Fra feltstationens dagbog – 5. marts 1991

Fugtigkold østenvind fra morgenstunden, diset, ubehageligt! Og bedre blev det ikke da det fra ved middagstid begyndte at regne rigtigt – og så silede det ellers resten af dagen, og noget af natten med. Meteorologerne havde lovet 11-14 mm, men det blev dog kun til 7,6. Vi kunne eller godt bruge noget nedbør efter den tørre februar måned! Temperaturer idag mellem 1 og 3 plusgrader.

Feltmæssigt skete der selvfølgelig ingenting sådan en dag. Jeg havde ellers to taxer der skulle fyres af, men valgte at udsætte dem begge til i morgen, hvor de først lovede smukt vejr, men senere ændrede udsigten til noget der lignede vejret idag, ØV!

Så det blev endnu en dag bag skrivebordet – jeg fik ordnet de sidste rettelser til manualen – det bliver noget af en moppedreng!

Og så, sidst på eftermiddagen, kom vor kære engelsk/japanske gåseforsker Mariko tilbage, efter at have tilbragt de sidste 3 dag med at kigge efter Sædgæs fra Filsø til Thy – uden endnu at have fundet de halsmærkede. Hun fandt dog 420 fugle på Rosvang idag, men det regnede så meget, at hun ikke kunne se om der var noget blåt på halsene. Det interessante er, at lørdag morgen forlod de sidste 47 England, med kurs mod Esbjerg, og lørdag eftermiddag ved 3-4-tiden så Niels Odders kone Helle en 40-50 gæs trække ind fra havet ude ved Hanstedreservatet – det passer næsten bare for godt sammen! Jeg er overbevist om, at fuglene må være et eller andet sted i Thy, men i år er det nok ikke ved Vullum de gemmer sig, for alle de gode gåsemarker fra sidste år er blevet pløjet. Det bliver spændende at se, hvad de næste 14 dage vil bringe! Iøvrigt kunne hun melde, at det ikke kun er i Vejlerne der er dumme Kanadagæs – allevegne i Thy fandt hun dem, både ved Ovesø og s’gu også ved Vullum, ialt flere hundrede – det er bare for meget med de fugle!

Og så var det iøvrigt selvfølgelig en rigtig hyggeaften på stationen med vin og whisky på bordet og nostalgisk snak – det var jo en rigtig god tid sidste år, da vi havde Mariko og Tom boende her det meste af en måned. Hun er ved at lære sig dansk, og skal nok få det lært!…

Fra feltstationens dagbog – 4. marts 1991

Tidlig morgen var det klart nok i vejret, og så lovende ud, og Terje drønede fro af sted med meteorologernes løfte om ”sol og glade dage”, men da Terje nåede til Krap, og da jeg nåede op og i gang i det hele taget, tågede det hele til, sigten kom helt nede på under 50 meter, og det så temmelig håbløst ud. Terje returnerede til feltstationen, og undertegnede tog en spadseretur i skoven syd for Tovsig til at fordrive tiden med, i håb om at det skulle blive bedre, hvad det da heldigvis også gjorde, efter en time til halvanden. OG SÅ igang – ud og opdage, hvordan fuglene havde fordelt sig i Vejlerne denne herrens dag. Det gik meget godt med tælleriet, selvom sigten aldrig blev helt god – der var det meste af tiden lidt soldis og endda varmeflimmer i luften. Vi blev godt nok lidt klamme, da tågebanke nr. to lagde sig som en dyne over det hele – på det tidspunkt befandt vi os henholdsvis på Bygholmdæmningen (Øst-Terje) og Arupdæmningen (Vest-JP), og kunne så småt se en spoleret tælling i øjnene – men heldigvis slap vi med skrækken.

Så de fleste af de fugle, der var der, blev registreret! Der er ikke megen is tilbage på vandfladerne, kun er der de fleste steder i rørene endnu is – måske er det derfor, Rørdrummerne endnu ikke er gået igang med blæselydene – vejrmæssigt skulle man eller synes at det var ideelt til dem idag. Vesløs Vejle-drummen blev dog set af Helge også idag, afventende ved 20’eren, og jeg så måske skyggen af én flyve op fra rørområdet udenfor Firkanten, men nåede ikke at få bremset knallerten og få den tjekket efter… Den anden forårsbebuder i rørskoven, som vi også har gået og ventet på, den Gråstrubede Lappedykker, dukkede endelig op idag, med et par i Halds Hul og én hørt med sin hyggeligt grimme griselyd fra Halvkanalen. Også de Toppede var så småt rykket ind, der var 4 styks i Arup og én i Østerild, et par ved Melsig lå allerede så småt og rystede på hovedet mod hinanden – dét der også kaldes parringsdans. Og når vi nu er i gang med nyhederne, så var der masser af Rørspurvesang i rørene idag – det er første gang dét er hørt i år. Derudover ingen nye foreteelser eller årsarter, men de Hvide Vipstjerter må snart være på trapperne!

Jeg synes ikke der var så mange ænder som jeg havde forventet, især ikke svømmeænder, men der er nok åbnet så meget op rundtomkring, at de kan ligge og gemme sig i rørene. Tallene er 2636 Gråænder, 1887 Pibeænder, 196 Spidsænder og 393 Krik. Over halvdelen af Gråænderne lå på Bygholmengen, over halvdelen af Pibeænderne på Limfjorden og knap halvdelen af Spidsænderne i Østerild Fjord. Resten jævnt spredt – Arup Vejle var skuffende for svømmeænder idag. Til gengæld var denne lokalitet supergod for Store Skalleslugere, 510 fugle lå og fyldte det meste af den spejlblanke vandflade ud for Sydøsthjørnet op, og det var flot! Også i Lund var der mange, 430, og tilsammen 1363 Storslugere hører absolut til i den pæne ende! Jeg tror faktisk det nærmer sig en top-forekomst i feltstationens historie, men orker ikke lige tjekke det! Af de Små Slugere fandt vi igen, for gud ved hvilken gang, 14 fugle. Det er åbenbart det antal der er her og overvintrer, men i så fald fordeler de sig højst forskelligt fra gang til gang. Idag var der bl.a. 3 ud for Lønnerupdæmningen og 3 i Læsvig – lidt usædvanlige steder at træffe dem. På sidste total fandt de en masse Bjergænder – idag kun 2 kedelige hunner, i Lønnerup.

De nordiske gæs var til stede i ret moderate antal; 199 Sædgæs og 774 Kortnæbbede, hvoraf endda muligvis 80 ved Glombak var gengangere fra vest. Imellem 125 Tovsig-Sædgæs gik stadig en halsmærket sammen med hybriden ”Blackie” – det er jo nok [H34], men jeg forsøgte ikke at aflæse den. De Kortnæbbede i Arup havde selskab af en Blisgås og i nordøstenden af Tømmerby gik sammen med Grågæs en dum Bramgås – måske den samme artsforvirrede, der også er set her de senere år. Endnu dummere er Kanadagæssene, som vi åbenbart skal trækkes mere og mere med -i dag ikke færre end 68, fordelt med 15 Selbjerg, 22 Lund, 7 Fjord Vest og 24 i Læsvig. Man skulle tro de kommer fra et sted uden jagt – de er utroligt lidt sky af gæs at være!

På vadefuglefronten bemærkes det, at der nu er Viber overalt, og flere hanner begynder så småt at markere territorium med ”display-flugt”. Også enkelte Strandskader er inde og stå på engene, bl.a. ved Mommer og Vesløs Vejle. Ialt sås 30 – flest naturligvis på fjorden, ligesom Stor Præstekrave, som der var 18 af. 13 Almindelige Ryler og 33 Hjejler blandede sig i Vibe-flokkene, og mindede om det forårs-vadefugle-boom, som er på vej.

Der er ikke det store at melde om fra spurvefugleafdelingen, blot vil jeg have lov at nævne en utroligt hyggelig og meget højrøstet pludrende flok Grønsiskener, som jeg havde den store fornøjelse at kunne nyde på få meters afstand på min skov-spadseretur. De larmede så meget, at jeg kunne gå efter lyden fra ½ km’s afstand. De sad i noget ellekrat, hvor de havde travlt med at plyndre kogler og rakler – og det var de meget optaget af, søde og livlige. Det meste af tiden hænger de med hovedet nedad, når de fouragerer, og der var virkeligt lejlighed til at studere dem som man sjældent får lejlighed til det. Og så var det faktisk denne vinters største flok! En anden lille sisken, Gråsiskenen, fløj der et par over af ved Høbjerget, og det lød så hjemligt og sommerligt, at jeg er sikker på det er vores egne cabaret’er der er kommet tilbage. Men det er måske lidt for tidligt?!

Og så var det iøvrigt idag, at Grågåse-kortlægningen startede – dvs. jeg havde glemt kortene, men Terje fik ialfald nogle fine kortlægninger i de Østlige Vejler. Det ser ud til han har ret godt styr over det! Ved samme lejlighed, når han nu alligevel havde kort med, blev lige årets første Agerhøne-par plottet på kort, og et antal odder-ekskrement-fund, bl.a. et sted ved Ør. Landkanal og ved Østsøen på Bygholmdæmningen. Terje siger at det ser ud som om, den har en sti op på selve vejdæmningen (-og måske ud til fjorden) – det er en farlig trafik!

Apropos at yngletællingerne af Grågæssene er gået igang, så har vi fra Ivan Nielsen i Økologisk Kontor i Styrelsen fået besked om, at der er givet dispensation til fortsat rørskær indtil den 9.3, og de høstede da også godt nok i BNR idag – det er altså groteskt! Mange af fuglene ligger jo og roder rundt inde i rørene på udkig efter redesteder – de er nok ikke ligefrem begyndt at bygge rederne endnu, endsige lægge æg, men de er ialfald godt i gang med forberedelserne. Og de syngende Rørspurve har vel også allerede etableret territorium?

Og hvis dette milde vejr fortsætter kommer der nok snart til virkeligt at ske ting og sager!

Slutbemærkning: vi synes allerede, at totalerne er for lange til to mand og savner at være tre!

Fra feltstationens dagbog – 3. marts 1991

Vejr: Sludder hele formiddagen, både i form af regnslud, sneslud, sludsne og sludregn – noget af det mest kedelige vejr, man kan forestille sig; vådt, gråt og trist. Nedbøren beløb sig til 2,2 mm, da den blev målt mandag morgen. Iøvrigt overskyet hele dagen, stadig østenvind og meget ringe sigt (det holdt tørvejr om eftermiddagen, men sigten var stadig som under formiddagssludderet – ned til under 1 km, at betegne som noget i retning af tågedis). Temperaturerne var mellem frysepunktet og 3 varmegrader.

Emner: ingenting.

Nej, der er virkeligt ikke meget at skrive hjem om, hvilket vel ikke er så mærkeligt i betragtning af ovenstående vejrmelding… Ingen fugleobs., alle mennesker holdt sig indendøre, og fik vist oven i købet ikke udrettet noget særligt. Det er jo også søndag, og søndagsstemning til og med.

Frimer og Inge Marie tog af sted idag, undertegnede kom tilbage hen på eftermiddagen fra familieføds’dag og sad så og legede med denne her computer til ud på aftenen…

Fra feltstationens dagbog – 1. marts 1991

Så var det idag, at Henrik tog sin afsked, efter sit syv måneders beskæftigelsestilbud. Han kom fra Ålborg om formiddagen med en stak gravøl og en flyttebil, og uden de store sentimentale følelsesudbrud kunne vi sige pænt farvel, stille og roligt…

I stedet bliver det så fra nu af undertegnede, der sammen med Terje står for stationens feltarbejde – og det glæder jeg mig da til at komme i gang med igen, efter en hel vinter med skrivebordsarbejde. Jeg er stort set blevet færdig med ’YNGL-89’ og ’MANUAL’ (EDB-arbejdstitlerne), der mangler blot nogle få ting fra styrelsen, og også ’YNGL-90’ er jeg kommet godt i gang med. Udkastet til manualen kom iøvrigt retur fra styrelsen i dag, og når Pelles røde streger er blevet rettet, mangler kun nogle kort, så er dén på plads.

I disse dage arbejder jeg med en opsummering af ringmærkningstallene fra alle årene tilbage til 1986 (til brug i Bjarnes 90’er-årsrapport), og selve talarbejdet blev færdigt idag – vi har ialt fanget 10.937 fugle!

Februars dagsrapporter blev også færdigredigerede og printet ud til Pelle.

Det uvenlige vejr indbød nemlig ikke til at starte min ”feltaktive periode” i felten, så det blev igen kontorstole og PC’er og ikke kikkerter og knallerter der blev slidt på!

Terje kikkede på sine NOK-arter, og havde en snak med teknisk forvaltning i Viborg Amt angående at få etableret en odder-passage ved 19’eren, eller i mere alment forståeligt sprog: hvor Tømmerby Ringkanal løber under hovedvej A11. De virkede interesserede på amtet, og var parate til at sende nogle af deres teknikere med ud og kigge på forholdene.

Fugleobs. var der meget få af, kun lidt ubetydeligt diverse fra stationshaven (vore kæledægger droslerne) og så var Henrik lidt rundt i området – for sidste gang i egenskab af alt-registrerende observatør – han noterede mest rovfugle, bl.a. 2 Fjeldvåger i de Vestlige Vejler.

I fritiden, dvs. om aftenen, syslede jeg med at lære mig selv noget ”BASIC”-programmering på computeren. Det er sjovt! (-og kan måske en dag bruges til noget, hvem ved!?)…

Fra feltstationens dagbog – 21. januar 1991

Ved 8-tiden blev undertegnede samlet op i Tømmerby af morgenivrige Terje og Frimer, vi havde aftalt en tangetælling i dag. Jeg var vikar for Henrik, der havde et vigtigt ærinde i Aalborg. Det er jo i sidste øjeblik (godt og vel!), hvis tællingen skal ligge i “medio”-delen af måneden. Men der har været så meget dårligt vejr, så det blev altså først i dag. Det så nu heller ikke for lyst ud i dag fra morgenstunden, skytæppet lå tungt, men som Michael Jarnvig forudså i vejrudsigten i aftes, klarede det ret hurtigt op. Det blev dog noget mere blæsende end han havde lovet, så det var faktisk en frisk omgang at tælle fugle hele dagen – man kommer let til at fryse, selv om man er godt pakket ind i lange underbukser m.v., når man hele tiden stiger ud og ind af den varme bil! Men vi havde da kaffe med på thermo’en, og selv om der ikke var mange fugle var det nu meget hyggeligt at være af sted – måske især for Frimer og mig, der ikke har været alt for meget ude og tælle fjerkræ her på det sidste. Terje var chauffør, jeg var “notør” – men som nævnt var der ikke så mange fugle, at jeg fik skrivekrampe. Her kommer lige et udpluk af de mere interessante arter og antal:
Af marine ænder kunne det blive til 2 Havlitter, 1 Sortand og 1 Ederfugl. I (lidt) samme kategori kan nævnes 2 Rødstrubede Lommer og 3 Skarver – sad og ventede på forår på Rønland Sandø, hvor de ynglede sidste år – der var ingen alkefugle idag. Dykænder iøvrigt var repræsenterede med 402 Hvinænder, 227 Store og 107 Toppede Skalleslugere – samt 5 lækre af de Små.

Andre andetal: 927 Grå-, 31 Spids– og 265 Pibeænder – det var til at overse. Heller ikke vildt mange Gravænder – 199 på tangerne, 53 på fjorden og så en pæn flok på 390 på Plet Enge, som blandede sig med 160 Lysbugede Knortegæs – da doktor Madsen kom indover i sin lille énmotors på gåsetælling gik det hele selvfølgelig på vingerne i vild forvirring. Derudover var der ca. 150 Lysbugede på Agger, og 160 Knortegæs sp. på fjorden, Nissum Bredning – vistnok også lysmavede, men i stik modlys. Ialt ca. 470 Knortegæs – Aggertallet er dog usikkert, da vi kun så dem flygtigt på vores vej til færgen, og på tilbagevejen havde flytælleren fået dem skræmt væk, og de var ikke til at finde for os. Så var der mindst 163 (nok snarere 175) Kortnæbbede Gæs på Harboøre, de var svære at tælle da de gik i den halvhøje vegetation på engen ud for Cheminova. Og 130 Kortnæbs på Plet afslutter gæssene. Gulnæbbede svaner er ikke værd at snakke om, der var kun 13 Sangsvaner ialt, men 330 Knops. På Plet var der ellers en pæn flok på ca. 45 græssende svaner, men de 40 af dem viste sig at være Knopsvaner, perverst! Pænt med rovfugle: 4 Musvåger, 2 Fjeldvåger, 1 Spurvehøg, 5 Blå Kærhøge, 6 Tårnfalke – og minsanten også en Vandrefalk, som Frimer med sit sjællandske falkeøje opdagede langt ude over Krik Vig, hvor den var på vej over mod Krik, Vestervig og Sydthy. Det er vores første Vandrefalk i de to år, vi har talt på tangerne.

Der var 8 vadefuglearter, mange for januar, men ingen i specielt høje antal (vandstanden var høj på fjorden): Strandskade 69, Vibe 17, Strandhjejle 15, Hjejle 29, Stor Regnspove 3, Lille Kobbersneppe 35, Rødben 214 og Almindelig Ryle 395. En stor del af Rødbenene og Rylerne gik inde i nord-lagunen på Harboøre. Måger var der nok af, som sædvanligt, men dem går jeg let henover. Færgeventetiden i Thyborøn brugte vi på havnen – her var mærkeligt nok ingen lysvingede Laridae at se, og kun enkelte Rider.

Mest markante spurvefugle var ca. 800 Sjaggere og godt 500 Stære i havtorn-krattene, derudover lidt pibere, 65 Snespurve og 1 Laplandsværling på Harboøre. Og så blev der jo kigget efter Bynkefuglene – og de var der s’gu, de Sortstrubede hibernans‘er, både hannen på Harboøre og parret på Agger – præcist de samme steder som hvor de er blevet set lige siden oktober-november. Fantastisk! Man må sige at de er stedfaste, de små kræ! Vi mødte en lokal ornitolog, som kunne fortælle, at der yderligere har været ét par, i sydenden af Harboøre Tange – så det er virkeligt de sortsmuskede bynk’ers vinter, denneher!

Tilbage er der så kun at nævne pattedyrene, spæt-sælerne, som vi denne gang kun fandt 6 af – 5 på de sædvanlige oppumpede sandbanker, og 1 i færgehavnen på Harboøre – den måtte finde sig i at blive foreviget af kunstner Frimer.

Da vi noget efter solnedgang var tilbage på feltstationen, sad kunstner Bertel her – han havde en stak af Erik (fra Skagen)’s rovfugledias fra hele verden med – så vi kom en tur rundt til diverse varme steder, hvilket satte gang i vinterdrømmeriet og rejselængslerne. Bjarne arbejder jo for tiden med farveplancher til Gensbøls rovfuglebog, og han havde de sidste nye færdige med – det er bare flot, virkeligt illustrationsarbejde i verdensklasse!!!

SU-beskrivelse af Damklire

Til sjældenhedsudvalget!

Beskrivelse af Damklire Tringa stagnatilis, Arup Vejle og Læsvig, 29.4.1990-20.6.1990.

Det begynder at ligne en trivialitet. Men eftersom små lækkert-proportionerede, raffinerede Tringa-sager er så lækre som de er, er det jo samtidigt dejligt nok at være vidne til: for 5. år i træk (lige bortset fra -87) havde vi i år en spillende Damklire-han til at oplive vore “Aruptaxeringer”, som der bliver foretaget én af i hver femdagesperiode.
Det startede i år allerede i april – den 29.4, hvor undertegnede netop var på en sådan Aruptax – på det sædvanlige sted lød pludseligt den umiddelbart genkendte spillestemme [dy-di-u, dy-di-u, dy-di-u], og jeg var ikke et øjeblik i tvivl -hurra, “vores” Damklire er her igen! Og som sædvanligt viste det sig, da jeg fik øje på fuglen, at den var i selskab med en Rødben (formentlig af det feminine køn), som den som sædvanligt ihærdigt forsøgte at gøre indtryk på. Fuglen gjorde et meget livligt indtryk, var konstant i bevægelse; fouragerende, spillende, i ophidset alarm – alarmkaldet var et hurtigt, accelererende [kip-kip-kip-kip-kip-kip-ip-ip-p-p-p], “trilleagtigt” til slut. Spillestemmen blev afleveret når den i en meget karakteristisk “bueflugt” op og ned nåede “toppene” – som regel 3 gange [dy-di-u] hver gang, mens den hang med nedadbøjede vinger. Dette foregik under store “spillerunder”, hvor den kom rundt over adskillige tdr. land af engene i den vestlige del af Arup Vejle samt over Læsvig. D.v.s. at fuglen med mellemrum passerede Arupdiget, som jeg befandt mig på – og når den gik ned var det som regel i nærheden af en lille sø i Læsvig, som ligger tæt på diget. Det var hér, på omkring 50 meters afstand, samt når den passerede over hovedet på mig, at jeg havde bedst mulighed for at kigge på fuglens fjerdragt og udseende iøvrigt. Damkliren var/er en lille spinkel vadefugl, mindre, slankere og finere end Rødben, og med typiske klireproportioner. Helhedsindtrykket var en noget lysere, grålig fugl end Rødbenene, men på den afstand i håndkikkert kunne nærmere studier af dragtkarakterer ikke lade sig gøre. Det afgørende kendetegn, “Hvidklire”-kilen op ad ryggen, lod sig dog tydeligt se, når fuglen fløj omkring. Næbbet var spinkelt og lige, af ca. Rødbene-næb-længde, men ikke nær så kraftigt, benene meget lange for en fugl af den størrelse, stikkende et pænt stykke bagved halen, når den fløj.
Jeg tog afsked med Damkliren i forgårs, den 20.6 (-regner ikke med at se den igen når jeg kommer hjem fra ferie i august!), igen på en Aruptax, hvor fuglen stadig holdt til i det samme område sammen med en Rødben. Ligesom sidste år optrådte “parret” varslende – altså med en adfærd som på en ynglefugletælling ville blive tolket som om der var unger i farvandet! Nu spillede den ikke længere, dens vokale ytringer var stadig ved alarm [“kip-kip”-osv.]-trillen, mens den nu også kom med en “udskældningsstemme”, som lød ca. som [kew, kew] eller [tjew, tjew], afleveret én ad gangen, i samme rytme som de varslende Rødben, mens den kredsede nervøst over området. Hvornår kommer de første iagttagelser af “Damben”-hybriderne?!!?
Det var en lidt vemodig afsked – men jeg regner da med at se den kære Dampklire igen til næste år!
Imellem disse to datoer er fuglen jo set en masse gange, på taxeringer og ynglefugletællinger, både af undertegnede og af de andre observatører på feltstationen – Lars H. Pommerencke, Rolf Christensen og Terje Seidenfaden – og der har været bragt teleskop med derud til Damkliresøen, og den har været set fint og nydt til mindste detalje, men der er ikke taget feltnotes andre gange end ved første og sidste obs.
MEN hukommelsen fortæller, at den var meget fint-plettet på hoved og bryst, havde lyst-bræmmede vingedækfjer, gulgrønne ben – og iøvrigt på enhver anden måde så ud som den gjorde i 1986, -88 og -89 – for det er jo helt givet den samme fugl. Men hvor den var henne i 1987 er jo lidt af en gåde?!??

Muligheden er selvfølgelig til stede for, at fuglen bliver set endnu et par gange i år, men fordi jeg som nævnt er på vej på ferie har jeg valgt at skrive SU-rapporten nu. Hvis der bliver flere iagttagelser, skal vi selvfølgelig lade jer det vide.

Med venlig hilsen

Jørgen Peter Kjeldsen
Vejlernes Økologiske Feltstation
Lyngevej 15
7741 FRØSTRUP

Fra feltstationens dagbog – 30. april 1990

Vejret udspillede sig således: Den samme vestenvinds-vejrtype som de sidste par dage, med sol og varme. Som i går var vinden først på dagen rimeligt svagelig, men om eftermiddagen blæste den særdeles frisk, og nærmede sig kulingstyrke. Men den var varm, døgnets extremtemperaturer lå fra +5 grader om natten og op til +20 grader C. Nedbørsmåleren var tør som i en ørken – og der er ialt kun faldet 30,2 mm regn i denne april måned…

Dagens tekst handler om ynglefuglekortlægning i adskillige kvadratkilometer af Vejlernes randområder – med deraf følgende diverse-fugleobs. – bl.a. Glente!

Fra den årle morgenstund begav hele bemandingen, inkl. Torben, sig af sted på ynglefugletælling – 5 mand i gang! Rolf, der havde hitfever, måtte dog først en tur til åstedet for Damklirens spilletilbøjeligheder, inden han kunne samle sig om det seriøse arbejde! -Herefter var han mand for den ”farlige” strækning langs Selbjerg Nord, fra Kogleaks til feltstationen, forbi flere mindre positivt indstillede lodsejeres marker, men selv om det var blevet lidt op ad formiddagen var han så heldig ikke at løbe ind i mennesker… Ellers var vi fordelt med Lars på engvandring Lund Fjord rundt, Terje tog strækningen langs Glombaks og Selbjerg Syds vestside (fra møllen og hjem), Torben fik ”tour de Ør. Landkanal” og undertegnede fjernkortlagde (fra billad) omkring Lønnerup og i Revlsbuske. Så det blev en pæn del af de samlede randområder, vi fik ekspederet på én dag!! Det krævede en del taktisk planlægning at få de forskellige folk, knallerter og bilen fordelt på en fornuftig måde, men med dén hjernekapacitet, vi har til rådighed her på stationen, kan det vel ikke undre, at det hele gik op i en højere enhed!!!

Det vil føre for vidt at komme ind på alle yngletallene, det var jo nogle af de mere tyndt ”befolkede” (eller rettere: befuglede) områder vi fik dækket – enkelte bemærkelsesværdige forekomster lod sig dog finde, nævnes bør ialfald 13 Atlingænder øst for Landkanalen (6 par + 1 han), og sammesteds blev Gråstrubet Lappedykker-parret genfundet i den lille sø mellem ledningerne i nordenden.

Men så vil jeg lige komme med en metodisk bemærkning til fjernkortlægningen, jeg selv stod for – Revlsbuske er jo et herligt, overskueligt, fladt område at kortlægge i, men Viberne hér har det svært pga. den markbearbejdning, som hele tiden foregår. Ud af 30 Vibe-territorier i Revlsbuske blev de 13 bekræftede som rugende, og heraf gik jeg ud og checkede de 4 reder – de indeholdt 3 x 3 æg, og 4 æg i den sidste. Okay, det er et lille materiale, men 3-ægs-kuldene antyder kraftigt, at der er tale om omlæg. (Og i parentes skal bemærkes, at dén mark, alle de 3 reder med 3 æg, foruden 3 andre rugende fugle blev fundet på, 3 dage senere blev tromlet – om igen, kære Viber! Dén slags oplevelser er lidt bitre…). Det spørgsmål der altid har fascineret mig, er hvorfor disse pløjemarksViber i det hele taget vælger denne biotop, når der nu er så mange (stadigvæk) lækre enge rundtomkring Vejlerne. Ofte er der er meget større bestandstæthed på pløjemarkerne end på de fugtige enge…

Af ”udenoms-, ikke-yngle-relevante” obs. fra dagen kan (og bør!) nævnes en Rød Glente, som i Terjes påsyn fløj op fra ruinen ved Glombak – Terje har allerede set en Sort i år, men den Røde er en endnu mere sjælden gæst her i Vejlerne. Han er heldy, ham Terre!

Og under Rolfs morgen-hit-tur på diget mellem Arup og Læsvig var han (da Dam(p)kliren i første omgang var fraværende) nået helt ned til Røde Bro, hvor der vankede en belønning i form af en Skægmejse (nyt sted for arten). På tilbageturen fik han så også sin Damklire i fuldt display med yoyo-flugt og ”dy-di-u”-stemme – af Rolf dechifreret som ”hy-dee-o” (!!).

Så alle var glade – undtagen årets første trafikdræbte pindsvin, som lå på Tømmerbyvej – det var årets første sete pindgris i det hele taget.

Fra Lars sku’ jeg hilse og sige, at han slet ikke er ked af at han er blevet militærnægter – turen omkring Lund har givet ham rigeligt af pigtrådsforcering og muddergrøftvadning for et stykke tid!!…

Og ellers tog vi os en stille sove-og-dase-eftermiddag i flimmerheden.

Fra feltstationens dagbog – 29. april 1990

Det første vi i dag bemærkede på feltfronten var et mindre småfuglefald, hovedsageligt registreret i form af mange syngende Løvsangere og flere svaler rundtomkring – et resultat af varmt vejr i Vesteuropa og søndenvind. Influx’et gjorde sig bl.a. bemærket hér i stationshaven, hvor en 3-4-5 Løvsangere sang lystigt dagen igennem, efter at vi først fik den første for et par dage siden. Også en ny årsart bragte søndenvinden med sig – der blev hørt ialt 3 syngende Munke rundtomkring – én i Øsløs Skov og 2 ved Tømmerby. Havens 162 netmeter blev holdt åbne dagen igennem, og de fangede da også bl.a. 4 Løvs. – og én af disse var ringmærket i forvejen, med nr. 9E35300 – det blev den 30.4.1988. Den har altså været i Afrika to gange i mellemtiden – jeg synes altid det er så fascinerende med disse små fugle som trækker så langt og finder tilbage til præcist den samme lille lokalitet… Hyggeligt gensyn! Iøvrigt gav mærkningen ialt 13 nymærkninger, hvilket jo ikke lyder af meget, men er det hidtil tredjebedste resultat i år. Niels Aagaaard er gammel ringmærker og havde kløe i fingrene, så han fik lov til at tage sig af de fleste af dagens pips. -Også som et plaster på såret fordi han ikke havde så megen held med sin musefangst til morgen; 1 sølle lille dværgspidsmus var det magre resultat fra de 100 fælder…

Terje var mand for den ene af dagens ynglefuglekortlægningstællinger – om formiddagen travede han Holmkær igennem på kryds og tværs, og foruden oplevelsen af det lækre landskab havde han lidt (det er jo ikke mange ynglefugle, der er derude) Viber, Præstekraver, Bekkasiner m.m. med hjem, samt 2 fine Dværgfalke. Den talrigst registrerede ynglefugl fra turen blev Engpiber, som han fandt 28 territorier af.

Den anden ynglefugletælling i dag stod Rolf for – det drejede sig om Lappedykker-kortlægningen i Lund – her fandt han 8 par og 28 enlige fugle, svarende til i størrelsesordenen 30-35 reelle par – nogenlunde det sædvanlige niveau.

Det var også meningen at vi ville have startet på fjernkortlægning af Viber i Lønnerup/Revlsbuske i dag, men det opgav vi igen pga. den ret generende blæst (-som åbenbart alligevel ikke generede mere, end at det kunne lade sig gøre for Rolf at få styr på Lappedykkerne på vandfladen…).

Så blev der også gået en ARUPtax i dag, ved undertegnede – det var min første af slagsen i snart et halvt år, og det var meget fint at komme ud og mærke engenes mylder af liv igen. Den blev gået i solnedgangstimen, så der var også en utrolig flot og vildt farvet aftenhimmel at gå og syre ud over. Selve fugletallene var ikke de helt vildt store, det var mere det store artsudbud der gjorde indtryk. Svømmeænderne er jo kraftigt på retur, jeg fandt således kun ganske enkelte Pibeænder og ialt 39 Krikænder (-arter der ellers har været dominerende i vinterhalvåret) på taxen. Der var selvfølgelig mange Brushøns (-et farveorgie på engen!), 470 på Arup-delen af taxen og 180 i Læsvig, mens jeg kun så en eneste enlig Hjejle – en art som ellers også plejer at være dominerende på denne årstid. Noget tyder på, at det forekomstmønster som er beskrevet for Hjejlen om efteråret, hvor de store tal registreres i forbindelse med fuldmåne (dagrast) og fuglene er sværere at finde imellem månerne, fordi de går og dag-fouragerer spredt i landskabet, også gør sig gældende her om foråret. Ellers var det de mere ”krydderi-prægede” vadefuglearter som Lille Regnspove, Tinksmed og Sortklire med til at sætte humøret i vejret – der kom ialt 6 Småspover trille-fløjtende nordpå gennem luften, mens 2 Tinksmede (1 på taxen og 1 i Trekanten) og 3 Sortklirer opholdt sig på engene og charmerede med deres klire-temperamenter… Nu vi er ved klirerne så var der også kommet lidt flere (af de lidt mere kedelige) Hvidklirer, 7 styks blev det til af dem – og så var der endelig, som rosinen i pølseenden, kommet vores Damklire (!!!)- ved sandhed en meget fin og raffineret sag! Dét var alligevel en overraskelse, måske ikke så meget at den kom, men ialfald havde vi ikke regnet med den så tidligt -kun i spøg havde vi snakket om den som april-art (!!). Den er faktisk kommet tidligere og tidligere hvert år, og det er nu 5. år i træk (-hvis vi regner med, at den var overset i 1987, hvor foråret jo som bekendt regnede væk…) at det lille fine dyr beærer os med sit besøg. Den var på plads på samme sted som sædvanligt, og med samme adfærd; ivrigt forsøgende at gøre indtryk på Rødbenene – og det så faktisk ud som om, at det allerede var ved at lykkes, ialfald blev den ikke afvist af den Rødben den fulgtes med…

Iøvrigt var de mange folk på stationen rundt og kigge på de fleste lokaliteter i dagens løb, resulterende i obs. af bl.a. så forskelligartede sager som 4 Ringdrosler, 3 Storke (dén på reden, én i Vesløs Rør og én – formentlig tredje? – flyvende omkring i de Østlige Vejler), 1 Kærnebider, 3 Mudderklirer (-ny årsart!), 3 ræve, 1 egern, 4 Splitterner overflyvende Arup (-usædvanligt på denne årstid), 42 Sildemåger (2 stående i Kogleaks og 40 flyvende ind til overnatning fra Lund) samt 40 Hvide Vipstjerter til overnatning i Han. Plus alt muligt andet diverse, som jeg ikke lige kan overskue at få samlet sammen til denne i forvejen alt for lange dagsrapport!

-Men der sker simpelthen bare noget på mange fronter sådan en fin forårsdag!

Til slut skal der lige, oven i alle disse obs. af vore dejlige fuglevenner, en bitter kommentar med: det er surt og trælst og til at blive vred over at man flere gange dagligt skal overvære Cirkus Mili’s groteskt forstyrrende helikopteroverflyvninger af reservatet. Der er åbenbart en større militærøvelse i gang i området, og ofte kommer de to og to og i lav højde – og DET ER BARE FOR MEGET!!! HRRMMMF!

Fra feltstationens dagbog – 28. april 1990

Da vejret var klart nok, og det desuden så fint ud med solskin om morgenen, blev det besluttet at få pentadens totaltælling fyret af, trods det kølige og blæsende vejrlig. Fordelingen af optællingsruter blev Terje på øst, Lars på midten og Rolf fik heldagesturen ud omkring de vestlige lokaliteter.

Det blev en udmærket tælling, det er jo ikke de store vilde tal af nordlige vintergæster, ænder og gæs, som præger billedet længere, men til gengæld er der ved at være mange arter. I dag (-som de fleste dage for tiden) således et par nye årsarter, som Lars stod for begge to: Skovpiber, 1 ved Mommer og 1 ved Tovsig, og så kom de kære, ventede Sortterner – 4 styks vimsede rundt i nordvestenden af Selbjerg (-og ikke i Kogleaks, hvor vi ellers har kigget efter dem dagligt den sidste uges tid). Dét var jo ialfald en glædelig nyhed – så fik vi også i år Sortternerne før 1. maj. Det bliver næsten nervepirrende spændende at se hvor mange det bliver til – de er jo stort set gået tilbage hvert eneste år i stationens historie indtil nu…

Ellers skal jeg her forsøge at give en summering af de øvrige vigtige begivenheder på dagens totaltælling: de fine Sorthalsede Lappedykkere var at finde med 5 exemplarer i Glombak – men uden Hættemåger bliver det vel næppe til noget yngleri dér længere?… Træk-svømmeænderne er nu svundet ind til 621 Pibeænder, 1111 Krikænder og 6 Spids-, mens yngle-svømmeænderne er steget til 19 Knar– (de 15 på Bygholmengen), 42 Skeænder og 19 Atlinger. Også hovedparten af Atlingænderne, 11, befandt sig på Bygholmengen. Blandt dykænder er 2 Bjergænder i Glombak og en sidste rest StorSkalleslugere, 8, værd at nævne. Troldænderne (som vi snart skal i gang med at kortlægge!) er der endnu 317 af, flest i større flokke, men en del har da lagt sig i par rundtomkring. Taffelænderne ligger pænt spredt ud som de skal, og med det sædvanlige store han-overskud.

De arktiske Kortnæbsgæs er her endnu (-men vi hørte tidlige nat-nordtrækkende nætterne mellem 24.-25. og 25.-26. april) – i dag blev talt 420 på Bygholmeng og 24 i Læsvig. Vore egne yngle-Grågæs blev registreret med 64 kuld, og et totaltal på 1811 fugle ialt – det er da mange. Store flokke af fugle tøffer rundt i området og må vel udgøre den ikke-ynglende portion af bestanden – at en sådan kategori findes har vi bl.a. fået dokumenteret ved halsbåndsaflæsninger – den spanskmærkede (hvide) [A|02] er de sidste 3 forår/somre blevet aflæst adskillige gange ved Glombak – den er udparret, men den yngler ikke! Af rovfugle er dagens mest bemærkelige iagttagelser 4 Tårnfalke og 2 Dværgfalke. Sidstnævnte havde undervejs på trækket slået sig midlertidigt ned i Vejlerne for at få noget føde – en på Bygholmengen havde bytte i fangerne, og en anden ved Lønnerup blev set jagende. Fra gruppen vandhøns er der kun en enkelt nævneværdig obs., 2 Rørhøns på den gammelkendte lokalitet ”Tovsig Hul”.

På vadefuglescenen har vi nu de store tal hos Hjejle og Brushøne, 3277 og 2095 henholdsvis, med de vigtigste lokaliteter Østerild (Hjejle) og Bygholmengen (Brushøne). Med vestenvinden er der ikke længere vade i Lønnerup, og derfor heller ikke tal af betydning herfra. Eller er kun Almindelig Ryle registreret i ”større” tal, 187 Bygholm og 52 Arup, øvrige træk-vadere ses endnu kun hist og pist, som Hvidklire 5, Sortklire 5 (1 i næsten yngledragt) og Lille Kobbersneppe 4.

Så er der først nu i de seneste dage begyndt at komme gang i Sjagger-tiltrækket, 1870 blev det til i dag, med den største pulje på 1270 omkring Tømmerby. Men endnu er der ikke for alvor ankommet langttrækkende småfugle i mængder, således blev totalerne for Ringdrossel 2, Gærdesanger 1, Løvsanger 7 og Landsvale 6. Okay, nu var det jo heller ikke det bedste småfugle-registreringsvejr i dag…

Afslutningsvis kan et par pattedyrarter lige komme med: Terje så en fin Hr. Melin ved Centralslusen, og ialt 4 RæveMikler kom i bogen.

Mens alt dette stod på fik undertegnede om formiddagen checket noget papirværk, om eftermiddagen var jeg med specialestud. Niels Aagaard (sådan staves det!) fra Aaarhus på Ør. Landkanaldiget (apropos pattedyr) for at sætte musefælder op – fælder som det er meningen i løbet af de næste dage skal fange mindst 20 spidsmus, som han skal bruge til nogle ”anatomiske” undersøgelser. Han skal dissekere hjernen på dem og skære den i skiver for at tælle hjerneceller – lyder det ikke lækkert dejligt makabert bizart!? Fangsten skal gentages en gang til sommer, og det er så meningen at sammenligne resultaterne – spidsmus skulle efter sigende være de eneste højere dyr, hvis hjernestørrelse varierer igennem året, og det interessante er så om antallet af hjerneceller også ændres, samt muligvis at finde de stoffer (enzymer) som regulerer fænomenet! Lyder det ikke spændendende?! Jeg betakker mig, og har egentlig også lidt dårlig samvittighed over at have været med til at stille fangstredskaberne op. Stakkels små dyr! Hvad jeg synes er mere spændende er, hvilke musearter fælderne iøvrigt er i stand til at fange… Mens vi var der (på landkanaldiget) så vi iøvrigt en Moseugle (-som Terje havde overset!?) sidde og kigge med hornene rejste i nogle tuer 15 meter fra diget – meget fint! (-og med det samme kunne jeg ikke lade være med at blive Tippernostalgisk…).

En anden gæst som kom i dag var forhenværende observatør Torben Jørgensen. Han er jo ligesom jeg ynglefuglefreak og har lovet at hjælpe os med nogle af de forestående enggennemgange. Så der var mange mennesker til aften, snak og palaver omkring bordet – desværre havde vi ingen ØL!

Og så blev Bjarne forresten færdig med (sin del af) årsrap88 i dag (-årsrap88 er arbejdstitlen på computersprog!). Tillykke!

Fra feltstationens dagbog – 27. april 1990

Vejrmenu: Den “nye” vejrtype, westenblæsten, dominerede dagen. Op til frisk vind fra W og NW, men iøvrigt meget flot vejr, solskin og drivende skyer var hovedingredienserne – meteorologerne truede med hagl- og sludbyger, og der kom da også en lille én om morgenen, men ikke så stor at det kunne aflæses i nedbørsmåleren næste dags morgen. Nattemperaturen var nede og runde en enkelt plusgrad, men især på max.-temperaturen kan man aflæse det nye vejr – den nåede op på 13 grader C. (-de sidste 5 dage har den ligget på 19-24…). Så det var dén sommer!

Aktivitetsmenu: Sildemåger! -og ellers ikke noget…

Nej, hvis det ikke var for ovenstående vejrbeskrivelse kunne denne dagsrapport såmænd næsten undværes, der blev stort set ikke noteret fugle på feltstationens område idag! Retfærdigvis skal det siges, at flere af os var ret aktive på skrivebordsfronten, og Frimer fik gjort et par odder-akvareller færdige. Feltaktiviteter holdt vi os fra (-men vi har jo også været rimeligt aktive de sidste dage).

Rolf var den eneste der stak næsen ud i vejret; han var en tur ved Lild – havde vist egentlig sat dén (næsen) op efter Storkjove, men en mulig Skråpe langt ude var så absolut det eneste minimalt ophidsende! (-ellers dryssede der lidt Rider, 2 Suler og 9 Mallemukker forbi – mukkerne vel de lokale, og ialfald svarer antallet præcist til det hidtil maximale vi har set på Bul.).

På vej hjem deroppefra havde den unge feltbisse hvad der måske kan gå hen og blive årsmax. af Sildemåge – nemlig hele 53 ex. i Lund (artens foretrukne lokalitet i Vejlerne) og 8 i Kogleaks (mere usædvanligt sted at se dem). I Kogleaks desuden 900 Hættemåger og i feltstationshaven årets første syngende Løvsanger (hér).