Solskinshistorie (erstatningsnatur der virker)

Når man selv bidrager til, og følger med i hvordan det går med det igangværende Atlasprojekt Danmarks Guldsmede, kan man ikke lade være med at gøre sig tanker om, hvilke  potentielle nye arter der kunne tænkes at findes i de kvadrater, man følger tættest.

Jeg har igennem nogen tid haft specielt én art i tankerne, Lille Farvevandnymfe, som indtil i dag ikke er fundet ret mange steder nord for Limfjorden, og slet ikke i Thy eller Hanherred. Den siges især at optræde i nyetablerede vandhuller uden megen bredvegetation, og i dag slog det ned i mig, at sådanne søer findes der nogle stykker af i forbindelse med Østerild Vindmølle-testcentret, hvor Naturstyrelsen for ca. 4-5 år siden gravede/skrabede nogle nye lavvandede søer som en form for “erstatningsnatur” som kompensation for etableringen af testcentret.

Jeg checkede disse søer for et par år siden (men senere på sommeren), og på det tidspunkt var der meget lidt liv, jeg husker blot nogle enkelte hedelibeller.

Nyetableret sø i Blovsgårde, juni 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Nyetableret sø i Blovsgårde, juni 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Idag var der til gengæld masser af liv: jagende (efter hinanden) Blå Libel og Fireplettet Libel, en Stor Blåpil, en Kobbervandnymfe sp. og mange Almindelig Vandnymfe. I den første af søerne jeg checkede var der desuden adskillige æglæggende par af Hesteskovandnymfe, og et enkelt par af Månevandnymfe, der vakte glæde! Det var mine første nord for Limfjorden, og selv om arten er fundet i kvadratet af en anden odonatolog for nylig, så er det stadig en art med sparsom forekomst på disse kanter.

Dette par gav iøvrigt  en pudsig oplevelse. De var sammenkoblede i tandem og i færd med æglægning. Det skete under vandet – i helt bogstavelig forstand, altså både hunnen og hannen var under vandskorpen. Første gang jeg så det “hjalp” jeg dem op af vandet, da jeg tænkte de var i knibe, men øjeblikket efter søgte de hen til en ny plante og forsvandt igen ned under vandoverfladen. Det virkede som om det var hunnen, som “trak” parret ned, og et stykke nede (5-8 cm under overfladen) begyndte hun at søge med bagkroppen, og formentlig afsætte æg på vandplantens stængel. Det virkede som lidt af en kamp, og hannen trak dem flere gange opad, men så trak hunnen i modsat retning! Jeg fik ikke taget tid, men jeg vil mene at de var under vandet i mindst 3 minutter, og måske så længe som 4-5 minutter. Pludselig kom de så op igen, og med det samme fløj de i tandem videre – mod den modsatte bred, hvor jeg ikke længere kunne følge dem.
Det var jo et helt andet billede end det sædvanlige hos Coenagrion-arter, hvor hannen “står” op i luften oven på den æglæggende hun.
Der står intet beskrevet om adfærden i Fogh Nielsen’s “De danske guldsmede” eller i artsbeskrivelsen på fugleognatur.dk.

Månevandnymfe par under æglægning (her er hannen stadig oven vande). Blovsgårde, juni 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk">ornit.dk</a>.
Månevandnymfe par under æglægning (her er hannen stadig oven vande). Blovsgårde, juni 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Månevandnymfe par under æglægning (både hannen og hunnen under vandskorpen). Blovsgårde, juni 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk">ornit.dk</a>.
Månevandnymfe par under æglægning (både hannen og hunnen under vandskorpen). Blovsgårde, juni 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Det var jo allerede et godt resultat af besøget ved disse søer, men jeg var nok stadig mest interesseret i at checke alle farvevandnymferne – der var nemlig også en del Stor Farvevandnymfe til stede på lokaliteten. Og jeg havde læst mig til, at de to arter ofte optræder sammen – så hvert eneste individ blev checket, ikke mindst placeringen af det blå “baglys” på de yderste bagkropsled…

Og pludselig var der et individ, som var anderledes.

Lille Farvevandnymfe hun, Blovsgårde, juni 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Lille Farvevandnymfe hun, Blovsgårde, juni 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Denne grønne vandnymfe lignede ikke noget jeg havde set før, og selv om jeg ikke havde en felthåndbog ved hånden, havde jeg læst op på kendetegnene for nylig, og mente bestemt at kombinationen af helt mørk ryg på forkroppen, manglende markeringer på siden af brystet og manglende “baglys” betød, at det måtte være hunnen af Lille Farvevandnymfe. Heldigvis gik der ikke længe, før nogle meget karakteristiske hanner materialiserede sig, og jeg blev helt sikker i min sag…

Lille Farvevandnymfe han, Blovsgårde, juni 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Lille Farvevandnymfe han, Blovsgårde, juni 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Så hermed kunne arten plottes i et nyt kvadrat, ret så isoleret fra artens øvrige danske forekomster. Det blev iøvrigt til ialt 8 individer på stedet, heriblandt et par i parringshjul og en æglæggende hun – så det vil sikkert være muligt at finde dem på stedet også i den kommende tid.

For mig betyder forekomsten af to i Nordjylland så sjældne arter som Månevandnymfe og Lille Farvevandnymfe, at etableringen af disse nye søer absolut må udnævnes til at være en succes. (At også andre organismer har glæde af søerne ses bl.a. af mange aftryk af klove af Krondyr i sandet rundt langs bredderne).

Til gengæld kan jeg ikke lade være med at blive slået af forundring over, hvordan disse småbitte dyr på tre centimeter er i stand til at finde frem til de nye steder, hvor der pludselig opstår forhold, som passer i deres krav til levested! ???

Ja jeg synes det er fantastisk. Og jeg kan stadig ikke få hænderne ned efter denne succes-oplevelse…

Hvide fugle ved Østerildtårnet

Koloni af Hættemåger, Klyder, Havterner og Fjordterner, Østerild Fjord, juni 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>
Koloni af Hættemåger, Klyder, Havterner og Fjordterner, Østerild Fjord, juni 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk
Silkehejrer, Skestorke, Knopsvaner og en Hættemåge, Arup Vejle, juni 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>
Silkehejrer, Skestorke, Knopsvaner og en Hættemåge, Arup Vejle, juni 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk

Der er meget at kigge på fra Østerildtårnet for tiden – forleden var der tre Silkehejrer (stod spredt, og kun to kom med på billedet) og fire Skestorke på Arup-siden, og den lille ø i Østerild lige ud for tårnet huser i år en god koloni af Hættemåge, Klyde, Havterne og Fjordterne – som en Rørhøg fik på vingerne…

Hurra for Huevandnymfe!

For nogle år siden – inden jeg selv blev hooked på guldsmede og vandnymfer – havde jeg godt hørt om Huevandnymfe, som skulle have en lille bestand i Han Vejle, ret isoleret fra artens øvrige danske kendte ynglepladser. Det var dog først sidste år, at jeg selv fik taget mig sammen til at få set arten i Han (kiggede også i 2015, men da tror jeg ikke at den var der)… Da jeg først fik den at se gik det med det samme op for mig, at det ikke alene var en sjælden art, men den var også PÆN, og ikke mindst meget mere ANDERLEDES (end de andre vandnymfer i Coenagrion-slægten) end man lige forestiller sig, når man ser arten afbilledet i bøgerne…

Det blev dog kun til enkelte ret inaktive individer i Han sidste år, men det blev der rådet godt og grundigt bod på idag, hvor jeg i forbindelse med guldsmedeundersøgelsen i Vejlerne besøgte Tømmerby Ringkanal mellem Maskinhuset og Tømmerby Å’s udløb. Da jeg foreslog projektet havde jeg hele tiden i tankerne at der MÅTTE kunne findes Huevandnymfe andre steder i Vejlerne end i Han Vejle – og i dag måtte jeg sande, at det var rigtigt! På den strækning jeg padlede igennem så jeg ikke færre end 22 individer, og flere af dem oven i købet i parring eller æglæggende.

Det gav mig for første gang mulighed for at få et “forhold” til arten. Da jeg først havde fået mig set “varm” på dem var de faktisk ikke svære at identificere, selv på nogen afstand – overfladisk minder de mest om farvevandnymfer med det blå “baglys”, men de giver et overvejende grønligt helhedsindtryk, og ikke mindst har de mere krop end de fleste andre vandnymfer – så meget at det nærmest giver associationer til rigtige guldsmede. Og så har de en sjov “hoppende” flugt…!

Når man har kigget på guldsmede og vandnymfer et stykke tid finder man ud af, at det er akkurat som med fugle, hver art har sit eget “jizz“, bevægelsesmønster og andre karakteristika, som gør at man  ofte VED hvilken art man har fat i, før man får set de egentlige “dragtkendetegn”. Rødøjet Vandnymfe f.eks. virker stor og mørk, flyver lavt, og sætter sig meget gerne på åkandeblade.

At det så også var en ny opdagelse (for videnskaben!) at finde Huevandnymfe i de Vestlige Vejler og i det pågældende atlaskvadrat gør jo glæden endnu større – og at det ER en sjælden art i Danmark understreges af, at det blot er kvadrat nummer 14, arten er fundet i i Atlasperioden…

Iøvrigt var det i det hele taget en indbringende kanotur på ringkanalen, der også bød på Grøn Smaragdlibel og Rødøjet Vandnymfe – begge faktisk nye arter i Vejler-reservatet (omend ikke i Atlaskvadratet), samt mange Flagermusvandnymfe, Stor Farvevandnymfe og Fireplettet Libel, og årets første Blå Libel.

Her lidt billeder af dagens stjerne, Hue-vandnymfe:

Par af Huevandnymfe, Tømmerby Ringkanal, maj 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk">ornit.dk</a>
Par af Huevandnymfe, Tømmerby Ringkanal, maj 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk
Æglæggende par af Huevandnymfe, Tømmerby Ringkanal, maj 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk">ornit.dk</a>
Æglæggende par af Huevandnymfe, Tømmerby Ringkanal, maj 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk
Portræt af Huevandnymfe han, Tømmerby Ringkanal, maj 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk">ornit.dk</a>
Portræt af Huevandnymfe han, Tømmerby Ringkanal, maj 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk

 

Ind i Vejlerne – i kano (efter guldsmede)

Med kano i kanalen ved Dykkerslusen. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk">ornit.dk</a>
Med kano i kanalen ved Dykkerslusen. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk

I nogle år har jeg ikke haft officielle opgaver i Vejlerreservatet (undtagen når jeg har afløst Henrik Haaning/Avifauna Consult på de månedlige totaltællinger eller deltaget i ynglefugletællingerne på Bygholmengen). Men i år og næste år har jeg fået en opgave for Aage V. Jensen Naturfond, som går ud på at kortlægge  guldsmede og vandnymfer i reservatet. Man skulle tro, at guldsmedefaunaen i landets største sumpområde var godt undersøgt, men det er ingenlunde tilfældet. Checker man indberetninger på fugleognatur.dk, så er en meget stor del af fundene fra Vejlerne fra gangbroen i Han Vejle – det er dér, de guldsmedeinteresserede tager hen, når de vil kigge på guldsmede i Vejlerne (og stedet rummer da også flere specialiteter som Huevandnymfe og Baltisk Mosaikguldsmed, og det var også hér, jeg fandt Lille Rødøjet Vandnymfe som ny art for Vejlerne i 2015).

Men derudover vides praktisk talt intet om Vejlernes guldsmede og vandnymfer, og artsgruppen er overhovedet ikke omtalt i statusbogen fra 1998.

Med seks månedlige dage i felten i perioden maj-oktober skal jeg nu forsøge at dække reservatet så bredt som muligt, dvs. jeg skal også ud i nogle hjørner, hvor  man ellers ikke færdes så ofte. En del af denne færden vil foregå i kano; jeg havde en “jomfrusejlads” forleden i kanalen ved Dykkerslusen, og kan konstatere at det er en fin måde at komme tæt på rørbræmmerne.

Sæsonen i år kom lidt sent igang på grund af kulden i starten af maj, men den seneste uge er der ved at komme skub i tingene.  Allerede den første rigtige dag i felten i projektet fandt jeg en ny art for Vejlerne: Nordisk Kærguldsmed. Det er en art, som normalt forbindes med sure og næringsfattige levesteder, og selv om den er almindelig mange steder i Nord- og Vestjylland var den måske ikke helt ventet i Vejlerne. Foreløbig er det da også kun et enkelt eksemplar, jeg har set. Arten flyver tidligt på sæsonen ligesom Rød Vandnymfe, som ganske vist tidligere er registreret i atlaskvadraterne omkring Vejlerne, men faktisk er mine registreringer i den forløbne uge de første fra selve Vejler-reservatet. En anden art som flyver talrigt lige i øjeblikket er Fireplettet Libel, som i Vejlerne har nogle meget store bestande, som givetvis er vigtige for økologien på mange måder; ialfald er både de voksne dyr og larverne vigtige fødeemner for Sortterner og andre fugle.

Nordisk Kærguldsmed. Arkivbillede fra Lille Vildmose 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href=
Nordisk Kærguldsmed. Arkivbillede fra Lille Vildmose 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk
Rød Vandnymfe. Arkivbillede fra Tømmerby 2015. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk

Ja, resultater af projektet begynder at vise sig, og vil løbende kunne følges på guldsmedeatlas.dk, da alle fundene bliver indtastet løbende, og naturligvis indgår i det igangværende atlasprojekt.

Ynglefugletælling Rømø Nørreland

Igår havde jeg til opgave at gennemgå ca. 500 hektar af Rømø Nørreland for udvalgte ynglefugle. En opgave som krævede en vandretur på ca. 20 kilometer, så fødderne var en smule ømme, da jeg trak dem ud af skridstøvlerne efter endt gennemgang…

Der var langt mellem fuglene, på trods af en fantastisk flot eng med pander og loer og dejligt fugtige forhold de fleste steder. Af de “target-arter” jeg gik efter, Stor Kobbersneppe, Klyde, Engryle og Hvidbrystet Præstekrave, fandt jeg blot 11, 1,  1 og 2 territorier, henholdsvis – og det var færre end forventet for alle arterne.

Engryle-parret havde valgt sig præcist dét område på engen, som så allermest “ryle-agtigt” ud,  i et helt kortgræsset område med en pande med mange vige og småøer. Kobbersnepperne var til gengæld steder med højere græs, og de Hvidbrystede Præstekraver fandtes på sandflader med spredt ny opvækst af græsser længst mod vest.

I samme område var der også en lille koloni af Dværgterner, som blev kortlagt. Det skulle egentlig være for tidligt efter kortlægnings-manualen, men det var ialfald potentielle ynglefugle, da jeg både så fødeaflevering til magen og parringer hos de iltre småterner…

Derudover gav dagen også oplevelser med en typisk vadehavs-art som Hedehøg,  ti hanner af Brushøns som havde etableret en spilleplads (men alligevel godt kan være fugle som vælger at trække længere mod nord), og så var der “fald” af Stenpikkere, som det myldrede med på engen allevegne…

Her lidt fotos fra dagen.

Engryle, Rømø, maj 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>
Engryle, Rømø, maj 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk
Engryle, Rømø, maj 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>
Engryle, Rømø, maj 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk
Her bor Dværgterne og Hvidbrystet Præstekrave, Rømø, maj 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>
Her bor Dværgterne og Hvidbrystet Præstekrave, Rømø, maj 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk
Dværgterne over stranden, Rømø, maj 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>
Dværgterne over stranden, Rømø, maj 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk
Dværgterne med føde til magen, Rømø, maj 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>
Dværgterne med føde til magen, Rømø, maj 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk
Et par af de mange Stenpikkere, Rømø, maj 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>
Et par af de mange Stenpikkere, Rømø, maj 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk

Med de kortnæbbede på rejse

I mit arbejde med Kortnæbbet Gås for Aarhus Universitet (læs evt. om projektet: klik her) har jeg i snart mange år fulgt gæssene fra ankomsten midt i september, til de drager af sted nordpå – tidligere skete det først i maj, men nutildags sker afrejsen for størstedelen af bestandens vedkommende allerede  kort efter 1. april.

Næste skridt på rejsen  mod ynglepladserne på Svalbard  går til Trondheimfjorden i Trøndelag i Norge, og jeg har længe ønsket at følge “mine” gæs  til disse landskaber, som jo må siges at være noget anderledes end Jyllands  (og Holland/Belgiens, hvor nogle af dem overvintrer) flade vidder.

I år gik dette ønske i opfyldelse, idet jeg for NINA (Norsk institutt for naturforskning) fik til opgave i tre uger fra midt i april og til i søndags at aflæse halsringe  på gæssene i Trøndelag. Det var en opgave jeg virkeligt værdsatte, ikke alene var det en succes i kraft af et stort antal aflæsninger (over 1700), men oplevelserne med fuglene i Vestnorges dramatiske landskaber  gjorde i den grad også indtryk. Heroppe fouragerer fuglene i agerlandet tidlig morgen og sen eftermiddag, mens de i en lang periode midt på dagen hviler på store rastepladser,  de fleste på mudderflader i Trondheimfjordens bugter, som udgør en meget spændende tidevandszone. Og som altså rent landskabeligt er ganske storslået. Men jeg vil lade billederne tale for sig selv.

Kortnæbbede Gæs, Trondheimfjorden, april 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>
Kortnæbbede Gæs, Trondheimfjorden, april 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk
Kortnæbbede Gæs, Trøndelag, april 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>
Kortnæbbede Gæs, Trøndelag, april 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk
Kortnæbbede Gæs, Trondheimfjorden, april 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>
Kortnæbbede Gæs, Trondheimfjorden, april 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk
Kortnæbbede Gæs, Trøndelag, april 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>
Kortnæbbede Gæs, Trøndelag, april 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk
Kortnæbbede Gæs, Trøndelag, april 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>
Kortnæbbede Gæs, Trøndelag, april 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk

Indimellem alle aflæsningerne af halsbånd (som det på billedet ovenfor) blev der også tid til kig på noget af det, vilde Norge også har at byde på…

Elg, Trøndelag, april 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>
Elg, Trøndelag, april 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk
Urfugl, Trøndelag, april 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>
Urfugl, Trøndelag, april 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk
Nordisk Lappedykker, Trøndelag, april 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>
Nordisk Lappedykker, Trøndelag, april 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk

Perú pattedyr

I starten af året tilbragte jeg seks uger i Perú, et på alle måder fantastisk land, både hvad angår den kulturelle og den biologiske mangfoldighed.

Udover fuglene og insekterne – som jeg sikkert vil skrive om på et senere tidspunkt – var det overvældende med diversiteten og mængderne af pattedyr. Udover storvildtet – jaguar og tapir, ganske vist kun set i form af spor – var det især de mange arter af primater, der gjorde indtryk. Landet rummer ikke færre end mindst 48 arter aber, og på de gode regnskovslodger ser man faktisk rigtigt mange af arterne – de viste her er blot et udpluk.

Flagermus er en anden artsrig gruppe (hvor jeg ikke har gjort noget seriøst forsøg på at danne mig et overblik over hvad jeg har set), og så ser man godt med dovendyr, og vi så en enkelt myresluger.

En stor oplevelse var det også at se mine første ferskvandsdelfiner.

Se fotos af pattedyr fra Perú på galleriet her.

Pattedyr fotograferet i Perú. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk">ornit.dk</a>
Pattedyr fotograferet i Perú. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk

Isfugl ved kildevældet

Isfugl, Lønnerup, november 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Isfugl, Lønnerup, november 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

En “lille blå vader” holdt idag til på stenene ved kildevældet (det nordligste) på vestsiden af Lønnerup Fjord. Den var ret effektiv til at skaffe sig føde; efter korte fourageringsture vendte den hele tiden tilbage til den samme sten, hvor den så sad og slugte byttet efter at have “bearbejdet” det ved slag mod stenen – at dømme efter størrelsen kan det have været hundestejler.

Isfuglen er altid fin – billedet yder den desværre overhovedet ikke retfærdighed (digiscopet med mobiltelefon)…

Falmer skoven?

Det hedder sig, at skoven falmer på denne årstid. “Falmer” er nu ikke det ord, som først falder mig ind, når efterårsfarverne spiller…

Spidsløn, Tømmerby, oktober 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Løn, Tømmerby, oktober 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Lind, Tømmerby, oktober 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Lind, Tømmerby, oktober 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Birk, Tømmerby, oktober 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Birk, Tømmerby, oktober 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Eg, Tømmerby, oktober 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Eg, Tømmerby, oktober 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Tjørn, Tømmerby, oktober 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Tjørn, Tømmerby, oktober 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Elm, Tømmerby, oktober 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Elm, Tømmerby, oktober 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ær, Tømmerby, oktober 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ær, Tømmerby, oktober 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Vejlernes bloghistorie – og et farvel til vejlerne.dk

Et nostalgisk tilbageblik på det, der er gået forud for denne blog…

Jeg tør ikke sige det med sikkerhed, men jeg mener at kunne huske, at de første spæde pip på internettet fra nogle af ornitterne omkring Vejlerne kom for ca. 16 år siden, i år 2000, hvor Steen Brølling lancerede domænet vejlerne.dk. Muligvis har domænet vejlerweb.dk også været i brug (det henvises der ialfald til fra andre hjemmesider), men det er formentlig bare fordi, at ”overskriften” for siden i perioder har været ’VejlerWEBben’.

Disse tidlige sider er ikke længere bevaret, ialfald ikke det præcise grafiske udseende af siderne, MEN ved opslag på web.archive.org (”Wayback Machine”) kan man ialfald finde dele af indholdet, når man søger på vejlerne.dk.

Det lader til fra starten at have været et ret ambitiøst projekt med stor deltagelse af mange ornitter, der indsendte deres observationer fra et større lokalområde. Jeg kan ikke sige det ud fra personlig erfaring, da jeg i årene 2000-03 var udrejst til Nicaragua – men på de bevarede sider fra de første år kan man finde mange indslag om lokale hits (Gulddrossel i Skårup, Rosenterne på Agger Tange osv.), samt ofte mere ”politiske” indlæg. Det kunne eksempelvis være om overtrædelser af love eller almindelig sund fornuft i landmænds eller autoriteternes forvaltning af naturen eller om rovfugle i fangenskab, og ofte var skribenterne tæt på at komme i det ”røde felt”. Desværre er det kun de første linjer af hvert indlæg, der er bevaret, og kommentarerne i sidens forum findes ikke længere…

I 2003 blev som bekendt Vejlernes Feltstation lukket, men ornitterne med tilknytning til stationen blev jo boende i området – og dannede Vejlernes Gravølsselskab i maj 2004. ”Gravølsselskabet er stiftet i en konstruktiv protest mod den skandaløse lukning af Vejlernes Feltstation i december 2003. Vejlernes Gravølsselskab vil blive nedlagt, når Vejlernes Feltstation genopstår. I mellemtiden er det selskabets mål at dulme smerten for tidligere observatører og fremme livskvaliteten for fugle og folk omkring Vejlerne.”

Kort tid herefter – fra september 2004 – blev en ny hjemmeside for Gravølsselskabet lanceret under domænenavnet gravøl.dk, med mig som webmaster. I den forbindelse blev vejlerne.dk lukket (men Steen beholdt domænet). Derfor var indholdet på den ny hjemmeside nyt, uden mulighed for at hente de gamle indlæg frem. Det var i vid udstrækning den samme kreds af skribenter som i den første tid, dog mestendels indskrænket til mennesker, som tidligere havde arbejdet på feltstationen. Emnerne for indlæggene kredsede også omkring de samme temaer, men nu blev det udvidet med anmeldelser af øl, idet ølsmagning var en vigtig komponent, når Gravølsselskabet holdt møder. På en særlig afdeling af hjemmesiden kunne man finde mødereferater og ølsmagningsskemaer fra de afholdte møder. Disse er desværre ikke bevarede, men mange af indlæggene kan stadig findes på ”Wayback Machine”. Det var i perioden med ”gravølswebben” at der var størst blog-aktivitet; i lange perioder var der daglige eller næsten daglige indlæg.

Logo for gravøl.dk, 2004-07.
Logo for gravøl.dk, 2004-07.

Alle indlæggene fra gravøl.dk blev også overført til vejlerne.dk, da denne side efter nogle år igen blev aktiveret. Det fandt sted i maj 2007, efter at der i en periode havde været diskussioner om igen at åbne blogaktiviteten omkring Vejlerne til også at indbefatte folk udenfor den lukkede kreds af observatører fra feltstationen. Gravølswebben blev derfor lukket igen, og domænet har siden ført en omflakkende tilværelse – i dag tilhører gravøl.dk (meget passende) et hjemmebryggeri!

En periode med en fortsat ret høj skribent-aktivitet fulgte i årene herefter, uden at ambitionen om at udvide skaren af skribenter i særlig grad lykkedes. Til gengæld blev siden nu udvidet til også at indbefatte dagsrapporter tilbage fra feltstationens tid. En stor styrke var det, at et kæmpemateriale efterhånden hobede sig op, og det var altid tankevækkende at se tidligere års indlæg fra samme dato…

Men desværre, stille og roligt døde det ud, entusiasmen dalede, og flere som tidligere havde været aktive på de forskellige vejlerblogs har de seneste år valgt at starte deres egne internet-skriverier. Det gælder Henrik Haaning, Carsten Krog, Susanne Bruun & Helge Røjle og selv ”bagmanden” Steen Brølling (-sidstnævntes zden.dk handler dog sjældent om fugle og natur). Flere af dem har givet udtryk for, at det har været en frustration at webmaster på siden ikke har villet indarbejde nogle ønskede funktionaliteter på siden. Funktioner, som tidligere eksisterede på vejlerne.dk (og som gjorde livet som bloglæser nemmere og mere tilfredsstillende) – RSS-feed, billedgalleri og søgefunktion – har webmaster valgt at fjerne under løbende opdateringer af sidens layout.

Som den sidste stædige skribent på siden er tidspunktet nu også kommet, hvor jeg trækker stikket og helliger mig min egen blog, når jeg har noget, jeg vil fortælle om naturoplevelser i og omkring Vejlerne. Jeg har længe været modvillig mod at tage skridtet, ikke mindst fordi jeg var bange for, at alle mine møjsommeligt udarbejdede indlæg så ville forsvinde fra internettets ”overflade”. Derfor har jeg brugt noget fritid hen over sommeren på at overføre alle de indlæg, jeg har fundet bevaringsværdige, til min nye blog ’Vejlerornitten’. Jeg må sige, at det til trods for et stort arbejde med flytningen er tilfredsstillende nu at være “herre i eget hus”!

Dermed er mine naturskriverier igennem et kvart århundrede – når man tæller dagsrapporterne fra feltstationen med – samlet på ét sted, som jeg selv har kontrol over.

Jeg vil hermed gerne invitere alle tidligere læsere af vejlerne.dk og gravøl.dk til fremover at interessere sig for ornit.dk/vejlerblog!