De Sortstrubede Bynkefugle har fået unger

Ja jeg fortsætter med en anden af de mindre drosselfugle – en af de hyggeligste artsgrupper!

Det har i en del år efterhånden været velbekendt blandt lokale ornitter, at der ved foden af Bulbjerg (på sydsiden, altså ind mod land) næsten altid har været muligt at finde et par af den smukke Sortstrubet Bynkefugl. Alligevel var det lidt overraskende for mig igår at konstatere, at parret havde to stribede unger med gule mundvige, der konstant tiggende fulgte forældrefuglene rundt i terrænet, dvs. fra den ene busk til den anden i det meget vindblæste, dekorative krat. Det skyldes vel uvidenhed, men jeg var faktisk ikke opmærksom på, at arten yngler så tidligt. Det er de første udfløjne unger af spurvefugle, jeg ser i år (-men det må være et spørgsmål om få dage, før Stærens unger tager luft under vingerne)…

Her ses hannen med den ene af ungerne dekorativt anbragt i en lille forkrøblet æblebusk.

Sortstrubet Bynkefugl han + 1K, Bulbjerg maj 2015. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen, ornit.dk.
Sortstrubet Bynkefugl han + 1K, Bulbjerg maj 2015. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen, ornit.dk.

En lille kilometer længere sydpå var der iøvrigt endnu et territorium af Sortstrubet Bynk – en han og en brun fugl (hun eller 1K). Og oven over det hele kredsede et par gamle Havørne, mens de lokale Musvåger og Tårnfalke havde travlt med at fange slanger – om det var hug- eller stålorme kunne jeg ikke se, måske sidstnævnte, da de ikke var ret lange (ca. 25 cm)… Som næsten altid en fed stemning ved Bulbjerg – også selv om østenvinden med eksotiske hits i år er udeblevet indtil nu!…

Det skal lige med, at Sortstrubet Bynkefugl er én af de arter, hvor det er rigtigt interessant at følge med i ATLAS-projektet som kører disse år, en af de arter med mest markant fremgang – den er foreløbig fundet i 106 kvadrater, hvor det i Atlas II (1993-96) var 18 kvadrater og i Atlas I (1971-74) blot 7!

Ankomst af Skestork

Der har været set Skestork i Vadehavet hele februar måned, ifølge DOFbasen, og for et par dage siden sås de første 2015-fugle i Vejlerne (samme kilde).

I går havde jeg fornøjelsen af byde disse tre fugle velkommen, de fouragerede aktivt i panderne på den fine strandeng ved Attrup.

Skestorke, Attrup Enge, februar 2015. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Skestorke, Attrup Enge, februar 2015. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Fra i mange år at være en halvsjælden (men dog næsten årlig) gæst i Vejlerne og Limfjords-området, er arten som bekendt siden 1996 blevet fast inventar på disse kanter i yngletiden – de seneste år med over 50 par.

De netop ankomne fugle er således fortropperne af den lokale ynglebestand, der nu er parate til at tage hul på sæson nr. 20 i træk, og dermed for alvor må siges at have bidt sig fast. Hvor er det herligt at denne skønne fugl i dén grad er blevet hjemmehørende i Limfjordens landskaber i mange måneder om året!

Gang i guldsmedene

Når man har kigget intensivt på fugle i tilstrækkeligt mange år, kan man nogle gange godt få fornemmelsen, at det hele er kendt i forvejen… (nu skal der nok være nogle, som føler sig provokeret!) 😉

Det samme gælder ikke for insekterne, som jeg tidligere har fortalt om. Jeg har i de seneste uger fortsat med at dyrke de seksbenede, specielt guldsmedene, og der er meget nyt at erfare, rent entomologisk!

I år kører der – foruden DOFs ynglefugleatlas – to andre atlasprojekter, nemlig på dagsommerfugle og guldsmede. Og det viser sig, at der er mange hvide pletter på kortet, dvs. at man virkeligt har mulighed for at bidrage med ny viden, hvis man kaster sig over at bestemme – og husker at rapportere! – nogle af disse fine dyr. Man behøver ikke dyrke det på rigtig entomolog-niveau med insektnet osv. – jeg har fundet ud af, at meget kan bestemmes, hvis man er bevæbnet med en god “mellemtele” (i mit tilfælde en 70-300 mm) med tilstrækkelig lav nedre fokuseringsgrænse – bedre end en makro, fordi man ikke behøver at nærme sig dyrene så meget og dermed risikere at skræmme dem væk. Og hvis man efterfølgende er i tvivl om artsbestemmelsen, sidder der gode eksperter på fugleognatur.dks forum som svarer beredvilligt, når man uploader sine fotos.

Æglæggende Brun Mosaikguldsmed, Han Vejle, august 2014. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Æglæggende Brun Mosaikguldsmed, Han Vejle, august 2014. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Jeg havde egentlig en forestilling om, at Vejler-områdets guldsmedefauna var rimeligt godt kendt og dækket, men det viser sig ikke helt at være tilfældet. Derfor kan man altså gøre nye opdagelser, og relativt ofte stå med fornemmelsen af at finde hits, eller i det mindste subhits. Jeg har bl.a. de seneste uger haft fornøjelsen af at finde Grøn Mosaikguldsmed i Hjardemål Klit, en afsindigt flot sag – og samme sted den spændende (store, og også flotte!) Stor Kejserguldsmed, som først indvandrede til Danmark i 90erne, men nu bliver fundet mange steder. Mosaikguldsmedene kan tit være frustrerende, idet de er på vingerne stort set konstant, men det er dog lykkedes mig at bestemme Blå Mosaikguldsmed i en lille sø ved Bulbjerg, og så har jeg fundet ud af, at Brun Mosaikguldsmed (billedet) er rigtig almindelig i vores område. Den er så karakteristisk, at den kan kendes i flugten, men lige nu finder man mange af dem som æglæggende, og så er det jo endnu nemmere. I år har jeg ikke fundet Baltisk Mosaikguldsmed – men ved fra tidligere år, at den findes i Vejlerne… Og der er flere andre arter potentielle mosaikguldsmede for området, bl.a. burde Efterårsmosaikguldsmed flyve netop nu. I samme boldgade som de altid aktive mosaikguldsmede er smaragdlibellerne, som jeg hidtil ikke har haft så megen held med, andet end jeg har konstateret, at de er her – den ene eller anden art. Også de er ufatteligt, utrætteligt aktive og drøner frem og tilbage ustandsteligt – og så er de altså enormt flotte – slægtsnavnet siger det hele! Bl.a. er der adskillige ved Tovsig Sø. Hjælp mig med at sætte artsnavn på, please!

Fire arter hedelibeller er det blevet til, de er til gengæld næsten altid nemme at arbejde med. Det samme var en Stor Blåpil i Han Vejle.

Til sommerfugleatlas har jeg været så heldig at kunne bidrage med en Iris fra Tved Klitplantage, desværre en noget slidt hun, men herligt at denne fede art også kan findes på disse kanter! Og når man er fokuseret på de små ting falder der også af og til andre sjove ting af; i går således en Skorpionsflue (sp., men efter al sandsynlighed arten Almindelig Skorpionsflue – som dog ikke er mere almindelig, end at den ikke er rapporteret fra Thy/Hanherred)…

For nogle af guldsmedene og mange af dagsommerfuglene er vi årstidsmæssigt forbi flyvetiden, men der kan stadig findes meget interessant derude (og atlasprojekterne kører fortsat de kommende år) – så herfra en opfordring til at tage ud og kigge – det er fascinerende skabninger!

Massiv ankomst af Traner

Traner, Blovsgårde, februar 2014. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Traner, Blovsgårde, februar 2014. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Med det fine forårsvejr som har indledt denne uge “lugtede” det af, at vores ynglende Traner snart måtte indfinde sig.
Men under mandagens arbejde på Testcentret i Østerild Klitplantage, og en efterfølgende rundtur i Hjardemål Klit-området, var der ingen traner at se.
Da jeg igen igår tirsdag skulle ud i området, var de imidlertid ankommet – og dét med maner! Først havde jeg et par i det store kreaturhegn i Hjardemål Klit – dansende. På min obspost i Blovsgårde midt i testcenterområdet var der konstant tranesang i luften, og først et par og siden en enlig fugl kom og landede tæt på hvor jeg stod (billedet).
Senere kom endnu et par og landede oppe mod nordvest, og eftermiddagen sluttede med ankomst af yderligere to plus tre plus én – som fortsatte mod nordøst og måske gik til rast ved Bløden Sø eller Bjålum/Bolbredning-området – hvoraf de to måske kunne være gengangere. Men summa summarum var der med ét kommet ialt mindst 11, måske 13 Traner til stede – så fuglene syntes altså også, at det “lugtede” af forår!

Fotos af Tranerne – og mange andre fotos – kan beskues på hjemmesiden ornitfoto.dk.

Sandfarver

Sandløbere, stranden mellem Bulbjerg og Lild Strand, august 2013. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sandløbere, stranden mellem Bulbjerg og Lild Strand, august 2013. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Almindelig Ryle, stranden mellem Bulbjerg og Lild Strand, august 2013. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Almindelig Ryle, stranden mellem Bulbjerg og Lild Strand, august 2013. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Det er en herlig tid, hvor trækket af vadefugle passerer igennem, og de lækre fugle pryder Limfjordsstrandene og Vejlerne.

I Vejlerne optræder mange af vadefuglene andre steder end sædvanligt, p.g.a. de usædvanlige vandstandsforhold – prøv f.eks. at kigge i DOFbasen og se, hvad der er indtastet fra Bygholm Nord de seneste dage… Det drejer sig især om det sumpede stykke nord for Krapdiget, som altid har været god for eksempelvis klirer, men i år også er en superlokalitet for ryler, præstekraver mm.

Afstandene gør, at teleskop er absolut nødvendig, og at fotografere Vejlernes vadefugle er virkeligt en udfordring. Så er det lidt lettere på stranden mellem Bulbjerg og Lild Strand, hvor en strandsø idag tiltrak bl.a. 45 Almindelige Ryler og 21 Sandløbere, langt de fleste ungfugle med lækre sandfarver i fjerdragten. Her er det virkeligt muligt med lidt tålmodighed at komme tæt på fuglene.

Sjovt nok så var kvaliteterne i denne strandsø mellem Bulbjerg og Lild Strand emnet for feltstationens dagsrapport netop i dag for 28 år siden!…

Herlige Hirsholmene

Tejst, Hirsholmene, juni 2013. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Tejst, Hirsholmene, juni 2013. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Tejster, Hirsholmene, juni 2013. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Tejster, Hirsholmene, juni 2013. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

I torsdags gav en heldagstur til Hirsholmene sammen med familien Haanings en ny ø på listen – og en masse herlige oplevelser!

Øen er aldeles henrivende med en stemning a’la Christiansø, og så er der altså bare fyldt med fugle.

Specielt for folk med hang til fotografering er der uendelige motiver, som byder sig til – ikke mindst de enorme (industrielle!) mængder af charmerende Tejster på havnemolerne. Og den meget publikumsvenlige Splitterne– og Hættemåge-koloni kan opleves fra en “fuglehytte” på få meters afstand.

For en gangs skyld var det et besøg helt uden arbejdsopgaver – vi skulle altså ikke tælle, men kunne koncentrere os om at nyde og opleve!… Eneste “problem” var, at hukommelseskortene i kameraerne meget hurtigt blev fyldte.

Flere fotos fra turen kan ses  i galleriet her (klik).

Hvis andre skulle have fået lyst til at besøge Hirsholmene (og det skulle være overflødigt at sige, at det varmt kan anbefales!), så kan sejlplanen ses på seadog.dk. Der sejles i sæsonen op til tre gange om ugen, og det koster 130 kr. for voksne og 105 kr. for børn.

Mere om måger

Sølvmåge, Hanstholm Havn, oktober 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sølvmåge, Hanstholm Havn, oktober 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Udover den farveringmærkede måge omtalt i sidste indlæg var der i fredags også en Sølvmåge, som blot var ringmærket med en metalring – en dansk ring (indgraveret med “Zool.Mus. Copenhagen”).

Det lykkedes mig i teleskopet at aflæse de sidste 6 cifre i det 7-cifrede ringnummer, og fotos bekræftede, at jeg havde aflæst rigtigt. Ifølge svaret fra ZM var de 6 cifre åbenbart nok til at fastslå, at det var en 25 år gammel måge, ringmærket som redeunge på Stenklipperne ved Agerø i juni 1987.

Denne fugl havde altså ikke bevæget sig så langt (i luftlinje er der 45 km mellem Agerø og Hanstholm); til gengæld var jeg lidt benovet over dens “høje” alder. Men et hurtigt opslag i litteraturen afslører, at 25 år slet ikke er nok til at kvalificere til at være en gammel Sølvmåge – de bliver åbenbart let 35-40 år…

Jeg har nu spurgt Zoologisk Museum, om der skulle foreligge flere aflæsninger af denne måge – den har næppe tilbragt alle 25 år i Hanstholm… Men det er nok heller ikke mange fugle med metalring (uden farvering), der bliver aflæst i felten…

Hanstholm Havn fungerer som mødested for måger med vidt forskellig historie og baggrund, kan man ialfald konstatere.

Fancy farvering

Sølvmåge, Hanstholm Havn, oktober 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sølvmåge, Hanstholm Havn, oktober 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

På en runde i Hanstholm Havn i fredags sprang noget orange på foden af en Sølvmåge i øjnene – sjov benfarve, tænkte jeg…

Det viste sig – selvfølgelig – at være en farvering, en klar orange farvering med inskriptionen “GJ9T.”.

Nu har jeg tidligere aflæst masser af farvemærkede store måger i Hanstholm Havn, både Sølvmåger og Svartbage, men de har normalt båret sorte eller blå – mere diskrete – farveringe. Og de har alle været fra mærkningsprojekter i Norge eller Nordjylland.

Så denne Sølvmåge måtte sikkert komme et andet sted fra, men hvor? Den var tæt nok på til at jeg kunne se, at metalringen var fra England (ialfald stod der London), hvilket jo gav en del af svaret.

Ved hjælp af hjemmesiden European colour-ring Birding fandt jeg frem til et projekt i England med orange ringe, nemlig North Thames Gull Group. Jeg sendte aflæsningen af sted fredag eftermiddag, og inden weekenden var omme havde jeg modtaget svar. Stedet hvor fuglen er mærket antydes i undertitlen på ringmærkningsgruppens hjemmeside, “Studying the Gulls of Essex Landfill Tips” – det drejer sig altså om en lossepladsmåge!

Smart nok sendte de mig et link til mågens mærkedata, som kan deles med andre: Recovery Map for Herring Gull GN87180.

Den er altså mærket – på en losseplads, ja! – nær Themsens munding i Essex den 6. februar 2010 som “Euring code 8I (fourth calendar year or older, but with some immature plumage). Siden er den blot aflæst én gang inden jeg så den i Hanstholm; ved Traslovslage på den svenske vestkyst.

Man kan undre sig over, at en måge med en så iøjnespringende farvering er aflæst så få gange, når man tænker på, hvor mange aflæsninger der typisk er af måger i havnene.

Men når man ser, hvorfra andre af Themsens-gruppens Sølvmåger kommer (følg linket “All Herring Gulls ringed on 06 Feb 2010” på ovennævnte side) kan en del af forklaringen måske være, at det er ynglefugle fra Ishavet, som om vinteren besøger disse breddegrader. (Ved Varangerfjorden og den slags steder er tætheden af ornitologer nok alligevel lavere end omkring Nordsøen)…

Alligevel burde der vel komme flere genmeldinger ind, da mågerne jo typisk om vinteren opholder sig netop i havnene, som ofte bliver checket af ornitologer.

De norske og jyske farveringmærkede store måger er nemme at rapportere via den norske side om farveringmærkningsprojekter, det kræver blot at man opretter sig som bruger – så får man til gengæld fuglens mærkedata med det samme man har tastet dem ind.

Så jeg tænker, at der måske kan være en anden grund til de få genmeldinger af de engelskmærkede fugle – at det kræver lidt mere at finde frem til projektet, og at man er henvist til at indrapportere via email…

Men hvis dette lille indlæg om en måge med en fancy farvering kan lede andre på sporet, kan jeg kun opfordre flere til at dyrke mågeaflæsninger – så er man stort set sikker på at få udbytte af ethvert havnebesøg, også selv om Topskarven eller Sabinemågen ikke lige er på plads den pågældende dag…

Vildt vejr!

 

Nordsøen ved Bulbjerg, november 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Nordsøen ved Bulbjerg, november 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Ved middagstid, altså 3-4 timer inden den forudsagte kulmination på stormen i dag, var havet ved Bulbjerg allerede godt oprørt. Der var ikke megen strand tilbage, og den der var, føg som sandstorm om ørerne på én.

Det var vildt vejr at være ude i, man fik blæst krop og sind godt igennem, og kunne tage derfra i opfrisket tilstand!

Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan det ville være at stå deroppe mens vindstyrken kulminerede… -hvilket vist finder sted netop nu, i skrivende stund. Det rasler godt i tagstenene her i Tømmerby, ialfald!

Nonnestenpikkeren

Nonnestenpikker, Blovsgårde, oktober 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Nonnestenpikker, Blovsgårde, oktober 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Nonnestenpikker, Blovsgårde, oktober 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Nonnestenpikker, Blovsgårde, oktober 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Henriks røst var mere end sædvanligt febrilsk og ivrig, da jeg fik ham i røret kort før solnedgang i lørdags:
“J-jeg h-har en-n nonnonnon, NONNEstenpikker!!!! Lige her! Kan du se hvor jeg holder?!”

Og det kunne jeg! Henrik var næsten nået frem til obs.-punktet for fugleovervågningen i forbindelse med Østerild-testcentret, hvor jeg befandt mig, da han med sædvanlig held og næse “faldt over” denne mega-sjældenhed.

Jeg kom hurtigt derhen, og sammen kunne vi, i kapløb med det svindende lys, nyde og foto-dokumentere fuglen, der ivrigt fouragerende og omkringfarende bevægede sig i kanten af et nyfældet plantageområde, og lidt ude på en tilstødende stubmark. Indrømmet, jeg havde s’gu ikke lige dragtkarakterer for sådan én present på lystavlen – det var for mig en NY ART, en lifer – men at det var en markant ANDERLEDES stenpikker, var der ingen tvivl om.

Fuglen var meget smuk med kølige afstemte farver, hvor jeg især lagde mærke til et meget lyst felt på vingedækfjerene (fremkaldt af meget brede lyse bræmmer), og ligeledes markante lyse bræmmer på armsvingfjerene, hvorimod håndsvingfjerene virkede som en helt sort “klump”, muligvis fordi de blev holdt tæt samlede. Henrik påpegede, at det var vigtigt at lægge mærke til nogle forholdvis tydelige bræmmer på den brunlige ryg (som forvekslingsmuligheden Middelhavsstenpikker ikke har). Undersiden var fint ferskenfarvet, og det allermest markante var selvfølgelig ansigtsmasken, sort, som bagtil fadede ud i gråt – og så en bred øjenbrynstribe af nogenlunde samme fersken-nuance som undersiden.

Jeg fik ikke set haletegningen godt, men det gjorde Henrik.

Efterfølgende fik Henrik udvirket, at myndighederne var velvillige overfor eventuelle gæstende fuglekiggere i området dagen efter. MEN, som vi nok havde fornemmet (det var en usædvanlig fin træknat med stjerneklart (og -skud)), var fuglen væk næste morgen, og Henrik fik sendt beskeden “nonnepik negativ” (kl. 7:25-8:25) ud på DOFcall, hvilket formentlig betød, at mange valgte at bruge deres søndag på andre ting… (og nogle fik kaffen galt i halsen!)…

Som altid er fuglekiggeri sjovest, når det helt uventede sker – og jeg står tilbage med en lidt uvirkelig fornemmelse – men (dogme)billederne viser jo, at det rent faktisk fandt sted…