SU-beskrivelse af Amerikansk Krikand

Til sjældenhedsudvalget:

Beskrivelse af Amerikansk Krikand (Anas crecca carolinensis), Lund Fjord 2.-5.5.1988.

Den 2.5.1988 var jeg på ynglefugletælling (efter Viber især) ved Lund Fjord, da jeg blev afbrudt i mit forehavende dels af regnvejr, dels af fundet af en Amerikansk Krikand.
Jeg var nået til engene i det nordvestlige hjørne af fjorden, her var ikke mange Viber eller andre ynglende vadefugle at finde, til gengæld tjekkede jeg lige et lille “smørhul” af en sump, hvor der næsten altid plejer at være et eller andet værd at kigge på. Denne dag lå her bl.a. et par Atlingænder plus en ekstra hun, et par Skeænder samt en flok på ca. 40 Krikænder. En af Krikande-hannerne adskilte sig udseende-mæssigt lidt fra de andre, og jeg genkendte den straks som Amerikansk Krikand. Det var en lille and på størrelse med de Europæiske Krikænder, som den opholdt sig i selskab med, og med stort set de samme dragtkarakterer og proportioner som de øvrige hanner i flokken: spinkelt næb, rødbrunt hovede med en grøn maske, lyst rødligt, spættet bryst, gråblå kropssider og ryg, en hvidgul “trekant” bagtil (undergumpen), og et synligt grønt vingespejl. Den umiddelbare forskel på den Amerikanske og de Europæiske Krikande-hanner når de lå på vandet var, at i stedet for en vandret hvid stribe på langs ad ryggen eller nærmest som skillelinie mellem ryggen (vingerne) og kropssiderne havde denne en kort lodret hvid stribe foran på kroppen, tæt på skillelinien mellem det rødlige bryst og de blågrå kropssider. Denne hvide stribe tilspidsede nedad. Desuden bemærkedes, at den Amerikanske havde en mindre tydelig (tyndere) hvid stribe som indkrandser den grønne maske i hovedet, og den stribe, som hos de Europæiske fugle forbinder masken og næbbet, var hos den Amerikanske stort set fraværende. Endvidere sås det, når flokken var på vingerne, at den Amerikanske havde et noget smallere hvidt vingebånd end de andre. Fuglene tog ved flere lejligheder nogle små flyverunder, under disse og i det hele taget opførte den “fremmede” sig præcist som de “hjemmehørende”.
Fuglene sås på max. 200 meters afstand i et 20x-forstørrende Kowa-teleskop. Da jeg havde fået set tilstrækkeligt og taget notater til beskrivelsen, kørte jeg straks til Vejlernes Feltstation, og hentede Claus Hornemann, Leo Kortegård og Lars Bo Jacobsen, og på vejen tilbage til hittet samlede vi Bjarne Bertel op i Tømmerby. Alle fik den Amerikanske Krikand at se fint, og den blev set det samme sted i selskab med europæiske artsfæller til og med den 5.5.
Undertegnede har i Amerika set tusindvis af denne race af Krikand, men erfaring spiller vel ikke den store rolle når det er så indlysende afvigende og letbeskrevet en fugl man har med at gøre.
Det kan bemærkes, som krydderi til observationen, at den øgede aktivitet på stedet førte til opdagelsen af både årets første Tinksmed og årets første Dværgryle i Vejlerne, og at det var i præcist samme smørhul, at Olvar Læssø senere på måneden fandt en Damklire.
Iøvrigt jo også pudsigt, at observationen faldt bare 4 dage efter opdagelsen af en anden amerikaner-and, en Blåvinget ved Østerild Fjord den 28.4…

Jørgen Peter Kjeldsen
Vejlernes feltstation
Lyngevej 15
7741 Frøstrup

NB! Medobservatører (bedes nævnt) Claus Hornemann, Leo Kortegård, Bjarne Bertel, Lars Bo Jacobsen.

Fra feltstationens dagbog – 26. juni 1988

Kogleaks blev som sædvanligt tjekket, og der var masser af liv og aktivitet, men heller ikke i dag nogen Bræksvaler.

Til aften blev der sat en lammeryg og et kæmpe-fad jordbær hjemme fra haven til livs. Claus kom tilbage fra sin Københavner-weekend.

Og så vil jeg ellers sige farvel og tak, Vejler, for denne gang, jeg damper af sted på torsdag og denne er min sidste dagsrapport.
Det har jo været et overdådigt, fantastisk, mangfoldigt forår med en mængde af store naturoplevelser, som jeg sent vil glemme.
Jeg vender jo nok tilbage en anden gang, de 3 måneder her var jo kun en mundsmag! (…-men selvfølgelig noget af en mundfuld, som det tager tid at fordøje).

Fra feltstationens dagbog – 25. juni 1988

Frimer var ude og tegne, Albert ude og samle prøver, og jeg brugte nogle formiddagstimer på et raid rundt om de Vestlige Vejler for at kigge efter hvide hejrer, Stylteløber eller andet hit – jeg fandt dog ikke noget af det, kiggede så i stedet på en lille væver Dværgterne ved Østerild, og fandt en del andekuld som blev noteret ned til skemaerne.
Kogleaks blev også tjekket, heller ingen hits her, men kig på de efterhånden temmeligt fældende Sortterner, der hele tiden flyver til Lund og Han og kommer tilbage med småfisk til rederne. Rørhøgene har også virkeligt travlt med at skaffe mad for tiden – der ryger en del Blishøne- og Hættemåge-unger på den konto – og forhåbentlig ikke for mange Sortterne-unger!!?!
En Rørdrum fløj et langt stykke fra nede midt i BNR og op til Han, hvor den landede i det nordøstlige hjørne. Det er efterhånden sjældent ikke at se Rørdrum, når man er ude i nærheden af en eller anden rørskov…

Klokken 15 var der så Europamesterskab i fodbold – det blev set hos mine venner Bjarne og Gunvor i Kæret ved Lild, og bagefter tilbragte hele holdet aftenen der, med grillmad og senere pibende Skovhornugle-unger og spillende Natravn lige udenfor. Kampen vandt vore favouritter, Holland, så det blev fejret med adskillige flasker, og det blev halvsent inden vi fandt hjem. Fik også lige lidt Skagen-festival med på fjerneren, men uden at få noget glimt af Vejlernes nye observatør Martin, som befinder sig der nu.
Natten var stille og lun (endnu en af disse fantastiske nætter) – der var tryk på i rørskoven, og nedenfor stationen på Lyngevej sad der igen en Savisummer og sang.
Hvilken fantastisk sommer!