Sensommerens guldsmede i Thy

Siv-Mosaikguldsmed han, Lodbjerg Klithede, august 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Siv-Mosaikguldsmed han, Lodbjerg Klithede, august 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Jeg er nu igennem de første fire af fem planlagte måneder (maj-september) i årets guldsmedeundersøgelse i Nationalpark Thy. Det er tid til lidt omtaler af nogle af fundene gjort i projektet…

Siv-Mosaikguldsmed blev slet ikke registreret i Thy under den første atlasundersøgelse (2014-18), så det er en glæde, at jeg har fundet den i år – foreløbigt to steder, men arten kan flyve til sent, så der kan sagtens nå at dukke flere op.

I den undersøgelse jeg de sidste to år foretog i Vejlerne, var der her hen på sensommeren en vis “afmatning” i registreringerne; efter at forårets enorme mængder af vandnymfer var færdige med at flyve, blev arenaen overtaget af især mosaikguldsmede – og dermed kunne mobiltelefonen og app’en Naturbasen i nogen grad hvile lidt, når jeg var i felten.

Jeg havde – nok fordi jeg ikke havde gennemskuet forskellene i guldsmedefaunaen mellem Vejlerne og Thys klitheder – forventet at noget lignende ville gøre sig gældende i denne undersøgelse. Men sådan er det IKKE gået! – der er STADIG masser af registreringer, der skal gøres, når jeg er i felten. Den store forskel i forhold til Vejlerne er, at lokaliteterne i Thy rummer store bestande af “sensommerens vandnymfer” nemlig kobbervandnymferne (først og fremmest Almindelig Kobbervandnymfe) – og så er bestandene af hedelibeller – hele seks arter! – også meget, meget større end i Vejlerne… I Vejlerne registrerer man disse arter – men kun meget sporadisk.

Der er ganske vist mange af hedelibellerne, som det ikke er muligt at artsbestemme i felten, når man ser dem ‘omkringflyvende’ (men de bliver indtastet som ‘Hedelibel sp.’). Men selvfølgelig bliver det også til mange iagttagelser, hvor artsbestemmelse er mulig – så her kommer lige nogle fotos af sensommerens hedelibeller:

Rødåret Hedelibel han, Lodbjerg Klithede, august 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Rødåret Hedelibel han, Lodbjerg Klithede, august 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Allerede 18. juni så jeg de første af sommerens invasion af Rødåret Hedelibel, bl.a. 2-3 stykker i en fin sø på Lodbjerg Klithede. Igår besøgte jeg denne lokalitet igen, og der var STADIG gang i dem, mindst fire hanner så jeg med sikkerhed, men jeg tror der var flere, da ialt 10-15 røde han-hedelibeller optrådte territoriehævdende langs bredden – netop som det er karakteristisk for denne art. I mellemtiden har jeg også haft hunner, tilmed æglæggende, på denne og andre lokaliteter – og er spændt på om jeg også kommer til at se nyforvandlede eksemplarer her i sensommeren. Ovenstående meget slidte han sad på samme pind, hvor jeg så én i juni – og jeg er ikke i tvivl om, at det må dreje sig om samme individ. Jeg besøger lokaliteterne med ca. 14 dages mellemrum, og flere steder har jeg iagttaget territoriehævdende hanner præcis de samme steder gang efter gang. Gad vide hvor længe de holder sig igang? Ialt er det blevet til ikke færre end 68 observationer af arten i Nationalparken (tilsammen 81 individer), fordelt på seks atlaskvadrater.

Gulvinget Hedelibel han, Vang Sø, august 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Gulvinget Hedelibel han, Vang Sø, august 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Gulvinget Hedelibel er det blot blevet til fire observationer af, én fra Holmesø i Hvidbjerg Klitplantage og tre fra Vang Sø. Det er svært at vurdere om der er tale om lokal reproduktion (efter sidste års influx), eller tilflyvning sydfra. Men en art som det altid er hyggeligt at hilse på!

Sort Hedelibel han, Vangså Klithede, august 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sort Hedelibel han, Vangså Klithede, august 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Sort Hedelibel har vist sig at være rimeligt almindelig de fleste steder; ikke mindst i de helt åbne klithede-terræner. De småbitte guldsmede er meget omkringfarende og faktisk lidt udfordrende at få billeder af. Især når man ser dem sammen med vandnymfer, går det op for én hvor små de virkeligt er – kropslængden er mindre end hos Almindelig Vandnymfe!

Almindelig Hedelibel han, Vang Sø, august 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Almindelig Hedelibel han, Vang Sø, august 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Almindelig Hedelibel er faktisk ikke særligt almindelig i Thy – eller også flyver den først i antal senere på sæsonen. Foreløbigt har jeg set tre gange så mange Rødårede som Almindelige Hedelibeller (!)…

Ung Stor Hedelibel hun, Per Madsens Kær, juli 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ung Stor Hedelibel hun, Per Madsens Kær, juli 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Gammel Stor Hedelibel hun, Nors Sø, august 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Gammel Stor Hedelibel hun, Nors Sø, august 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stor Hedelibel hun og han i parring, Vang Sø, august 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stor Hedelibel hun og han i parring, Vang Sø, august 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Stor Hedelibel er til gengæld – indtil nu – langt den talrigste af hedelibellerne i Thy. Det var den første på arenaen, fra midt i juni, men der ser ikke ud til at være begyndt en afmatning af flyvningen endnu – jeg finder stadig helt nyforvandlede individer.

Blodrød Hedelibel han, Holmesø, august 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Blodrød Hedelibel han, Holmesø, august 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Og Blodrød Hedelibel er selvfølgelig også en almindelig art i Thy; det er mit indtryk at den især findes på steder med trævækst i nærheden.

Derudover er, som nævnt, Almindelig Kobbervandnymfe allestedsnærværende, og dét i rå mængder…

Indtastninger af Almindelig Kobbervandnymfe på guldsmedeatlas.dk.
Indtastninger af Almindelig Kobbervandnymfe på guldsmedeatlas.dk.

Det er mange gange på en dag, at arten bliver tastet ind i Naturbasens app – heldigvis kan den findes frem ved tastekombinationen ‘g ko’, men alligevel er det mange gange pegefingeren skal ramme mobil-skærmen sådan en dag i felten… Almindelig Kobber er for mig en af mest fotogene vandnymfer, så den er stadig i stand til at sprede glæde, selv om den er almindelig!

Almindelig Kobbervandnymfe hun og han i parring, Blovsgårde, august 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Almindelig Kobbervandnymfe hun og han i parring, Blovsgårde, august 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Disse er ganske vist ikke fotograferede i nationalparken, men ved vindmølletestcentret i Blovsgårde…

Men ellers er det selvfølgelig karakteristisk for årstiden, at de fleste vandnymfearter – ud over de to arter kobbervandnymfer, Stor Farvevandnymfe og Almindelig Vandnymfe – er færdige med at flyve (jeg ser dog stadig enkelte Flagermusvandnymfer, og igår en Lille Farvevandnymfe). Det har været en overraskelse at der stadig flyver enkelte Fireplettet Libel – denne er fra 24. august:

Fireplettet Libel, Vangså Klithede, august 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Fireplettet Libel, Vangså Klithede, august 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

I Vejlerne så jeg aldrig arten efter 1. august – men det har nok i det hele taget været en sen guldsmedesæson i år.

Jeg har fundet Blåbåndet Pragtvandnymfe i både Klitmøller Å og i Hansted Mølleå, men ikke i store antal – og de lader til at være færdige med at flyve for i år – ingen obs. de seneste par uger. Derfor var det en overraskelse igår at finde denne:

Blåbåndet Pragtvandnymfe, Nagorsaksøen, august 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Blåbåndet Pragtvandnymfe, Nagorsaksøen, august 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Ja beklager billedkvaliteten, men så er fundet da dokumenteret ;-). Det var et lidt uventet sted at finde arten, ved Nagorsaksøen i Hvidbjerg Klitplantage, selv om pragtvandnymferne er kendt for at komme noget omkring. Jeg har også på et tidspunkt tidligere på sæsonen haft et individ omkringflyvende over Nors Bagsø…

Jeg har indtil nu foretaget ikke færre end 7630 registreringer (af ialt over 15700 guldsmede og vandnymfer) i årets undersøgelse. Det er flere end i Vejler-projektet (som tilmed løb over to år). Jeg har fundet 32 arter i nationalparken, heraf fem arter som ikke blev registreret i Atlas I. Dette skema sammenligner mine fund i år med fundene gjort under Atlas I:

Fund af guldsmede og vandnymfer i de atlaskvadrater, som dækker Nationalpark Thy, under Atlas I og i år.
Fund af guldsmede og vandnymfer i de atlaskvadrater, som dækker Nationalpark Thy, under Atlas I og i år.

Kun én art som tidligere var registreret har jeg ikke genfundet, Blåvinget Pragtvandnymfe. Til gengæld har jeg givet nogle af kvadraterne et virkeligt løft, så de artsrigeste kvadrater har nu op mod 30 arter (hvor det var ca. halvdelen under den tidligere atlasperiode).

Til sidst et eksempel på nogle af mine mange kortlægninger, fra en af de bedste lokaliteter, Kokkær Vand:

Kortlægninger af guldsmede og vandnymfer i Kokkær Vand 2019.
Kortlægninger af guldsmede og vandnymfer i Kokkær Vand 2019.

Jeg er godt klar over, at farverne på flere af prikkerne ligger så tæt på hinanden at det kan være svært at skelne – det er også bare ment som et eksempel på, hvor overdådig en rigdom af disse fascinerende dyr, der er i Nationalpark Thy!

Hvepseagtigt!

Biulv, Lodbjerg Klitplantage, juli 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Biulv, Lodbjerg Klitplantage, juli 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Tobåndet Hvepsesvirreflue, Vang Sø, juli 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Tobåndet Hvepsesvirreflue, Vang Sø, juli 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Når man som jeg for tiden tilbringer mange timer i felten med at kigge efter nogle specielle insekter – guldsmede og vandnymfer – er det selvfølgelig uundgåeligt, at der også kommer andre interessante dyr i kikkerten.

I den forløbne uge er jeg to gange i Nationalpark Thy stødt på nogle flotte, hvepselignende dyr, som jeg ikke lige har kunnet genkende ved første øjekast.

Den første er faktisk en hveps, fra familien Gravehvepse. Det er en lille hveps (ca. 1 cm, vil jeg vurdere), og nem at kende på den rødbrune bagkant på hovedet, tegningerne på bagkroppen og en hvid “maske” i “ansigtet” (ikke synlig på dette foto). Navnet – og dyrets levevis – er måske det mest bemærkelsesværdige, den hedder noget så spektakulært som Biulv! Det skyldes dens yngleadfærd, hvor den jager honningbier, som paralyseres med en gift og anbringes i boet som foder for larverne. Mange insekter har sådan en “parasiterende” levevis, men det er altid fascinerende med disse ekstreme tilpasninger. Biulven har tidligere været sjælden i Danmark, men regnes for et af de insekter som har haft gavn af klimaforandringerne, ialfald er den vandret nordpå og er gradvist blevet mere almindelig i hele Nordeuropa. Den kan nu findes i det meste af Danmark, dog stadig ret sparsomt i Vestjylland, og dette fund var det første fra Thy som er rapporteret til Naturbasen.

Det andet dyr er overhovedet ikke nogen hveps, ja slet ikke en årevinge, men den flotte svirreflue Tobåndet Hvepsesvirreflue – i mine øjne en af de flotteste af svirrefluerne, som jeg længe har ønsket mig at se. Ved første øjekast giver den slet ikke indtryk af at være en flue, med de lange antenner og selvfølgelig de skarpt afsatte gule bånd på sort bagkrop – og antydningen af “hvepsetalje”. Arten har en udbredelse som minder om Biulvens, også med færreste fund i Vestjylland – der var dog enkelte fund forud for mit fra Thy.

Den slags små oplevelser som giver ekstra krydderi på dagene i felten… 🙂

Ny art for Thy: Rødåret Hedelibel

Brun Kejserguldsmed er ikke den eneste vandre-guldsmed, som rører på sig for tiden.

Rødåret Hedelibel han, Lodbjerg Klithede, juni 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Rødåret Hedelibel han, Lodbjerg Klithede, juni 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Igår fandt jeg ialt 3-4 hanner af den flotte Rødåret Hedelibel på to lokaliteter i Sydthy. Arten blev først opdaget i Danmark for ca. 20 år siden, og der gøres ikke fund hvert år – men i år ser der ud til at være en reel invasion i gang, de seneste dage er der rapporteret adskillige fra forskellige steder i landet (19 bare igår).

Arten findes udbredt i Sydeuropa, Afrika og Asien, og visse år sker der sådan en spredning nordpå, som der øjensynligt er i gang i år. Det sker så tidligt på sæsonen, at de “fastboende” hedelibeller kun lige er startet på forvandlingen til voksne insekter. Det tager et stykke tid fra forvandlingen til hannerne får deres røde farve – derfor var jeg med det samme på vagt, da jeg så den første røde han igår, ved Bisole Vande nord for Lyngby.

Rødåret Hedelibel han, Lyngby, juni 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Rødåret Hedelibel han, Lyngby, juni 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Dette individ var ikke så indstillet på at lade mig komme i nærheden, men jeg fik da knipset nogle dokumentations-skud, hvor man ser de røde årer i vingerne samt lige aner at undersiden af øjnene er støvet blå.

Senere på Lodbjerg Klithede fandt jeg yderligere to, måske tre. De to hanner opretholdt aggressivt territorier – både overfor hinanden og overfor en meget større Fireplettet Libel.

Rødåret Hedelibel han, Lodbjerg Klithede, juni 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Rødåret Hedelibel han, Lodbjerg Klithede, juni 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Det er netop et karakteristisk træk for denne art, at hannerne er særdeles territoriale – meget mere end de øvrige hedelibel-arter. De er også tit svære at komme helt tæt på – men da den ene konstant søgte tilbage til den samme udsigts-pind, satte jeg mig ned i nærheden af pinden og fik nogle bedre fotos når den landede…

 Rødåret Hedelibel han, Lodbjerg Klithede, juni 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Rødåret Hedelibel han, Lodbjerg Klithede, juni 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Det måske tredje dyr på stedet var også en rød han hedelibel, men den satte sig ikke længe nok til at jeg fik set de afgørende kendetegn. Jeg er dog næsten sikker på at det også var en Rødåret – syntes jeg så et rødt skær i vingernes “svirren”.

Det var en ny Danmarksart for mig personligt, og selvfølgelig endnu en art til den igangværende undersøgelse af guldsmedefaunaen i nationalparken – listen over arter som er registreret i de atlaskvadrater, som dækker nationalparken står lige nu på 32, hvilket i nordjysk sammenhæng må siges at være ganske godt.

Tidligere har jeg kun truffet Rødåret Hedelibel ved én enkelt lejlighed, under trækfugletælling i ørkenen i Egypten…

Rødåret Hedelibel hun, El Zayt, Egypten, april 2013. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Rødåret Hedelibel hun, El Zayt, Egypten, april 2013. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Det skal blive spændende at se, hvor mange som dukker op i Thy de kommende dage!

 

Vandrende guldsmed finder til Thy!

Efter at have arbejdet intensivt med guldsmede de seneste par somre, er det efterhånden sjældent at jeg oplever at være i tvivl, når jeg kigger på en guldsmed.

Men igår stod jeg – ved Kokkær Vand nær Tved – pludselig med et par store, blegbrune guldsmede i “tandem”, som jeg ikke lige kunne identificere ved første øjekast.

De havde denne blegbrune (kanel) farve både på kroppen og øjnene, var store som mosaikguldsmede – og virkede faktisk ret kedelige at se på. Jeg var bare mystificeret – hvad kunne det dog være for en art? Det var først da et lysende blåt “midterstykke” ved en bestemt vinkel sprang i øjnene, at jeg var klar over, at jeg stod med noget meget sjældent – en af de sydlige kejserguldsmede, enten Brun Kejserguldsmed eller Lille Kejserguldsmed.

De var meget omkringfarende, blev nærmest blæst omkring i den kraftige vind, men 4-5 gange så jeg dem gå ned ved en lille vig i søen for at lægge æg – stadig sammenkoblede i tandem. Det forvirrede mig lidt, for jeg ved at hos Stor Kejserguldsmed lægger hunnen æg alene (dog ofte med hannen vogtende i nærheden). Jeg havde ingen felthåndbog ved hånden, men jeg ringede til Kent Olsen, lederen af guldsmedeatlas-projektet, som kunne fortælle mig lidt om kendetegnene på Brun og Lille Kejser, og desuden sendte mig en MMS med de to relevante sider i felthåndbogen. Der stod netop fremhævet (både for Lille og Brun) at de lægger æg i tandem, og desuden at det vigtigste kendetegn er øjenfarven, som er klart skinnende grønblå hos Lille. Det var derfor åbenbart, at disse dyr var Brun Kejserguldsmed!

Jeg havde på dette tidspunkt endnu ikke fået billeder af dyrene, men alligevel valgte Kent ud fra min beskrivelse selv at begive sig mod Thy, for Brun Kejserguldsmed var en art, han selv meget gerne ville se i Danmark. Sidste gang de kom hen til vigen for at lægge æg lykkedes det mig at få skudt nogle få skud, fotos som ikke på nogen måde lever op til min sædvanlige standard, men som trods alt dokumenterer iagttagelsen:

Brun Kejserguldsmed par, Kokkær Vand, Tved Klitplantage, juni 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Brun Kejserguldsmed par, Kokkær Vand, Tved Klitplantage, juni 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Brun Kejserguldsmed par, Kokkær Vand, Tved Klitplantage, juni 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Brun Kejserguldsmed par, Kokkær Vand, Tved Klitplantage, juni 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

På dette tidspunkt (ved 15-tiden) måtte jeg tilbage til bilen for at fouragere, da jeg ikke havde fået noget i maven siden morgenmaden. Kent ankom 1½ time senere, så sidst på eftermiddagen opsøgte vi igen søen. Vi var ikke nået mange meter ind på heden, før den første Brun Kejserguldsmed – en hun – viste sig foran os, på insektjagt over heden – alt for hurtig til at det var muligt at få billeder. Fremme ved søen var der en Stor Kejserguldsmed han, som patruljerede over vigen hvor jeg havde haft parret æglæggende – men derudover var der meget lidt aktivitet. Kent smed bukserne og vadede hele søen rundt, mens jeg holdt øje – men ikke overraskende så vi ikke mere til dyrene, normalt kulminerer æglægningen hos de store guldsmede midt på dagen, hvorefter de bruger resten af dagen på fouragering.

Fra hvor vi stod kunne vi se, at der længere vestpå over heden (og mere i læ fra plantagen) drønede nogle større guldsmede rundt, så vi gik i den retning, og havde først en Stor Kejserguldsmed hun, men senere gik ønsket i opfyldelse: en Brun Kejserguldsmed han dukkede op fra lyngen, og cruisede i langsom flugt lavt rundt over den våde klithede. Det var fedt endelig at have den i syne, hvor det var muligt at se detaljer under mindre hektiske omstændigheder. Et par gange kom den så tæt på, at Kent næsten kunne have fanget den i insektnettet, men ialfald fik han fyret nogle skud af, som jeg regner med har resulteret i betydeligt bedre fotos end mine. Da dette dyr var forsvundet bag en lav klitrække, rykkede vi længere frem langs en grøft og lettede efter nogle hundrede meter endnu en Brun Kejserguldsmed, han! Også denne kunne vi følge i nogle minutter på samme måde – jagende i rolig flugt i en meters højde.

Vi var nu oppe på, at der havde indfundet sig mindst tre, og måske helt op til fem Brun Kejserguldsmed ved denne fine lokalitet, og vi var begge meget tilfredse over den vellykkede mission: at (gen)finde dyrene.

Brun Kejserguldsmed er især udbredt i Afrika og Asien i zoner med markant regntid, og visse år kan den spredes over store afstande – det er en af verdens mest kendte vandre-guldsmede, selv til Island er den nået. Der har netop i år været en større nordgående bevægelse i gang siden februar-marts, med store antal i England og landene lige syd for Danmark, og også Sverige og Norge har fået besøg. I sidste uge blev den første så taget i Danmark – et dyr landede i et af ringmærkningsnettene på Blåvand Fuglestation!

Når to dyr kan finde hinanden, parre sig og lægge æg – og det senere viser sig, at der på lokaliteten er yderligere mindst ét dyr – må det betyde, at der også til Thy er nået adskilligt mange Brun Kejserguldsmed på deres vandring nordpå.

Der er tidligere i Danmark én gang, i 1995, fundet larver af Brun Kejserguldsmed på Bornholm – og nu vil der ialfald komme larver i Kokkær Vand – men det er vist den almindelige opfattelse, at larverne ikke vil kunne overleve en dansk vinter. Arten som sådan får derfor ikke så meget ud af “erobringstogtet” – men hvor var det stort at finde sådan en sjældenhed, og hvor var det fedt at Kent også fik den at se. Glæden ved at finde noget sjældent er altid større, når der er nogen man kan dele det med!

Om udbredelsen af Huevandnymfe

Huevandnymfe han, Per Madsens Kær, Hvidbjerg Klitplantage, maj 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Huevandnymfe han, Per Madsens Kær, Hvidbjerg Klitplantage, maj 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Når man læser Ole Fogh Nielsens fremragende bog ‘De danske guldsmede’ fra 1998, står der om udbredelsen af Huevandnymfe: “Hue-Vandnymfe har altid været regnet for en af vore meget sjældne guldsmede. Den er tidligere fundet hist og her i Jylland og på Sjælland og Bornholm, men siden 1980 er den kun registreret fra en enkelt lokalitet på Lolland.

Der er sket en del siden. I det hele taget kunne man godt blive i dårligt humør af mange af bogens artsafsnit – på det tidspunkt var mange arter i tilbagegang og kun kendte fra nogle få lokaliteter. Jeg har indtryk af, at der dengang kun var nogle få håndfulde mennesker, der havde guldsmede og vandnymfer som interesse – og desuden var effekten af vandmiljøplan og sø- og å-genopretningsprojekter stadig ikke slået fuldt igennem. Men Ole Fogh Nielsen skriver i forlængelse af ovenstående, måske for at appellere til andre guldsmedeentusiaster: “Det er muligt, at den er overset på grund af den tidlige og meget korte flyvetid, og måske findes arten stadigvæk flere steder i landet. Man bør lede efter den på egnede lokaliteter i maj måned.

Det store boost i guldsmedeinteressen kom først for alvor med Atlasprojektet Danmarks Guldsmede I (2014-18), hvor ‘citizen science‘-bidrag fra mange amatør-odonatologer landet over, der rapporterede til databasen på fugleognatur.dk (Naturbasen), mangedoblede vores kendskab til udbredelsen af Danmarks guldsmede og vandnymfer.

Her er den kendte udbredelse af Huevandnymfe efter Danmarks Guldsmede I:

Udbredelsen af Huevandnymfe i Atlasprojektet Danmarks Guldsmede I 2015-18 (kilde: guldsmedeatlas.dk)
Udbredelsen af Huevandnymfe i Atlasprojektet Danmarks Guldsmede I (2014-18). Kilde: guldsmedeatlas.dk.

Det drejer sig om ialt 23 (3,5%) af landets 650 10×10 km-kvadrater, på Bornholm og spredt i Jylland – men ingen på Lolland. Sammenlagt er arten fundet på under 30 lokaliteter – ikke mange, men trods alt langt flere end før atlasprojektet. De gule kvadrater i Vejler-området skyldes, at jeg her i mit projekt ‘Guldsmedefaunaen i Vejlerne 2017-18’ fandt nogle meget store bestande med tusindvis af dyr (hvilket jeg ofte har berettet om på denne blog (indlæg tagget huevandnymfe)).

I det nye projekt jeg arbejder på i år, har jeg hidtil fundet Huevandnymfe på fem nye lokaliteter i Nationalpark Thy, fordelt på tre atlaskvadrater. Tidligere har der kun én enkelt gang været fundet Huevandnymfe i det “egentlige” Thy (vest for Vejlerne), tilbage i 1960 i Hanstholm Vildtreservat (men den har jo nok været der hele tiden)…

Jeg er helt overbevist om, at selv om vores kendskab til artens udbredelse er stærkt forøget med atlasprojektet og mine special-undersøgelser af Vejlerne og Nationalpark Thy, så må arten stadig være overset i betydelig grad – sikkert især på grund af den tidlige flyvetid (en del guldsmedeinteresserede kommer måske ikke så ofte ud tidligt på sæsonen, hvor der ikke er så mange arter på vingerne).

Mine mange iagttagelser af arten de seneste tre år har givet mig noget indblik i, på hvilke typer habitat, arten trives. Men faktisk er det svært at komme med et bud på, hvad det er, arten kræver, en fællesnævner for lokaliteterne – udover formentlig klart vand. Men ialfald findes den både i næringsfattige og mere frodige miljøer, og der er iøvrigt kæmpe forskelle i vegetationen – fra Han Vejles høje tætte rørskov over bukkeblads-sump i Tømmerby Fjord, nyanlagte søer i Hjardemål/Blovsgårde-området, Nors Sø og andre lobelie-søer med spredt bredvegetation, til sure lavvandede søer i klitheden (mit sidste fund er fra en sådan typisk klithede-sø ved Vangså).

Hvis jeg skulle pege på en enkelt faktor, som kunne være medvirkende til, at arten måske er overset, er det at den er svær at registrere i almindelige gummistøvler. Stort set alle de steder, hvor jeg har registreret arten, er det på vanddybder mellem 30 og 70 cm vand – steder hvor det IKKE er behageligt at færdes, med mindre man er iført waders eller ialfald skridtstøvler. Jeg har indtryk af, at arten i langt mindre grad end de fleste andre vandnymfer flyver væk fra ynglesøerne – kun enkelte gange har jeg set Huevandnymfer sidde i vegetationen væk fra søerne, og da altid indenfor ti meter fra vandfladen.

Det er en god fornemmelse at have bidraget til et bedre kendskab til denne fine arts udbredelse. Fra stort set ikke at være kendt i Nordvestjylland for 15 år siden ser det for tiden ud til, at området er et af artens kerneområder i Danmark. Og vi kan nu betragte artens status i landet med mindre bekymring end ved udgivelsen af ‘De danske guldsmede’ for 20 år siden. Jeg tænker at det nye Atlasprojektet Danmarks Guldsmede II (2019-23) vil føre til opdagelsen af endnu flere steder, hvor arten trives. På med skridtstøvlerne! 😉

Projektet ‘Guldsmedefaunaen i Vejlerne 2017-18’ blev støttet af Aage V. Jensen Naturfond, og den afsluttende rapport kan hentes her: (klik for download).

Projektet vedrørende kortlægning af guldsmedefaunaen i Thy er støttet af 15. Juni Fonden og Nationalpark Thy.

Orange – en usædvanlig farve på vandnymfer

Lille Farvevandnymfe hun, Vang Sø, maj 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Lille Farvevandnymfe hun, Vang Sø, maj 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

I guldsmede/vandnymfe-verdenen findes vist de fleste tænkelige farver repræsenteret – men der er ingen tvivl om, at blå – og nuancer af blåt – må være nogle af de mest almindelige og udbredte.

I Danmark har vi en vandnymfe med en af de mere usædvanlige farver – orange. Det drejer sig om unge hunner af Lille Farvevandnymfe, og selv om jeg har set arten en del gange (og ofte skrevet om den her på bloggen), havde jeg indtil igår aldrig set denne form. Når hunnerne ikke længere er helt nyforvandlede skifter de nemlig farve, og de orange partier bliver grønne.

Men da jeg igår besøgte Vang Sø (anden runde af mit guldsmedeprojekt i Nationalpark Thy), havde jeg ikke bevæget mig mange meter ud i sumpen, før den første af disse små smukke orange skabninger viste sig.

Lille Farvevandnymfe hun, Vang Sø, maj 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Lille Farvevandnymfe hun, Vang Sø, maj 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Det blæste en del (faktisk frisk vind) igår eftermiddag, men alligevel var der mange vandnymfer at finde, godt gemte i vegetationen. Ialt fandt jeg 14 individer af Lille Farvevandnymfe, spredt over en strækning på nogle hundrede meter. Der må have været mange mange flere, sikkert helt nyforvandlede (bedømt ud fra farven på hunnerne). Det kan under alle omstændigheder kun blive en stikprøve, når denne type af blød sump/hængesæk med mange blottede mudderflader breder sig over så stort et areal (og der er grænser for hvor langt ud på “gyngende grund” jeg vover mig).

De er også pæne i modlys:

Lille Farvevandnymfe hun, Vang Sø, maj 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Lille Farvevandnymfe hun, Vang Sø, maj 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Lille Farvevandnymfe hun, Vang Sø, maj 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Lille Farvevandnymfe hun, Vang Sø, maj 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Den orange farve springer i øjnene, selv om dyrene kun er tre cm lange. Gad vide om de bevidst vælger at placere sig i forlængelse af visne græsstrå med nogenlunde samme orange/okker-farve, for kamouflagens skyld?

Hanner var der selvfølelig også, og som det næsten altid er tilfældet, ser man lidt flere af dem. De er også fine!

Lille Farvevandnymfe han, Vang Sø, maj 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Lille Farvevandnymfe han, Vang Sø, maj 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Lille Farvevandnymfe han, Vang Sø, maj 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Lille Farvevandnymfe han, Vang Sø, maj 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Der var sket en “eksplosion” af vandnymfer siden mit sidste besøg på stedet; udover Lille Farve- var der også en del Flagermusvandnymfe og rigtigt mange Stor Farvevandnymfe, så når man fandt en lille læ-krog (ofte i kanten af pilekrat) var det vigtigt at være hurtig for at få overblik, når man nærmest trådte de to arter farvevandnymfer op imellem hinanden. Ialt registrerede jeg 60 af den store art, men igen – det kan kun være en lille brøkdel, man får registreret.

Stor Farvevandnymfe han og hun, Nors Sø, maj 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stor Farvevandnymfe han og hun, Nors Sø, maj 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Nogle Stor Farvevandnymfe var allerede så langt i deres livscyklus, at de var i færd med parring. Når så æglægningen er forbi, har de ikke mange dage tilbage – ja et liv som flyvende vandnymfe er hurtigt overstået! Billedet er fra Nors Sø, som jeg også besøgte igår.

En anden farve som er mindre hyppigt repræsenteret, ialfald hos danske vandnymfearter, er denne:

Rød Vandnymfe han, Nors Bagsø, maj 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Rød Vandnymfe han, Nors Bagsø, maj 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Rød Vandnymfe er også en af de tidligt flyvende arter, så det er nu den skal registreres. Der var adskillige af dem rundt om Nors Bagsø igår.

Projektet er støttet af 15. Juni Fonden og Nationalpark Thy.

Første reelle feltdag i nationalparken: tre rødlistede vandnymfearter

Som mange insekt-interesserede har bemærket, så har det kølige vejr, der afløste den varme påske, lagt en alvorlig dæmper på aktiviteten, og derfor er det først de allerseneste dage, at der er begyndt at ske noget på guldsmede- og vandnymfe-fronten, her i havnære og vindpåvirkede Nordvestjylland.

Jeg har jo i år et stort projekt med registrering af guldsmede og vandnymfer i Nationalpark Thy, og eftersom første “runde” (ud af ti i sommerens løb) egentlig skulle være afsluttet inden midten af maj, har jeg haft lidt travlt siden jeg kom hjem fra Norge for en uge siden. Men indtil nu har der ikke været megen grund til at dække en masse områder, da der ikke er megen værdi i nul-registreringer. Men igår og idag har temperaturen fået et lille nøk opad (selvom det stadig blæser meget) – så nu er der gået hul på bylden!

Idag startede det fint ved Nors Bagsø med Grøn Smaragdlibel og Rød Vandnymfe, men da jeg så kom til bugten i Nors Sø ud for Isbjerg, var jeg med det samme alert – for vegetationen her var en afgræsset, meget åben rørsump med spredte startuer og en rig blomster- og urtevegetation – og det klare rene vand som søen er berømt for.

Sumpvegetation i bugten ved Isbjerg, Nors Sø, maj 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sumpvegetation i bugten ved Isbjerg, Nors Sø, maj 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Denne vegetationstype, og det klare vand, ledte tankerne hen på Klaringerne i Tømmerby Fjord, hvor jeg sidste år den 15. maj oplevede et “mirakel” hvad angår antallet af Huevandnymfer. Så mine tanker kredsede meget om denne fine art, og jeg kan egentlig ikke kalde det en overraskelse, da de første individer begyndte at materialisere sig…

Hun og han af Huevandnymfe, Nors Sø, maj 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Hun og han af Huevandnymfe, Nors Sø, maj 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Men lidt epokegørende kan man nu godt kalde det, for der er ikke i det foregående Atlasprojekt registreret Huevandnymfe i Thy udenfor Vejlerne og nærmeste omgivelser. Der ligger så godt nok et ældre fund fra kvadratet, som dækker Nors Sø, men det er helt tilbage fra 1960’erne! Det er nok sandsynligt, at arten har været til stede “altid”, men det siger lidt om, hvor lille fokus der har været på guldsmede og vandnymfer, når den ikke er rapporteret herfra i den mellemliggende årrække – Isbjerg og Nors Sø hører trods alt til de mest besøgte lokaliteter i Thy! Ialt 7 individer fandt jeg på stedet. Da jeg så kom over på sydsiden af søen, hvor rørsumpen, skønt ugræsset, mindede meget om den på nordsiden, blot uden den rige urtevegetation – men med spredte tagrør og startuer – fandt jeg yderligere 2 Huevandnymfer. Rørbræmmen her var mere vindudsat, og jeg kan sagtens forestille mig, at der på en stille dag vil kunne findes et større antal af arten… Huevandnymfe er for mig en af de fineste danske vandnymfearter, så det vil jeg kalde en god start på den første egentlige feltdag på projektet!

En anden lokalitet, jeg også checkede idag, var Vang Sø, som for få år siden har gennemgået et større naturgenopretningsprojekt. Jeg kendte ikke stedet, og blev meget imponeret over naturkvaliteten, søen er omgivet at en meget bred zone med forskellige typer af sump, inklusive våd spaghnum og hængesæk – så det er besværligt at færdes i, men giver forhåbning om, at her kan vise sig at være nogle af de mere krævende arter. Det varede da heller ikke længe, inden dagens anden rødlisteart viste sig, Lille Farvevandnymfe – en art som ellers ikke kendes fra Thy, bortset fra de fund jeg selv har gjort ved Blovsgårde/Hjardemål Klit i nogle af de nyetablerede søer i forbindelse med vindmølletestcentret…

Lille Farvevandnymfe han, Vang Sø, maj 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Lille Farvevandnymfe han, Vang Sø, maj 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Dette dyr opholdt sig nær nogle huller i vegetationen med blotlagt mudderbund – i stil med de sølehuller af Kronhjort, hvor jeg sidste år så arten ved Rold Skov (og jeg tror da også hullerne var skabt af hjorte eller kreaturer).

Det blæste stadig, og der var langt mellem guldsmede/vandnymferne – men stemningen var fin, med spillende Storspover og Tinksmede (formentlig lokale ynglefugle), og adskillige Dobbeltbekkasiner som lettede for fødderne af mig. Over søens vandflade fouragerede nogle hundrede svaler i lav højde (alle tre arter).

Kun én almindelig guldsmedeart sås med nogle få eksemplarer – Fireplettet Libel – men lige før jeg vendte om for at drage hjemad, fandt jeg en hun af Månevandnymfe – dagens tredje rødlistede vandnymfeart!

Månevandnymfe hun, Vang Sø, maj 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Månevandnymfe hun, Vang Sø, maj 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

I dette tilfælde var arten rapporteret fra samme kvadrat i det netop afsluttede Atlasprojekt, dog fra en anden lokalitet end Vang Sø. Og denne lidt kræsne art er nok mest almindelig præcis i klitheder – så mon ikke det blot er den første af flere, jeg kommer til at registrere i projektet?

Under alle omstændigheder er det fedt at komme i gang igen! 🙂

Projektet er støttet af 15. Juni Fonden og Nationalpark Thy.

 

Ellekragen i Sårup – et herligt bekendtskab!

Ellekrage, Sårup, oktober 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ellekrage, Sårup, oktober 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ellekrage, Sårup, oktober 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ellekrage, Sårup, oktober 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

En sjælden, smuk og farve-ekvilibristisk Ellekrage har den sidste uges tid gæstet os – nærmere betegnet har den taget fast ophold ved P-pladsen i Sårup, på kanten af Hanstholm Vildtreservat, Tved Plantage og Nationalpark Thy.

Utallige fuglekiggere og -fotografer (ikke mindst det sidste!) har lagt vejen forbi og fået sig nogle heftige oplevelser med den smukke fugl (og nogle fantastiske billeder på kameraernes hukommelseskort). Selv har jeg været der (foreløbig) fem gange – bliver den på stedet, er det svært at holde sig væk – det er en fugl med en særlig dragende kraft!

Det er også dén sjældne fugl jeg nogensinde har oplevet, som har været nemmest at arbejde med – den har hver dag været på plads fra solopgang til solnedgang. Det gør det jo heller ikke sværere, at den konstant har været “mandsopdækket” – så når man ankom til parkeringspladsen, skulle man bare kigge efter, hvor der stod en samling mennesker med store kameralinser! 😉

Min oplevelse har været, at fotograferne har holdt en respektfuld afstand til fuglen – og iøvrigt har den virket til at være fuldstændig upåvirket af dens store publikumstække! Dét, der til gengæld har optaget fuglen, har været at skaffe sig mad – det meste af tiden sidder den opmærksomt og vender hovedet for at få øje på bytte – og ofte har den haft fangst med få minutters mellemrum. Især en sort bille (“skarnbasse”) har været et populært fødeemne – og alle de gange, jeg har set den slå ned i skovbunden efter sådan en bille, er den vendt tilbage til en udkigspind med succes (en bille i næbbet). Også frøer, tudser og sågar en mus har været på menuen (sidstnævnte har jeg ikke selv set, kun på fotos).

Indimellem har den dog også taget sig nogle pauser for at fordøje – særligt efter at have fanget et større bytte.

Her kommer et lille udpluk af de mange hundrede billedfiler, jeg har haft med hjem. De sociale medier er lige nu helt oversvømmet af fotos af fuglen, mange af dem beskåret, så Ellekragen fylder næsten hele billedrammen. De er flotte – men jeg prøver at lade billederne fortælle lidt mere om stemningen og omgivelserne…

Ellekrage, Sårup, oktober 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ellekrage, Sårup, oktober 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ellekrage, Sårup, oktober 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ellekrage, Sårup, oktober 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ellekrage, Sårup, oktober 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ellekrage, Sårup, oktober 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ellekrage, Sårup, oktober 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ellekrage, Sårup, oktober 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Til sidst nogle febrilske forsøg på flugtfotos, som blot viser, at selv om fuglen har været stabil og forudsigelig, er det alligevel en udfordring at skaffe gode, skarpe billeder i flugten – hvor den jo viser alle sine farver til det ypperste!

Ellekrage, Sårup, oktober 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ellekrage, Sårup, oktober 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ellekrage, Sårup, oktober 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ellekrage, Sårup, oktober 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ellekrage, Sårup, oktober 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ellekrage, Sårup, oktober 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ellekrage, Sårup, oktober 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ellekrage, Sårup, oktober 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Denne Ellekrage er kun nummer to jeg ser i Danmark – den første var ved Struer i juni 1995. Og det er i det hele taget ikke en art jeg har set mange gange – sidst var i Egypten i 2013. Så det er jo lækkert, at dette individ har været så venlig at “bosætte sig” i en periode, inden den nok snart søger mod varmere himmelstrøg, så man for alvor har fået en chance for at få et forhold til arten…

Ellekrage, Sårup, oktober 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ellekrage slipper en klat, Sårup, oktober 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Bliver det forår?

Det har jo egentlig været endnu en grøn vinter – ialfald indtil en gang i februar… Men senvinteren blev streng, og vi har ventet LÆNGE på at der skulle komme gang i fugle-foråret!

Knopsvaner venter på isen. Vesløs Vejle, februar 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Knopsvaner venter på isen. Vesløs Vejle, februar 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Mange småfugle har haft det lidt hårdt…

Solsort i sneen, Stavn, Vesthimmerland, marts 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Solsort i sneen, Stavn, Vesthimmerland, marts 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stære i sneen, Nibe, marts 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Mangefarvede Stære i sneen, Nibe, marts 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Gærdesmutte putter sig i rørskoven. Vesløs Vejle, marts 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Gærdesmutte putter sig i rørskoven. Vesløs Vejle, marts 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Selv om der stadig er nattefrost hver nat og der hidtil kun har været kortvarige mildninger, er der dog alligevel visse tegn på, at det går den rigtige vej… Rørdrummerne pauker, de sidste 14 dage har der været Skestorke i Vejlerne – og Hvid Vipstjert har snart indfundet sig overalt…

Skestorke i modvind - del af en flok på 15. Bygholmengen, marts 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Skestorke i modvind – del af en flok på 15. Bygholmengen, marts 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Hvid Vipstjert, Jernbanedæmningen, marts 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Hvid Vipstjert, Jernbanedæmningen Han Vejle/Lund Fjord, marts 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

En af vinterens store overraskelser har været Tranerne – de har overvintret i hidtil usete antal, og selv igennem de hårdeste frostperioder har der stået flokke rundt omkring i Thy. Nu er de fleste efterhånden udparrede, og der lyder trompeteren mange steder…

Traner, Svankær, Thy, marts 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Trompeterende Trane-par, Svankær, Thy, marts 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Idag mødte jeg flere fugle, som viste at der er ved at være trækbevægelser i gang – først en fin Sortstrubet Bynkefugl ved Vust, som desværre ikke ville fotograferes. Det er sjovt nok anden gang, at jeg i marts møder en Sortstrubet Bynk nær Lund Fjord – første gang var denne: [klik her]. Ellers er det jo mest nær kysten, at man træffer dem. Og så havde jeg en Sort Glente ved Bjerget – tiltrukket af en pløjende traktor – og sikkert bragt hertil af den stabile sydøstenvind, der herskede idag. Det er første gang jeg har set arten i/ved Vejlerne, så den gav glæde – også selvom billederne jeg fik af den ikke var så gode…

Sort Glente, Bjerget, marts 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Sort Glente dogmefoto, Bjerget, marts 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Så konklusionen må være: ja, det bliver alligevel også forår i 2018. Den kurrende Tyrkerdue udenfor vinduet lader til at være enig… 🙂

Tyrkerdue, Tømmerby, marts 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Tyrkerdue, Tømmerby, marts 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

MEN nu hvor kalenderen siger april om få timer, så savner jeg stadig lidt mere skub i sagerne – f.eks. kan jeg ikke huske hvornår jeg sidst IKKE har hørt Gransanger i marts måned. Og det kan godt – når man mærker temperaturen – være svært at forestille sig, at Blåhalsen synger i nærmeste fremtid – de sidste mange år har den jo faktisk været i gang nogle dage på dette tidspunkt.

Mosaikguldsmede STYRER

Her sidst i august er guldsmedesæsonen så langt fremskreden, at det nu er mosaikguldsmedene som dominerer, sammen med hedelibeller, og sæsonen er så godt som overstået for en del arter, såsom Stor Blåpil og de fleste vandnymfer.

Det kan illustreres med en lille oplevelse jeg havde forleden, hvor en slidt han af Fireplettet Libel i en af Ballerum-søerne det meste af tiden sad og hvilede sig, men når der så viste sig en hun, var han meget hurtig til at forfølge hende og forsøge parring. I ét tilfælde blev han sammenkoblet med en hun, hvorefter de begge styrtede i søen – hvor livet for den ene af dem sluttede, da en stor fisk spiste guldsmeden. Det var i øvrigt nok hannen som overlevede, da det ser ud til, at hunnen ligger dybest i vandet…

Fireplettet Libel par er røget i vandet, Ballerum, Thy, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Fireplettet Libel par er røget i vandet, Ballerum, Thy, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Ja voksen-livet for de fleste guldsmede er kort og hektisk, og for Fireplettet Libel er sæsonen så godt som slut…

Af vandnymfer er det nu kun kobbervandnymfer, der ses talrigt. Her er et par af Almindelig Kobbervandnymfe fra en lille sø  i Uggerby Klitplantage forrige weekend (hvor jeg deltog i guldsmede-atlaslejr i det nordlige Vendsyssel).

Almindelig Kobbervandnymfe par i parring, Uggerby Klitplantage, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Almindelig Kobbervandnymfe par i parring, Uggerby Klitplantage, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Der er stadig lidt gang i Almindelig Vandnymfe,  her er par i parring fra Skøjteløbersøen i Skagen Klitplantage.

Almindelig Vandnymfe par i parring, Skagen Klitplantage, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Almindelig Vandnymfe par i parring, Skagen Klitplantage, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Men ellers er det som nævnt de store og iøjnefaldende mosaikguldsmede, der nu har overtaget arenaen. På engelsk kaldes gruppen for “Hawkers“, hvilket er en meget god beskrivelse af deres adfærd, idet man meget ofte ser især hannerne patruljere over en sø eller en bestemt strækning af en kanal, formentlig både på jagt efter føde (mindre insekter) og en hun at parre sig med. I Skagen var jeg heldig at finde flere eksemplarer af den flotte art Siv-Mosaikguldsmed, da jeg fulgte en indskydelse og checkede Skøjteløbersøen i plantagen syd for byen – et sted jeg aldrig har besøgt før, men som viste sig at være et eldorado for guldsmede…

Siv-Mosaikguldsmed han, Skagen Klitplantage, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Siv-Mosaikguldsmed han, Skagen Klitplantage, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Siv-Mosaikguldsmed han, Skagen Klitplantage, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Siv-Mosaikguldsmed han, Skagen Klitplantage, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Det var en varm dag og jeg havde taget skjorten af og hængt den på en busk – her kunne guldsmeden godt lide at holde hvil, og enkelte gange satte den sig også på den T-shirt, jeg havde på! Specielt at have et så stort insekt siddende på sig…

Siv-mosaikken var faktisk en ny art for mig. Vi kiggede på atlaslejren også efter Højmose-mosaikguldsmed på en kendt lokalitet ved Børglumkloster-skoven, men fandt den desværre ikke. Ellers har jeg jo i år haft mange oplevelser med den meget lignende, og endnu mere sjældne, Baltisk Mosaikguldsmed. Endnu en oplevelse med dén art fik jeg forleden, hvor jeg var på Morsø, og stoppede ved nogle strandsøer lige syd for Feggeklit. Herfra var Baltisk Mosaik blevet meldt for nogle år siden, og jeg ville gerne checke, om det skulle være en permanent bestand – ellers kunne man jo også tænke sig, at det har været en tilflyver fra Vejlerne. Men til min store glæde viste det sig, at den nok bor der fast; ialfald havde jeg to hanner, som patruljerede langs bredderne af de små søer…

Baltisk Mosaikguldsmed han, Fegge, Morsø, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Baltisk Mosaikguldsmed han, Fegge, Morsø, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Så min “friske” erklæring om Baltisk Mosaikguldsmed som “monopol-art” for Vejlerne var nok lige på kanten af sandheden… Til gengæld kan jeg, når jeg ser at arten kan trives i søer som denne på Mors, godt undre mig over, at det er så begrænset en (kendt) udbredelse, arten har i Danmark!

En anden oplevelse med Baltisk Mosaik fik jeg sidste uge i Glombak-kanalen, hvor jeg sammen med Carsten Krogh samlede en død han op, iøvrigt samme sted som hvor jeg tidligere havde haft adskillige individer nord for møllen…

Livstræt Baltisk Mosaikguldsmed han, Glombak, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Livstræt Baltisk Mosaikguldsmed han, Glombak, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Dette individ ligger nu i fryseren sammen med en Grøn Mosaikguldsmed han, vi også samlede op på samme tur. Begge venter på at komme til Naturhistorisk Museum, hvor de vil indgå i et projekt om DNA i danske guldsmede.

Apropos Grøn Mosaik, så var jeg også i sidste uge i Lild Klitplantage for at checke en tidligere råstofgrav, som nu er vandfyldt – og hele vandfladen er fyldt med planten krebseklo. Det var en blæsende dag og der var ingen guldsmede på vingerne, men når man kiggede efter blandt krebseklo-planterne, så var der mængder af exuvier (tomme nymfehuder) fra mosaikguldsmede. Jeg lagde nogle fotos af disse exuvier op i Guldsmedeatlas-gruppen på Facebook, men ifølge eksperterne (Mogens Holmen og Nicholas Bell) så var der IKKE nogle Grøn Mosaikguldsmed imellem, men derimod tre andre arter af Mosaikguldsmede fra Aeshna-slægten! Derfor opsøgte jeg søen igen dagen efter, hvor jeg kunne bekræfte mistanken om, at der måtte være Grøn Mosaikguldsmed et sted med så mange krebseklo – og så var der iøvrigt også Stor Kejserguldsmed, men jeg så ingen Blå, Brun eller Efterårs- (som var de tre arter, der var konstateret exuvier af)!

Heraf kan man vist blot lære, at Grøn Mosaikguldsmed i Danmark lader til at være næsten 100% afhængig af krebseklo (men ikke i andre egne af udbredelsesområdet) – og at flere andre arter af mosaikguldsmede, samt kejserguldsmeden, tilsyneladende også er glade for denne plante… Det viste sig ialfald også med stor tydelighed igår, hvor jeg med Albert Schmidt atter var i kanoen på Tømmerby Ringkanal. I den store krebseklo-sump nord for Maskinhuset var der kl. ca. 10, hvor vi sejlede ud, næsten ingen guldsmede at se – men på tilbageturen ca. kl. 14 var stedet til gengæld FYLDT med store guldsmede, heraf flest Grøn Mosaik, men også mange Stor Kejser og enkelte Blå og Brun Mosaikguldsmed. Alle svirrede de lavt over krebseklo-bevoksningen, ikke kun hunner men også hanner. Jeg ville rigtigt gerne have fotograferet en Grøn Mosaikguldsmed-hun under æglægning, men selv om der var mange, viste det sig svært – for de ville ikke være i nærheden af kanoen (og sumpen er stor, så de kunne bare vælge et andet opholdssted)… Fotomuligheden kom heldigvis senere på turen ved en meget mindre udvidelse af Ringkanalen med blot få planter af krebseklo – her var der to hunner under æglægning, og det var bare tålmodigt at vente, så kom de ned mellem planterne og lagde æg.

Grøn Mosaikguldsmed hun ved krebseklo-planter, Tømmerby Ringkanal, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Grøn Mosaikguldsmed hun ved krebseklo-planter, Tømmerby Ringkanal, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Æglæggende Grøn Mosaikguldsmed hun i krebseklo-planter, Tømmerby Ringkanal, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Æglæggende Grøn Mosaikguldsmed hun i krebseklo-planter, Tømmerby Ringkanal, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Ialt så vi mindst 20 Grøn Mosaikguldsmed ved Ringkanalen på strækningen mellem Mommer og Høbjerget igår.

Til sidst skal denne lille opsummering af, hvad der sker på guldsmede-scenen for tiden, afsluttes med et par billeder af nogle af sensommerens talrige hedelibeller – Sort Hedelibel og Blodrød ditto.

Sort Hedelibel, Skagen Klitplantage, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Sort Hedelibel han, Skagen Klitplantage, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Blodrød Hedelibel han, Fegge, Mors, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Blodrød Hedelibel han, Fegge, Morsø, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.