Knud var i Hanstholm…

Stormen “Knud” passerede i weekenden Hanstholm, og gav nogle store havfugleoplevelser til de mange tilrejsende ornitter. Selv har jeg ikke dyrket havobs i nævneværdig grad de sidste mange år, men da det havde blæst godt fra nordvest i tre-fire dage, kunne jeg alligevel ikke lade være, så i mandags var jeg en tur deroppe.

Nærmest den første fugl jeg fik i teleskopet var en lækker Stor Stormsvale, der passerede tæt forbi – den måtte slå en bue for at komme udenom Roshagemolen. Og ellers var det bare imponerende at se havet vise tænder – og mængderne af Mallemukker og Storkjover som passerede, erindrer jeg ikke at have set tilsvarende. På DOFbasen er der indtastet henholdsvis 13.000 og 150 af de to arter, af folk som sad der fra solopgang til ved middagstid…

Mallemuk passerer Roshagemolen, september 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Mallemuk passerer Roshagemolen, september 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Storkjove passerer Roshagemolen, september 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Storkjove passerer Roshagemolen, september 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Jeg så også en skråpe langt ude, formentlig en Almindelig Skråpe, men den var bare oppe en enkelt gang, så tabte jeg den… Desuden har de fine havfugledage givet (andre ornitter end mig) krydderier som Sabinemåger, Thorshøns osv.

Synes man det bliver for ensformigt at sidde og kigge på havet, kan man supplere besøget i Hanstholm med at nyde de mange Sorthovedede Måger, der opholder sig på og omkring havnen. Efterårs-forekomsten her har igennem flere år bygget sig op, men i år er det fuldstændig eskaleret, med op til 88 fugle rapporteret. I dagtimerne kan de ofte findes rastende på marker lige udenfor byen ved Nytorp. I mandags var der ca. 50 fugle til stede, men i stedet for at gå op i at tælle til sidste decimal var jeg mere fokuseret på at få gode fotos af de smukke fugle. Sorthovedet Måge hører absolut ikke til de grimme eller kedelige måger!

Ung Sorthovedet Måge med Hanstholm Vildtreservat i baggrunden, september 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ung Sorthovedet Måge med Hanstholm Vildtreservat i baggrunden, september 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ung Sorthovedet Måge, Nytorp, september 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ung Sorthovedet Måge, Nytorp, september 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ung Sorthovedet Måge, Nytorp, september 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ung Sorthovedet Måge, Nytorp, september 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Adult Sorthovedet Måge, Nytorp, september 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Adult Sorthovedet Måge, Nytorp, september 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sorthovedet Måge 2K, Hanstholm Havn, september 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sorthovedet Måge 2K, Hanstholm Havn, september 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Ja vi er nogle som kan føle os priviligerede ved at bo et sted, hvor der sker så meget indenfor kort afstand. Fede oplevelser og smukke indtryk på nethinden er aldrig langt væk!

Som guirlander i regnvejret…

Som guirlander på en snor sad Landsvalerne på kreaturhegn i regnvejret i Hjardemål Klit idag…

Landsvaler, Hjardemål Klit, september 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Landsvaler, Hjardemål Klit, september 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Ganske dekorativt med gule og rosa blomster på marken bagved.

Landsvale, Hjardemål Klit, september 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Landsvale, Hjardemål Klit, september 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Landsvaler, Hjardemål Klit, september 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Landsvaler, Hjardemål Klit, september 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Regnen var heftig, og svalerne blev våde.

Landsvale, Hjardemål Klit, september 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Landsvale, Hjardemål Klit, september 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Regnen var heftig, og svalerne blev våde.
Landsvaler, Hjardemål Klit, september 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Landsvale, Hjardemål Klit, september 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Landsvale, Hjardemål Klit, september 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Blandt alle klodens fuglearter er Landsvale min absolutte yndlingsfugl – dén jeg ville tage med, hvis jeg blev forflyttet til en øde ø og fik lov til at tage én kær fugleart med mig. Derfor er der altid et stik af vemodighed i hjertet på denne årstid, hvor de samles i flokke – og hvor man ved, at inden længe skal man sige farvel, og så går der et halvt år, før de atter indfinder sig og spreder glæde med deres elegante og livsglade måde at være på.

Jeg kommer altid til at tænke på Villy Sørensens digt: “I dag er de alle borte. Himlen savner dem. En sommers erindringer er pludselig utallige som svalerne på himlen igår.” Digtet er dateret 16. september. Nu er de her jo heldigvis endnu – og der vil være svaler at se langt hen i oktober – men jeg er meget bevidst om at værdsætte dem ekstra meget indtil de forsvinder…

Mere nektarjagt i gule blomster…

Forleden berettede jeg om insekter, tiltrukket af kærfnokurt i Vejlerne.

Andre insekter tiltrækkes af andre gule blomster. På heden ved Lild Klitplantage er der visse partier, hvor planten Gyldenris lige nu optræder ret talrigt.

Gyldenris og andre planter på heden, Lild Klitplantage, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Gyldenris og andre planter på heden, Lild Klitplantage, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Går man tæt på opdager man, at der er et mylder af nektar-søgende insekter i blomsterne, især forskellige arter af humlebier, mange svirrefluer og lidt sommerfugle, men også et par andre sjove overraskelser… Den gule farve er selvfølgelig en signalfarve, som mange insekter reagerer på, men det er tydeligvis også fordi Gyldenris-blomsterne har noget at byde på, ser man…

Trængsel på Gyldenris. Stenhumle (formentlig?) og Jordhumle sp., Lild Klitplantage, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Trængsel på Gyldenris. Stenhumle (formentlig?) og Jordhumle sp., Lild Klitplantage, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Agerhumle (formentlig?) på Gyldenris, Lild Klitplantage, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Agerhumle (formentlig?) på Gyldenris, Lild Klitplantage, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Jeg synes humlebierne er svære at bestemme, men har for alvor fået øjnene op for deres skønhed (og betydning som bestøvere) efter at have læst de meget fine bøger ‘Humlen ved det hele‘ og ‘Summen over engen‘ af Dave Goulson her i sommer. Meget anbefalelsesværdig læsning!

Dyndflue på Gyldenris, Lild Klitplantage, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Dyndflue på Gyldenris, Lild Klitplantage, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sumpsvirreflue på Gyldenris, Lild Klitplantage, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sumpsvirreflue på Gyldenris, Lild Klitplantage, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Nældens Takvinge på Gyldenris, Lild Klitplantage, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Nældens Takvinge på Gyldenris, Lild Klitplantage, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stor Sandhveps og Jordhumle sp. på Gyldenris, Lild Klitplantage, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stor Sandhveps og Jordhumle sp. på Gyldenris, Lild Klitplantage, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Stor Sandhveps er en markant “fætter” som jeg ikke er mig bevidst at have set før. Den er især kendt fra kystnære lokaliteter i Hanherred, Skagens Odde, Djursland og Nordsjælland.

Hvepseflue på Gyldenris, Lild Klitplantage, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Hvepseflue på Gyldenris, Lild Klitplantage, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Ligesom sandhvepsen havde jeg denne flotte, lille flue en tur omkring forummet på fugleognatur.dk. Trods det markante udseende kan den formentlig ikke bestemmes til art, men jeg må nøjes med at konstatere, at det er en Hvepseflue i slægten Conops – formentlig mest sandsynligt arten Conops flavipes, ud fra hyppigheden med hvilken de fire forekommende arter i Danmark bliver rapporteret. Men under alle omstændigheder et flot dyr og en ny oplevelse for mig. En kort overgang troede jeg lige, at jeg havde fundet en Hvepsetalje-Svirreflue, men det ville have været sensationelt – og det var det jo så heller ikke…

Hvilken vinkel er bedst? Øvelse i guldsmedefotografering

Gulvinget Hedelibel, Blovsgårde, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Gulvinget Hedelibel 1, Blovsgårde, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Ingen tvivl om at jeg synes guldsmede er gode fotoobjekter. Det er flotte insekter og de har en størrelse som gør, at man får mange detaljer med, når man er inde i nærheden af min kamera/linse-kombinations nærgrænse på 1,40 meter (for teknik-nørder: Olympus OM-D E-M1 II med Olympus M.Zuiko 300mm 1:4 IS PRO).

Når man så finder et dyr som er så flot som en Gulvinget Hedelibel han (-den tredje jeg finder i år, og den fjerde nogensinde), der tilmed er samarbejdsvillig og nærmest ignorerer min tilstedeværelse, må man jo prøve at optimere udbyttet – at få dyret præsenteret på den bedst mulige måde. Men det er ikke så let! På det første foto taget ovenfra mod lys baggrund af sand, er der for meget “skidt” – havde sandet været rent og havde jeg kunnet komme til at tage det lige oppefra, så også de bageste vinger var blevet skarpe, kunne det have været rigtig godt.

Gulvinget Hedelibel, Blovsgårde, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Gulvinget Hedelibel 2, Blovsgårde, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

På billeder taget lige fra siden kan man ofte opnå at få hele kroppen skarp, og så gør det ikke så meget at vingerne er uskarpe. Her er hovedet lidt bortvendt, hvilket gør at det ikke er så interessant – og så giver de mange græsstrå et “rodet” indtryk…

Gulvinget Hedelibel, Blovsgårde, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Gulvinget Hedelibel 3, Blovsgårde, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Billede tre: lidt bedre hovedvinkel, men stadig lidt uinteressant, også fordi billedet er taget lidt “oppefra og ned” – og stadig et rodet billede.

Gulvinget Hedelibel, Blovsgårde, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Gulvinget Hedelibel 4, Blovsgårde, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

På billede fire er jeg lidt mere i “øjenhøjde” og baggrunden er en smule mere rolig – men der går græsstrå ind foran og forstyrrer…

Gulvinget Hedelibel, Blovsgårde, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Gulvinget Hedelibel 5, Blovsgårde, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Gulvinget Hedelibel, Blovsgårde, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Gulvinget Hedelibel 6, Blovsgårde, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Billede fem og seks er de teknisk mest uperfekte, men dem jeg er bedst tilfreds med! Selv om bagkroppen er uskarp på billede fem (og nærmest ikke kan ses på billede seks) giver blikket ind i “ansigtet” på guldsmeden noget til billedet. Jeg kan rigtigt godt lide baggrunden på billede seks, og farverne – og så præsenterer billedet rigtigt dén karakter, der har givet navn til Gulvinget Hedelibel!

Med denne billedstribe prøver jeg også at vise, hvorfor vi fotografer mange gange bliver ved med at forsøge igen og igen, selv om vi egentlig har mange skud af det samme motiv – man prøver altid at komme nærmere det perfekte – og det vil aldrig helt lykkes! 😉

Blåhat-langhornsmøl, Tørve-silkesvirreflue og andre sjove dyr

Blåhat-langhornsmøl, Skårup Odde, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Blåhat-langhornsmøl, Skårup Odde, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Tørve-silkesvirreflue, Skårup Odde, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Tørve-silkesvirreflue, Skårup Odde, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Fokus er flyttet lidt, efter at jeg for nogle år siden begyndte for alvor at interessere mig for guldsmede. Jeg har nu altid været alment naturinteresseret, men det er klart, at fuglene fyldte det meste i mange år. Men efterhånden begynder jeg også at få øje på mange andre sjove dyr, når jeg færdes i naturen – og det kan jo især være en berigelse med insektinteressen midt om sommeren, hvor der oftest ikke sker så meget på fuglefronten.

Og der er en sådan diversitet i insektverdenen, at jeg ikke kommer til at “løbe tør” for nye oplevelser med nye arter i meget lang tid!

Ovenstående to arter traf jeg begge på en tur på Skårup Odde i juli. Sjovt nok var jeg lidt på udkig efter begge, men det var alligevel spændende at få dem at se i virkeligheden, efter at have læst om dem. Blåhat-langhornsmøl er, som navnet antyder, specielt knyttet til planten blåhat. Og da jeg fandt en lille gruppe af denne fine blomst, som altid er god for nektar-sugende insekter, var det bare med at se, hvad de kunne byde på. Selv om jeg var forberedt, var det alligevel overraskende at se hvor mærkelig, dyret er, med de guldfarvede vinger, grønne øjne og bevægelige lange følehorn. Udover et tidligere fund ved Bulbjerg var det faktisk første registrering af arten fra Thy. Jeg kendte i forvejen Løvskovs-langhornsmøl, som jeg også er meget begejstret for. Og Tørve-silkesvirrefluen er bare en af mange fine arter af svirrefluer, som jeg også så småt er begyndt at “tage hul på”. Jeg har nok set arten tidligere, men det var første gang hvor jeg fik den fotograferet, og dermed kunne være sikker på bestemmelsen. Bestemmelsesmæssigt er der mange udfordringer ved svirrefluer, men denne art er en af dem, der er til at bestemme!

Den varme sommer har i det hele taget givet mange oplevelser med insekter, og her kommer et udpluk af fotos af nogle af de arter, som har gjort størst indtryk – eller hvor det er lykkedes særligt godt at få fotos:

Skorpionsflue og edderkop, Tømmerby Fjord, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Skorpionsflue og edderkop, Tømmerby Fjord, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

En skorpionsflue sp. stjæler sig til et gratis måltid hos edderkoppen (som jeg heller ikke kender navnet på)…

Lille Ildfugl og edderkop, Bulbjerg/Lild Klitplantage, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Lille Ildfugl og edderkop, Bulbjerg/Lild Klitplantage, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

En Lille Ildfugl fouragerer på røllike. Bemærk edderkoppen gemt i blomsten – lurer måske på at overfalde et af de nektar-søgende insekter…

Lille Ildfugl og larver af Blodplet, Bulbjerg/Lild Klitplantage, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Lille Ildfugl og larver af Blodplet, Bulbjerg/Lild Klitplantage, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Denne Lille Ildfugl fouragerer på engbrandbæger, som er kendt som værtsplante for den flotte natsværmer Blodplet’s larver.

Storplettet Perlemorsommerfugl, Jernbanedæmningen, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Storplettet Perlemorsommerfugl, Jernbanedæmningen, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Storplettet Perlemorsommerfugl har optrådt meget mere talrigt end sædvanligt denne sommer. Individet her er en af mange fra vejrabatten på Jernbanedæmningen mellem Lund Fjord og Han Vejle, fouragerende på knopurt.

Gammaugle, Bygholm Vejle, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Gammaugle, Bygholm Vejle, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Også den dagflyvende natsværmer Gammaugle har i år optrådt i store tætheder. Her er snablen midlertidigt rullet sammen, men øjeblikket før og efter suges der fra rødkløverens nektar-depoter…

Tidselsommerfugl, Skårup Odde, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Tidselsommerfugl, Skårup Odde, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Der har til gengæld ikke været specielt mange Tidselsommerfugl. Men en flot art er det jo altid, ikke mindst så friskt et eksemplar som dette.

Køllesværmer, bredpande og Engrandøje, Bulbjerg/Lild Klitplantage, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Seksplettet Køllesværmer, bredpande og Engrandøje, Bulbjerg/Lild Klitplantage, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Her er der trængsel på den altid populære blåhat: Seksplettet Køllesværmer, Engrandøje og en bredpande sp.

Sortsømmet Blomsterbuk, Bulbjerg/Lild Klitplantage, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sortsømmet Blomsterbuk, Bulbjerg/Lild Klitplantage, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Også i blåhatten: en blomsterbuk som jeg formoder er Sortsømmet Blomsterbuk (-den er ialfald kendt fra området).

Kæmpefluen Harald, Bulbjerg/Lild Klitplantage, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kæmpefluen Harald, Bulbjerg/Lild Klitplantage, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Kæmpefluen Harald er det altid en fornøjelse at møde. Her på egnen træffer jeg ham mest i et bælte ret tæt på Vesterhavskysten. Jeg har tidligere skrevet en lille historie om Harald: [klik her].

Dødningehoved-Svirreflue, Gudenåen, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Dødningehoved-Svirreflue, Gudenåen, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Jeg synes ikke at tegningen ligner et dødningehoved (snarere en flagermus a’la Batman) – men Dødningehoved-Svirreflue er en af de mere karakteristisk arter af svirrefluer. Der kører også atlasprojekt for svirrefluer i disse år, og det er jo en tilfredsstillelse at kunne bidrage med observationer, når det som i dette tilfælde viser sig at være en ny art for kvadratet (kvadrat 623_54 ved Tvilum Bro NØ for Silkeborg)…

Håret Dyndflue, Tømmerby, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Håret Dyndflue, Tømmerby, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Håret Dyndflue er en meget almindelig art, men ikke desto mindre ret så flot. Denne er hjemme fra matriklen, på en af de mange tidsler vi er velsignet med…

Grønåret Kålsommerfugl, Tømmerby, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Grønåret Kålsommerfugl, Tømmerby, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Også en af de talrige (men den har fået sat sig dekorativt!): Grønåret Kålsommerfugl, også denne på en af matriklens tidsler…

Døgnfluer, Kogleaks, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Døgnfluer, Kogleaks, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Et specielt fænomen hvert år i juli er døgnfluernes fremkomst. De sætter sig på alle tilgængelige overflader og skifter hud, og specielt er det tydeligt at se på vinduerne i skjulene – som her i Kogleaks-skjulet. Se også en omtale fra sidste år, hvor jeg fortæller om døgnfluer som føde for Skægmejser: [klik her].

Hvidbåndet Humlesvirreflue, Helge Å, Skåne, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Hvidbåndet Humlesvirreflue, Helge Å, Skåne, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Vores sommerferie i år gik til Skåne første uge af august. Her så jeg en stor markant svirreflueart, jeg længe havde ønsket mig at se: Hvidbåndet Humlesvirreflue. Når man tager en ny gruppe ind, som jeg så småt er begyndt på med svirrefluerne, er man jo nødt til at starte med dem, der er til at forholde sig til, bestemmelsesmæssigt!

Duehale, Norrto, Skåne, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Duehale, Norrto, Skåne, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Og både i Skåne og hjemme i haven fik vi også fornøjelse af denne sommers helt store “publikums-succes” på insektfronten: Duehale, “kolibri-sværmer” eller “sportshveps”, som den også er blevet kaldt! 😉  Arten er kommet tiltrækkende fra Sydeuropa i stort tal, og rigtigt mange “almindelige mennesker” har undrende lagt billeder af de fine dyr op på de sociale medier…

Dette er som nævnt kun et udpluk – så jo: med flyttet fokus er der virkeligt mange oplevelser at hente i den danske/skandinaviske natur i sommermånederne!

Eksklusiv natur med eksklusive arter, i Himmerland

Fredags og lørdag i sidste uge – de to sidste junidage – havde jeg fornøjelsen af en udflugt til det østlige Himmerland, med det formål at opsøge nogle potentielle steder for især Arktisk Smaragdlibel, der i atlasperioden ellers kun har været rapporteret fra Søhøjlandet omkring Silkeborg.

Initiativtageren til satsningen var Erik Dylmer, og da han spurgte om jeg ville med, var jeg ikke i tvivl: det ville jeg meget gerne! 🙂

Områderne i fokus var Lille Vildmose og Stubberubvad ved Rold Skov, da der fra begge lokaliteter tidligere (men ikke i atlasperioden) var blevet rapporteret Arktisk Smaragdlibel. Og da atlasprojektet nu kører på sidste sæson, ville det være godt at få konstateret, om arten stadig fandtes på stederne. Begge steder havde Erik sørget for adgangstilladelser (i Lille Vildmose besøgte vi både områder i den lukkede Tofte-indhegning og i alment tilgængelige områder).

Fredagen bød på flot, men noget blæsende vejr, og selv om vi opsøgte nogle af søerne ude på Tofte Mose-højmosefladen, var det begrænset, hvor mange guldsmede, det gav – udover Fireplettet Libel, Rødøjet Vandnymfe, Lille Kærguldsmed og andre almindelige arter.

Fireplettet Libel, Tofte Mose, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Fireplettet Libel, Tofte Mose, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Lille Kærguldsmed, Tofte Mose, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Lille Kærguldsmed, Tofte Mose, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Her var til gengæld spændende botanik, i form af både Rundbladet og Langbladet Soldug, Blomstersiv og meget andet, selv om selve mosefladen fremstod overraskende tør (men det har jo også været en ekstrem tør sommer indtil nu)…

Der botaniseres på højmosen - her vokser der Blomstersiv. Tofte Skov i baggrunden til venstre. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Der botaniseres på højmosen – her vokser der Blomstersiv, en sjælden art i Danmark. Tofte Skov i baggrunden til venstre. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

I læ inde i Tofte Skov gjorde vi flere interessante fund, bl.a. flere Siv-mosaikguldsmed (som det desværre ikke lykkedes at få fotos af). Og så stødte vi på flere Vildsvin og Krondyr, og mange steder var der spor og vidnesbyrd i kraft af oprodet skovbund – herligt ved selvsyn at få lov til at opleve, hvor stor betydning sådanne nøglearter kan have i dansk natur, her i landets første og største forsøg med “rewilding” i praksis.

Vildsvin, Tofte Skov, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Vildsvin, Tofte Skov, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Og pludselig var den der – den fantastiske og specielle Arktisk Smaragdlibel, en han som fløj rundt langs et skovbryn, men som heldigvis også var så venlig at sætte sig og hvile på en gren ca. i øjenhøjde. Den mest iøjnespringende karakter, som adskiller arten fra andre smaragdlibeller, er hannens bagkropsvedhæng, der er formet som en knibetang a’la ørentvistens.

Arktisk Smaragdlibel han, Tofte Skov, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Arktisk Smaragdlibel han, Tofte Skov, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Arktisk Smaragdlibel han, Tofte Skov, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Arktisk Smaragdlibel han, Tofte Skov, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Og så fremstår bagkroppen meget mørk, nærmest sort, i sammenligning med Glinsende Smaragdlibel, som har nogenlunde samme form (men vedhængene er helt anderledes).

Fredag eftermiddag besøgte vi også bræddestien i Portlandsmosen, også her var forholdene meget tørre – men ved en af de gamle gravebaner var der en Siv-mosaikguldsmed (som blev checket grundigt – stedet ville også være oplagt til Højmose-mosaik – som jeg mangler på min artsliste)…

Fredag aften og lørdag morgen switchede vi til fuglekigger-mode, og dyrkede mængderne af fugle ved den nye Birkesø – her var ca. 80 Skestork, et mylder af lappedykkere (fire arter), specielt mange Sorthalset Lappedykker og Gråstrubet ditto med 1/4-3/4-store unger, en kæmpe Hættemåge-koloni (mange unger), Klyder med unger, Lille Præstekrave og meget andet. I baggrunden Heck-kvæg (urokser) og Krondyr. Et fantastisk nyt fuglested, og som sådan lige nu på sit højeste – hvis det kommer til at følge mønsteret fra andre ny/gen-etablerede lavvandede søer.

Inden vi forlod Lille Vildmose lørdag formiddag var vi også en tur i Porsemosen nord for Portlandsmosen (indgang via “kaffepletten”) – et sted jeg ikke kendte i forvejen. Her var der fire gamle gravefelter omgivet af diger, hvor spagnum-mosen var våd – så det var jo noget af det helt rigtige til nogle af de sjældne arter. Og ganske rigtigt – også her var der Arktisk Smaragdlibel (en omkringflyvende han), adskillige Siv-mosaikguldsmed, og så iøvrigt rå mængder af Sort Hedelibel – en tæthed af hedelibeller som jeg aldrig tidligere har set magen til. Vi vurderede mindst 500 (konservativt), men det reelle tal kan have været meget større.

Sort Hedelibel, Porsemosen, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sort Hedelibel, Porsemosen, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sort Hedelibel, Porsemosen, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sort Hedelibel, Porsemosen, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Siv-mosaikguldsmed tørrer vinger, Porsemosen, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Siv-mosaikguldsmed tørrer vinger, Porsemosen, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Lørdag eftermiddag rykkede vi så en smule vestpå til Stubberupvad, et rigkær og en fantastisk botanisk lokalitet (og måske mest kendt som sådan) ved en skrænt ned til Lindenborg Å. Her fik vi selskab af Thomas Buus Nielsen, og sammen havde vi nogle fantastiske timer med blomster og insekter. Selv om stedet ved første blik oppe fra toppen af skænten så ret så tilgroet ud (meterhøj tagrør dækkede det meste af dalen), viste det sig, når man gik rundt i det, at der stadig var masser af eksklusive arter til stede – og vi fandt endda et par større overraskelser!

Her havde Erik for ca. ti år siden fundet Arktisk Smaragdlibel og Kongeguldsmed. Det var sidstnævnte som først viste sig for os, da vi fandt en af de mange småbitte bække, der springer frem som kilder ved foden af skrænten (“trykvand”). Det er virkeligt nogle overraskende små vandstrømme, den art trives ved!

Kongeguldsmed han, Stubberupvad, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kongeguldsmed han, Stubberupvad, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Efter min æstetik er det simpelthen den danske guldsmedefaunas flotteste dyr, og så er den tilmed dejligt nem at få lov til at nærstudere, for den sætter sig meget ofte. Ialt mindst otte hanner så vi.

Arktisk Smaragdlibel var der ialt tre af, alle hanner som patruljerede på overgangen mellem rigkæret og den ellesump, der voksede som galleriskov langs åen. Til min overraskelse var den ikke så svær at få flugtbilleder af, faktisk fik jeg mange skarpe fotos “i kassen” – noget som ellers plejer at være tæt på umuligt (eller ialfald kræve stor tålmodighed), når det drejer sig om smaragdlibeller…

Arktisk Smaragdlibel han, Stubberupvad, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Arktisk Smaragdlibel han, Stubberupvad, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Den ene af de ovenfor nævnte overraskelser bestod i, at en fjerde smaragdlibel på lokaliteten viste sig at være Plettet Smaragdlibel – en art som i Nordjylland ellers kun kendes fra Læsø og Skagen (-sidstnævnte sted er den fundet som ny art denne sommer). Dén var til gengæld ikke samarbejdsvillig – så ingen fotos af den… Og endnu en markant ny kvadrat-art var Lille Blåpil, ja faktisk var vores observation af et par i parring og en han en fremrykning af artens nordgrænse i Danmark med noget der ligner 50 kilometer!

Lille Blåpil han og hun, Stubberupvad, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Lille Blåpil han og hun, Stubberupvad, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Lille Blåpil han, Stubberupvad, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Lille Blåpil han, Stubberupvad, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Stort set alle de guldsmede, vi så på lokaliteten, hørte til i den eksklusive kategori – således sad der tre steder i kanten af kronhjortenes sølehuller Lille Farvevandnymfe – for mig en markant udvidelse af min forståelse for denne fine arts habitatpræferencer.

Som nævnt var der også en fin flora på stedet; mange Sumphullæbe og Plettet Gøgeurt voksede i bunden af dalen – og alt muligt andet, som jeg ikke er i stand til at sætte navn på. Så den tilsyneladende “kedelige” zone med tagrør viste sig at gemme store værdier – men der er vist ingen tvivl om, at lokaliteten godt kunne bruge noget mere (kreatur)græsning – i øjeblikket græsser der kun heste, som synes at undgå de vådeste partier. Men den store Krondyr-bestand på stedet er jo nok med til at holde det delvist åbent.

Guldsmedene var heller ikke de eneste interessante insekter – vi så eksempelvis både dagsommerfuglene Iris og Kejserkåbe, og ikke færre end fire arter af køllesværmere.

Engkøllesværmer, Stubberupvad, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Engkøllesværmer, Stubberupvad, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

I det hele taget må udflugten betegnes som en gennemført succes – stor tak til Erik for initiativet! 🙂

Guldsmede syd for fjorden

De fleste artsgruppers diversitet stiger, når man bevæger sig sydpå (hvis man befinder sig på den nordlige halvkugle). Det gælder også guldsmede, og det gælder også indenfor lille Danmark.

Her er det tydeligt, at Limfjorden udgør en spredningsbarriere (samtidig med at udvalget af habitater nok er mindre nord for fjorden). Til gengæld har vi jo Baltisk Mosaikguldsmed som (foreløbig) rent nordjysk specialitet… Men en hurtig sammentælling viser, at der er ca. 13 arter af guldsmede og vandnymfer, som er udbredt i Jylland syd for fjorden, men ikke nord for.

Den sidste måneds tid har jeg på vej til og fra arbejde i Vadehavs-regionen (optælling af ynglefugle) gjort nogle korte stop på lokaliteter, hvor der var chance for at møde nogle af disse, for nordjyder, “eksotiske” arter.

Kileplet-Mosaikguldsmed, Blaksmark-søerne ved Varde, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Kileplet-Mosaikguldsmed, Blaksmark-søerne ved Varde, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kileplet-Mosaikguldsmed, Ny Frederikskog, Tøndermarsken, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Kileplet-Mosaikguldsmed, Ny Frederikskog, Tøndermarsken, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Kileplet-Mosaikguldsmed er en art som er i markant fremgang, ser det ud til, ialfald i år, hvor den er fundet på en lang række nye lokaliteter. Jeg havde adskillige individer i Ny Frederikskog, hvor det var en ny art for kvadratet. I det hele taget lader det til, at Tøndermarsken er påfaldende dårligt undersøgt for guldsmede og vandnymfer, områdets potentiale taget i betragtning…

Lille Blåpil, Jenskær ved Silkeborg, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Lille Blåpil, Jenskær ved Silkeborg, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Lille Blåpil, Jenskær ved Silkeborg, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Lille Blåpil, Jenskær ved Silkeborg, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Lille Blåpil er også en art som har bredt sig meget. Denne var min første nogensinde – nyt kryds. Den var påfaldende lille sammenlignet med Stor Blåpil – ikke meget større end de pragtvandnymfer, der fløj omkring på lokaliteten.

Kongeguldsmed, Jenskær ved Silkeborg, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Kongeguldsmed, Jenskær ved Silkeborg, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kongeguldsmed, Jenskær ved Silkeborg, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Kongeguldsmed, Jenskær ved Silkeborg, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Kongeguldsmed er en drømmeart, så absolut en af Danmark allerflotteste guldsmede – og så lever den flotte steder, ved små rene vandløb. Den findes i et ret begrænset område i Midt- og Vestjylland. Jenskær ved Silkeborg er et godt sted at søge efter arten (ved bækken der løber fra Jenskær Sø). Jeg var overrasket over så roligt, næsten adstadigt, den store guldsmed bevægede sig – men flugtfotos lykkedes det desværre ikke at tage… De fotos det lykkedes at tage er også af moderat kvalitet – men hold op hvor er jeg glad for at se denne art, som jeg har ønsket mig i lang tid!

Blåvinget Pragtvandnymfe, Blaksmark-søerne ved Varde, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Blåvinget Pragtvandnymfe, Blaksmark-søerne ved Varde, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Blåvinget Pragtvandnymfe, Omme Å ved Langelund, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Blåvinget Pragtvandnymfe, Omme Å ved Langelund, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Blåvinget Pragtvandnymfe, Omme Å ved Langelund, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Blåvinget Pragtvandnymfe, Omme Å ved Langelund, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Blåvinget Pragtvandnymfe, Omme Å ved Langelund, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Blåvinget Pragtvandnymfe, Omme Å ved Langelund, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Blåvinget Pragtvandnymfe er nok den smukkeste af vore vandnymfer – ialfald den mest prangende! Den findes også flere steder nord for Limfjorden, men er langt mere talrig ved de fleste åer i resten af Jylland. Ved min barndoms faste å-strækning, Omme Å ved Langelund, så jeg i dag mindst 110 eksemplarer på mindre end 50 meter å…

Om nyskabte søers potentiale for guldsmede og vandnymfer

Sidste år i juni fandt jeg Lille Farvevandnymfe i et nyt vandhul (anlagt i 2014) ved Blovsgårde/Hjardemål Klit – som omtalt i dette indlæg. Jeg kiggede netop efter arten ved nogle af disse nyanlagte søer i forbindelse med Østerild-vindmølletestcentret, da arten er kendt for at indfinde sig hurtigt efter at nye søer er blevet skabt.

Idag var jeg ude for at checke, om arten stadig var til stede, og det var den sandelig – syv hanner og en æglæggende hun ved søen fra sidste år, samt en han i den næste sø af tre søer på stribe – hvor den ikke var sidste år.

Lille Farvevandnymfe han, Blovsgårde, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Lille Farvevandnymfe han, Blovsgårde, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Det var jo godt at konstatere!

I alle tre søer ved Blovsgårdevej var det tydeligt, at der nu var etableret mere vegetation end sidste år, og der var også kommet endnu flere guldsmede, og især vandnymfer.

Hesteskovandnymfe han laver gymnastiske øvelser, Blovsgårde, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Hesteskovandnymfe han laver gymnastiske øvelser, Blovsgårde, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Spydvandnymfe par i "tandem", Blovsgårde, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Spydvandnymfe par i “tandem”, Blovsgårde, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Månevandnymfe par i "tandem", Blovsgårde, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Månevandnymfe han, Blovsgårde, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Specielt var det også godt at konstatere, at den fåtallige Månevandnymfe atter var til stede – sidste år så jeg et par under æglægning, idag mindst to hanner. Ellers var Spydvandnymfe og Hesteskovandnymfe her mere talrige end Flagermusvandnymfe – i modsætning til i Vejlerne, hvor sidstnævnte dominerer blandt Coenagrion-arterne (-bortset fra i den korte periode, hvor det stedvis er Huevandnymfe, der er den talrigste). Og Almindelig Vandnymfe var der selvfølgelig også mange af, samt enkelte Rød Vandnymfe og lidt flere Stor Farvevandnymfe.

Af større guldsmede var der især mange Blå Libel, inkl. et lille område på et par kvadratmeter, hvor der var mindst 15 tomme nymfehuder af arten, og der sad stadig tre helt nyforvandlede individer og var ved at tørre vinger.

Nyforvandlet Blå Libel, Blovsgårde, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Nyforvandlet Blå Libel, Blovsgårde, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Selvfølgelig var der også mange Fireplettet Libel (hvor er der ikke det?), samt enkelte Grøn Smaragdlibel og Håret Mosaikguldsmed. -Ja faktisk stort set alle de arter, som lige nu er aktive her nord for Limfjorden.

Dagens største overraskelse var alligevel, da jeg også besøgte en større sø (skabt i 2012) mellem Klitvejen og Harboslettevej. Det er en sø, som bærer meget præg af at blive besøgt at store mængder Krondyr, og iøvrigt lige nu står med så meget vand som jeg aldrig har set før på denne årstid – derfor er meget af vegetationen i søen ikke egentlig sumpvegetation/vandplanter, men derimod oversvømmet klithede/eng-vegetation. Det var ved at være sidst på eftermiddagen, så aktiviteten blandt guldsmede og vandnymfer var ikke længere så høj – men der var dog, udover allerede nævnte arter, en del Nordisk Kærguldsmed – og så  seks hanner (spredt) af Huevandnymfe!!!

Huevandnymfe, Hjardemål Klit, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Huevandnymfe han, Hjardemål Klit, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Det var så atter en ny lokalitet for Huevandnymfe – desværre ikke i et nyt kvadrat, så det er ikke synligt på kortet i guldsmedeatlas.dk. MEN det er da fantastisk, synes jeg, at der i disse søer, som var skov indtil for 4-6 år siden, allerede har indfundet sig en lang række, heriblandt flere krævende arter – og nu også en rødlistet art! Det er jo nærliggende at antage, at Huevandnymferne er kommet fra den store bestand i Tømmerby Fjord – men det viser ialfald, at ikke bare Lille Farvevandnymfe, men mange arter af vandnymfer og guldsmede har et stort potentiale for at sprede sig og indtage nye steder, når de rigtige forhold opstår.

Hvad angår denne store sø kan jeg dog ikke lade være med at tænke på, om det er lidt af en fælde for dyrene, for hvis de lægger æg øverst i den vanddækkede vegetation nu, så vil de med stor sandsynlighed tørre ud senere på sommeren. Sidste sommer dækkede vandfladen skønsmæssige mindre end en tredjedel af det nuværende areal. Men det er under alle omstændigheder spændende at følge udviklingen, og jeg bliver nødt til de kommende år at checke, om Huevandnymfe for alvor får etableret sig derude…

Bliver det forår?

Det har jo egentlig været endnu en grøn vinter – ialfald indtil en gang i februar… Men senvinteren blev streng, og vi har ventet LÆNGE på at der skulle komme gang i fugle-foråret!

Knopsvaner venter på isen. Vesløs Vejle, februar 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Knopsvaner venter på isen. Vesløs Vejle, februar 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Mange småfugle har haft det lidt hårdt…

Solsort i sneen, Stavn, Vesthimmerland, marts 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Solsort i sneen, Stavn, Vesthimmerland, marts 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stære i sneen, Nibe, marts 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Mangefarvede Stære i sneen, Nibe, marts 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Gærdesmutte putter sig i rørskoven. Vesløs Vejle, marts 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Gærdesmutte putter sig i rørskoven. Vesløs Vejle, marts 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Selv om der stadig er nattefrost hver nat og der hidtil kun har været kortvarige mildninger, er der dog alligevel visse tegn på, at det går den rigtige vej… Rørdrummerne pauker, de sidste 14 dage har der været Skestorke i Vejlerne – og Hvid Vipstjert har snart indfundet sig overalt…

Skestorke i modvind - del af en flok på 15. Bygholmengen, marts 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Skestorke i modvind – del af en flok på 15. Bygholmengen, marts 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Hvid Vipstjert, Jernbanedæmningen, marts 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Hvid Vipstjert, Jernbanedæmningen Han Vejle/Lund Fjord, marts 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

En af vinterens store overraskelser har været Tranerne – de har overvintret i hidtil usete antal, og selv igennem de hårdeste frostperioder har der stået flokke rundt omkring i Thy. Nu er de fleste efterhånden udparrede, og der lyder trompeteren mange steder…

Traner, Svankær, Thy, marts 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Trompeterende Trane-par, Svankær, Thy, marts 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Idag mødte jeg flere fugle, som viste at der er ved at være trækbevægelser i gang – først en fin Sortstrubet Bynkefugl ved Vust, som desværre ikke ville fotograferes. Det er sjovt nok anden gang, at jeg i marts møder en Sortstrubet Bynk nær Lund Fjord – første gang var denne: [klik her]. Ellers er det jo mest nær kysten, at man træffer dem. Og så havde jeg en Sort Glente ved Bjerget – tiltrukket af en pløjende traktor – og sikkert bragt hertil af den stabile sydøstenvind, der herskede idag. Det er første gang jeg har set arten i/ved Vejlerne, så den gav glæde – også selvom billederne jeg fik af den ikke var så gode…

Sort Glente, Bjerget, marts 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Sort Glente dogmefoto, Bjerget, marts 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Så konklusionen må være: ja, det bliver alligevel også forår i 2018. Den kurrende Tyrkerdue udenfor vinduet lader til at være enig… 🙂

Tyrkerdue, Tømmerby, marts 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Tyrkerdue, Tømmerby, marts 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

MEN nu hvor kalenderen siger april om få timer, så savner jeg stadig lidt mere skub i sagerne – f.eks. kan jeg ikke huske hvornår jeg sidst IKKE har hørt Gransanger i marts måned. Og det kan godt – når man mærker temperaturen – være svært at forestille sig, at Blåhalsen synger i nærmeste fremtid – de sidste mange år har den jo faktisk været i gang nogle dage på dette tidspunkt.

Svalbard møder Island ved Limfjorden

Lysbugede Knortegæs og Islandsk Rødben, Nibe, december 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Lysbugede Knortegæs og Islandsk Rødben, Nibe, december 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

I Nibe Bredning ses om vinteren store mængder af Lysbugede Knortegæs fra Svalbard (og nogle af dem yngler på Østgrønland, så vidt jeg har forstået). Ved havnen i Nibe møder de en fast vinter-forekomst af Rødben af robusta-racen, også kaldet Islandsk Rødben.

Er man heldig, fouragerer Knortegæssene (sammen med Blishøns) helt tæt på parkeringspladsen på havnen, hvorfra disse fotos er taget – for en uge siden mellem jul og nytår.

Lysbugede Knortegæs og Blishøns, Nibe, december 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Lysbugede Knortegæs og Blishøns, Nibe, december 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Ifølge Danmarks førende ekspert på Lysbugede Knortegæs Preben Clausen, Aarhus Universitet, fouragerer gæssene i dette tilfælde på søsalat Ulva lactuca; men ellers er det ofte ålegræs, man ser gæssene æde.

Blishøns, Lysbugede Knortegæs og Islandsk Rødben, Nibe, december 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Blishøns, Lysbugede Knortegæs og Islandsk Rødben, Nibe, december 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Her ses langs bredden – som mange steder langs Limfjordens lavvandede bredninger – “tæpper” af sammenskyllet ålegræs. Knortegæssene og Blishønsene (og lidt længere fra land også Pibeænder) er herbivorer, dvs. de æder planterne – mens Rødbenene opholder sig langs denne opskylszone for at spise eventuelle tanglopper eller andre smådyr, der tiltrækkes af opskyllet.

Islandske Rødben, Nibe, december 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Islandske Rødben, Nibe, december 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.