Som guirlander i regnvejret…

Som guirlander på en snor sad Landsvalerne på kreaturhegn i regnvejret i Hjardemål Klit idag…

Landsvaler, Hjardemål Klit, september 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Landsvaler, Hjardemål Klit, september 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Ganske dekorativt med gule og rosa blomster på marken bagved.

Landsvale, Hjardemål Klit, september 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Landsvale, Hjardemål Klit, september 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Landsvaler, Hjardemål Klit, september 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Landsvaler, Hjardemål Klit, september 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Regnen var heftig, og svalerne blev våde.

Landsvale, Hjardemål Klit, september 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Landsvale, Hjardemål Klit, september 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Regnen var heftig, og svalerne blev våde.
Landsvaler, Hjardemål Klit, september 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Landsvale, Hjardemål Klit, september 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Landsvale, Hjardemål Klit, september 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Blandt alle klodens fuglearter er Landsvale min absolutte yndlingsfugl – dén jeg ville tage med, hvis jeg blev forflyttet til en øde ø og fik lov til at tage én kær fugleart med mig. Derfor er der altid et stik af vemodighed i hjertet på denne årstid, hvor de samles i flokke – og hvor man ved, at inden længe skal man sige farvel, og så går der et halvt år, før de atter indfinder sig og spreder glæde med deres elegante og livsglade måde at være på.

Jeg kommer altid til at tænke på Villy Sørensens digt: “I dag er de alle borte. Himlen savner dem. En sommers erindringer er pludselig utallige som svalerne på himlen igår.” Digtet er dateret 16. september. Nu er de her jo heldigvis endnu – og der vil være svaler at se langt hen i oktober – men jeg er meget bevidst om at værdsætte dem ekstra meget indtil de forsvinder…

Hvilken vinkel er bedst? Øvelse i guldsmedefotografering

Gulvinget Hedelibel, Blovsgårde, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Gulvinget Hedelibel 1, Blovsgårde, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Ingen tvivl om at jeg synes guldsmede er gode fotoobjekter. Det er flotte insekter og de har en størrelse som gør, at man får mange detaljer med, når man er inde i nærheden af min kamera/linse-kombinations nærgrænse på 1,40 meter (for teknik-nørder: Olympus OM-D E-M1 II med Olympus M.Zuiko 300mm 1:4 IS PRO).

Når man så finder et dyr som er så flot som en Gulvinget Hedelibel han (-den tredje jeg finder i år, og den fjerde nogensinde), der tilmed er samarbejdsvillig og nærmest ignorerer min tilstedeværelse, må man jo prøve at optimere udbyttet – at få dyret præsenteret på den bedst mulige måde. Men det er ikke så let! På det første foto taget ovenfra mod lys baggrund af sand, er der for meget “skidt” – havde sandet været rent og havde jeg kunnet komme til at tage det lige oppefra, så også de bageste vinger var blevet skarpe, kunne det have været rigtig godt.

Gulvinget Hedelibel, Blovsgårde, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Gulvinget Hedelibel 2, Blovsgårde, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

På billeder taget lige fra siden kan man ofte opnå at få hele kroppen skarp, og så gør det ikke så meget at vingerne er uskarpe. Her er hovedet lidt bortvendt, hvilket gør at det ikke er så interessant – og så giver de mange græsstrå et “rodet” indtryk…

Gulvinget Hedelibel, Blovsgårde, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Gulvinget Hedelibel 3, Blovsgårde, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Billede tre: lidt bedre hovedvinkel, men stadig lidt uinteressant, også fordi billedet er taget lidt “oppefra og ned” – og stadig et rodet billede.

Gulvinget Hedelibel, Blovsgårde, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Gulvinget Hedelibel 4, Blovsgårde, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

På billede fire er jeg lidt mere i “øjenhøjde” og baggrunden er en smule mere rolig – men der går græsstrå ind foran og forstyrrer…

Gulvinget Hedelibel, Blovsgårde, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Gulvinget Hedelibel 5, Blovsgårde, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Gulvinget Hedelibel, Blovsgårde, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Gulvinget Hedelibel 6, Blovsgårde, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Billede fem og seks er de teknisk mest uperfekte, men dem jeg er bedst tilfreds med! Selv om bagkroppen er uskarp på billede fem (og nærmest ikke kan ses på billede seks) giver blikket ind i “ansigtet” på guldsmeden noget til billedet. Jeg kan rigtigt godt lide baggrunden på billede seks, og farverne – og så præsenterer billedet rigtigt dén karakter, der har givet navn til Gulvinget Hedelibel!

Med denne billedstribe prøver jeg også at vise, hvorfor vi fotografer mange gange bliver ved med at forsøge igen og igen, selv om vi egentlig har mange skud af det samme motiv – man prøver altid at komme nærmere det perfekte – og det vil aldrig helt lykkes! 😉

Om nyskabte søers potentiale for guldsmede og vandnymfer

Sidste år i juni fandt jeg Lille Farvevandnymfe i et nyt vandhul (anlagt i 2014) ved Blovsgårde/Hjardemål Klit – som omtalt i dette indlæg. Jeg kiggede netop efter arten ved nogle af disse nyanlagte søer i forbindelse med Østerild-vindmølletestcentret, da arten er kendt for at indfinde sig hurtigt efter at nye søer er blevet skabt.

Idag var jeg ude for at checke, om arten stadig var til stede, og det var den sandelig – syv hanner og en æglæggende hun ved søen fra sidste år, samt en han i den næste sø af tre søer på stribe – hvor den ikke var sidste år.

Lille Farvevandnymfe han, Blovsgårde, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Lille Farvevandnymfe han, Blovsgårde, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Det var jo godt at konstatere!

I alle tre søer ved Blovsgårdevej var det tydeligt, at der nu var etableret mere vegetation end sidste år, og der var også kommet endnu flere guldsmede, og især vandnymfer.

Hesteskovandnymfe han laver gymnastiske øvelser, Blovsgårde, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Hesteskovandnymfe han laver gymnastiske øvelser, Blovsgårde, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Spydvandnymfe par i "tandem", Blovsgårde, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Spydvandnymfe par i “tandem”, Blovsgårde, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Månevandnymfe par i "tandem", Blovsgårde, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Månevandnymfe han, Blovsgårde, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Specielt var det også godt at konstatere, at den fåtallige Månevandnymfe atter var til stede – sidste år så jeg et par under æglægning, idag mindst to hanner. Ellers var Spydvandnymfe og Hesteskovandnymfe her mere talrige end Flagermusvandnymfe – i modsætning til i Vejlerne, hvor sidstnævnte dominerer blandt Coenagrion-arterne (-bortset fra i den korte periode, hvor det stedvis er Huevandnymfe, der er den talrigste). Og Almindelig Vandnymfe var der selvfølgelig også mange af, samt enkelte Rød Vandnymfe og lidt flere Stor Farvevandnymfe.

Af større guldsmede var der især mange Blå Libel, inkl. et lille område på et par kvadratmeter, hvor der var mindst 15 tomme nymfehuder af arten, og der sad stadig tre helt nyforvandlede individer og var ved at tørre vinger.

Nyforvandlet Blå Libel, Blovsgårde, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Nyforvandlet Blå Libel, Blovsgårde, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Selvfølgelig var der også mange Fireplettet Libel (hvor er der ikke det?), samt enkelte Grøn Smaragdlibel og Håret Mosaikguldsmed. -Ja faktisk stort set alle de arter, som lige nu er aktive her nord for Limfjorden.

Dagens største overraskelse var alligevel, da jeg også besøgte en større sø (skabt i 2012) mellem Klitvejen og Harboslettevej. Det er en sø, som bærer meget præg af at blive besøgt at store mængder Krondyr, og iøvrigt lige nu står med så meget vand som jeg aldrig har set før på denne årstid – derfor er meget af vegetationen i søen ikke egentlig sumpvegetation/vandplanter, men derimod oversvømmet klithede/eng-vegetation. Det var ved at være sidst på eftermiddagen, så aktiviteten blandt guldsmede og vandnymfer var ikke længere så høj – men der var dog, udover allerede nævnte arter, en del Nordisk Kærguldsmed – og så  seks hanner (spredt) af Huevandnymfe!!!

Huevandnymfe, Hjardemål Klit, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Huevandnymfe han, Hjardemål Klit, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Det var så atter en ny lokalitet for Huevandnymfe – desværre ikke i et nyt kvadrat, så det er ikke synligt på kortet i guldsmedeatlas.dk. MEN det er da fantastisk, synes jeg, at der i disse søer, som var skov indtil for 4-6 år siden, allerede har indfundet sig en lang række, heriblandt flere krævende arter – og nu også en rødlistet art! Det er jo nærliggende at antage, at Huevandnymferne er kommet fra den store bestand i Tømmerby Fjord – men det viser ialfald, at ikke bare Lille Farvevandnymfe, men mange arter af vandnymfer og guldsmede har et stort potentiale for at sprede sig og indtage nye steder, når de rigtige forhold opstår.

Hvad angår denne store sø kan jeg dog ikke lade være med at tænke på, om det er lidt af en fælde for dyrene, for hvis de lægger æg øverst i den vanddækkede vegetation nu, så vil de med stor sandsynlighed tørre ud senere på sommeren. Sidste sommer dækkede vandfladen skønsmæssige mindre end en tredjedel af det nuværende areal. Men det er under alle omstændigheder spændende at følge udviklingen, og jeg bliver nødt til de kommende år at checke, om Huevandnymfe for alvor får etableret sig derude…

Mød Kæmpefluen Harald

Kæmpefluen Harald, Glæde (mellem Lild og Hjardemål Klit), juli 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kæmpefluen Harald, Glæde (mellem Lild og Hjardemål Klit), juli 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Forleden mødte jeg Kæmpefluen Harald i Glæde, hvor han sammen med en masse andre insekter, især svirrefluer af forskellige arter, var tiltrukket af nektaren i nogle hvide skærmblomster. Også sidste år mødte jeg Harald samme sted,  og ifølge udbredelseskortet på fugleognatur.dk er denne gigantiske flue også mest udbredt på kystnære lokaliteter – samt en del steder i det indre Jylland, vist mest lokaliteter med hede/overdrev.

Jeg er lidt fascineret af Harald, synes han har et pudsigt udseende med det lyse hovede og de markerede mørke øjne samt  små “trompet-antenner”. For ikke at snakke om de gule “trædepuder”! Der er en aura af noget  extraterrestrial/fra det ydre rum over Harald…

Odonatologiske oplevelser

Dette indlæg er en fortsættelse af “Gang i guldsmedene” fra august sidste år…

Vidste I godt, at der i Tømmerby Å er en fin bestand af Blåbåndet Pragtvandnymfe?

Blåbåndet Pragtvandnymfe, Tømmerby Å, juni 2015. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen, ornit.dk.
Blåbåndet Pragtvandnymfe, Tømmerby Å, juni 2015. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen, ornit.dk.

Som jeg fortalte i ovennævnte indlæg her på bloggen, kom jeg sidste sensommer i gang med at udforske guldsmedefaunaen i Vejlerne og omegn, og det gav mange fine oplevelser – og bidrag til det Atlasprojekt om guldsmede, som løber af stabelen i disse år.

I år var min ambition så at komme i gang fra starten af sæsonen. At starten trak ud i det ekstreme var ikke lige planen – vi skulle helt hen til omkring 1. juni, før de første vandnymfer dukkede op, efter den ekstremt kølige maj måned i år. Der er dog efterfølgende i løbet af juni kommet rigtigt meget fart over tingene, og jeg har ialfald oplevet mange fine og uventede ting med disse prægtige dyr, og fået tilføjet mange af de tidligt-flyvende arter til listen, således at der nu er registreret 18 arter af guldsmede og vandnymfer i “mit” kvadrat.

Jeg havde håbet på Huevandnymfe i Han Vejle, en klassisk og berømt lokalitet for denne sjældne art; men det lykkedes desværre ikke – og nu er det formentlig for sent. Til gengæld har gangbroen i Han Vejle imponeret med store mængder af Flagermusvandnymfe (bl.a. hundreder af par i parringshjul under æglægning),en anden af de tidligt-flyvende arter, og indimellem lidt Hesteskovandnymfe og Stor Farvevandnymfe. I en lille sø i Hjardemål Klit – kunstigt opgravet, men ikke desto mindre meget rig når det gælder guldsmedefauna (sidste år sås bl.a. Stor Kejserguldsmed derude) – fandt jeg Spydvandnymfe og Rødøjet Vandnymfe, det eneste sted i en større radius nord for Limfjorden, at disse arter er registreret i Atlasprojektet.

En anden kunstig lokalitet, en sø som blev gravet for ca. 25 år siden, har siden også udviklet sig til lidt af et biodiversitets-hotspot – det drejer sig om dammen her på egen matrikel i Tømmerby. Her har jeg haft glæden af den utroligt flotte Rød Vandnymfe, og desuden bl.a.Blå Libel, Fireplettet Libel og ikke mindst den tidligst-flyvende af de fede mosaikguldsmede, nemlig Håret Mosaikguldsmed. I går kom der oven i købet en Blåbåndet Pragtvandnymfe og gæstede mit sted, meget overraskende og glædeligt – det er så absulut en af juvelerne i guldsmedeverdenen. Men ellers var jeg for nogle dage siden på et lille besøg ved Tømmerby Å (efter tip fra Jens Frimer), hvorfra ovenstående foto stammer. På en ca. 100 meter strækning omkring broen ved Langvadvej sås ikke færre end 12 individer af den med rette benævnte pragtvandnymfe, hanner og hunner, som bl.a. yndede at lande på de flydende banker af vandranunkler i åen. Et besøg værd – tippet er hermed givet videre!

Og i det hele taget kan jeg kun opfordre til at deltage i Atlasprojektet – det er nemt; man opretter en profil på fugleognatur.dk og taster sine observationer ind – og da der tilsyneladende er få “rigtige” odonatologer, som besøger området her, er det ikke svært at bidrage med ny viden, som kan ses på udbredelseskortene for de forskellige arter. Der kører i øvrigt også tilsvarende Atlasprojekter med dagsommerfugle og padder og krybdyr – så der er god grund til at komme ud i sommernaturen og registrere nogle af disse hyggelige arter, der hører den varme årstid til…

Flere af mine fotos af guldsmede og vandnymfer kan betragtes på fotogalleriet ornitfoto.dk.

Gang i guldsmedene

Når man har kigget intensivt på fugle i tilstrækkeligt mange år, kan man nogle gange godt få fornemmelsen, at det hele er kendt i forvejen… (nu skal der nok være nogle, som føler sig provokeret!) 😉

Det samme gælder ikke for insekterne, som jeg tidligere har fortalt om. Jeg har i de seneste uger fortsat med at dyrke de seksbenede, specielt guldsmedene, og der er meget nyt at erfare, rent entomologisk!

I år kører der – foruden DOFs ynglefugleatlas – to andre atlasprojekter, nemlig på dagsommerfugle og guldsmede. Og det viser sig, at der er mange hvide pletter på kortet, dvs. at man virkeligt har mulighed for at bidrage med ny viden, hvis man kaster sig over at bestemme – og husker at rapportere! – nogle af disse fine dyr. Man behøver ikke dyrke det på rigtig entomolog-niveau med insektnet osv. – jeg har fundet ud af, at meget kan bestemmes, hvis man er bevæbnet med en god “mellemtele” (i mit tilfælde en 70-300 mm) med tilstrækkelig lav nedre fokuseringsgrænse – bedre end en makro, fordi man ikke behøver at nærme sig dyrene så meget og dermed risikere at skræmme dem væk. Og hvis man efterfølgende er i tvivl om artsbestemmelsen, sidder der gode eksperter på fugleognatur.dks forum som svarer beredvilligt, når man uploader sine fotos.

Æglæggende Brun Mosaikguldsmed, Han Vejle, august 2014. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Æglæggende Brun Mosaikguldsmed, Han Vejle, august 2014. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Jeg havde egentlig en forestilling om, at Vejler-områdets guldsmedefauna var rimeligt godt kendt og dækket, men det viser sig ikke helt at være tilfældet. Derfor kan man altså gøre nye opdagelser, og relativt ofte stå med fornemmelsen af at finde hits, eller i det mindste subhits. Jeg har bl.a. de seneste uger haft fornøjelsen af at finde Grøn Mosaikguldsmed i Hjardemål Klit, en afsindigt flot sag – og samme sted den spændende (store, og også flotte!) Stor Kejserguldsmed, som først indvandrede til Danmark i 90erne, men nu bliver fundet mange steder. Mosaikguldsmedene kan tit være frustrerende, idet de er på vingerne stort set konstant, men det er dog lykkedes mig at bestemme Blå Mosaikguldsmed i en lille sø ved Bulbjerg, og så har jeg fundet ud af, at Brun Mosaikguldsmed (billedet) er rigtig almindelig i vores område. Den er så karakteristisk, at den kan kendes i flugten, men lige nu finder man mange af dem som æglæggende, og så er det jo endnu nemmere. I år har jeg ikke fundet Baltisk Mosaikguldsmed – men ved fra tidligere år, at den findes i Vejlerne… Og der er flere andre arter potentielle mosaikguldsmede for området, bl.a. burde Efterårsmosaikguldsmed flyve netop nu. I samme boldgade som de altid aktive mosaikguldsmede er smaragdlibellerne, som jeg hidtil ikke har haft så megen held med, andet end jeg har konstateret, at de er her – den ene eller anden art. Også de er ufatteligt, utrætteligt aktive og drøner frem og tilbage ustandsteligt – og så er de altså enormt flotte – slægtsnavnet siger det hele! Bl.a. er der adskillige ved Tovsig Sø. Hjælp mig med at sætte artsnavn på, please!

Fire arter hedelibeller er det blevet til, de er til gengæld næsten altid nemme at arbejde med. Det samme var en Stor Blåpil i Han Vejle.

Til sommerfugleatlas har jeg været så heldig at kunne bidrage med en Iris fra Tved Klitplantage, desværre en noget slidt hun, men herligt at denne fede art også kan findes på disse kanter! Og når man er fokuseret på de små ting falder der også af og til andre sjove ting af; i går således en Skorpionsflue (sp., men efter al sandsynlighed arten Almindelig Skorpionsflue – som dog ikke er mere almindelig, end at den ikke er rapporteret fra Thy/Hanherred)…

For nogle af guldsmedene og mange af dagsommerfuglene er vi årstidsmæssigt forbi flyvetiden, men der kan stadig findes meget interessant derude (og atlasprojekterne kører fortsat de kommende år) – så herfra en opfordring til at tage ud og kigge – det er fascinerende skabninger!

Massiv ankomst af Traner

Traner, Blovsgårde, februar 2014. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Traner, Blovsgårde, februar 2014. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Med det fine forårsvejr som har indledt denne uge “lugtede” det af, at vores ynglende Traner snart måtte indfinde sig.
Men under mandagens arbejde på Testcentret i Østerild Klitplantage, og en efterfølgende rundtur i Hjardemål Klit-området, var der ingen traner at se.
Da jeg igen igår tirsdag skulle ud i området, var de imidlertid ankommet – og dét med maner! Først havde jeg et par i det store kreaturhegn i Hjardemål Klit – dansende. På min obspost i Blovsgårde midt i testcenterområdet var der konstant tranesang i luften, og først et par og siden en enlig fugl kom og landede tæt på hvor jeg stod (billedet).
Senere kom endnu et par og landede oppe mod nordvest, og eftermiddagen sluttede med ankomst af yderligere to plus tre plus én – som fortsatte mod nordøst og måske gik til rast ved Bløden Sø eller Bjålum/Bolbredning-området – hvoraf de to måske kunne være gengangere. Men summa summarum var der med ét kommet ialt mindst 11, måske 13 Traner til stede – så fuglene syntes altså også, at det “lugtede” af forår!

Fotos af Tranerne – og mange andre fotos – kan beskues på hjemmesiden ornitfoto.dk.

Nonnestenpikkeren

Nonnestenpikker, Blovsgårde, oktober 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Nonnestenpikker, Blovsgårde, oktober 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Nonnestenpikker, Blovsgårde, oktober 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Nonnestenpikker, Blovsgårde, oktober 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Henriks røst var mere end sædvanligt febrilsk og ivrig, da jeg fik ham i røret kort før solnedgang i lørdags:
“J-jeg h-har en-n nonnonnon, NONNEstenpikker!!!! Lige her! Kan du se hvor jeg holder?!”

Og det kunne jeg! Henrik var næsten nået frem til obs.-punktet for fugleovervågningen i forbindelse med Østerild-testcentret, hvor jeg befandt mig, da han med sædvanlig held og næse “faldt over” denne mega-sjældenhed.

Jeg kom hurtigt derhen, og sammen kunne vi, i kapløb med det svindende lys, nyde og foto-dokumentere fuglen, der ivrigt fouragerende og omkringfarende bevægede sig i kanten af et nyfældet plantageområde, og lidt ude på en tilstødende stubmark. Indrømmet, jeg havde s’gu ikke lige dragtkarakterer for sådan én present på lystavlen – det var for mig en NY ART, en lifer – men at det var en markant ANDERLEDES stenpikker, var der ingen tvivl om.

Fuglen var meget smuk med kølige afstemte farver, hvor jeg især lagde mærke til et meget lyst felt på vingedækfjerene (fremkaldt af meget brede lyse bræmmer), og ligeledes markante lyse bræmmer på armsvingfjerene, hvorimod håndsvingfjerene virkede som en helt sort “klump”, muligvis fordi de blev holdt tæt samlede. Henrik påpegede, at det var vigtigt at lægge mærke til nogle forholdvis tydelige bræmmer på den brunlige ryg (som forvekslingsmuligheden Middelhavsstenpikker ikke har). Undersiden var fint ferskenfarvet, og det allermest markante var selvfølgelig ansigtsmasken, sort, som bagtil fadede ud i gråt – og så en bred øjenbrynstribe af nogenlunde samme fersken-nuance som undersiden.

Jeg fik ikke set haletegningen godt, men det gjorde Henrik.

Efterfølgende fik Henrik udvirket, at myndighederne var velvillige overfor eventuelle gæstende fuglekiggere i området dagen efter. MEN, som vi nok havde fornemmet (det var en usædvanlig fin træknat med stjerneklart (og -skud)), var fuglen væk næste morgen, og Henrik fik sendt beskeden “nonnepik negativ” (kl. 7:25-8:25) ud på DOFcall, hvilket formentlig betød, at mange valgte at bruge deres søndag på andre ting… (og nogle fik kaffen galt i halsen!)…

Som altid er fuglekiggeri sjovest, når det helt uventede sker – og jeg står tilbage med en lidt uvirkelig fornemmelse – men (dogme)billederne viser jo, at det rent faktisk fandt sted…

Fra de nordskandinaviske birkeskove…

Fuglekiggere kigger på Høgeugle, Hjardemål, december 2005. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen.
Fuglekiggere kigger på Høgeugle, Hjardemål, december 2005. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen.

Fra de nordskandinaviske birkeskove kom en Høgeugle ned og beærede Thy med sin smukke tilstedeværelse. Og så på sådan en fin og flot vinterdag!!!
Peter “Maura” Kristensen opdagede i formiddags fuglen lidt vest for Hjardemål, næsten i “Vejlernes baghave”. I løbet af få timer havde rigtig mange mennesker fundet vej til stedet, og den dejlige fugl var særdeles samarbejdsvillig, lod sig tilsyneladende ikke stresse af de nærgående fotografer, som det ses på billedet her ved siden af og i galleriet på Netfugl.
På nogle af billederne ses det også, at de mange fuglekiggere, der holdt Høgeuglen ved selskab idag, ialfald heller ikke har afholdt den fra at få noget at spise – den ses flyvende med mus i kløerne, og næbbet er rødt af blod.
Fuglen gik til overnatning i en gran og vil sikkert være på plads de kommende dage…

Fra feltstationens dagbog – 17. april 1991

Terje og jeg var oppe før hvemsomhelst fik sko på (for første gang i år var jeg af sted på arbejde før min nabo, som ellers starter hver dag før kl. 6!), og vi nåede til starten af Agger Tange netop som solen stod op over Krik Vig, perfekt!

Men det var detteher generende og kraftigt afkølende blæsevejr vi skulle tælle i, noget rigtigt tangevejr! Sidste gang blev tangeturen væk i tågen, dennegang var den lige ved at blæse væk… NÅ, det var faktisk ikke så slemt, i det mindste var der lys og farver på fuglene, og vi kunne stille os nogenlunde i læ bag bilen og tælle. Så vi fik efter bedste evne rimelige tal på fuglene, tror vi! Der var lavvandet, men ikke meget lavvandet, så de fleste vadefugle var søgt ind i kanten af lagunerne eller op på engene, især på Agger. De største tal stod Rylerne selvfølgelig for, med ialt 3630, nogenlunde ligeligt fordelt med en tredjedel på hver tange og på fjorden. Ellers var der 97 Regnspover på tangerne og 48 på Plet Enge, 500 Hjejler på Agger og 180 på Plet, og ialt 192 Brushøns, 218 Rødben og 287 Strandskader på tangerne. Enkelte Hvidklirer, en Lille Kobbersneppe og 2 Stenvendere (årets første set af feltstationen) krydrede retten, og så var der selvfølgelig ynglevaderne; Viber og Kobbersnepper på engene og 583 Klyder (500 Harboøre, 83 Agger) – de 330 opholdt sig i Klydesøen, hvor mange lå og rugede på øerne, og flød sammen til et hvidt dække med fine sorte striber.

Ænderne var repræsenterede med ikke særligt mange Gravænder, 205, og en farvefest af svømmeænder: 1077 Krik-, 311 Spids-, 288 Pibe– og 19 Skeænder, samt endelig 2 lækre Atlinger. Tallene er måske ikke imponerende, men flot var det! Det er en skam, at vi ikke fik martstællingen i hus, netop pga. svømmeænderne. Af gæs var der 101 Knortegæs på Tangerne (98 mb, 2 lb, 1 usp.), de fleste ved færgelejet Agger, og 450 Kortnæbbede ved Cheminova, mens der på Plet Enge kun var 6 Lysbugede Knort’er.

Udover de vigtige artsgrupper vadere, svømmeænder og gæs bød selve tangerne ikke på det helt store vilde idag – ingen hits endsige subhits. Men nævnes skal dog 150 fine Bjergænder på Harboøre – klart den talrigste dykand. Mågerne var der som sædvanligt jo bare, dog ikke i mastodont-tal idag, og eneste terner var 2 Splitterner og så årets første lille Dværg– (fint at se den igen). Endelig må nævnes Skarverne, hvoraf der blafrede 65 rundt, bl.a. synes Rønland Sandø ligesom sidste år at være beboet, men ellers var der mange småflokke som fløj hid og did, og til sidst en enkelt spæt-sæl, som svømmede lidt langs med færgen – der var ingen sæler, som tog deres middagslur på sandbankerne idag…

Men dagens mest spændende obs. blev gjort på de afstikkere, som hører med på en tangetur. Inspireret af, at Lars & Rolf sidste år havde Sorthalsede Lappedykkere i Veserne på apriltællingen, måtte vi jo igen lige checke denne lokalitet. Det var iøvrigt første gang Terje så stedet og for mit vedkommende første gang i mange år – det er et flot og meget specielt landskab. Og der var mange lækre, fine og exotiske fugle, bl.a. ikke færre end 39 (niogtredive!) Sorthalsede Lappedykkere, heraf de 37 (15 par plus 7 enlige) i søen Søndervese, hvor der også er en større Hættemågekoloni. De fleste som nævnt i tydelige par, og de enlige fugle kan også sagtens repræsentere par, så der er nok totalt tale om mindst 20 ynglepar – udover at vi sagtens kan have overset nogle, som kan have ligget og gemt sig i rørene. Altså en absolut betydelig koloni hér, også på landsplan. Så mange fugle burde vi også have i Vejlerne, mindst! Sidste år så de 21 fugle på tællingen, men gjorde ikke noget ud at at dele dem op på par. Iøvrigt var søerne fyldt op med fugle, især dykænder (Trold-, Taffel– og mange Bjergænder) samt Toppede Lappedykkere, men dem slap vi for at tælle! En enkelt Lille Lappedykker lod sig se, og af andre krydderier var der en Rørhøne, 4 Atlingænder og en sød lille Dværgmåge – også årets første for os. Brushøns med mange farver satte prikken over i’et – jo, det var en spændende artssammensætning. Og det bliver sikkert ikke dårligere, når vi når længere hen på foråret…

Vejen hjem lagde vi over Nors Sø, som virkede fuglefattig, men her var dog et par Nordiske Lappedykkere, som lå og hyggede sig i vigen mod nordøst – fint at se dem, når man nu lige havde de Sorthalsede i frisk erindring. Kalkgravene ved Ræhr blev også checket, da Læssø sidst han var forbi fortalte om en lusket fugl med føde i næbbet dér (altså en Nordisk), som forsvandt ind i vegetationen – stedet virker også oplagt som ynglelokalitet, men der var altså ingen fugle at se idag. Vi kunne konstatere, at Fjordternerne ikke er ankommet endnu… I en fin lille vegetationsrig sø mellem Nors og Tved lå 3 Små Lappedykkere og 5 Rørhøns – og da vi således havde fået masser af fine kig på de 4 af vore Lappedykkerarter, måtte vi også lige omkring Bløden Sø i Hjardemål for at checke de Gråstrubede dér, så vi kunne komme hjem og fortælle, at vi havde set dem alle 5. De var der selvfølgelig, det er et meget trofast par, ligesom der også lå dén immature Sangsvane, som har ligget der alene et stykke tid, og som nok ikke når til Lapland i år…

Alt i alt må man sige, at Terje og undertegnede havde en givtig, men laa—ang dag i felten (over 12 timer).

Herhjemme havde folkene også været i felten, og bl.a. checket Kogleaks (i håb om en tidlig Sortterne?). Der lå en Knarand, som snart har ligget der længe, 155 Brus. vrimlede rundt, og så var der det første kuld Grågæslinger – som sædvanligt de første klækkede fugleunger vi ser, i år dog noget senere end de sidste par meget tidlige år – vinterperioden i februar har alligevel forsinket tingene noget. Helge ringede en Mosehornugle fra Vesløs Vejle ind (dem har vi ikke set meget til – faktisk er det den første i 1991!), og endelig var der også Sorthalsede Lappedykkere i Vejlerne (dagens fugl) – set af Terje i Han, da han kørte en knallert op til Selbjergtax imorgen.

Stationen havde haft besøg af rengøringsMie og selveste Frank Wille med frue mens observatørerne var fraværende idag…