Fasanføde

Da jeg en gang i sin tid startede med at holde høns, ville en rådgiver udi hønsehold bilde mig ind, at høns var vegetarer, og at jeg derfor ikke skulle ulejlige mig med at give dem animalsk føde. Ved at iagttage hønsenes ligegyldige attitude overfor salat og store interesse, når man smed en regnorm ind til dem, blev jeg imidlertid overbevist om, at høns ikke er vegetarer.

Nu har jeg fundet ud af, at det samme gælder fasaner. Hvis nogen prøver at bilde jer ind, at fasaner er vegetarer – tro ikke på det!

Hugorm, Skårup Odde, oktober 2006. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen.
Hugorm, Skårup Odde, oktober 2006. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen.

Igen baserer jeg mig på egne iagttagelser, empirisk viden. Idag, da jeg kom kørende ud ad vejen på Skårup Odde i mine egne tanker, brasede pludselig en fasankok fra et tæt buskads ud på vejen foran bilen – vel 25 meter fra mig. Jeg standsede straks. Fasanen havde noget i næbbet, noget som den straks gav sig til at hakke i/på. Og jeg syntes at det bevægede sig, ja ligefrem snoede sig. Da jeg fik kikkerten for øjnene så jeg, at det var en hugorm, den var i færd med at bearbejde. “Desværre” fik mine bevægelser fasanen til at løbe væk – jeg ville ellers gerne have haft et billede af seancen. Men for hugormen var det nærmere heldigvis, for da jeg efter forgæves at have ventet på at fasanen skulle komme tilbage (så jeg kunne få mit billede!) checkede hugormen, så jeg at den stadig var aldeles levende. Men hvis ikke jeg havde været der til at forstyrre, er jeg sikker på at fasanen havde spist hugorm til frokost i dag!…

Hændelsen fik mig til at tænke på noget som skete i min tid i Nicaragua, hvor vi havde besøg af en rigtig giftig slange i vores hønsegård. Den kom hver dag og tog en kylling, men da det havde stået på i en uge, blev det os for meget, og en af vore ansatte fik til opgave at dræbe slangen. Da han havde gjort det, og den døde slange (på en lille meter i længden) blev efterladt på jorden, skete der efterfølgende det, at hønsene gik i gang med at plukke slangen fra hinanden og æde den!

Hønsefugle, ligesom kinesere, spiser altså slanger, vil jeg tillade mig at konkludere…

Grænseoverskridende Galápagos

Pragtfregatfugl, Galápagos, juli 2006. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen.
Pragtfregatfugl, Galápagos, juli 2006. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen.
Waved Albatross, Isla Española, Galápagos, juli 2006. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen.
Waved Albatross, Isla Española, Galápagos, juli 2006. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen.

I sidste uge tilbragte jeg 4 dage på de berømte øer i Stillehavet, 1000 km fra Sydamerikas fastland. Det var en helt overvældende oplevelse! Det overvældende består ikke så meget af antallet af arter. Øgruppen har selvfølgelig ø-fauna, dvs. at diversiteten ikke er så høj som på et tilsvarende landareal på fastlandet. Det illustreres da også af, at Galápagos kun huser ca. 60 fuglearter, mod fastlands-Ecuadors imponerende 1600.
Men overvældende var mængden af fugle, og især at få lov til at opleve fugle (og dyr) som er helt og aldeles fri for frygt for mennesket.
Man går rundt imellem jordrugende Blåfodede– og Maskesuler, og Rødfodede Suler og to arter Fregatfugle, som yngler i lave buske. Mange gange har en sule valgt at bygge sin rede midt på stien, og man må pænt gå udenom – for fuglen flytter sig ikke!
Den mest grænseoverskridende oplevelse var nok, da jeg sad på en strand mellem søløver, havleguaner og badende turister. Et par Svalehalemåger landede et par meter fra mig, og indledte et parringsritual, hvor hannen først præsenterede hunnen for små pinde (-som i virkeligheden var afbrækkede søpindsvinepigge). I løbet af dette indledende ritual havde de bevæget sig hen, så de stod 20 cm fra mine tæer. Derefter fulgte flere indledende øvelser, hvor fuglene snakkede sammen og lavede nakkebøjninger. Nu hoppede hannen op på ryggen af hunnen, og så fulgte flere parringer, langvarige. Det var “sex on the beach” oplevet som tilskuer fra første parket – og det var som om at fuglene selv valgte at jeg skulle have den unikke oplevelse. Det hele blev selvfølgelig foreviget med en lang serie billeder. (Det tog lige et par dages tilvænning at lære at lade være med at montere den store zoom på kameraet – min 55-200 mm viste sig at være en god allround linse til de fleste situationer – og så er de fleste billeder endda taget i den lave ende af zoom-intervallet)… Efter overstået parring blev hunnen stående tilbage og pudsede sig intensivt. Svalehalemågen er absolut en af de smukkeste måger, jeg har set, med den røde øjenring, så jeg var helt høj ovenpå sådan en oplevelse. Arten er iøvrigt også speciel mellem måger ved at den er nataktiv. Fuglene er altså til stede i kolonierne dagen igennem, og jeg så megen kurtiseringsadfærd og flere parringer – men også enkelte store pull. og de smukke ungfugle med skællet ryg og forstærket effekt af det store øje, som er omkranset af en sort plet.
Andre fine fugle var mine første tropikfugle – Rødnæbbet Tropikfugl – som især er smukke, når de flyver over observatøren, og vingerne gennemskinnes. Og så de egentlige havfugle – endemiske arter eller former af én petrel, én skråpe og 3 arter stormsvaler. Især den lille Elliot’s Storm-Petrel gjorde indtryk. Der samledes ofte små flokke af denne art omkring båden, når vi lå opankret, og de fouragerede med “sommerfugleflugt” på svirrende vinger og hængende ben – og ofte “gående på vandet” – meget fascinerende. Vi så dem mellem alle øerne – og det fantastiske er, at der endnu ikke er fundet nogen rede af arten på Galápagos! Jeg fulgte dem flere gange til det blev helt mørkt, men det lykkedes mig ikke at se, hvor de fløj hen, når de forlod fourageringområderne. Imponerende var det også at gå rundt i en koloni af Wedge-rumped Storm-Petrel, hvor 25.000 fugle svirrede om ørerne på én – i øvrigt synes jeg, at deres flugt minder ikke så lidt om Nighthawks’ flyvemåde.
Den lille Galápagos-pingvin fik vi også set rigtig fint, stående på lavakyster mellem havleguaner og søløver. Den flugtløse Galápagos-skarv derimod så vi ikke, da den kun findes på de vestligste af øerne, og det var for lang en sejltur på så kort en tur.
Heller ikke den smukke Waved Albatross har jeg set endnu, men dén får jeg i næste uge, hvor jeg skal i land på den ø, hvor 99,9% af verdensbestanden på 18.000 par yngler. Jeg håber også at der bliver lejlighed til flere besøg i højlandet på øerne, hvor der skulle være chancer for lidt flere af de såkaldte Darwin-finker, som har gjort Galápagos berømt. Indtil videre har jeg set 7 af de 13 arter.
Billeder fra min Galápagos-tur kan ses i galleriet her.

Hilsen fra ækvator

Jørgen Peter

TILFØJELSE 2016 – ti år senere og efter mere end tyve ture til Galápagos: ovnnævnte galleri (egentlig under afvikling) indeholder ikke blot fotos fra den første tur i 2006, men flere af de efterfølgende ture – og fra nogle af de nyeste ture ligger der billeder i dette galleri – men på grund af det overvældende antal fotos, det er muligt at tage på Galápagos, har jeg tusinder af uprocesserede gode fotos liggende, som venter på nogle lange mørke vinteraftener, inden de forhåbentlig også en gang kan præsenteres for offentligheden…

Farvelade

Orange-collared Manakin, Costa Rica, marts 2006. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen.
Orange-collared Manakin, Costa Rica, marts 2006. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen.
Chestnut-mandibled Toucan, Costa Rica, marts 2006. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen.
Chestnut-mandibled Toucan, Costa Rica, marts 2006. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen.

I dette grågrumsede vejr kan nogen måske have brug for at drømme sig væk til en tropisk og mere farverig palet? I så fald vil jeg gerne gøre lidt reklame for et andet projekt, jeg er involveret i, nemlig hjemmesiden www.prinzapolka.dk, hvor jeg lige har uploadet en stor stak billeder fra min nyligt overståede tur til “de varme lande” i Mellemamerika. Der er denne gang en hel del fuglebilleder imellem, da jeg i forhold til mine tidligere ophold derovre nu er blevet udstyret med lidt bedre fuglefotogrej. Hjemmesiden indeholder nu ialt 240 fuglebilleder af 125 mellemamerikanske arter. Se fuglebillederne her.

Hvis man er mere til andre dyr med stærke farver, er der f.eks. også 320 sommerfuglebilleder af ca. 200 arter. Find dem her.