Publikumsvenlig ung Rørhøg i Han Vejle

I Han Vejle har Rørhøgeparret i vestenden fået et par unger på vingerne.

De sidder ofte og venter på forældrenes fodringer i buskene langs den gamle jernbanedæmning, og især den ene af dem, som har en forkærlighed for en bestemt tjørnebusk, er særdeles menneske-tolerant.

Dagligt giver den smukke fugl gode oplevelser til fuglefotografer og andet godtfolk, som passerer dæmningen. Hvis man stoppe op i bilen 5 meter fra busken bliver den siddende – kun hvis man åbner døren og stiger ud af bilen, letter fuglen.

Ung Rørhøg, Han Vejle, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>
Ung Rørhøg, Han Vejle, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk
Ung Rørhøg, Han Vejle, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>
Ung Rørhøg, Han Vejle, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk

Pletterne på billedet skyldes ikke skidt på sensoren i kameraet – det er insekter!

Ung Rørhøg, Han Vejle, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>
Ung Rørhøg, Han Vejle, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk

Rørhøgen skriger ikke på grund af tilskuerne, men fordi én af forældrefuglene nærmer sig med mad!

Ung Rørhøg, Han Vejle, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>
Ung Rørhøg, Han Vejle, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk

Nysgerrigt bliver tilskuerne kigget an (klik på billedet!)…

Feltbestemmelse af flyvende mosaikguldsmede (for nørder)

Guldsmedesæsonen er nu så fremskreden, at der for hver dag ses færre af de almindelige arter af vandnymfer og de tidligt flyvende større guldsmede – til gengæld viser der sig hele tiden flere af de store mosaikguldsmede i luftrummet over Vejlerne.

Disse mega-store insekter byder på deres egne udfordringer, når det gælder feltbestemmelse – ikke mindst når man sidder i en kano og skal forsøge at få styr på dem. Det er sjældent de sætter sig, så man skal helst være i stand til at kende arterne fra hinanden i flugten (!). Den almindeligste her på egnen, Brun Mosaikguldsmed, er den letteste af dem alle – selv på stor afstand vil den altid fremstå meget rødbrun, da også vingerne har et kraftigt rødligt skær. Den sjældneste, Baltisk Mosaikguldsmed, er ved nærmere kendskab ikke så svær. Størrelsen er meget påfaldende (og den flyver derfor mere  “adstadigt” end nogle af de mindre arter, omend det med mosaikguldsmede altid går hurtigt). Den eneste reelle forvekslingsmulighed er Siv-mosaikguldsmed, som ganske vist er rapporteret fra Vejlerne, men jeg har aldrig set den – hvilket også betyder at jeg er meget fokuseret på at  checke netop de karakterer, som adskiller de to arter.

Blå Mosaikguldsmed har jeg endnu ikke set iår, og fra tidligere år er det mit indtryk, at det er en art som ikke træffes så meget  ved de store vandflader, men mere i småbiotoper lidt væk fra selve Vejlerne. Men sensommerens undersøgelser vil sikkert kaste mere lys over det. Efterårs-mosaikguldsmed er heller ikke set her endnu i denne sæson, men når den kommer, plejer det altid at være i mængder – sikkert specielt i de år, hvor der er en god tilflyvning sydfra. Det er markant den mindste af arterne, og den plejer ikke at volde særlige bestemmelsesmæssige problemer.

Et særligt “problem” udgør derimod Grøn Mosaikguldsmed, der på landsplan er ualmindelig. Det er én af de arter, hvor jeg håber at den igangværende undersøgelse af Vejlernes guldsmedefauna vil give ny viden. I de tidligere år har jeg kun set arten meget sporadisk, bl.a. et individ som på et tidspunkt landede i vores køkkenhave. Men under forsommerens ture i kano havde jeg ved Tømmerby Ringkanal fundet udbredte sumpe med planten krebseklo, som er dén plante Grøn Mosaikguldsmed er afhængig af – æglægningen foregår altid i krebseklo. Derfor  var det ikke nogen overraskelse, at jeg forleden dag fandt 5 individer af arten på en strækning af ringkanalen mellem Mommer og Høbjerget.

Grøn Mosaikguldsmed, Tømmerby Ringkanal, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>
Grøn Mosaikguldsmed, Tømmerby Ringkanal, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk
To hanner af Grøn Mosaikguldsmed, Tømmerby Ringkanal, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>
To hanner af Grøn Mosaikguldsmed, Tømmerby Ringkanal, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk

Grøn Mosaikguldsmed deler en række karakterer med arten Stor Kejserguldsmed, der selv om den ikke tilhører samme slægt Aeshna, på alle måder  ligner en mosaikguldsmed. At adskille disse to arter var ikke en aktuel problematik for få år siden, men siden arten indvandrede til Danmark midt i 1990erne, har den spredt sig til hele landet, og  er nu langt mere talrig end Grøn Mosaikguldsmed.

Stor Kejser er større end Grøn Mosaik, men når man kun har den ene art for sig, kan det være svært at bedømme størrelsen. Normalt vil Stor Kejser dog have en mere rolig flugt, hvor Grøn Mosaik har flere kast til siden – hvilket i den grad gør det til en udfordring at få skarpe fotos!

Begge arter adskiller sig fra de fleste andre arter store guldsmede ved at have en umarkeret grøn kropsside, og Stor Kejser fremstår i det hele taget meget umønstret på forkroppen – her er Grøn Mosaiks gulgrønne skulderstriber på brun baggrund et godt kendetegn (i flugten ses ofte blot “noget brunt fortil”).

Stor Kejserguldsmed har (altid?) en markant “hængende” bagkrop, hvilket der kun af og til ses en tendens til hos Grøn Mosaik, og ikke så udtalt.

Mosaikmønsteret på bagkroppen er mere markant på Grøn Mosaik, mens der på Stor Kejser er “plads til” en sammenhængende blå stribe (hos hannen) i hele bagkroppens længde.

En karakter jeg selv har lagt mærke til de seneste dage er, at frons (“næsen”) på Grøn Mosaik er meget hvidlig, mens den på Stor Kejser er gulgrøn – en karakter jeg har fået bekræftet ved at studere fotos på internettet (men det er ikke nævnt/vist i felthåndbøgerne, hvor også Grøn Mosaik er tegnet med gullig frons). Den fremstår også større og mere fremtrædende på Stor Kejser, især i profil – det er en rigtig “opstoppertud”.

Igår havde jeg en halv time med en territorial han af Stor Kejserguldsmed i Klastrup Sø ved Østerild, hvilket gav lejlighed til at tage nogle fotos til sammenligning…

Stor Kejserguldsmed, Klastrup Sø, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>
Stor Kejserguldsmed, Klastrup Sø, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk
Stor Kejserguldsmed, Klastrup Sø, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>
Stor Kejserguldsmed, Klastrup Sø, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk

Skarpheden på billederne illustrerer meget godt, at flugten hos Stor Kejser foregår i et lidt roligere tempo – det er noget nemmere at opnå skarpe fotos.

Til sidst har jeg samlet en lille “pædagogisk tavle” med de to arter sammen.

Flugtstudier af Grøn Mosaikguldsmed (til venstre) og Stor Kejlserguldsmed, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>
Flugtstudier af Grøn Mosaikguldsmed (til venstre) og Stor Kejlserguldsmed, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk

Nu flyver Baltisk Mosaikguldsmed, Vejlernes monopol-art

Da jeg sidste år søgte penge hos Aage V. Jensen Naturfond og fik støtte til en undersøgelse af guldsmedefaunaen i Vejlerne, var én af motivationerne at blive klogere på, om nogle af de sjældne arter, som hidtil stort set kun var kendt fra gangbroen i Han Vejle, skulle vise sig at findes andre steder i Vejlerreservatet.

Det har allerede vist sig at være tilfældet hos én af mål-arterne, Huevandnymfe, som beskrevet her (og siden har jeg fundet arten på yderligere to lokaliteter). På min seneste tur i kano i reservatet, i onsdags i Glombak-kanalen, fandt jeg til min store glæde 3-5 omkringflyvende eksemplarer af Baltisk Mosaikguldsmed. Her er tale om den allersjældneste af Vejlernes guldsmede, idet den i hele Danmark kun er kendt fra Vejlerområdet. Det er som navnet antyder en østlig art, udbredt fra Syd/Mellemsverige og videre østover. Arten blev fundet første gang i 2006, hvor et druknende eksemplar blev fisket op med spidsen af en paraply i Han Vejle og reddet. Spekulationen går på, om dette eksemplar (en hun) simpelthen har været “stam-moderen” til bestanden i Vejlerne, for efter denne første forekomst gik der 3 år før de næste observationer, hvilket passer med at man regner med 3-4 års udvikling fra æg til voksent individ hos de fleste mosaikguldsmede. Den fascinerende historie er beskrevet her.

Baltisk Mosaikguldsmed han, Glombak, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>
Baltisk Mosaikguldsmed han, Glombak-kanalen foran Bygholm Mølle, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk

Dyrene jeg så i onsdags var så vidt jeg kunne se alle hanner. Jeg fandt et exuvie (tom nymfehud) af en mosaikguldsmed i nærheden, men efter konsultation med eksperterne på fugleognatur.dk er det blevet fastslået, at det drejede sig om en anden art, Brun Mosaikguldsmed – en meget talrig art i Vejlerne. Det kunne jo ellers være interessant af finde ud af, HVOR Baltisk Mosaikguldsmed yngler i Vejlerne, udover i Han Vejle.

Det er en udfordring at fotografere store, hurtige guldsmede i luften, men det lykkedes at få et enkelt næsten skarpt foto, hvor nogle af de afgørende kendetegn kan ses:

Baltisk Mosaikguldsmed han, Glombak, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>
Baltisk Mosaikguldsmed han, Glombak, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk

Og fra en anden vinkel – desværre ikke helt skarpt:

Baltisk Mosaikguldsmed han, Glombak, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>
Baltisk Mosaikguldsmed han, Glombak, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk

Henrik havde også en han igår på gangbroen i Han Vejle, samt muligvis et par i parring – dokumentationsfoto af sidstnævnte skal dog lige granskes en gang…

I den kommende tid skal det blive spændende at se, om arten kan findes flere steder; måske også i de Vestlige Vejler?…

Nok at spise for Skægmejserne

Døgnfluer, Han Vejle, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>
Døgnfluer, Han Vejle, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk

Det vrimler med døgnfluer for tiden, og mange af dem dør i edderkoppespind rundtomkring. Det er tilsyneladende en fødekilde, som Skægmejserne kan finde ud af at udnytte (-dem vrimler det også med, især store mængder nyudfløjne ungfugle).

Skægmejser, Han Vejle, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>
Skægmejser, Han Vejle, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk
Skægmejser, Han Vejle, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>
Skægmejser, Han Vejle, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk

Døgnfluerne sidder allevegne, også i stråtaget på skjulet i Han Vejle…

Skægmejse ung hun, Han Vejle, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>
Skægmejse ung hun, Han Vejle, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk
Skægmejse ung han, Han Vejle, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>
Skægmejse ung han, Han Vejle, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk

At Skægmejserne dog også spiser andet end insektføde, nemlig tagrørsfrø fra sidste år, ses i det følgende video-klip (-egentlig overraskende, at der stadig er næring i disse frø, men forleden morgen brugte de ialfald megen energi på at tygge i dem)…

Det hvide W vender tilbage

Efter elmesygens hærgen har vores have og naturgrund stort set været uden elmetræer, kun nogle få unge træer har overlevet (hvoraf de første efterhånden er oppe i 5-6 meters højde). Så fra en situation hvor elmen var det dominerende løvtræ på vores grund (og det samme hos stort set alle naboerne) har der nu i en del år været svært at finde et “voksent” elmetræ i Tømmerby og omegn. Derfor har arter, som er tilknyttet elmen også været væk – det gælder ikke mindst dagsommerfuglen Det hvide W, der har været meget savnet – tidligere (og vi taler mindst ti år tilbage) var det en meget almindelig art, som vi havde daglig glæde af sommeren igennem. Jeg kan ikke sætte dato på dens forsvinden, da jeg dengang ikke noterede insekter ned, men faktum er ialfald, at den har været væk i en årrække.

Stor var derfor glæden i går eftermiddags, hvor jeg så to eksemplarer, som begge fouragerede på blomsterne på de høje Kvan-planter.

Det hvide W, Tømmerby, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Det hvide W, Tømmerby, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Det hvide W, Tømmerby, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Det hvide W, Tømmerby, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Det hvide W, Tømmerby, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Det hvide W, Tømmerby, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Det hvide W, Tømmerby, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Det hvide W, Tømmerby, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Det hvide W, Tømmerby, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Det hvide W, Tømmerby, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

sommerfugleatlas.dk kan jeg se, at arten også er observeret i 2014 i Han Vejle, men derudover foreligger der ingen observationer fra dette kvadrat (eller nogen af de omkringliggende kvadrater) i atlasperioden. Når den nu igen kan ses må det vel betyde, at en lillebitte lokal bestand har overlevet siden før elmesygen – eller også er der tale om genindvandring fra større bestande længere østpå…

Glædeligt er det under alle omstændigheder!