette individ har været så venlig at “bosætte sig” i en periode, inden den nok snart søger mod varmere himmelstrøg, så man for alvor har fået en chance for at få et forhold til arten…

Ellekrage, Sårup, oktober 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ellekrage slipper en klat, Sårup, oktober 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

“Min” gås!

Når jeg omtaler mit arbejde med Kortnæbbet Gås, sker det at jeg kommer til at omtale fuglene som “mine” gæs, sådan helt ubevidst… 😉

Selv om jeg udmærket er klar over, at jeg deler gæssene med alle andre, der gider interessere sig for dem, kan formuleringen til en vis grad forsvares – man får et personligt forhold til fugle, man arbejder så intenst med (nogle tusinde timer er det blevet til, efterhånden)… Og særligt kan man få et forhold til nogle bestemte af fuglene, når de – i kraft af individmærkning – begynder at vise personlighed. Der er jo mærket et stort antal gennem mange år, og det bliver mere og mere tydeligt, hvor forskellige de er i deres tilgang til tilværelsen (deres “strategier”). Eksempelvis trækker nogle af dem stort set direkte fra Norge til Holland/Belgien, mens andre tilbringer rigtig meget tid her i Nordjylland. Nogle fugle, som blev mærket for halvandet år siden, vælger næsten udelukkende kendte rastepladser, så der  foreligger allerede mere end 50 aflæsninger af dem – mens andre er mere hemmelighedsfulde og er kun blevet set af mennesker en håndfuld gange.

Idag hilste jeg på én af de fugle, som jeg slet ikke kan undgå at tænke på som “min”. Det drejer sig om hvid JG5, mærket i Trøndelag i Norge i maj sidste år. Siden da er den aflæst 15 gange – og i alle tilfælde er det mig, der har foretaget aflæsningen! Jeg har set fuglen forskellige steder i Thy, Hanherred og i Store Vildmose, samt nogle gange i Norge, da jeg var deroppe i maj (hvor foto’et er fra). Sådan en fugl er det selvfølgelig altid hyggeligt at gense! 🙂

Aflæsninger af hvid JG5.
Aflæsninger af hvid JG5 (fra geese.org).
Kortnæbbet Gås hvid JG5, Trøndelag, Norge, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kortnæbbet Gås hvid JG5, Trøndelag, Norge, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Iøvrigt passerede jeg forleden dag min aflæsning nr. 10.000 af halsmærkede Kortnæbbede Gæs (fordelt på ca. 1650 forskellige fugle). Sådan et jubilæum bør jo fejres, så der må champagne på bordet én af dagene… 😉

Oktoberstemning…

Vi har jo lige vendt et kalenderblad og skriver nu oktober måned, men jeg synes faktisk oktoberstemningen allerede for mere end en uge siden havde indfundet sig – især på Bygholmengen, hvor sjapvand og store fuglemængder ledte tankerne på denne måned, der som regel imponerer netop med mængder.

Grågæs, Hjejler og Havørn, Bygholmengen, september 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Grågæs, Hjejler og Havørn, Bygholmengen, september 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Grågæs, Kortnæbbede Gæs, Hjejler og Havørn, Bygholmengen, september 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Grågæs, Kortnæbbede Gæs, Hjejler og Havørn, Bygholmengen, september 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Udover mange Hjejler og andre vadefugle, svømmeænder og gæs, så har de mange Havørne givet mange oplevelser og næsten garanti for underholdning. Op til 7 Havørne er set på Bygholmengen (og 11 i Vejlerne i alt), og som sædvanligt sætter de deres præg på stemningen (se eksempelvis dette tidligere indlæg: [Terrorregime]).

Hjejler og Havørn, Bygholmengen, september 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Hjejler og Havørn, Bygholmengen, september 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Hjejler og Havørn, Bygholmengen, september 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Hjejler og Havørn, Bygholmengen, september 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Ialfald én af de yngre Havørne er ringmærket – så vidt jeg kan se en sort ring med hvid inskription – men jeg kan desværre ikke aflæse ringen.

Havørn, Bygholmengen, september 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ringmærket Havørn, Bygholmengen, september 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Havørne, Bygholmengen, september 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Havørne, Bygholmengen, september 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Når det ikke lige er Havørnene, der spreder skræk og skaber panik og får tusindtallige fugleflokke på vingerne, så er også forsvaret leveringsdygtig: den forløbne uge har der været militærøvelse i området, og de sofistikerede flyvende krigsmaskiner holder sig ikke for gode til at flyve lavt hen over fuglereservatet…

Helikopter, Bygholmengen/Thorup Fjordholme, september 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Helikopter, Bygholmengen/Thorup Fjordholme, september 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Knud var i Hanstholm…

Stormen “Knud” passerede i weekenden Hanstholm, og gav nogle store havfugleoplevelser til de mange tilrejsende ornitter. Selv har jeg ikke dyrket havobs i nævneværdig grad de sidste mange år, men da det havde blæst godt fra nordvest i tre-fire dage, kunne jeg alligevel ikke lade være, så i mandags var jeg en tur deroppe.

Nærmest den første fugl jeg fik i teleskopet var en lækker Stor Stormsvale, der passerede tæt forbi – den måtte slå en bue for at komme udenom Roshagemolen. Og ellers var det bare imponerende at se havet vise tænder – og mængderne af Mallemukker og Storkjover som passerede, erindrer jeg ikke at have set tilsvarende. På DOFbasen er der indtastet henholdsvis 13.000 og 150 af de to arter, af folk som sad der fra solopgang til ved middagstid…

Mallemuk passerer Roshagemolen, september 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Mallemuk passerer Roshagemolen, september 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Storkjove passerer Roshagemolen, september 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Storkjove passerer Roshagemolen, september 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Jeg så også en skråpe langt ude, formentlig en Almindelig Skråpe, men den var bare oppe en enkelt gang, så tabte jeg den… Desuden har de fine havfugledage givet (andre ornitter end mig) krydderier som Sabinemåger, Thorshøns osv.

Synes man det bliver for ensformigt at sidde og kigge på havet, kan man supplere besøget i Hanstholm med at nyde de mange Sorthovedede Måger, der opholder sig på og omkring havnen. Efterårs-forekomsten her har igennem flere år bygget sig op, men i år er det fuldstændig eskaleret, med op til 88 fugle rapporteret. I dagtimerne kan de ofte findes rastende på marker lige udenfor byen ved Nytorp. I mandags var der ca. 50 fugle til stede, men i stedet for at gå op i at tælle til sidste decimal var jeg mere fokuseret på at få gode fotos af de smukke fugle. Sorthovedet Måge hører absolut ikke til de grimme eller kedelige måger!

Ung Sorthovedet Måge med Hanstholm Vildtreservat i baggrunden, september 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ung Sorthovedet Måge med Hanstholm Vildtreservat i baggrunden, september 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ung Sorthovedet Måge, Nytorp, september 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ung Sorthovedet Måge, Nytorp, september 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ung Sorthovedet Måge, Nytorp, september 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ung Sorthovedet Måge, Nytorp, september 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Adult Sorthovedet Måge, Nytorp, september 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Adult Sorthovedet Måge, Nytorp, september 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sorthovedet Måge 2K, Hanstholm Havn, september 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sorthovedet Måge 2K, Hanstholm Havn, september 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Ja vi er nogle som kan føle os priviligerede ved at bo et sted, hvor der sker så meget indenfor kort afstand. Fede oplevelser og smukke indtryk på nethinden er aldrig langt væk!

Som guirlander i regnvejret…

Som guirlander på en snor sad Landsvalerne på kreaturhegn i regnvejret i Hjardemål Klit idag…

Landsvaler, Hjardemål Klit, september 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Landsvaler, Hjardemål Klit, september 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Ganske dekorativt med gule og rosa blomster på marken bagved.

Landsvale, Hjardemål Klit, september 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Landsvale, Hjardemål Klit, september 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Landsvaler, Hjardemål Klit, september 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Landsvaler, Hjardemål Klit, september 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Regnen var heftig, og svalerne blev våde.

Landsvale, Hjardemål Klit, september 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Landsvale, Hjardemål Klit, september 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Regnen var heftig, og svalerne blev våde.
Landsvaler, Hjardemål Klit, september 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Landsvale, Hjardemål Klit, september 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Landsvale, Hjardemål Klit, september 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Blandt alle klodens fuglearter er Landsvale min absolutte yndlingsfugl – dén jeg ville tage med, hvis jeg blev forflyttet til en øde ø og fik lov til at tage én kær fugleart med mig. Derfor er der altid et stik af vemodighed i hjertet på denne årstid, hvor de samles i flokke – og hvor man ved, at inden længe skal man sige farvel, og så går der et halvt år, før de atter indfinder sig og spreder glæde med deres elegante og livsglade måde at være på.

Jeg kommer altid til at tænke på Villy Sørensens digt: “I dag er de alle borte. Himlen savner dem. En sommers erindringer er pludselig utallige som svalerne på himlen igår.” Digtet er dateret 16. september. Nu er de her jo heldigvis endnu – og der vil være svaler at se langt hen i oktober – men jeg er meget bevidst om at værdsætte dem ekstra meget indtil de forsvinder…

En fugl at blive glad i låget af…

Omkring 1. september for to år siden dukkede en Spætmejse op på matriklen her i Tømmerby – og skabte glæde! Fuglen dengang blev vinteren igennem, og dagligt kunne vi fornøje os med den muntre “fætter” på foderbrættet udenfor vinduet…

Spætmejse, Tømmerby, januar 2017. Foto: ornit.dk.
Spætmejse, Tømmerby, januar 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Først en gang om foråret blev vores (og naboens) “naturskov” åbenbart for lille for fuglen, og den forsvandt… og blev savnet…

Nu er det samme sket igen! Igen lige omkring 1. september, en morgen hvor jeg trådte ud af døren, genlød det med Spætmejsens glade stemme – og lige nu hvor jeg sidder inde på kontoret, hører jeg den igen.

Ja jeg er jo ikke dyrepsykolog, og kan ikke vide om Spætmejsen i virkeligheden er gladere end så mange andre fugle – højst sandsynligt ikke – men der er et eller andet ved dens energiske væsen, stemme og hele adfærd, som man bare bliver i godt humør af! Jeg smiler indvendig, hver gang jeg støder på den, og håber nu på, at den igen vil gøre os selskab de kommende mange måneder… 🙂

Mere nektarjagt i gule blomster…

Forleden berettede jeg om insekter, tiltrukket af kærfnokurt i Vejlerne.

Andre insekter tiltrækkes af andre gule blomster. På heden ved Lild Klitplantage er der visse partier, hvor planten Gyldenris lige nu optræder ret talrigt.

Gyldenris og andre planter på heden, Lild Klitplantage, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Gyldenris og andre planter på heden, Lild Klitplantage, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Går man tæt på opdager man, at der er et mylder af nektar-søgende insekter i blomsterne, især forskellige arter af humlebier, mange svirrefluer og lidt sommerfugle, men også et par andre sjove overraskelser… Den gule farve er selvfølgelig en signalfarve, som mange insekter reagerer på, men det er tydeligvis også fordi Gyldenris-blomsterne har noget at byde på, ser man…

Trængsel på Gyldenris. Stenhumle (formentlig?) og Jordhumle sp., Lild Klitplantage, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Trængsel på Gyldenris. Stenhumle (formentlig?) og Jordhumle sp., Lild Klitplantage, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Agerhumle (formentlig?) på Gyldenris, Lild Klitplantage, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Agerhumle (formentlig?) på Gyldenris, Lild Klitplantage, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Jeg synes humlebierne er svære at bestemme, men har for alvor fået øjnene op for deres skønhed (og betydning som bestøvere) efter at have læst de meget fine bøger ‘Humlen ved det hele‘ og ‘Summen over engen‘ af Dave Goulson her i sommer. Meget anbefalelsesværdig læsning!

Dyndflue på Gyldenris, Lild Klitplantage, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Dyndflue på Gyldenris, Lild Klitplantage, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sumpsvirreflue på Gyldenris, Lild Klitplantage, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sumpsvirreflue på Gyldenris, Lild Klitplantage, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Nældens Takvinge på Gyldenris, Lild Klitplantage, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Nældens Takvinge på Gyldenris, Lild Klitplantage, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stor Sandhveps og Jordhumle sp. på Gyldenris, Lild Klitplantage, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stor Sandhveps og Jordhumle sp. på Gyldenris, Lild Klitplantage, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Stor Sandhveps er en markant “fætter” som jeg ikke er mig bevidst at have set før. Den er især kendt fra kystnære lokaliteter i Hanherred, Skagens Odde, Djursland og Nordsjælland.

Hvepseflue på Gyldenris, Lild Klitplantage, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Hvepseflue på Gyldenris, Lild Klitplantage, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Ligesom sandhvepsen havde jeg denne flotte, lille flue en tur omkring forummet på fugleognatur.dk. Trods det markante udseende kan den formentlig ikke bestemmes til art, men jeg må nøjes med at konstatere, at det er en Hvepseflue i slægten Conops – formentlig mest sandsynligt arten Conops flavipes, ud fra hyppigheden med hvilken de fire forekommende arter i Danmark bliver rapporteret. Men under alle omstændigheder et flot dyr og en ny oplevelse for mig. En kort overgang troede jeg lige, at jeg havde fundet en Hvepsetalje-Svirreflue, men det ville have været sensationelt – og det var det jo så heller ikke…

Grønt i grønt (Grøn Mosaikguldsmed i krebseklo)

Grøn Mosaikguldsmed, Tømmerby Ringkanal, august 2018. Foto: ornit.dk.
Grøn Mosaikguldsmed, Tømmerby Ringkanal, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Grøn Mosaikguldsmed, Tømmerby Ringkanal, august 2018. Foto: ornit.dk.
Grøn Mosaikguldsmed, Tømmerby Ringkanal, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

På gårsdagens kanotur på Tømmerby Ringkanal så der ved første øjekast ikke ud til at være meget guldsmede-liv. Ved den store krebseklo-sump nord for maskinhuset var de der dog, når man kiggede efter, hunnerne af Grøn Mosaikguldsmed i færd med at lægge æg. Men de blev nemt væk mellem alt det grønne – i “suppen” af andemad (som de nogle gange forsvandt næsten helt ned i) og skjult bag krebseklo-planter.

Dyrene var nemmest at opdage, når jeg fik mig placeret så jeg havde sumpen i modlys – så sås de svirrende vinger tydeligt, når de en gang imellem var på en kort flyvetur mellem planterne.

Det var lidt overraskende, at jeg så sent som 30. august stadig havde mindst 10 æglæggende hunner (plus et omkringflyvende individ). Det er halvanden måned siden jeg midt i juli havde det største tal af Grøn Mosaikguldsmed – ca. 50 dyr på en gennemsejling over to dage af hele ringkanalen – og det er jo ialfald ikke de samme dyr, jeg finder nu. Der må simpelthen være en meget stor bestand på stedet (-og der er jo også rige muligheder for æglægning i de over 2000 m2 krebseklo-sump). Når man ser tætheden af exuvier (tomme nymfehuder) i krebseklo-planterne, kan det kun være en meget lille andel af de voksne dyr, jeg får registreret – så i det mindste må bestanden være på adskillige hundrede dyr (men jeg tænker at det nemt kunne være i tusinder, den skal tælles). Under alle omstændigheder er der tale om en af de største kendte bestande i Danmark – hvilket jo egentlig er ganske imponerende, i betragtning af at bestanden formentlig har haft mindre end 20 år til at etablere sig (krebseklo er først “ankommet” til Tømmerby Ringkanal efter år 2000)…

Udover Grøn Mosaik var det stort set kun Brun Mosaikguldsmed og Efterårs-Mosaikguldsmed, jeg så på turen (samt måske en sen Stor Kejserguldsmed, men jeg blev aldrig helt sikker på den)…

Effektiv pollenspredning hos kærfnokurt

Noget af det bedste ved Vejler-reservatet er, at her er plads til at naturen kan udfolde sig STORT. Her er MÆNGDER som få andre steder – mængder af fugle, mængder af guldsmede og andre insekter, mængder af planter. Og noget af det mest imponerende, når det gælder floraen, er de kæmpe-forekomster af planten kærfnokurt, som Vejlerne er kendt for. Det har jeg skrevet om i tidligere indlæg her på bloggen – se [Det gule hav], [Gult] og [Fnok!].

Hovedblomstringstiden hos kærfnokurt er månedsskiftet maj-juni, men der er en anden blomstring, som falder senere på sommeren- ialfald nogle år, når betingelserne er opfyldt. Betingelserne handler først og fremmest om blottet, fugtig jord/dynd, hvor der helst skal “mosles” lidt rundt, så frøene kan spire – ofte er det på kreaturafgræssede steder.

I år er der lige nu en kæmpe opblomstring af kærfnokurt i Bygholm Vejle nord for Krapdiget, hvor der jo ikke er kreaturer til stede – men den tørre sommer har givet den nødvendige vandstandssænkning og blotlagt bunden, og så tror jeg at de mange krondyr tramper rundt og fremmer spiringen – ialfald fører mange krondyrspor gennem området.

Jeg har nogenlunde opmålt området som er dækket af det gule blomsterhav på Google Earth, og får det til ca. 8000 m2. Bare for at få en idé om størrelsesordenen af bestanden prøvede jeg at anslå tætheden af planter, som jeg vil mene ligger i størrelsesordenen ca. 15-20 pr. m2 – altså en samlet bestand på den gode side af 100.000 blomstrende individer! Under alle omstændigheder et imponerende skue…

Kærfnokurt, Bygholm Vejle, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kærfnokurt, Bygholm Vejle, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Over tæppet af gult sværmede mange insekter, ikke bare bestøvere men også hvad jeg tror har været døgnfluer (evt. dansemyg), som Landsvalerne nød godt af…

Kærfnokurt og insekter, Bygholm Vejle, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kærfnokurt og insekter, Bygholm Vejle, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kærfnokurt, insekter og Landsvale, Bygholm Vejle, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kærfnokurt, insekter og Landsvale, Bygholm Vejle, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Der hang en tung duft af honning over det hele, og det var da heller ikke nogen overraskelse, at de mange blomster var fyldt med nektarsamlende insekter. Ved nærstudium af billederne kan man se, at kærfnokurten er meget effektiv til at afsætte pollen på de besøgende insekter – både ben, antenner og iøvrigt alle hårede overflader på insekterne var tæt besatte med pollen – i en grad så det nærmest så ud til at genere nogle af dem! Efter blomstringen og bestøvningen er oversået sætter kærfnokurt jo frø i form af “fnok”, som spredes ud i området – og der må være millioner og atter millioner af kærfnokurt-frø, som så kan ligge og vente til næste gang, de rette forhold opstår…

Kærfnokurt og jordhumle sp., Bygholm Vejle, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kærfnokurt og jordhumle sp., Bygholm Vejle, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kærfnokurt og honningbi, Bygholm Vejle, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kærfnokurt og honningbi, Bygholm Vejle, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kærfnokurt og gammaugle, Bygholm Vejle, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kærfnokurt og gammaugle, Bygholm Vejle, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kærfnokurt og sumpsvirreflue, Bygholm Vejle, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kærfnokurt og sumpsvirreflue, Bygholm Vejle, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kærfnokurt og sumpsvirreflue, Bygholm Vejle, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kærfnokurt og sumpsvirreflue, Bygholm Vejle, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kærfnokurt og droneflue, Bygholm Vejle, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kærfnokurt og droneflue, Bygholm Vejle, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kærfnokurt og droneflue, Bygholm Vejle, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kærfnokurt og droneflue, Bygholm Vejle, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Bemærk på det sidste billede, hvor tæt besat dronefluen er med pollen på de små hår på benene – hvilket det så ud som om den var irriteret over og prøvede at slippe af med…