Årets ynglefuglerapport

Som jeg lovede sidst, ville ynglefuglerapporten for 2009 være nogenlunde aktuel, når den udkom.

Well, nu er den her ialfald, netop lagt online i en større “bølge” af DMU-rapporter, som udkommer i ugen op til jul. Den kan hentes her: Ynglefugle i Vejlerne 2009 som pdf-fil. Rapporten er udarbejdet af Henrik Haaning Nielsen og undertegnede, tilsammen også kendt som ornit.dk. Vi har en kontrakt med DMU om denne overvågning, der får økonomisk støtte fra Aage V. Jensen Naturfond.

Rapporten nåede altså lige at udkomme i samme år som den ynglesæson, der behandles i rapporten…

I må selv studere publikationen for at se, hvordan det gik ynglefuglebestandene, men jeg kan kort summere, at der i 2009 især var fokus på Klyde, Sortterne og Trane. Der blev kortlagt 80 par Klyder, det fjerdelaveste siden feltstationens start i 1978. Sortternerne gik tilbage til blot 18-25 par, hvilket er blandt de dårligste resultater for denne højtelskede Vejler-specialitet, men der blev i det mindste produceret unger i år, 11 flyvefærdige ungfugle. Med fire sandsynlige og to mulige par af Trane er det hidtil største antal ynglepar af arten i Vejlerne.

Der er i denne rapport gjort lidt mere ud af at sammenligne årets resultater med tidligere års, og for de fleste arters vedkommende er der kurver, der viser udviklingen i bestanden siden 1978.

For Stor Kobbersneppe indeholder rapporten en interessant detalje. Vi kortlagde de ungevarslende fugle ved juni-gennemgangen, hvor der var en fantastisk høj overlevelse af yngleforsøgene – næsten 100% (109 par mod 112 i maj). Sammenlignet med territoriernes fordeling i maj viser det sig, at en stor del af parrene havde vandret med ungerne over store afstande. De ungevarslende par var koncentreret i den nordøstlige del af Bygholmengen; næsten halvdelen opholdt sig i det område, som var blev slået i juni 2008, og som nu i 2009 fremstod med ”mellemhøjt” græsdække.

Rapporten indeholder naturligvis også de sædvanlige afsnit om driftsforhold og vandstand, der jo som bekendt kan være ganske afgørende for ynglefuglenes muligheder. For Bygholmengens vedkommende var der en meget lav vandstand gennem det meste af vinteren og foråret, forstærket af at april bød på meget lidt nedbør. Maj og juni blev dog relativt våde, så udtørringen i vadefuglenes ungeføringstid var ikke så omfattende, som det er set mange andre år (sidst i 2008). Engen fremstod tør i juni, men den regelmæssige regn betød, at der konstant var fugtighed til stede i græstørven og dermed fødeemner for engfuglene. Generelt var antallet af ungevarslende vadefugle i juni derfor højt i 2009 (som illustreret af eksemplet med Kobbersnepperne).

Igen kan det ærgre mig lidt, at DMU for arbejdsrapport-serien kører med sorthvidt omslag, så Henriks flotte kobbersneppefoto bliver lidt farveløst…

God fornøjelse med læsningen!

De kære dådyr!

Dådyr, Tømmerby, december 2009. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Dådyr, Tømmerby, december 2009. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Vores “elskede” dådyr giver stadig daglig “glæde”…

De er nu for alvor i tyk og kontrastrig vinterpels, og i køkkenhaven har de fået spist rub og stub, således at vi i år for første gang skal ud og købe jule-grønkålen! (Man kan sammenligne udseendet af dyrene – og haven – med sidst jeg uploadede en lille historie om Hannæs’ dådyr-flok, i dette indlæg).

Udover den synlige påvirkning i køkkenhaven er de på alle andre måder tydelige i det lokale mikro-landskab, således har de på et halvt år fået skabt meget mere markante stier rundt på grunden, end det gennem mange år er lykkedes mig med kratrydder, machete, blod, sved, banden og sværgen!…

(Og at de så også giver forøget risiko for borrelia og østeuropæisk hjernebetændelse er et yderligere “krydderi” på fortællingen).

Tur i vindmølleskoven

Efter julefrokost i aftes kom giften ud af kroppen med en gåtur i Østerild Plantage i fantastisk smukt vejr. Der var ikke mange fugle; en syngende Gærdesmutte, lidt Fuglekonger og Små Korsnæb samt lyden af Sangsvaner i baggrunden.
Men der kom lidt stemningsbilleder ud af turen…

Østerild Klitplantage, december 2009. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Østerild Klitplantage, december 2009. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Stort SølvhejreShow!

Ved 8-tiden i morges havde Susanne & Helge 4 Sølvhejrer i Vesløs Vejle, hvoraf den ene senere på formiddagen fløj nordpå op mod Tømmerby.

Og ved 15-tiden så Henrik en Sølvhejre i Selbjerg – det kunne være den ene af fuglene fra Vesløs Vejle – mens jeg cirka samtidig midt i Læsvig havde 3 fugle, som fouragerede livligt i én af de søer, der kun kan ses fra skrænten ved jagthytten – givetvis de 3 resterende fra Vesløs Vejle.

Så vidt så godt – fire Sølvhejrer er jo kanon!

Men på DOFbasen ser jeg så, at Flemming fra Vesløs kl. 10:55 har haft 5 Sølvhejrer sammen ved Krapdiget i Bygholm Vejle (kom tilflyvende 2 + 3, men set samtidig)!

Jeg kan kun tolke det sådan, at Vejlernes totale antal Sølvhejrer i dag er mindst 8 (hvis den enlige fugl først har sluttet sig til Bygholm-fuglene, senere har søgt alene igen), eller – allermest sandsynligt – 9. Det er mange Sølvhejrer og noget ganske utænkeligt for få år siden…

Er der andre, der har supplerende iagttagelser som kan understøtte antallet?

Det næste må blive tocifrede antal! (og det er sikkert kun et spørgsmål om tid, før første sikre ynglefund for DK – og Vejlerne? – bliver konstateret)…

Herligt med sådan en fin art i fremgang – 🙂 – der er nok at græde over ellers…

Tæt på dyrene, 2

Dådyr, Tømmerby, november 2009. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Dådyr, Tømmerby, november 2009. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Hjemme igen, dette syn mødte mig da jeg kiggede ud ad vinduet til morgen.

De udsatte dådyr på Hannæs er ikke helt lige så usky som dyrene på Galápagos, men det er tæt på…

For min (og for køkkenhavens!) skyld må de gerne snart indføre jagt på dem. Det er fint nok at have fået en ekstra dyreart i faunaen her, men deres adfærd opleves som lidt unaturlig, når man er vant til andre hjortedyrs (sunde) frygt for mennesker…

Det er for øvrigt ikke første gang, jeg her på siden beretter om at være tæt på (patte)dyr i haven – sidst var det en ræv, der stjal naboens høns.

Næsten 600 Knarænder m.m. – tælling af Østvejlerne

Jeg husker dengang, da vi observatører kunne falde i svime over flokke på 40-50-60 Knarænder. De tider er forbi!
På totaltællingen af de Østlige Vejler, jeg foretog igår (som led i ornit.dk’s tællinger for DMU), var der igen-igen rekord af arten i Vejlerne, idet jeg fik talt ikke færre end 574 Knarænder. Der var flere Knarænder end Gråænder (428)!!
For to år siden var der suveræn rekord af Knarænder med 338 eksemplarer – så vil jeg udnævne gårsdagens obs. til sublim rekord!…
Man kan sige, at det er lidt tilfældigt, at jeg nåede op på så højt et tal. Om morgenen havde jeg tilsammen talt 345 Knarænder i Kogleaks og Han Vejle, men da jeg igen besøgte lokaliteten midt på eftermiddagen, fik en Rørhøg over Kogleaks skræmt samtlige ænder ud på vandfladen i Han – og nu kunne tælles ikke færre end 505 fugle – uden sammenligning den største enkeltflok af arten i Nordjylland nogensinde.
Ellers var det mest Glombak, der markerede sig, med 52 individer af arten.
Og hvad angår svømmeænder i øvrigt var det meget tyndt, især for Bygholmengens vedkommende – hvilket ikke er svært at forklare, den lave vandstand taget i betragtning. Jeg kan ikke huske at have set Bygholmengen så tør på dette tidspunkt. Og det er jo ikke fordi vi har manglet nedbør den sidste måneds tid! Der var således flere Skeænder i forgårs i Tømmerby Fjord end i går i hele de Østlige Vejler.
Nå, men derudover bød min tælling på bl.a. en enkelt Sølvhejre, gammel Havørn på engen, godt 1000 Kortnæbsgæs samt 51 Sortklirer, der fouragerede kollektivt i “BNA” og “BNB” (områder nord for Krapdiget i Bygholm Vejle).
Endelig var der – og ikke noget bemærkelsesværdigt i det – 3 Vandrefalke i Bygholm Vejle (den ene ved højspændingsledningerne, de to andre på engen). Altså ikke nogen Jagtfalk til mig idag. Men jeg vil dog alligevel godt give den ene af mine Vandrefalke en lille kommentar med på vejen. Det var en ungfugl, som havde helt lys ustribet isse og en markant “banditmaske” med en tynd skægstribe, der gik ned som et krumt komma fortil. Ansigtstegningen mindede ikke så lidt om en Aftenfalk (!), hvilket den markant skællede brune ryg også gjorde. Og der var en markant kontrast mellem ryggen og meget mørke (sorte?) svingfjer – noget jeg ikke synes jeg ellers har set hos unge Vandrefalke. Jeg så den desværre kun fra ryggen. Jeg har tastet den ind som Vandrefalk, men måske skulle det snarere være “storfalk” sp.? Kan der være noget hybrid-pis involveret? Under alle omstændigheder vil jeg opfordre til at holde øje med fuglen!
Til sidst vil jeg nævne et lille influx af Havterne, ialt 5 fugle på tællingen (og en enkelt Fjordterne). På september-totaltællingen havde jeg ikke en eneste terne i Vejlerne, så det er et tydeligt sent influx – og så er det vel lidt overraskende, at det er Hav- og ikke Fjordterner… Men vi så jo noget lidt tilsvarende for et par år siden (-og sidste år kan jeg se på DOFbasen, dog i mindre målestok). I feltstationens tid var de seneste observationer næsten altid i august (eller enkelte år indtil første uge af september). Kun ganske få gange (under en håndfuld) har der i feltstationsperioden været set Havterner i oktober.

Måske skulle jeg lige tilføje: Vi ornitologer er jo ofte meget fokuserede på tal, rekorder, datoer osv. – og det er faktisk fascinerende. MEN det betyder ikke, at vi ikke nødvendigvis er blinde for mere “bløde” værdier. Så jeg vil lige tilføje, at det OGSÅ har en anden dimension at se så mange Knarænder ligge spredt over Han Vejles vandflade, efter at de er blevet skræmt derover af en Rørhøg: det er nogle fantastisk fine fugle, og meget livlige, megen indbyrdes snakken, ævlen og kævlen, små nabostridigheder på skrømt osv. De har sådan et sjovt udtryk, når de “næbbes”, og overnæbbet bøjer op i en bue. Jo bedre jeg lærer Knaranden at kende, jo mere holder jeg af den. Og så er det jo fantastisk, at den er gået fra at være halvsjælden til at være talrig!…

Venlig hilsen Jørgen Peter, blød mand

Set fra oven i historisk perspektiv

Region Nordjylland har i samarbejde med et firma som hedder JO Informatik ApS en hjemmeside, der hedder FlyfotoArkivet.

Jeg ved ikke hvor længe siden har været online, men jeg er ialfald først lige blevet opmærksom på den.

Det er en helt fantastisk ressource, hvor man kan se gamle flyfotos – for vort område helt tilbage til 1954 – og så sammenligne med nyere fotos (hvor de nyeste er fra 1992). I mine øjne er det fabelagtig historisk dokumentation, der her er gjort let tilgængelig.

Det er langt fra hele landet, som er dækket, og slet ikke så langt tilbage, men for Thisted Kommune ligger der altså så gamle fotos tilgængelige.

Med disse tidlige luftfotos er det muligt at se bl.a. Hovsør Indtørring og Lønnerup Fjord/Revlsbuske før inddæmningerne i 1960’erne – se eksemplet ovenfor – og bedre end mange ord er fotografiet i stand til at tydeliggøre, hvilke fantastiske naturområder, der her er gået tabt.

Jeg husker en gammel mand fra Lønnerup, der en gang fortalte mig om hans ungdom, hvor de sejlede ud i “deltaet” fra Storåen og høstede hø med le på sumpede øer, mens “Blåterner” svirrede om hovederne på dem – nu er det meget nemmere at visualisere landskabet, og samtidig får man bedre idé om hvordan Hovsør Indtørring så ud – de Vestlige Vejlers Kogleaks, hvor Skestorkene fra Melsig-kolonien fouragerede…

Så hermed en opfordring til at klikke ind på denne hjemmeside og gå på opdagelse!

Og sjovt nok er det de ældste kort, der er bedst i opløsning…

En ting som også er slående, når man ser de gamle kort, er hvor meget mere åben, rørsumpen i Vejlerne var dengang – hele Bygholm Nord fremstår med meget mere åben vandflade. Der må have været liv og glade dage – men desværre er 1950’erne en af de dårligst dokumenterede perioder i Vejlernes fugle-historie.

Et andet forhold, som er ganske påfaldende, er at der på den tid må have været langt mere menneskelig færdsel i reservatet – ja det var jo så heller ikke reservat endnu – rørskoven ser ud til at være gennemskåret af et utal af stier og rørhøsterspor.

God fornøjelse med FlyfotoArkivet!

Dansk tørlægningshistorie online

Siden jeg en gang i midten af 70’erne var med Jörn Eskildsen og Kjeld Hansen på en fugletur til Klægbanken og Tipperhalvøen, har jeg været en stor fan af sidstnævnte, der bedriver kritisk miljøjournalistik når det er allerbedst (uden at forklejne førstnævnte!).

Kjeld Hansen bliver oven i købet bare bedre og bedre, skarpere og skarpere!

Jeg behøver kun at nævne hans stædige kamp mod EUs forkælelse af de danske gyllebaroner, bogen “Der er et yndigt land” fra 2003, hvor han beskrev den danske naturs ynkelige tilstand eller “Det tabte land” fra sidste år – mammutværket om de magtfulde mænd, der næsten uden at samtiden lagde mærke til det, sørgede for, at mange af vore “vandlidende” arealer (altså søer og sumpområder) blev inddraget som produktivt landbrugsland – i mange tilfælde viste det sig jo bare, at det ikke var helt så produktivt.

Nu bliver sidstnævnte bog fulgt op af et kombineret bog- og internet-initiativ – i første omgang hjemmesiden Det tabte land. Her beskriver Kjeld Hansen i 361 fortællinger de steder – udtørrede søer og inddæmninger – som blev “ofret” i kampen for at vinde nyt land. Fortællingerne er krydret med beskrivelser af de politiske rænkespil, der lå bag ingeniørprojekterne.

Hjemmesiden vil med tiden komme til at omhandle alle tørlagte søer med et vandareal over 10 hektar, samt mange genskabte eller helt nye søer, der er kommet til i kraft af naturgenopretning.

Der er tale om et meget omfattende stykke dokumentationsarbejde! Rygraden i beskrivelserne er naturligvis materiale fra arkiverne, ikke mindst Rigsarkivet, hvor Statens Landvindingsudvalgs omfattende arkivalier opbevares. Desuden har forfatteren selv besøgt samtlige beskrevne lokaliteter. Fortællingerne ledsages af historier fra lokale beboere, der har oplevet projekternes indvirken på det lokale miljø på “egen krop”. Det hele er rigt illustreret med historiske og nyere fotos, og som bilag bringes udtræk fra DOFbasen og Dansk Botanisk Forenings arkiv.

Hjemmesiden er netop lanceret, og foreløbig er kun få lokaliteter lagt online (som pdf-filer). Heldigvis startes der i Nordjylland, og der er allerede beskrevet flere lokaliteter fra Thy, bl.a. Agger Tange (-hvor vejdæmningen til min overraskelse først blev bygget i 1950’erne!) og Rosholm Sø ved Vullum. Jeg glæder mig meget til at se beskrivelserne af Vejlerne!

Pdf-filerne er lækkert layoutet i en blanding af klassisk og moderne; desværre er selve hjemmesidens bagvedliggende struktur absolut ikke moderne – det er mildest talt en værre gang “skodkode”. I dette tilfælde kan jeg dog se igennem fingrene med denne lille biting – indholdet er trods alt det vigtigste. Og foreløbig ser det særdeles lovende ud! (Men jeg synes nu alligevel det er ærgerligt, at der ikke er valgt et tidssvarende hjemmesidelayout, da man må håbe hjemmesiden får en lang levetid, også efter at bøgerne er udkommet)…

En anden detalje af mindre betydning er, at der i lokalitets-beskrivelserne er lagt geodætiske koordinater ind på stederne. Det havde naturligvis – i disse tider! – været mere logisk og brugervenligt at indarbejde direkte links til Google Maps, Krak eller lignende.

Til sidst kan nævnes, at det hele – hvad ellers!? – er sponsoreret af Aage V. Jensens Fonde.

Ynglesucces i Kogleakssøen – vingerne bærer

Morgenens check af Kogleaks gav – som ventet – en konstatering af, at Sortternerne i år kan præstere flyvende unger.

Ialfald to rundvingede hvidmavede juveniler flaksede kortvarigt over kolonien, og en af dem satte sig fuldt synligt på en af de små mudderbanker lige foran koloniområdet, hvor den tiggede mad hos forældrene. Og der er stadig godt gang i fodringen af mindre unger i kolonien; der er en konstant trafik af tilflyvende voksne med føde i næbbet. Rederne kan dog ikke ses for vegetationen.

Der vil sikkert i de kommende dage flyve flere unger ud, og det kan formentlig konkluderes, at denne forsommers varmevejr kom på det rigtige tidspunkt i forhold til de sarte terners ynglecyklus, så der har været rigeligt med insektproduktion til ungefodringen. Men allervigtigst så har Kogleakssøen jo i år været indbydende for fuglene efter sidste efterårs slåning af holmene – en afgørende forudsætning for succes! Også Hættemågerne har kvitteret med en stor koloni, og i øjeblikket er der mange hundrede nye 1K-fugle omkring kolonien. For ikke at tale om Fjordternerne, af hvilke jeg i forgårs talte 67 adulte fugle, det er mange. Af en eller anden grund ser de ud til at være kommet sent i gang – langt de fleste ruger tilsyneladende stadig på æg.

Med hensyn til den anden sjældne yngleart i Kogleakssøen, Dværgmåge, så er der intet positivt nyt at berette. Der er tidligere set en rede med en lille unge, og i forgårs havde jeg et par gamle fugle kraftigt varslende over pumpehuset, men i dag kunne jeg kun se fire adulte rastende sammen med ca. 10 2K-fugle lige i kanten af Sortterne-kolonien. Jeg skal dog skynde mig at tilføje, at det ikke behøver betyde, at parret med ungen har opgivet – den opvoksende vegetation gør det svært at se hvad der foregår. Så vi må bare vente og se hvad der dukker op…

I øvrigt har jeg haft et Knarande-kuld i Kogleakssøen en af de seneste dage, og i den bageste ende af lokaliteten, på overgangen til Store Gollum, står der en større flok Skestorke og raster – idag mindst 43. Og apropos Skestorke – i aftes ved 23-tiden, da jeg kørte over Bygholmdæmningen, var der ca. 60 ivrigt fouragerende fugle i Østsøen, som silhouetter mod den røde nordhimmel.

Opdatering 8. juli: Jeg har checket situationen i Kogleaks stort set dagligt, nogle dage flere gange, men der er ikke meget nyt at berette… Nogle gange ser der foruroligende dødt ud omkring Sortterne-kolonien, men hver dag hen mod aften samles mange fugle omkring kolonien. Der kommer stadig fugle flyvende til med føde og går ned, så der må være flere unger, der ikke er flyvefærdige endnu. Jeg har stadig højst set 2 flyvefærdige. I går ved middagstid under en voldsom tordenbyge var der 2 fouragerende ungfugle i Kogleaks, og samtidig 16 adulte lige omkring kolonien. Jeg kunne se, at der også var fugle i Lund Fjord, og da jeg kom over på jernbanedæmningen talte jeg 21, alle adulte, fouragerende tæt på dæmningen (sammen med 13 Dværgmåger). Sammenlagt giver det 37 adulte Sortterner, hvilket vist tangerer det hidtil største tal i år. Jeg går ud fra at alle fuglene i Lund Fjord er lokale ynglefugle fra Kogleaks – ialfald var der en konstant trafik af fugle mellem Kogleaks og Lund. Jeg har desværre ingen mulighed for at følge op i den kommende tid (partner Haaning heller ikke), så jeg håber at andre lokale tager sig af at checke udflyvnings-situationen i Kogleakssøen!…

Ynglefuglerapport online

Idag er ynglefuglerapporten for Vejlerne 2008 blevet lagt online på DMU’s hjemmeside.

(Jaja, bedre sent end aldrig. 2009-rapporten vil vi godt love vil være mere aktuel, når den udkommer!)…

Rapporten er udarbejdet af Henrik Haaning Nielsen og undertegnede, tilsammen også kendt som ornit.dk.

Hvis man sammenfatter ynglesæsonen 2008 meget kortfattet, er hovedlinierne disse: der blev kortlagt 170 territorier af Rørdrum, en fremgang i forhold til de foregående tre år. Sortternebestanden blev opgjort til 29-40 par, men ternerne havde svært ved at etablere sig på grund af tilgroning på ynglepladserne, og selvom fuglene gjorde to forsøg lykkedes det ikke at få unger på vingerne. Plettet Rørvagtel havde med blot fem registrerede fugle en af de dårligste ynglesæsoner nogensinde.

DMU-rapporten er i år kommet i helt nyt layout, og et af Henriks Rørdrum-billeder fylder hele forsiden. Desværre er det sådan, at forsiderne på arbejdsrapporter kun laves i sorthvid! (egentlig et sjovt “sparehensyn”, da rapporterne jo under alle omstændigheder kun udkommer som .pdf-filer på nettet)…

Nå, hvis man gerne vil se Rørdrummen i farver, kan man jo vælge at købe den også ny-udkomne NOK-rapport (“Fugle og dyr i Nordjylland 2008”), hvor det samme billede optræder i flot tryk…