Musvågeungen i rødellen

Musvågeunge i rede, Tømmerby, juni 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Musvågeunge i rede, Tømmerby, juni 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Så er “min” Musvågeunge snart stor nok til at den forlader reden.

Det er nu tredje eller fjerde år i træk, at et lokalt Musvåge-par har rede i et gammelt hegn af rødel, plantet for en 25-30 år siden, som nu er vokset sammen med en selvsået lund af birketræer. Som nævnt i aktuelt-artiklen “Musvågers fornemmelse for mennesker” af Peter & Peter (Sunde & Odderskær) i det nye nummer af DOFT, er Musvåger stadig sky – selv om de i princippet har været beskyttet i en lang årrække. Det er også min oplevelse. Således forlader de gamle fugle altid reden, skrigende, længe inden jeg kommer i nærheden af den. Reden ligger godt 100 meter fra vort hus og lidt tættere på naboens hus, men fordi det er et “stille” hjørne af grunden næsten uden færdsel, hvor naturen stort set får lov til at passe sig selv, har fuglenes krav til redelokalitet alligevel kunnet honoreres.

Det er jeg selvfølgelig glad for – og lidt stolt over – det er dejligt at have en stor rovfugl så tæt på, det giver mange fine oplevelser (på trods af deres skyhed).

Og nu venter jeg spændt på, hvornår den ny unge tager mod til sig og forlader den trygge rede…