En stressende tilværelse som gåsefamilie

Jeg forestiller mig, at det kan være et stressende liv at være gås!

Vejlernes ynglende Grågæs har nu unger i forskellige størrelser, og mange af familierne samles på Bygholmengen. Særligt ved Vestsøen kan man opleve, at de krydser kanalen og kommer op og græsser i vejrabatten, hvor græsset åbenbart er grønnere eller på anden måde mere tillokkende end græsset på selve engen.

Nogle gange forsøger de også at krydse hovedvej 11 for at komme over til Pytodde. Det er en farefuld færd, og der kan nemt opstå kritiske situationer, når bilisterne må bremse for ikke at køre gæslingerne ned.

Det er da heller ikke ualmindeligt at finde døde gæs liggende i rabatten, hvilket taler sit tydelige sprog om farligheden…

Igår fulgte jeg nogle familier ved P-pladsen, som hele tiden søgte ud mod kanten af vejen – og nogle gange op på vejen – men som også utallige gange blev nødt til at flygte løbende tilbage til kanalen og sikkerheden.

Jo, jeg tror det må være en tilværelse fyldt med stress at være gåsefamilie…

Gåseforældre er konstant på vagt. Grågås, Bygholmdæmningen ved Vestsøen, maj 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Gåseforældre er konstant på vagt. Grågås, Bygholmdæmningen ved Vestsøen, maj 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Gæs og trafik for tæt på hinanden indebærer visse risici. Grågås, Bygholmdæmningen ved Vestsøen, maj 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Gæs og trafik for tæt på hinanden indebærer visse risici. Grågås, Bygholmdæmningen ved Vestsøen, maj 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
En lastbil bremser ned for at undgå at påkøre gæssene. Grågås, Bygholmdæmningen ved Vestsøen, maj 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
En lastbil bremser ned for at undgå at påkøre gæssene. Grågås, Bygholmdæmningen ved Vestsøen, maj 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
I sikkerhed i kanalen. Grågås, Bygholmengen ved Vestsøen, maj 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
I sikkerhed i kanalen. Grågås, Bygholmengen ved Vestsøen, maj 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Jule/nytårshilsen fra firmaet

Jeg forsøger hvert år at få tid til at skrive og layoute en lille nytårshilsen, som summerer lidt af årets aktiviteter i ornit.dk, ledsaget af udvalgte fotos.

Her ses nogle af de projekter, jeg har arbejdet på i år, og som får en kort omtale i dette års nytårshilsen:

Det er ellers ikke mange ressourcer, jeg ofrer på reklame, men her har eventuelle interesserede en mulighed for at se mit lille firma og nogle af firmaets arbejdsområder præsenteret på en forhåbentlig indbydende måde.

I år følger der en lille “gave” med, i form af en Kalender for 2019.

Nytårshilsnen kan læses her: [klik for download].

Kalenderen kan hentes her:  [klik for download] – så kan man selv printe den ud!

Må gerne videre-distribueres!

En Havørn har fået identitet!

Som jeg tidligere har fortalt, har (mindst) én af de op til 13 (!) Havørne, som for tiden huserer på Bygholmengen, en farvering med inskription på den ene fod. Nu er det nok flere af dem som er ringmærkede, og de fleste gange hvor jeg ser en ung/yngre ørn rimeligt tæt på, bemærker jeg faktisk, at fuglen bærer ringe.

For at aflæse ringene, kræver det dog, at man ser dem godt – eller (måske mere realistisk) i flugten får taget et foto, hvor man kan aflæse ringen. Dét er svært, skulle jeg hilse og sige (selv om udviklingen med flere fugle også gør, at der oftere opstår situationer, hvor man er tæt på ørnene)…

Som gammel ringmærker synes jeg altid det er interessant, når jeg ser en mærket fugl. Kan det lade sig gøre at få identificeret fuglen? (-så har den jo altid en historie at fortælle)…

Derfor var jeg straks “alert”, da Vejlernes driftsleder Niels Dahlin Lisborg forleden viste mig et billede han havde taget af én af de unge Havørne, siddende på toppen af Bygholm Mølle (en yndet udkigspost for rovfugle, oftest er det den lokale Tårnfalk, men også Vandrefalk har vi set benytte møllens øverste vingespids som siddeplads).

Havørn, Bygholm Mølle, november 2018. Foto: Niels Dahlin Lisborg.
Havørn, Bygholm Mølle, november 2018. Foto: Niels Dahlin Lisborg.

Billedets tekniske kvalitet er måske ikke fantastisk (taget med mobilkamera gennem teleskop), men informationsværdien er høj! Man kan jo læse den sorte ring (eller er den mørkeblå?) på fuglens venstre ben – DO 63 – og det er nok til, at Havørnen får identitet!

Jeg sendte aflæsningen til ringmærkningsafdelingen på Zoologisk Museum (via deres indtastningsformular fuglering.dk) i aftes, og her til morgen da jeg stod op var der allerede svar.

Her er et link til ørnens historie på Zoologisk Museums hjemmeside: DO 63’s mærkningsdata. Det er altså en ungfugl fra i år, mærket i reden i Søhøjlandet ved Silkeborg i sommers. Inden Havørn blev almindelig som dansk ynglefugl regnede vi nok med, at mange af de ørne, vi så i vinterhalvåret, kom fra Norge og Sverige. Men ringmærkningen viser nu, at de danskfødte ørne efter yngletiden spredes til gode fourageringsområder som Vejlerne. Det er ikke overraskende, men alligevel altid godt at få data om!

Endnu mere informativt er det når ringmærkningen suppleres med gps-teknologi, og “en lille fugl” har hvisket mig i øret og fortalt, at der i det kommende nummer af ‘Fugle & Natur’ kommer en artikel med resultater af gps-mærkninger af danske Havørne – dét skal blive spændende at læse!

Tak til Niels for lån af billedet!

“Min” gås!

Når jeg omtaler mit arbejde med Kortnæbbet Gås, sker det at jeg kommer til at omtale fuglene som “mine” gæs, sådan helt ubevidst… 😉

Selv om jeg udmærket er klar over, at jeg deler gæssene med alle andre, der gider interessere sig for dem, kan formuleringen til en vis grad forsvares – man får et personligt forhold til fugle, man arbejder så intenst med (nogle tusinde timer er det blevet til, efterhånden)… Og særligt kan man få et forhold til nogle bestemte af fuglene, når de – i kraft af individmærkning – begynder at vise personlighed. Der er jo mærket et stort antal gennem mange år, og det bliver mere og mere tydeligt, hvor forskellige de er i deres tilgang til tilværelsen (deres “strategier”). Eksempelvis trækker nogle af dem stort set direkte fra Norge til Holland/Belgien, mens andre tilbringer rigtig meget tid her i Nordjylland. Nogle fugle, som blev mærket for halvandet år siden, vælger næsten udelukkende kendte rastepladser, så der  foreligger allerede mere end 50 aflæsninger af dem – mens andre er mere hemmelighedsfulde og er kun blevet set af mennesker en håndfuld gange.

Idag hilste jeg på én af de fugle, som jeg slet ikke kan undgå at tænke på som “min”. Det drejer sig om hvid JG5, mærket i Trøndelag i Norge i maj sidste år. Siden da er den aflæst 15 gange – og i alle tilfælde er det mig, der har foretaget aflæsningen! Jeg har set fuglen forskellige steder i Thy, Hanherred og i Store Vildmose, samt nogle gange i Norge, da jeg var deroppe i maj (hvor foto’et er fra). Sådan en fugl er det selvfølgelig altid hyggeligt at gense! 🙂

Aflæsninger af hvid JG5.
Aflæsninger af hvid JG5 (fra geese.org).
Kortnæbbet Gås hvid JG5, Trøndelag, Norge, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kortnæbbet Gås hvid JG5, Trøndelag, Norge, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Iøvrigt passerede jeg forleden dag min aflæsning nr. 10.000 af halsmærkede Kortnæbbede Gæs (fordelt på ca. 1650 forskellige fugle). Sådan et jubilæum bør jo fejres, så der må champagne på bordet én af dagene… 😉

Oktoberstemning…

Vi har jo lige vendt et kalenderblad og skriver nu oktober måned, men jeg synes faktisk oktoberstemningen allerede for mere end en uge siden havde indfundet sig – især på Bygholmengen, hvor sjapvand og store fuglemængder ledte tankerne på denne måned, der som regel imponerer netop med mængder.

Grågæs, Hjejler og Havørn, Bygholmengen, september 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Grågæs, Hjejler og Havørn, Bygholmengen, september 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Grågæs, Kortnæbbede Gæs, Hjejler og Havørn, Bygholmengen, september 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Grågæs, Kortnæbbede Gæs, Hjejler og Havørn, Bygholmengen, september 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Udover mange Hjejler og andre vadefugle, svømmeænder og gæs, så har de mange Havørne givet mange oplevelser og næsten garanti for underholdning. Op til 7 Havørne er set på Bygholmengen (og 11 i Vejlerne i alt), og som sædvanligt sætter de deres præg på stemningen (se eksempelvis dette tidligere indlæg: [Terrorregime]).

Hjejler og Havørn, Bygholmengen, september 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Hjejler og Havørn, Bygholmengen, september 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Hjejler og Havørn, Bygholmengen, september 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Hjejler og Havørn, Bygholmengen, september 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Ialfald én af de yngre Havørne er ringmærket – så vidt jeg kan se en sort ring med hvid inskription – men jeg kan desværre ikke aflæse ringen.

Havørn, Bygholmengen, september 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ringmærket Havørn, Bygholmengen, september 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Havørne, Bygholmengen, september 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Havørne, Bygholmengen, september 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Når det ikke lige er Havørnene, der spreder skræk og skaber panik og får tusindtallige fugleflokke på vingerne, så er også forsvaret leveringsdygtig: den forløbne uge har der været militærøvelse i området, og de sofistikerede flyvende krigsmaskiner holder sig ikke for gode til at flyve lavt hen over fuglereservatet…

Helikopter, Bygholmengen/Thorup Fjordholme, september 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Helikopter, Bygholmengen/Thorup Fjordholme, september 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

En fugl at blive glad i låget af…

Omkring 1. september for to år siden dukkede en Spætmejse op på matriklen her i Tømmerby – og skabte glæde! Fuglen dengang blev vinteren igennem, og dagligt kunne vi fornøje os med den muntre “fætter” på foderbrættet udenfor vinduet…

Spætmejse, Tømmerby, januar 2017. Foto: ornit.dk.
Spætmejse, Tømmerby, januar 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Først en gang om foråret blev vores (og naboens) “naturskov” åbenbart for lille for fuglen, og den forsvandt… og blev savnet…

Nu er det samme sket igen! Igen lige omkring 1. september, en morgen hvor jeg trådte ud af døren, genlød det med Spætmejsens glade stemme – og lige nu hvor jeg sidder inde på kontoret, hører jeg den igen.

Ja jeg er jo ikke dyrepsykolog, og kan ikke vide om Spætmejsen i virkeligheden er gladere end så mange andre fugle – højst sandsynligt ikke – men der er et eller andet ved dens energiske væsen, stemme og hele adfærd, som man bare bliver i godt humør af! Jeg smiler indvendig, hver gang jeg støder på den, og håber nu på, at den igen vil gøre os selskab de kommende mange måneder… 🙂

Grønt i grønt (Grøn Mosaikguldsmed i krebseklo)

Grøn Mosaikguldsmed, Tømmerby Ringkanal, august 2018. Foto: ornit.dk.
Grøn Mosaikguldsmed, Tømmerby Ringkanal, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Grøn Mosaikguldsmed, Tømmerby Ringkanal, august 2018. Foto: ornit.dk.
Grøn Mosaikguldsmed, Tømmerby Ringkanal, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

På gårsdagens kanotur på Tømmerby Ringkanal så der ved første øjekast ikke ud til at være meget guldsmede-liv. Ved den store krebseklo-sump nord for maskinhuset var de der dog, når man kiggede efter, hunnerne af Grøn Mosaikguldsmed i færd med at lægge æg. Men de blev nemt væk mellem alt det grønne – i “suppen” af andemad (som de nogle gange forsvandt næsten helt ned i) og skjult bag krebseklo-planter.

Dyrene var nemmest at opdage, når jeg fik mig placeret så jeg havde sumpen i modlys – så sås de svirrende vinger tydeligt, når de en gang imellem var på en kort flyvetur mellem planterne.

Det var lidt overraskende, at jeg så sent som 30. august stadig havde mindst 10 æglæggende hunner (plus et omkringflyvende individ). Det er halvanden måned siden jeg midt i juli havde det største tal af Grøn Mosaikguldsmed – ca. 50 dyr på en gennemsejling over to dage af hele ringkanalen – og det er jo ialfald ikke de samme dyr, jeg finder nu. Der må simpelthen være en meget stor bestand på stedet (-og der er jo også rige muligheder for æglægning i de over 2000 m2 krebseklo-sump). Når man ser tætheden af exuvier (tomme nymfehuder) i krebseklo-planterne, kan det kun være en meget lille andel af de voksne dyr, jeg får registreret – så i det mindste må bestanden være på adskillige hundrede dyr (men jeg tænker at det nemt kunne være i tusinder, den skal tælles). Under alle omstændigheder er der tale om en af de største kendte bestande i Danmark – hvilket jo egentlig er ganske imponerende, i betragtning af at bestanden formentlig har haft mindre end 20 år til at etablere sig (krebseklo er først “ankommet” til Tømmerby Ringkanal efter år 2000)…

Udover Grøn Mosaik var det stort set kun Brun Mosaikguldsmed og Efterårs-Mosaikguldsmed, jeg så på turen (samt måske en sen Stor Kejserguldsmed, men jeg blev aldrig helt sikker på den)…

Effektiv pollenspredning hos kærfnokurt

Noget af det bedste ved Vejler-reservatet er, at her er plads til at naturen kan udfolde sig STORT. Her er MÆNGDER som få andre steder – mængder af fugle, mængder af guldsmede og andre insekter, mængder af planter. Og noget af det mest imponerende, når det gælder floraen, er de kæmpe-forekomster af planten kærfnokurt, som Vejlerne er kendt for. Det har jeg skrevet om i tidligere indlæg her på bloggen – se [Det gule hav], [Gult] og [Fnok!].

Hovedblomstringstiden hos kærfnokurt er månedsskiftet maj-juni, men der er en anden blomstring, som falder senere på sommeren- ialfald nogle år, når betingelserne er opfyldt. Betingelserne handler først og fremmest om blottet, fugtig jord/dynd, hvor der helst skal “mosles” lidt rundt, så frøene kan spire – ofte er det på kreaturafgræssede steder.

I år er der lige nu en kæmpe opblomstring af kærfnokurt i Bygholm Vejle nord for Krapdiget, hvor der jo ikke er kreaturer til stede – men den tørre sommer har givet den nødvendige vandstandssænkning og blotlagt bunden, og så tror jeg at de mange krondyr tramper rundt og fremmer spiringen – ialfald fører mange krondyrspor gennem området.

Jeg har nogenlunde opmålt området som er dækket af det gule blomsterhav på Google Earth, og får det til ca. 8000 m2. Bare for at få en idé om størrelsesordenen af bestanden prøvede jeg at anslå tætheden af planter, som jeg vil mene ligger i størrelsesordenen ca. 15-20 pr. m2 – altså en samlet bestand på den gode side af 100.000 blomstrende individer! Under alle omstændigheder et imponerende skue…

Kærfnokurt, Bygholm Vejle, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kærfnokurt, Bygholm Vejle, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Over tæppet af gult sværmede mange insekter, ikke bare bestøvere men også hvad jeg tror har været døgnfluer (evt. dansemyg), som Landsvalerne nød godt af…

Kærfnokurt og insekter, Bygholm Vejle, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kærfnokurt og insekter, Bygholm Vejle, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kærfnokurt, insekter og Landsvale, Bygholm Vejle, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kærfnokurt, insekter og Landsvale, Bygholm Vejle, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Der hang en tung duft af honning over det hele, og det var da heller ikke nogen overraskelse, at de mange blomster var fyldt med nektarsamlende insekter. Ved nærstudium af billederne kan man se, at kærfnokurten er meget effektiv til at afsætte pollen på de besøgende insekter – både ben, antenner og iøvrigt alle hårede overflader på insekterne var tæt besatte med pollen – i en grad så det nærmest så ud til at genere nogle af dem! Efter blomstringen og bestøvningen er oversået sætter kærfnokurt jo frø i form af “fnok”, som spredes ud i området – og der må være millioner og atter millioner af kærfnokurt-frø, som så kan ligge og vente til næste gang, de rette forhold opstår…

Kærfnokurt og jordhumle sp., Bygholm Vejle, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kærfnokurt og jordhumle sp., Bygholm Vejle, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kærfnokurt og honningbi, Bygholm Vejle, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kærfnokurt og honningbi, Bygholm Vejle, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kærfnokurt og gammaugle, Bygholm Vejle, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kærfnokurt og gammaugle, Bygholm Vejle, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kærfnokurt og sumpsvirreflue, Bygholm Vejle, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kærfnokurt og sumpsvirreflue, Bygholm Vejle, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kærfnokurt og sumpsvirreflue, Bygholm Vejle, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kærfnokurt og sumpsvirreflue, Bygholm Vejle, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kærfnokurt og droneflue, Bygholm Vejle, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kærfnokurt og droneflue, Bygholm Vejle, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kærfnokurt og droneflue, Bygholm Vejle, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kærfnokurt og droneflue, Bygholm Vejle, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Bemærk på det sidste billede, hvor tæt besat dronefluen er med pollen på de små hår på benene – hvilket det så ud som om den var irriteret over og prøvede at slippe af med…

41 Sølvhejrer i én flok!

De store hvide fugle, Sølvhejre og Skestork, har fyldt meget i Vejlernes landskaber – og på denne blog – her i sommeren og sensommeren 2018 – se f.eks.: [Skestorkene bygger op][Fra eksotisk og sjældent…], [At træde vande i luften].

Og de vedbliver med at fylde! Forleden havde Henrik Haaning rekord af begge arter i Vejlerne med 365 Skestorke og 59 Sølvhejrer – de fleste Skestorke i de Vestlige Vejler og alle Sølvhejrerne i de Østlige. Det har været en nærmest eksplosionsagtig udvikling hos begge arter – især Sølvhejre – de senere år, og de ni ynglepar i år må have produceret masser af unger, når vi kan nå så høje tal.

For mig personligt var det næsten uvirkeligt og surrealistisk igår at kunne tælle hele 41 Sølvhejrer i én flok i Han Vejle.  De fløj op og landede samlet i sydøsthjørnet af søen.

Sølvhejrer, Han Vejle, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sølvhejrer, Han Vejle, august 2018. Bemærk “skidestriben” fra den nederste fugl! Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sølvhejrer, Han Vejle, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sølvhejrer, Han Vejle, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sølvhejrer, Han Vejle, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sølvhejrer, Han Vejle, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

De kunne ikke alle være på ét billede! 41 er minimumstal – måske var der 43.

Jeg husker i min ungdom hvordan det var et stort ønske at se bare én Sølvhejre, og mens jeg arbejdede på Tipperne blev en sådan meldt fra Gødelen på Værnengene. Hvilken frustration at det ikke lykkedes at se den!

Jeg havde dengang – hvor der var snak om, at Sølvhejre-bestanden i Europa var i tilbagegang og alvorlig krise – aldrig turdet drømme om i Danmark at komme til at opleve syn som disse!

At træde vande i luften

Østerild Fjord/Arupdæmningen/Hovsør Røn idag.

Havørn, Grågås og Skestork, Østerild Fjord, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Havørn, Grågås og Skestork, Østerild Fjord, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Havørn, Grågås og Skestork, Hovsør Røn, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Havørn, Grågås, Vibe og Skestork, Hovsør Røn, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Når en af de mange Havørne giver sig til at “motionere” fuglene, og de flyver forskræmte mellem Østerild Fjord og Hovsør Røn, kan det ske, at unikke fotomuligheder opstår…

-

-

-

Skestorke over Arupdæmningen, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Skestorke over Arupdæmningen, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Her er en ung Skestork, der har lidt svært ved at synkronisere vingeslagene med de andre i flokken og “træder vande” i luften. Sjovt ser det ud! 🙂