“Spoveryle” – og andre lækre unge vadefugle…

Krumnæbbet Ryle, Limfjorden ved Bygholmdæmningen, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>
Krumnæbbet Ryle, Limfjorden ved Bygholmdæmningen, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Når man ser sådan en ung Krumnæbbet Ryle, forstår man godt, at både svenskerne og englænderne kalder den for “Spoveryle” (henholdsvis Spovsnäppa og Curlew Sandpiper)…  Til gengæld kan det godt undre, at man i vore to nabolande ikke har et selvstændigt ord for den gruppe af vadefugle, vi kalder ryler – hos svenskerne hedder det hele (klirer, ryler osv.) for snäppor, og hos englænderne sandpipers…

Under alle omstændigheder er det en lækker fugl – og det er også alle de andre unge vadefugle, som Vejlerne og vore øvrige kystområder “oversvømmes” med for tiden…

Stenvender, Roshage, Hanstholm, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Stenvender, Roshage, Hanstholm, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stor Præstekrave, Limfjorden ved Bygholmdæmningen, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Stor Præstekrave, Limfjorden ved Bygholmdæmningen, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Almindelig Ryle og Sandløbere, Limfjorden ved Bygholmdæmningen, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Almindelig Ryle og Sandløbere, Limfjorden ved Bygholmdæmningen, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Kun i Hjejle-flokkene er der stadig dominans af adulte fugle…

Hjejler, Arup Holm, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Hjejler, Arup Holm, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Flere nye fotos af vadefugle i friske ungfugledragter kan ses på mit fotogalleri (klik her) – sammen med et udvalg af andre motiver fra august måned…

Mosaikguldsmede STYRER

Her sidst i august er guldsmedesæsonen så langt fremskreden, at det nu er mosaikguldsmedene som dominerer, sammen med hedelibeller, og sæsonen er så godt som overstået for en del arter, såsom Stor Blåpil og de fleste vandnymfer.

Det kan illustreres med en lille oplevelse jeg havde forleden, hvor en slidt han af Fireplettet Libel i en af Ballerum-søerne det meste af tiden sad og hvilede sig, men når der så viste sig en hun, var han meget hurtig til at forfølge hende og forsøge parring. I ét tilfælde blev han sammenkoblet med en hun, hvorefter de begge styrtede i søen – hvor livet for den ene af dem sluttede, da en stor fisk spiste guldsmeden. Det var i øvrigt nok hannen som overlevede, da det ser ud til, at hunnen ligger dybest i vandet…

Fireplettet Libel par er røget i vandet, Ballerum, Thy, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Fireplettet Libel par er røget i vandet, Ballerum, Thy, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Ja voksen-livet for de fleste guldsmede er kort og hektisk, og for Fireplettet Libel er sæsonen så godt som slut…

Af vandnymfer er det nu kun kobbervandnymfer, der ses talrigt. Her er et par af Almindelig Kobbervandnymfe fra en lille sø  i Uggerby Klitplantage forrige weekend (hvor jeg deltog i guldsmede-atlaslejr i det nordlige Vendsyssel).

Almindelig Kobbervandnymfe par i parring, Uggerby Klitplantage, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Almindelig Kobbervandnymfe par i parring, Uggerby Klitplantage, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Der er stadig lidt gang i Almindelig Vandnymfe,  her er par i parring fra Skøjteløbersøen i Skagen Klitplantage.

Almindelig Vandnymfe par i parring, Skagen Klitplantage, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Almindelig Vandnymfe par i parring, Skagen Klitplantage, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Men ellers er det som nævnt de store og iøjnefaldende mosaikguldsmede, der nu har overtaget arenaen. På engelsk kaldes gruppen for “Hawkers“, hvilket er en meget god beskrivelse af deres adfærd, idet man meget ofte ser især hannerne patruljere over en sø eller en bestemt strækning af en kanal, formentlig både på jagt efter føde (mindre insekter) og en hun at parre sig med. I Skagen var jeg heldig at finde flere eksemplarer af den flotte art Siv-Mosaikguldsmed, da jeg fulgte en indskydelse og checkede Skøjteløbersøen i plantagen syd for byen – et sted jeg aldrig har besøgt før, men som viste sig at være et eldorado for guldsmede…

Siv-Mosaikguldsmed han, Skagen Klitplantage, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Siv-Mosaikguldsmed han, Skagen Klitplantage, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Siv-Mosaikguldsmed han, Skagen Klitplantage, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Siv-Mosaikguldsmed han, Skagen Klitplantage, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Det var en varm dag og jeg havde taget skjorten af og hængt den på en busk – her kunne guldsmeden godt lide at holde hvil, og enkelte gange satte den sig også på den T-shirt, jeg havde på! Specielt at have et så stort insekt siddende på sig…

Siv-mosaikken var faktisk en ny art for mig. Vi kiggede på atlaslejren også efter Højmose-mosaikguldsmed på en kendt lokalitet ved Børglumkloster-skoven, men fandt den desværre ikke. Ellers har jeg jo i år haft mange oplevelser med den meget lignende, og endnu mere sjældne, Baltisk Mosaikguldsmed. Endnu en oplevelse med dén art fik jeg forleden, hvor jeg var på Morsø, og stoppede ved nogle strandsøer lige syd for Feggeklit. Herfra var Baltisk Mosaik blevet meldt for nogle år siden, og jeg ville gerne checke, om det skulle være en permanent bestand – ellers kunne man jo også tænke sig, at det har været en tilflyver fra Vejlerne. Men til min store glæde viste det sig, at den nok bor der fast; ialfald havde jeg to hanner, som patruljerede langs bredderne af de små søer…

Baltisk Mosaikguldsmed han, Fegge, Morsø, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Baltisk Mosaikguldsmed han, Fegge, Morsø, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Så min “friske” erklæring om Baltisk Mosaikguldsmed som “monopol-art” for Vejlerne var nok lige på kanten af sandheden… Til gengæld kan jeg, når jeg ser at arten kan trives i søer som denne på Mors, godt undre mig over, at det er så begrænset en (kendt) udbredelse, arten har i Danmark!

En anden oplevelse med Baltisk Mosaik fik jeg sidste uge i Glombak-kanalen, hvor jeg sammen med Carsten Krogh samlede en død han op, iøvrigt samme sted som hvor jeg tidligere havde haft adskillige individer nord for møllen…

Livstræt Baltisk Mosaikguldsmed han, Glombak, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Livstræt Baltisk Mosaikguldsmed han, Glombak, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Dette individ ligger nu i fryseren sammen med en Grøn Mosaikguldsmed han, vi også samlede op på samme tur. Begge venter på at komme til Naturhistorisk Museum, hvor de vil indgå i et projekt om DNA i danske guldsmede.

Apropos Grøn Mosaik, så var jeg også i sidste uge i Lild Klitplantage for at checke en tidligere råstofgrav, som nu er vandfyldt – og hele vandfladen er fyldt med planten krebseklo. Det var en blæsende dag og der var ingen guldsmede på vingerne, men når man kiggede efter blandt krebseklo-planterne, så var der mængder af exuvier (tomme nymfehuder) fra mosaikguldsmede. Jeg lagde nogle fotos af disse exuvier op i Guldsmedeatlas-gruppen på Facebook, men ifølge eksperterne (Mogens Holmen og Nicholas Bell) så var der IKKE nogle Grøn Mosaikguldsmed imellem, men derimod tre andre arter af Mosaikguldsmede fra Aeshna-slægten! Derfor opsøgte jeg søen igen dagen efter, hvor jeg kunne bekræfte mistanken om, at der måtte være Grøn Mosaikguldsmed et sted med så mange krebseklo – og så var der iøvrigt også Stor Kejserguldsmed, men jeg så ingen Blå, Brun eller Efterårs- (som var de tre arter, der var konstateret exuvier af)!

Heraf kan man vist blot lære, at Grøn Mosaikguldsmed i Danmark lader til at være næsten 100% afhængig af krebseklo (men ikke i andre egne af udbredelsesområdet) – og at flere andre arter af mosaikguldsmede, samt kejserguldsmeden, tilsyneladende også er glade for denne plante… Det viste sig ialfald også med stor tydelighed igår, hvor jeg med Albert Schmidt atter var i kanoen på Tømmerby Ringkanal. I den store krebseklo-sump nord for Maskinhuset var der kl. ca. 10, hvor vi sejlede ud, næsten ingen guldsmede at se – men på tilbageturen ca. kl. 14 var stedet til gengæld FYLDT med store guldsmede, heraf flest Grøn Mosaik, men også mange Stor Kejser og enkelte Blå og Brun Mosaikguldsmed. Alle svirrede de lavt over krebseklo-bevoksningen, ikke kun hunner men også hanner. Jeg ville rigtigt gerne have fotograferet en Grøn Mosaikguldsmed-hun under æglægning, men selv om der var mange, viste det sig svært – for de ville ikke være i nærheden af kanoen (og sumpen er stor, så de kunne bare vælge et andet opholdssted)… Fotomuligheden kom heldigvis senere på turen ved en meget mindre udvidelse af Ringkanalen med blot få planter af krebseklo – her var der to hunner under æglægning, og det var bare tålmodigt at vente, så kom de ned mellem planterne og lagde æg.

Grøn Mosaikguldsmed hun ved krebseklo-planter, Tømmerby Ringkanal, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Grøn Mosaikguldsmed hun ved krebseklo-planter, Tømmerby Ringkanal, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Æglæggende Grøn Mosaikguldsmed hun i krebseklo-planter, Tømmerby Ringkanal, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Æglæggende Grøn Mosaikguldsmed hun i krebseklo-planter, Tømmerby Ringkanal, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Ialt så vi mindst 20 Grøn Mosaikguldsmed ved Ringkanalen på strækningen mellem Mommer og Høbjerget igår.

Til sidst skal denne lille opsummering af, hvad der sker på guldsmede-scenen for tiden, afsluttes med et par billeder af nogle af sensommerens talrige hedelibeller – Sort Hedelibel og Blodrød ditto.

Sort Hedelibel, Skagen Klitplantage, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Sort Hedelibel han, Skagen Klitplantage, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Blodrød Hedelibel han, Fegge, Mors, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Blodrød Hedelibel han, Fegge, Morsø, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Måger er kedelige, mener nogen

… jeg er nu ikke helt enig.

På dage hvor vejret ikke er til arbejde med guldsmede, kan jeg godt lide at tage en tur til Hanstholm og Roshage-molen. Selv om det ikke ligefrem er vejr til decideret havtræk, er der næsten altid noget at kigge på – vadefugle, farveringmærkede måger osv.

Og i modsætning til “nogens” mening om kedelige måger, så synes jeg faktisk at måger er smukke fugle. Ikke mindst en art som Sorthovedet Måge, der på denne årstid altid kan findes i Hanstholm. I går var der således to adulte og to ungfugle i deres friske dragt.

Sorthovede Måge og Sølvmåge, Roshage, Hanstholm, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>
Sorthovedet Måge og Sølvmåge, Roshage, Hanstholm, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sorthovede Måge og Sølvmåge, Roshage, Hanstholm, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>
Sorthovedet Måge og Sølvmåge, Roshage, Hanstholm, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sorthovedet Måge, Roshage, Hanstholm, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>
Sorthovedet Måge, Roshage, Hanstholm, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sorthovedet Måge, Roshage, Hanstholm, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Sorthovedet Måge, Roshage, Hanstholm, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sorthovedet Måge, Roshage, Hanstholm, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Sorthovedet Måge, Roshage, Hanstholm, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Efter at have nydt de Sorthovede Måger kørte jeg en runde i havnen, hvor mange store måger rastede i det lidt blæsende bygevejr. Her fik jeg aflæst ialt 8 Svartbage med farveringe i deres andet, tredje og fjerde kalenderår – mærket på kolonier i Sydvestnorge – og en enkelt på Hirsholmene. De havde det meste af tiden travlt med at pudse sig…

Svartbag, Hanstholm Havn, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Svartbag, Hanstholm Havn, august 2017. Mærket som redeunge på Bonden Varde, Arendal, Aust-Agder i 2015. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Svartbag, Hanstholm Havn, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Svartbag, Hanstholm Havn, august 2017. Mærket som redeunge på Vestre Klovholmen, Mandal, Vest-Agder i 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Svartbag, Hanstholm Havn, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Svartbag, Hanstholm Havn, august 2017. Mærket som redeunge på Slettholmen, Kristiansand, Vest-Agder i 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Så nej, jeg synes IKKE måger er kedelige! 😉

Solskinshistorie (erstatningsnatur der virker)

Når man selv bidrager til, og følger med i hvordan det går med det igangværende Atlasprojekt Danmarks Guldsmede, kan man ikke lade være med at gøre sig tanker om, hvilke  potentielle nye arter der kunne tænkes at findes i de kvadrater, man følger tættest.

Jeg har igennem nogen tid haft specielt én art i tankerne, Lille Farvevandnymfe, som indtil i dag ikke er fundet ret mange steder nord for Limfjorden, og slet ikke i Thy eller Hanherred. Den siges især at optræde i nyetablerede vandhuller uden megen bredvegetation, og i dag slog det ned i mig, at sådanne søer findes der nogle stykker af i forbindelse med Østerild Vindmølle-testcentret, hvor Naturstyrelsen for ca. 4-5 år siden gravede/skrabede nogle nye lavvandede søer som en form for “erstatningsnatur” som kompensation for etableringen af testcentret.

Jeg checkede disse søer for et par år siden (men senere på sommeren), og på det tidspunkt var der meget lidt liv, jeg husker blot nogle enkelte hedelibeller.

Nyetableret sø i Blovsgårde, juni 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Nyetableret sø i Blovsgårde, juni 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Idag var der til gengæld masser af liv: jagende (efter hinanden) Blå Libel og Fireplettet Libel, en Stor Blåpil, en Kobbervandnymfe sp. og mange Almindelig Vandnymfe. I den første af søerne jeg checkede var der desuden adskillige æglæggende par af Hesteskovandnymfe, og et enkelt par af Månevandnymfe, der vakte glæde! Det var mine første nord for Limfjorden, og selv om arten er fundet i kvadratet af en anden odonatolog for nylig, så er det stadig en art med sparsom forekomst på disse kanter.

Dette par gav iøvrigt  en pudsig oplevelse. De var sammenkoblede i tandem og i færd med æglægning. Det skete under vandet – i helt bogstavelig forstand, altså både hunnen og hannen var under vandskorpen. Første gang jeg så det “hjalp” jeg dem op af vandet, da jeg tænkte de var i knibe, men øjeblikket efter søgte de hen til en ny plante og forsvandt igen ned under vandoverfladen. Det virkede som om det var hunnen, som “trak” parret ned, og et stykke nede (5-8 cm under overfladen) begyndte hun at søge med bagkroppen, og formentlig afsætte æg på vandplantens stængel. Det virkede som lidt af en kamp, og hannen trak dem flere gange opad, men så trak hunnen i modsat retning! Jeg fik ikke taget tid, men jeg vil mene at de var under vandet i mindst 3 minutter, og måske så længe som 4-5 minutter. Pludselig kom de så op igen, og med det samme fløj de i tandem videre – mod den modsatte bred, hvor jeg ikke længere kunne følge dem.
Det var jo et helt andet billede end det sædvanlige hos Coenagrion-arter, hvor hannen “står” op i luften oven på den æglæggende hun.
Der står intet beskrevet om adfærden i Fogh Nielsen’s “De danske guldsmede” eller i artsbeskrivelsen på fugleognatur.dk.

Månevandnymfe par under æglægning (her er hannen stadig oven vande). Blovsgårde, juni 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk">ornit.dk</a>.
Månevandnymfe par under æglægning (her er hannen stadig oven vande). Blovsgårde, juni 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Månevandnymfe par under æglægning (både hannen og hunnen under vandskorpen). Blovsgårde, juni 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk">ornit.dk</a>.
Månevandnymfe par under æglægning (både hannen og hunnen under vandskorpen). Blovsgårde, juni 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Det var jo allerede et godt resultat af besøget ved disse søer, men jeg var nok stadig mest interesseret i at checke alle farvevandnymferne – der var nemlig også en del Stor Farvevandnymfe til stede på lokaliteten. Og jeg havde læst mig til, at de to arter ofte optræder sammen – så hvert eneste individ blev checket, ikke mindst placeringen af det blå “baglys” på de yderste bagkropsled…

Og pludselig var der et individ, som var anderledes.

Lille Farvevandnymfe hun, Blovsgårde, juni 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Lille Farvevandnymfe hun, Blovsgårde, juni 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Denne grønne vandnymfe lignede ikke noget jeg havde set før, og selv om jeg ikke havde en felthåndbog ved hånden, havde jeg læst op på kendetegnene for nylig, og mente bestemt at kombinationen af helt mørk ryg på forkroppen, manglende markeringer på siden af brystet og manglende “baglys” betød, at det måtte være hunnen af Lille Farvevandnymfe. Heldigvis gik der ikke længe, før nogle meget karakteristiske hanner materialiserede sig, og jeg blev helt sikker i min sag…

Lille Farvevandnymfe han, Blovsgårde, juni 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Lille Farvevandnymfe han, Blovsgårde, juni 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Så hermed kunne arten plottes i et nyt kvadrat, ret så isoleret fra artens øvrige danske forekomster. Det blev iøvrigt til ialt 8 individer på stedet, heriblandt et par i parringshjul og en æglæggende hun – så det vil sikkert være muligt at finde dem på stedet også i den kommende tid.

For mig betyder forekomsten af to i Nordjylland så sjældne arter som Månevandnymfe og Lille Farvevandnymfe, at etableringen af disse nye søer absolut må udnævnes til at være en succes. (At også andre organismer har glæde af søerne ses bl.a. af mange aftryk af klove af Krondyr i sandet rundt langs bredderne).

Til gengæld kan jeg ikke lade være med at blive slået af forundring over, hvordan disse småbitte dyr på tre centimeter er i stand til at finde frem til de nye steder, hvor der pludselig opstår forhold, som passer i deres krav til levested! ???

Ja jeg synes det er fantastisk. Og jeg kan stadig ikke få hænderne ned efter denne succes-oplevelse…

Ynglefugletælling Rømø Nørreland

Igår havde jeg til opgave at gennemgå ca. 500 hektar af Rømø Nørreland for udvalgte ynglefugle. En opgave som krævede en vandretur på ca. 20 kilometer, så fødderne var en smule ømme, da jeg trak dem ud af skridstøvlerne efter endt gennemgang…

Der var langt mellem fuglene, på trods af en fantastisk flot eng med pander og loer og dejligt fugtige forhold de fleste steder. Af de “target-arter” jeg gik efter, Stor Kobbersneppe, Klyde, Engryle og Hvidbrystet Præstekrave, fandt jeg blot 11, 1,  1 og 2 territorier, henholdsvis – og det var færre end forventet for alle arterne.

Engryle-parret havde valgt sig præcist dét område på engen, som så allermest “ryle-agtigt” ud,  i et helt kortgræsset område med en pande med mange vige og småøer. Kobbersnepperne var til gengæld steder med højere græs, og de Hvidbrystede Præstekraver fandtes på sandflader med spredt ny opvækst af græsser længst mod vest.

I samme område var der også en lille koloni af Dværgterner, som blev kortlagt. Det skulle egentlig være for tidligt efter kortlægnings-manualen, men det var ialfald potentielle ynglefugle, da jeg både så fødeaflevering til magen og parringer hos de iltre småterner…

Derudover gav dagen også oplevelser med en typisk vadehavs-art som Hedehøg,  ti hanner af Brushøns som havde etableret en spilleplads (men alligevel godt kan være fugle som vælger at trække længere mod nord), og så var der “fald” af Stenpikkere, som det myldrede med på engen allevegne…

Her lidt fotos fra dagen.

Engryle, Rømø, maj 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>
Engryle, Rømø, maj 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk
Engryle, Rømø, maj 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>
Engryle, Rømø, maj 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk
Her bor Dværgterne og Hvidbrystet Præstekrave, Rømø, maj 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>
Her bor Dværgterne og Hvidbrystet Præstekrave, Rømø, maj 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk
Dværgterne over stranden, Rømø, maj 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>
Dværgterne over stranden, Rømø, maj 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk
Dværgterne med føde til magen, Rømø, maj 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>
Dværgterne med føde til magen, Rømø, maj 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk
Et par af de mange Stenpikkere, Rømø, maj 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>
Et par af de mange Stenpikkere, Rømø, maj 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk

Isfugl ved kildevældet

Isfugl, Lønnerup, november 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Isfugl, Lønnerup, november 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

En “lille blå vader” holdt idag til på stenene ved kildevældet (det nordligste) på vestsiden af Lønnerup Fjord. Den var ret effektiv til at skaffe sig føde; efter korte fourageringsture vendte den hele tiden tilbage til den samme sten, hvor den så sad og slugte byttet efter at have “bearbejdet” det ved slag mod stenen – at dømme efter størrelsen kan det have været hundestejler.

Isfuglen er altid fin – billedet yder den desværre overhovedet ikke retfærdighed (digiscopet med mobiltelefon)…

Mød Kæmpefluen Harald

Kæmpefluen Harald, Glæde (mellem Lild og Hjardemål Klit), juli 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kæmpefluen Harald, Glæde (mellem Lild og Hjardemål Klit), juli 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Forleden mødte jeg Kæmpefluen Harald i Glæde, hvor han sammen med en masse andre insekter, især svirrefluer af forskellige arter, var tiltrukket af nektaren i nogle hvide skærmblomster. Også sidste år mødte jeg Harald samme sted,  og ifølge udbredelseskortet på fugleognatur.dk er denne gigantiske flue også mest udbredt på kystnære lokaliteter – samt en del steder i det indre Jylland, vist mest lokaliteter med hede/overdrev.

Jeg er lidt fascineret af Harald, synes han har et pudsigt udseende med det lyse hovede og de markerede mørke øjne samt  små “trompet-antenner”. For ikke at snakke om de gule “trædepuder”! Der er en aura af noget  extraterrestrial/fra det ydre rum over Harald…

Blå tæer i sneen

Stor Regnspove, nær Binderup Å-udløbet mellem Nibe og Klitgårds Fiskerleje, januar 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen, ornit.dk.
Stor Regnspove, nær Binderup Å-udløbet mellem Nibe og Klitgårds Fiskerleje, januar 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen, ornit.dk.

Stor Regnspove har i forvejen blå tæer, og i denne kulde må de da blive endnu mere forfrosne. Ialfald virkede fuglene i denne flok noget “stivbenede”, da de rendte rundt på en snedækket mark. Men de var trods alt i stand til at stikke næbbet gennem det relativt tynde snelag – spørgsmålet er så bare, om ikke regnormene er søgt så langt i jorden, at spovenæbbene ikke kan nå dem? Jeg så ialfald ingen hive noget spiseligt op… 42 fugle var der i alt i flokken, og det var ved Binderup Ås udløb nordøst for Nibe forleden dag. Et overraskende syn i dette arktiske miljø.

Ikke Vejlerne, altså – men også Vejlernes spover må være tvunget til at søge alternative “græsgange” – hvis ikke de er stukket af sydpå. Men har de fornemmelse for meteorologi har de måske følt, at det betaler sig at holde ud – ialfald lover såvel DMI som norske YR, at kulden er ovre for denne gang fra en gang i den kommende weekend. Så bliver det lidt lettere at være en langbenet vadefugl igen..

Odonatologiske oplevelser

Dette indlæg er en fortsættelse af “Gang i guldsmedene” fra august sidste år…

Vidste I godt, at der i Tømmerby Å er en fin bestand af Blåbåndet Pragtvandnymfe?

Blåbåndet Pragtvandnymfe, Tømmerby Å, juni 2015. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen, ornit.dk.
Blåbåndet Pragtvandnymfe, Tømmerby Å, juni 2015. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen, ornit.dk.

Som jeg fortalte i ovennævnte indlæg her på bloggen, kom jeg sidste sensommer i gang med at udforske guldsmedefaunaen i Vejlerne og omegn, og det gav mange fine oplevelser – og bidrag til det Atlasprojekt om guldsmede, som løber af stabelen i disse år.

I år var min ambition så at komme i gang fra starten af sæsonen. At starten trak ud i det ekstreme var ikke lige planen – vi skulle helt hen til omkring 1. juni, før de første vandnymfer dukkede op, efter den ekstremt kølige maj måned i år. Der er dog efterfølgende i løbet af juni kommet rigtigt meget fart over tingene, og jeg har ialfald oplevet mange fine og uventede ting med disse prægtige dyr, og fået tilføjet mange af de tidligt-flyvende arter til listen, således at der nu er registreret 18 arter af guldsmede og vandnymfer i “mit” kvadrat.

Jeg havde håbet på Huevandnymfe i Han Vejle, en klassisk og berømt lokalitet for denne sjældne art; men det lykkedes desværre ikke – og nu er det formentlig for sent. Til gengæld har gangbroen i Han Vejle imponeret med store mængder af Flagermusvandnymfe (bl.a. hundreder af par i parringshjul under æglægning),en anden af de tidligt-flyvende arter, og indimellem lidt Hesteskovandnymfe og Stor Farvevandnymfe. I en lille sø i Hjardemål Klit – kunstigt opgravet, men ikke desto mindre meget rig når det gælder guldsmedefauna (sidste år sås bl.a. Stor Kejserguldsmed derude) – fandt jeg Spydvandnymfe og Rødøjet Vandnymfe, det eneste sted i en større radius nord for Limfjorden, at disse arter er registreret i Atlasprojektet.

En anden kunstig lokalitet, en sø som blev gravet for ca. 25 år siden, har siden også udviklet sig til lidt af et biodiversitets-hotspot – det drejer sig om dammen her på egen matrikel i Tømmerby. Her har jeg haft glæden af den utroligt flotte Rød Vandnymfe, og desuden bl.a.Blå Libel, Fireplettet Libel og ikke mindst den tidligst-flyvende af de fede mosaikguldsmede, nemlig Håret Mosaikguldsmed. I går kom der oven i købet en Blåbåndet Pragtvandnymfe og gæstede mit sted, meget overraskende og glædeligt – det er så absulut en af juvelerne i guldsmedeverdenen. Men ellers var jeg for nogle dage siden på et lille besøg ved Tømmerby Å (efter tip fra Jens Frimer), hvorfra ovenstående foto stammer. På en ca. 100 meter strækning omkring broen ved Langvadvej sås ikke færre end 12 individer af den med rette benævnte pragtvandnymfe, hanner og hunner, som bl.a. yndede at lande på de flydende banker af vandranunkler i åen. Et besøg værd – tippet er hermed givet videre!

Og i det hele taget kan jeg kun opfordre til at deltage i Atlasprojektet – det er nemt; man opretter en profil på fugleognatur.dk og taster sine observationer ind – og da der tilsyneladende er få “rigtige” odonatologer, som besøger området her, er det ikke svært at bidrage med ny viden, som kan ses på udbredelseskortene for de forskellige arter. Der kører i øvrigt også tilsvarende Atlasprojekter med dagsommerfugle og padder og krybdyr – så der er god grund til at komme ud i sommernaturen og registrere nogle af disse hyggelige arter, der hører den varme årstid til…

Flere af mine fotos af guldsmede og vandnymfer kan betragtes på fotogalleriet ornitfoto.dk.

De Sortstrubede Bynkefugle har fået unger

Ja jeg fortsætter med en anden af de mindre drosselfugle – en af de hyggeligste artsgrupper!

Det har i en del år efterhånden været velbekendt blandt lokale ornitter, at der ved foden af Bulbjerg (på sydsiden, altså ind mod land) næsten altid har været muligt at finde et par af den smukke Sortstrubet Bynkefugl. Alligevel var det lidt overraskende for mig igår at konstatere, at parret havde to stribede unger med gule mundvige, der konstant tiggende fulgte forældrefuglene rundt i terrænet, dvs. fra den ene busk til den anden i det meget vindblæste, dekorative krat. Det skyldes vel uvidenhed, men jeg var faktisk ikke opmærksom på, at arten yngler så tidligt. Det er de første udfløjne unger af spurvefugle, jeg ser i år (-men det må være et spørgsmål om få dage, før Stærens unger tager luft under vingerne)…

Her ses hannen med den ene af ungerne dekorativt anbragt i en lille forkrøblet æblebusk.

Sortstrubet Bynkefugl han + 1K, Bulbjerg maj 2015. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen, ornit.dk.
Sortstrubet Bynkefugl han + 1K, Bulbjerg maj 2015. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen, ornit.dk.

En lille kilometer længere sydpå var der iøvrigt endnu et territorium af Sortstrubet Bynk – en han og en brun fugl (hun eller 1K). Og oven over det hele kredsede et par gamle Havørne, mens de lokale Musvåger og Tårnfalke havde travlt med at fange slanger – om det var hug- eller stålorme kunne jeg ikke se, måske sidstnævnte, da de ikke var ret lange (ca. 25 cm)… Som næsten altid en fed stemning ved Bulbjerg – også selv om østenvinden med eksotiske hits i år er udeblevet indtil nu!…

Det skal lige med, at Sortstrubet Bynkefugl er én af de arter, hvor det er rigtigt interessant at følge med i ATLAS-projektet som kører disse år, en af de arter med mest markant fremgang – den er foreløbig fundet i 106 kvadrater, hvor det i Atlas II (1993-96) var 18 kvadrater og i Atlas I (1971-74) blot 7!