Nu flyver Baltisk Mosaikguldsmed, Vejlernes monopol-art

Da jeg sidste år søgte penge hos Aage V. Jensen Naturfond og fik støtte til en undersøgelse af guldsmedefaunaen i Vejlerne, var én af motivationerne at blive klogere på, om nogle af de sjældne arter, som hidtil stort set kun var kendt fra gangbroen i Han Vejle, skulle vise sig at findes andre steder i Vejlerreservatet.

Det har allerede vist sig at være tilfældet hos én af mål-arterne, Huevandnymfe, som beskrevet her (og siden har jeg fundet arten på yderligere to lokaliteter). På min seneste tur i kano i reservatet, i onsdags i Glombak-kanalen, fandt jeg til min store glæde 3-5 omkringflyvende eksemplarer af Baltisk Mosaikguldsmed. Her er tale om den allersjældneste af Vejlernes guldsmede, idet den i hele Danmark kun er kendt fra Vejlerområdet. Det er som navnet antyder en østlig art, udbredt fra Syd/Mellemsverige og videre østover. Arten blev fundet første gang i 2006, hvor et druknende eksemplar blev fisket op med spidsen af en paraply i Han Vejle og reddet. Spekulationen går på, om dette eksemplar (en hun) simpelthen har været “stam-moderen” til bestanden i Vejlerne, for efter denne første forekomst gik der 3 år før de næste observationer, hvilket passer med at man regner med 3-4 års udvikling fra æg til voksent individ hos de fleste mosaikguldsmede. Den fascinerende historie er beskrevet her.

Baltisk Mosaikguldsmed han, Glombak, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>
Baltisk Mosaikguldsmed han, Glombak-kanalen foran Bygholm Mølle, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk

Dyrene jeg så i onsdags var så vidt jeg kunne se alle hanner. Jeg fandt et exuvie (tom nymfehud) af en mosaikguldsmed i nærheden, men efter konsultation med eksperterne på fugleognatur.dk er det blevet fastslået, at det drejede sig om en anden art, Brun Mosaikguldsmed – en meget talrig art i Vejlerne. Det kunne jo ellers være interessant af finde ud af, HVOR Baltisk Mosaikguldsmed yngler i Vejlerne, udover i Han Vejle.

Det er en udfordring at fotografere store, hurtige guldsmede i luften, men det lykkedes at få et enkelt næsten skarpt foto, hvor nogle af de afgørende kendetegn kan ses:

Baltisk Mosaikguldsmed han, Glombak, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>
Baltisk Mosaikguldsmed han, Glombak, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk

Og fra en anden vinkel – desværre ikke helt skarpt:

Baltisk Mosaikguldsmed han, Glombak, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>
Baltisk Mosaikguldsmed han, Glombak, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk

Henrik havde også en han igår på gangbroen i Han Vejle, samt muligvis et par i parring – dokumentationsfoto af sidstnævnte skal dog lige granskes en gang…

I den kommende tid skal det blive spændende at se, om arten kan findes flere steder; måske også i de Vestlige Vejler?…

Nok at spise for Skægmejserne

Døgnfluer, Han Vejle, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>
Døgnfluer, Han Vejle, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk

Det vrimler med døgnfluer for tiden, og mange af dem dør i edderkoppespind rundtomkring. Det er tilsyneladende en fødekilde, som Skægmejserne kan finde ud af at udnytte (-dem vrimler det også med, især store mængder nyudfløjne ungfugle).

Skægmejser, Han Vejle, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>
Skægmejser, Han Vejle, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk
Skægmejser, Han Vejle, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>
Skægmejser, Han Vejle, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk

Døgnfluerne sidder allevegne, også i stråtaget på skjulet i Han Vejle…

Skægmejse ung hun, Han Vejle, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>
Skægmejse ung hun, Han Vejle, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk
Skægmejse ung han, Han Vejle, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>
Skægmejse ung han, Han Vejle, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk

At Skægmejserne dog også spiser andet end insektføde, nemlig tagrørsfrø fra sidste år, ses i det følgende video-klip (-egentlig overraskende, at der stadig er næring i disse frø, men forleden morgen brugte de ialfald megen energi på at tygge i dem)…

Det hvide W vender tilbage

Efter elmesygens hærgen har vores have og naturgrund stort set været uden elmetræer, kun nogle få unge træer har overlevet (hvoraf de første efterhånden er oppe i 5-6 meters højde). Så fra en situation hvor elmen var det dominerende løvtræ på vores grund (og det samme hos stort set alle naboerne) har der nu i en del år været svært at finde et “voksent” elmetræ i Tømmerby og omegn. Derfor har arter, som er tilknyttet elmen også været væk – det gælder ikke mindst dagsommerfuglen Det hvide W, der har været meget savnet – tidligere (og vi taler mindst ti år tilbage) var det en meget almindelig art, som vi havde daglig glæde af sommeren igennem. Jeg kan ikke sætte dato på dens forsvinden, da jeg dengang ikke noterede insekter ned, men faktum er ialfald, at den har været væk i en årrække.

Stor var derfor glæden i går eftermiddags, hvor jeg så to eksemplarer, som begge fouragerede på blomsterne på de høje Kvan-planter.

Det hvide W, Tømmerby, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Det hvide W, Tømmerby, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Det hvide W, Tømmerby, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Det hvide W, Tømmerby, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Det hvide W, Tømmerby, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Det hvide W, Tømmerby, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Det hvide W, Tømmerby, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Det hvide W, Tømmerby, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Det hvide W, Tømmerby, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Det hvide W, Tømmerby, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

sommerfugleatlas.dk kan jeg se, at arten også er observeret i 2014 i Han Vejle, men derudover foreligger der ingen observationer fra dette kvadrat (eller nogen af de omkringliggende kvadrater) i atlasperioden. Når den nu igen kan ses må det vel betyde, at en lillebitte lokal bestand har overlevet siden før elmesygen – eller også er der tale om genindvandring fra større bestande længere østpå…

Glædeligt er det under alle omstændigheder!

Hvide fugle ved Østerildtårnet

Koloni af Hættemåger, Klyder, Havterner og Fjordterner, Østerild Fjord, juni 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>
Koloni af Hættemåger, Klyder, Havterner og Fjordterner, Østerild Fjord, juni 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk
Silkehejrer, Skestorke, Knopsvaner og en Hættemåge, Arup Vejle, juni 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>
Silkehejrer, Skestorke, Knopsvaner og en Hættemåge, Arup Vejle, juni 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk

Der er meget at kigge på fra Østerildtårnet for tiden – forleden var der tre Silkehejrer (stod spredt, og kun to kom med på billedet) og fire Skestorke på Arup-siden, og den lille ø i Østerild lige ud for tårnet huser i år en god koloni af Hættemåge, Klyde, Havterne og Fjordterne – som en Rørhøg fik på vingerne…

Hurra for Huevandnymfe!

For nogle år siden – inden jeg selv blev hooked på guldsmede og vandnymfer – havde jeg godt hørt om Huevandnymfe, som skulle have en lille bestand i Han Vejle, ret isoleret fra artens øvrige danske kendte ynglepladser. Det var dog først sidste år, at jeg selv fik taget mig sammen til at få set arten i Han (kiggede også i 2015, men da tror jeg ikke at den var der)… Da jeg først fik den at se gik det med det samme op for mig, at det ikke alene var en sjælden art, men den var også PÆN, og ikke mindst meget mere ANDERLEDES (end de andre vandnymfer i Coenagrion-slægten) end man lige forestiller sig, når man ser arten afbilledet i bøgerne…

Det blev dog kun til enkelte ret inaktive individer i Han sidste år, men det blev der rådet godt og grundigt bod på idag, hvor jeg i forbindelse med guldsmedeundersøgelsen i Vejlerne besøgte Tømmerby Ringkanal mellem Maskinhuset og Tømmerby Å’s udløb. Da jeg foreslog projektet havde jeg hele tiden i tankerne at der MÅTTE kunne findes Huevandnymfe andre steder i Vejlerne end i Han Vejle – og i dag måtte jeg sande, at det var rigtigt! På den strækning jeg padlede igennem så jeg ikke færre end 22 individer, og flere af dem oven i købet i parring eller æglæggende.

Det gav mig for første gang mulighed for at få et “forhold” til arten. Da jeg først havde fået mig set “varm” på dem var de faktisk ikke svære at identificere, selv på nogen afstand – overfladisk minder de mest om farvevandnymfer med det blå “baglys”, men de giver et overvejende grønligt helhedsindtryk, og ikke mindst har de mere krop end de fleste andre vandnymfer – så meget at det nærmest giver associationer til rigtige guldsmede. Og så har de en sjov “hoppende” flugt…!

Når man har kigget på guldsmede og vandnymfer et stykke tid finder man ud af, at det er akkurat som med fugle, hver art har sit eget “jizz“, bevægelsesmønster og andre karakteristika, som gør at man  ofte VED hvilken art man har fat i, før man får set de egentlige “dragtkendetegn”. Rødøjet Vandnymfe f.eks. virker stor og mørk, flyver lavt, og sætter sig meget gerne på åkandeblade.

At det så også var en ny opdagelse (for videnskaben!) at finde Huevandnymfe i de Vestlige Vejler og i det pågældende atlaskvadrat gør jo glæden endnu større – og at det ER en sjælden art i Danmark understreges af, at det blot er kvadrat nummer 14, arten er fundet i i Atlasperioden…

Iøvrigt var det i det hele taget en indbringende kanotur på ringkanalen, der også bød på Grøn Smaragdlibel og Rødøjet Vandnymfe – begge faktisk nye arter i Vejler-reservatet (omend ikke i Atlaskvadratet), samt mange Flagermusvandnymfe, Stor Farvevandnymfe og Fireplettet Libel, og årets første Blå Libel.

Her lidt billeder af dagens stjerne, Hue-vandnymfe:

Par af Huevandnymfe, Tømmerby Ringkanal, maj 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk">ornit.dk</a>
Par af Huevandnymfe, Tømmerby Ringkanal, maj 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk
Æglæggende par af Huevandnymfe, Tømmerby Ringkanal, maj 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk">ornit.dk</a>
Æglæggende par af Huevandnymfe, Tømmerby Ringkanal, maj 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk
Portræt af Huevandnymfe han, Tømmerby Ringkanal, maj 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk">ornit.dk</a>
Portræt af Huevandnymfe han, Tømmerby Ringkanal, maj 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk

 

Ind i Vejlerne – i kano (efter guldsmede)

Med kano i kanalen ved Dykkerslusen. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk">ornit.dk</a>
Med kano i kanalen ved Dykkerslusen. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk

I nogle år har jeg ikke haft officielle opgaver i Vejlerreservatet (undtagen når jeg har afløst Henrik Haaning/Avifauna Consult på de månedlige totaltællinger eller deltaget i ynglefugletællingerne på Bygholmengen). Men i år og næste år har jeg fået en opgave for Aage V. Jensen Naturfond, som går ud på at kortlægge  guldsmede og vandnymfer i reservatet. Man skulle tro, at guldsmedefaunaen i landets største sumpområde var godt undersøgt, men det er ingenlunde tilfældet. Checker man indberetninger på fugleognatur.dk, så er en meget stor del af fundene fra Vejlerne fra gangbroen i Han Vejle – det er dér, de guldsmedeinteresserede tager hen, når de vil kigge på guldsmede i Vejlerne (og stedet rummer da også flere specialiteter som Huevandnymfe og Baltisk Mosaikguldsmed, og det var også hér, jeg fandt Lille Rødøjet Vandnymfe som ny art for Vejlerne i 2015).

Men derudover vides praktisk talt intet om Vejlernes guldsmede og vandnymfer, og artsgruppen er overhovedet ikke omtalt i statusbogen fra 1998.

Med seks månedlige dage i felten i perioden maj-oktober skal jeg nu forsøge at dække reservatet så bredt som muligt, dvs. jeg skal også ud i nogle hjørner, hvor  man ellers ikke færdes så ofte. En del af denne færden vil foregå i kano; jeg havde en “jomfrusejlads” forleden i kanalen ved Dykkerslusen, og kan konstatere at det er en fin måde at komme tæt på rørbræmmerne.

Sæsonen i år kom lidt sent igang på grund af kulden i starten af maj, men den seneste uge er der ved at komme skub i tingene.  Allerede den første rigtige dag i felten i projektet fandt jeg en ny art for Vejlerne: Nordisk Kærguldsmed. Det er en art, som normalt forbindes med sure og næringsfattige levesteder, og selv om den er almindelig mange steder i Nord- og Vestjylland var den måske ikke helt ventet i Vejlerne. Foreløbig er det da også kun et enkelt eksemplar, jeg har set. Arten flyver tidligt på sæsonen ligesom Rød Vandnymfe, som ganske vist tidligere er registreret i atlaskvadraterne omkring Vejlerne, men faktisk er mine registreringer i den forløbne uge de første fra selve Vejler-reservatet. En anden art som flyver talrigt lige i øjeblikket er Fireplettet Libel, som i Vejlerne har nogle meget store bestande, som givetvis er vigtige for økologien på mange måder; ialfald er både de voksne dyr og larverne vigtige fødeemner for Sortterner og andre fugle.

Nordisk Kærguldsmed. Arkivbillede fra Lille Vildmose 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href=
Nordisk Kærguldsmed. Arkivbillede fra Lille Vildmose 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk
Rød Vandnymfe. Arkivbillede fra Tømmerby 2015. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk

Ja, resultater af projektet begynder at vise sig, og vil løbende kunne følges på guldsmedeatlas.dk, da alle fundene bliver indtastet løbende, og naturligvis indgår i det igangværende atlasprojekt.

Isfugl ved kildevældet

Isfugl, Lønnerup, november 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Isfugl, Lønnerup, november 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

En “lille blå vader” holdt idag til på stenene ved kildevældet (det nordligste) på vestsiden af Lønnerup Fjord. Den var ret effektiv til at skaffe sig føde; efter korte fourageringsture vendte den hele tiden tilbage til den samme sten, hvor den så sad og slugte byttet efter at have “bearbejdet” det ved slag mod stenen – at dømme efter størrelsen kan det have været hundestejler.

Isfuglen er altid fin – billedet yder den desværre overhovedet ikke retfærdighed (digiscopet med mobiltelefon)…

Falmer skoven?

Det hedder sig, at skoven falmer på denne årstid. “Falmer” er nu ikke det ord, som først falder mig ind, når efterårsfarverne spiller…

Spidsløn, Tømmerby, oktober 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Løn, Tømmerby, oktober 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Lind, Tømmerby, oktober 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Lind, Tømmerby, oktober 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Birk, Tømmerby, oktober 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Birk, Tømmerby, oktober 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Eg, Tømmerby, oktober 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Eg, Tømmerby, oktober 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Tjørn, Tømmerby, oktober 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Tjørn, Tømmerby, oktober 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Elm, Tømmerby, oktober 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Elm, Tømmerby, oktober 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ær, Tømmerby, oktober 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ær, Tømmerby, oktober 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Vejlernes bloghistorie – og et farvel til vejlerne.dk

Et nostalgisk tilbageblik på det, der er gået forud for denne blog…

Jeg tør ikke sige det med sikkerhed, men jeg mener at kunne huske, at de første spæde pip på internettet fra nogle af ornitterne omkring Vejlerne kom for ca. 16 år siden, i år 2000, hvor Steen Brølling lancerede domænet vejlerne.dk. Muligvis har domænet vejlerweb.dk også været i brug (det henvises der ialfald til fra andre hjemmesider), men det er formentlig bare fordi, at ”overskriften” for siden i perioder har været ’VejlerWEBben’.

Disse tidlige sider er ikke længere bevaret, ialfald ikke det præcise grafiske udseende af siderne, MEN ved opslag på web.archive.org (”Wayback Machine”) kan man ialfald finde dele af indholdet, når man søger på vejlerne.dk.

Det lader til fra starten at have været et ret ambitiøst projekt med stor deltagelse af mange ornitter, der indsendte deres observationer fra et større lokalområde. Jeg kan ikke sige det ud fra personlig erfaring, da jeg i årene 2000-03 var udrejst til Nicaragua – men på de bevarede sider fra de første år kan man finde mange indslag om lokale hits (Gulddrossel i Skårup, Rosenterne på Agger Tange osv.), samt ofte mere ”politiske” indlæg. Det kunne eksempelvis være om overtrædelser af love eller almindelig sund fornuft i landmænds eller autoriteternes forvaltning af naturen eller om rovfugle i fangenskab, og ofte var skribenterne tæt på at komme i det ”røde felt”. Desværre er det kun de første linjer af hvert indlæg, der er bevaret, og kommentarerne i sidens forum findes ikke længere…

I 2003 blev som bekendt Vejlernes Feltstation lukket, men ornitterne med tilknytning til stationen blev jo boende i området – og dannede Vejlernes Gravølsselskab i maj 2004. ”Gravølsselskabet er stiftet i en konstruktiv protest mod den skandaløse lukning af Vejlernes Feltstation i december 2003. Vejlernes Gravølsselskab vil blive nedlagt, når Vejlernes Feltstation genopstår. I mellemtiden er det selskabets mål at dulme smerten for tidligere observatører og fremme livskvaliteten for fugle og folk omkring Vejlerne.”

Kort tid herefter – fra september 2004 – blev en ny hjemmeside for Gravølsselskabet lanceret under domænenavnet gravøl.dk, med mig som webmaster. I den forbindelse blev vejlerne.dk lukket (men Steen beholdt domænet). Derfor var indholdet på den ny hjemmeside nyt, uden mulighed for at hente de gamle indlæg frem. Det var i vid udstrækning den samme kreds af skribenter som i den første tid, dog mestendels indskrænket til mennesker, som tidligere havde arbejdet på feltstationen. Emnerne for indlæggene kredsede også omkring de samme temaer, men nu blev det udvidet med anmeldelser af øl, idet ølsmagning var en vigtig komponent, når Gravølsselskabet holdt møder. På en særlig afdeling af hjemmesiden kunne man finde mødereferater og ølsmagningsskemaer fra de afholdte møder. Disse er desværre ikke bevarede, men mange af indlæggene kan stadig findes på ”Wayback Machine”. Det var i perioden med ”gravølswebben” at der var størst blog-aktivitet; i lange perioder var der daglige eller næsten daglige indlæg.

Logo for gravøl.dk, 2004-07.
Logo for gravøl.dk, 2004-07.

Alle indlæggene fra gravøl.dk blev også overført til vejlerne.dk, da denne side efter nogle år igen blev aktiveret. Det fandt sted i maj 2007, efter at der i en periode havde været diskussioner om igen at åbne blogaktiviteten omkring Vejlerne til også at indbefatte folk udenfor den lukkede kreds af observatører fra feltstationen. Gravølswebben blev derfor lukket igen, og domænet har siden ført en omflakkende tilværelse – i dag tilhører gravøl.dk (meget passende) et hjemmebryggeri!

En periode med en fortsat ret høj skribent-aktivitet fulgte i årene herefter, uden at ambitionen om at udvide skaren af skribenter i særlig grad lykkedes. Til gengæld blev siden nu udvidet til også at indbefatte dagsrapporter tilbage fra feltstationens tid. En stor styrke var det, at et kæmpemateriale efterhånden hobede sig op, og det var altid tankevækkende at se tidligere års indlæg fra samme dato…

Men desværre, stille og roligt døde det ud, entusiasmen dalede, og flere som tidligere havde været aktive på de forskellige vejlerblogs har de seneste år valgt at starte deres egne internet-skriverier. Det gælder Henrik Haaning, Carsten Krog, Susanne Bruun & Helge Røjle og selv ”bagmanden” Steen Brølling (-sidstnævntes zden.dk handler dog sjældent om fugle og natur). Flere af dem har givet udtryk for, at det har været en frustration at webmaster på siden ikke har villet indarbejde nogle ønskede funktionaliteter på siden. Funktioner, som tidligere eksisterede på vejlerne.dk (og som gjorde livet som bloglæser nemmere og mere tilfredsstillende) – RSS-feed, billedgalleri og søgefunktion – har webmaster valgt at fjerne under løbende opdateringer af sidens layout.

Som den sidste stædige skribent på siden er tidspunktet nu også kommet, hvor jeg trækker stikket og helliger mig min egen blog, når jeg har noget, jeg vil fortælle om naturoplevelser i og omkring Vejlerne. Jeg har længe været modvillig mod at tage skridtet, ikke mindst fordi jeg var bange for, at alle mine møjsommeligt udarbejdede indlæg så ville forsvinde fra internettets ”overflade”. Derfor har jeg brugt noget fritid hen over sommeren på at overføre alle de indlæg, jeg har fundet bevaringsværdige, til min nye blog ’Vejlerornitten’. Jeg må sige, at det til trods for et stort arbejde med flytningen er tilfredsstillende nu at være “herre i eget hus”!

Dermed er mine naturskriverier igennem et kvart århundrede – når man tæller dagsrapporterne fra feltstationen med – samlet på ét sted, som jeg selv har kontrol over.

Jeg vil hermed gerne invitere alle tidligere læsere af vejlerne.dk og gravøl.dk til fremover at interessere sig for ornit.dk/vejlerblog!

Skægmejser i dunhammer, hvorfor?

365 dage om året kan man aflægge gangbroen i Han Vejle et besøg og være nogenlunde sikker på at møde en flok Skægmejser. Det er der mange fuglefotografer der gør, og ofte bliver man belønnet med fine oplevelser med rørskovens timalier, eller “papegøjenæb” som de kaldes i nyere systematiske oversigter…

Også idag var der en flok tæt på gangbroen, en 7-8 stykker som havde travlt med at pille i nogle dunhammer-kolber.

Skægmejser i dunhammer, Han Vejle, august 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Skægmejser i dunhammer, Han Vejle, september 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Det er en kendt sag – og en af de gode historier, naturvejledere altid fortæller om Skægmejsen – at arten om vinteren skifter diæt fra insekter til frø. Jeg har også ofte i vinterhalvåret set dem spise tagrørfrø, men jeg kunne ikke lade være med at undre mig over, at disse fugle så ivrigt flænsede løs af dunhammernes frø – når der går hul på kolben svulmer de dunede “fnok”, som frøene sidder på, op, og det kan ikke være nemt at fortære og få noget næring ud af…

Der gik en prås op for mig, da jeg hjemme igen gennemgik dagens fotos – på en stribe af dem ses en Skægmejse han med en larve, som den har pillet ud fra kolben. Min mistanke er derfor, at Skægmejserne piller i dunhammerkolberne for at skaffe sig adgang til en bestemt type insektlarver, og jeg tror derfor jeg kan konkludere, at tidspunktet for skiftet mellem sommer- og vinterdiæt endnu ikke er indtruffet…

Skægmejse med larve, Han Vejle, september 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Skægmejse med larve, Han Vejle, september 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Flere fotos at Skægmejserne i dunhammer fra idag kan ses i galleriet: (klik her)