Fra feltstationens dagbog – 27. april 1990

Vejrmenu: Den “nye” vejrtype, westenblæsten, dominerede dagen. Op til frisk vind fra W og NW, men iøvrigt meget flot vejr, solskin og drivende skyer var hovedingredienserne – meteorologerne truede med hagl- og sludbyger, og der kom da også en lille én om morgenen, men ikke så stor at det kunne aflæses i nedbørsmåleren næste dags morgen. Nattemperaturen var nede og runde en enkelt plusgrad, men især på max.-temperaturen kan man aflæse det nye vejr – den nåede op på 13 grader C. (-de sidste 5 dage har den ligget på 19-24…). Så det var dén sommer!

Aktivitetsmenu: Sildemåger! -og ellers ikke noget…

Nej, hvis det ikke var for ovenstående vejrbeskrivelse kunne denne dagsrapport såmænd næsten undværes, der blev stort set ikke noteret fugle på feltstationens område idag! Retfærdigvis skal det siges, at flere af os var ret aktive på skrivebordsfronten, og Frimer fik gjort et par odder-akvareller færdige. Feltaktiviteter holdt vi os fra (-men vi har jo også været rimeligt aktive de sidste dage).

Rolf var den eneste der stak næsen ud i vejret; han var en tur ved Lild – havde vist egentlig sat dén (næsen) op efter Storkjove, men en mulig Skråpe langt ude var så absolut det eneste minimalt ophidsende! (-ellers dryssede der lidt Rider, 2 Suler og 9 Mallemukker forbi – mukkerne vel de lokale, og ialfald svarer antallet præcist til det hidtil maximale vi har set på Bul.).

På vej hjem deroppefra havde den unge feltbisse hvad der måske kan gå hen og blive årsmax. af Sildemåge – nemlig hele 53 ex. i Lund (artens foretrukne lokalitet i Vejlerne) og 8 i Kogleaks (mere usædvanligt sted at se dem). I Kogleaks desuden 900 Hættemåger og i feltstationshaven årets første syngende Løvsanger (hér).

Fra feltstationens dagbog – 26. april 1990

Spiseseddel: Natlyt med DK-rekord af Vandrikser og Nordjyllands tidligste Savisanger, Fjordholmtax, Lomviflokke (!) og Rørdrumflugt!

Dagens feltaktiviteter startede lige før midnat, hvor Rolf og undertegnede begav os ud på hver sit dige – han på Selbjergdiget, jeg på Ør. Landkanaldiget – en såkaldt simultantælling (!). Det var (som de sidste par nætter) en perfekt nat til natlyt, og der var et mylder af rikselyd og drumlyd at få plottet på kort – ja hvad Vandrikserne angår så sad de så tæt, at det var meget svært (læs=umuligt) at adskille de enkelte fugle. Jeg har aldrig hørt noget lignende, men var godt klar over, at den var ”gal” i år – mit erfaringsgrundlag og mine fornemmelser siger mig, at der var pænt med rikser i 1988, sidste år var der rigtigt mange og i år er der altså bare helt enormt mange! Og det er et reelt problem at kortlægge dem – bagved dem som sidder tæt på digerne ligger der bare ”kager” af gypgypgyp. Hvor det de andre år har været sådan, at når man gik sådan en nattelyttetur på nogle timer, så blussede riksernes lydaktivitet op på et tidspunkt, mens der på store dele af turen var stille, så har der i år bare været gang i den hele tiden. Og så er det endda kun en brøkdel af dem, der faktisk er, som vi registrerer – hvis man står stille på ét sted dukker der hele tiden flere fugle op. Vi havde ialt 146 Vandrikser i nat (!!!), hvilket jeg ikke tror kan være nogen overdrivelse at kalde Danmarksrekord! Til gengæld er der ikke endnu videre megen gang i Pletvagtlerne, vi hørte kun 3 styks – vi har godtnok fået nogen tidlige aprilfugle også i år, men slet ikke så mange som i ’87 eller ’88. Af Rørdrummer fik vi kortlagt så mange som 16 plus nogle usikre – heraf var der 3 nye i BNR. Desuden hørte Rolf en Savisynger ved Finn’s Krat – det er ikke hvert år at Savis. kommer før Græshoppes., og det skulle da også ifølge tilgængelige oplysninger i ”Nordjyllands Fugle” samt NOK-rapporterne være den tidligste ever. Så det må siges at have været en ganske givtig nat!

Iøvrigt blev min del af turen ufrivilligt noget længere end beregnet. Det var meningen at jeg skulle gå fra Ør. Landkanal over Krapdiget til den ventende knallert ved Kraphytten, men jeg kunne ikke finde diget i mørket og turde ikke bare gå over engen med fare for at plumpe i diverse kanaler og uden at have noget at sigte efter på den anden side, så jeg vadede hele den lange vej til Bygholmdæmningen, uden om hele Bygholmengen, op langs vestsiden af Glombak og nåede endelig ved 5-tiden i morges frem til Krap. 18 km målte jeg hele min rute fra Kogleaks til Krap til at være på kortet, og turen resulterede da også i ømme ben og vablebefængte fødder!!

Så var vi et par stykker der følte trang til at ligge på langs nogle timer og sove, sove…

Imens var Lars (fragtet af Terje, som var returneret) på en FJORDHOLMtax – på vaden, men på stigende vand, som følge af vejr- og vindomslaget. Fjorden stod på -10 ved starten af taxen. Han nåede næsten igennem inden regnen startede, og havde en udmærket tax dog uden markant store tal – mest bemærkelsesværdige indslag var 568 Hjejler på engen, 46 på fjorden, 84 Almindelige Ryler, 2 Små Kobbersnepper og 1 Hvidklire, mens mågetallene var langt fra Rolfs gigantstore for et par dage siden (-men nu er ham Rolf jo også noget af en rekordtripper og en sportsmand)…

Ellers stod den på indendørskoks en stor del af dagen. Under opklaringen til aften var der igen folk i felten – Frimer tog en tur på det smukke Holmkær, hvor han foruden et flot solgennembrudsaftenslys havde flere fine oplevelser, som årets første Splitterner, Gråstrubet Lappedykker hørt fra samme sø som sidste år samt noget af en erkendelsesmæssig revolution: 17 Lomvier (!!!) som trak vestpå i 3 flokke – 7 + 8 + 2. Han så dem helt ude fra spidsen af Holmkær, og de gik så langt ude, at de sikkert ikke ville kunne ses, endsige artsbestemmes, fra Bygholmdæmningen. Så med det samme rejser spørgsmålet sig: mon det er et regelmæssigt, hidtil overset fænomen med Lomvi-træk i Limfjorden??!!?

Terje brugte denne fine aftentime ved Kogleaks/Han, og også han kom hjem en sjælden og usædvanlig oplevelse rigere; over det nordlige BNR så han først 3, senere 4 Rørdrummer flyve rundt sammen i lang tid, ialt ca. 25 minutter, skrigende lidt en gang imellem, men ellers bare baskende tilsyneladende målbevidst rundt efter hinanden. De 3 af fuglene var klart mørkere end den fjerde (forreste), som ydermere havde svagere og mindre markeret skægstribe – Terje mener, at det måske var 3 hanner efter en hun!! De slog sig til sidst ned i området mellem pumpehuset og Store Gollum, hvorfra der kort tid efter lød en meget kraftig pauken. De er godt nok gådefulde de Drummer, hva’ fa’en er det der foregår?! Han så også lidt overnatningssvaler, 3 Land– og 2 Digesvaler sværmende over Kogleaks, samt noget flere Vipstjerter, som kom trækkende til enkeltvis til overnatning i Han: 47 Hvide og 1 Gul.

Efter aftensmaden (pandekager med hvidløg!!) var det Terjes plan med en natlyt ved Tømmerby, men det satte blæsten en stopper for – han havde endda startet en knallert og iført sig varmedragt, men da han først stod derovre måtte han erkende, at det simpelthen var for vindomsust en affære!

Og så kan jeg jo lige afslutningsvis bemærke, at jeg nu her i løbet af den sidste uge er vendt tilbage blandt de feltaktive – efter 3½ måned bag skrivebord og computer, hvor jeg har fået trykket 1½ ynglerapport ud, længtes jeg efterhånden efter at komme ud og få noget græs under gummistøvlerne! Så må arbejdet med yngl-89 midlertidigt ligge stille – men der kommer jo nok nogle regnvejrsdage, kan man da håbe – også for ynglefuglenes skyld, for Vejlernes enge er godt nok tørrede kraftigt ud med den sidste uges østen-tørke!

SU-beskrivelse af Amerikansk Krikand

Til sjældenhedsudvalget:

Beskrivelse af Amerikansk Krikand (Anas crecca carolinensis), Lund Fjord 2.-5.5.1988.

Den 2.5.1988 var jeg på ynglefugletælling (efter Viber især) ved Lund Fjord, da jeg blev afbrudt i mit forehavende dels af regnvejr, dels af fundet af en Amerikansk Krikand.
Jeg var nået til engene i det nordvestlige hjørne af fjorden, her var ikke mange Viber eller andre ynglende vadefugle at finde, til gengæld tjekkede jeg lige et lille “smørhul” af en sump, hvor der næsten altid plejer at være et eller andet værd at kigge på. Denne dag lå her bl.a. et par Atlingænder plus en ekstra hun, et par Skeænder samt en flok på ca. 40 Krikænder. En af Krikande-hannerne adskilte sig udseende-mæssigt lidt fra de andre, og jeg genkendte den straks som Amerikansk Krikand. Det var en lille and på størrelse med de Europæiske Krikænder, som den opholdt sig i selskab med, og med stort set de samme dragtkarakterer og proportioner som de øvrige hanner i flokken: spinkelt næb, rødbrunt hovede med en grøn maske, lyst rødligt, spættet bryst, gråblå kropssider og ryg, en hvidgul “trekant” bagtil (undergumpen), og et synligt grønt vingespejl. Den umiddelbare forskel på den Amerikanske og de Europæiske Krikande-hanner når de lå på vandet var, at i stedet for en vandret hvid stribe på langs ad ryggen eller nærmest som skillelinie mellem ryggen (vingerne) og kropssiderne havde denne en kort lodret hvid stribe foran på kroppen, tæt på skillelinien mellem det rødlige bryst og de blågrå kropssider. Denne hvide stribe tilspidsede nedad. Desuden bemærkedes, at den Amerikanske havde en mindre tydelig (tyndere) hvid stribe som indkrandser den grønne maske i hovedet, og den stribe, som hos de Europæiske fugle forbinder masken og næbbet, var hos den Amerikanske stort set fraværende. Endvidere sås det, når flokken var på vingerne, at den Amerikanske havde et noget smallere hvidt vingebånd end de andre. Fuglene tog ved flere lejligheder nogle små flyverunder, under disse og i det hele taget opførte den “fremmede” sig præcist som de “hjemmehørende”.
Fuglene sås på max. 200 meters afstand i et 20x-forstørrende Kowa-teleskop. Da jeg havde fået set tilstrækkeligt og taget notater til beskrivelsen, kørte jeg straks til Vejlernes Feltstation, og hentede Claus Hornemann, Leo Kortegård og Lars Bo Jacobsen, og på vejen tilbage til hittet samlede vi Bjarne Bertel op i Tømmerby. Alle fik den Amerikanske Krikand at se fint, og den blev set det samme sted i selskab med europæiske artsfæller til og med den 5.5.
Undertegnede har i Amerika set tusindvis af denne race af Krikand, men erfaring spiller vel ikke den store rolle når det er så indlysende afvigende og letbeskrevet en fugl man har med at gøre.
Det kan bemærkes, som krydderi til observationen, at den øgede aktivitet på stedet førte til opdagelsen af både årets første Tinksmed og årets første Dværgryle i Vejlerne, og at det var i præcist samme smørhul, at Olvar Læssø senere på måneden fandt en Damklire.
Iøvrigt jo også pudsigt, at observationen faldt bare 4 dage efter opdagelsen af en anden amerikaner-and, en Blåvinget ved Østerild Fjord den 28.4…

Jørgen Peter Kjeldsen
Vejlernes feltstation
Lyngevej 15
7741 Frøstrup

NB! Medobservatører (bedes nævnt) Claus Hornemann, Leo Kortegård, Bjarne Bertel, Lars Bo Jacobsen.

Fra feltstationens dagbog – 26. juni 1988

Kogleaks blev som sædvanligt tjekket, og der var masser af liv og aktivitet, men heller ikke i dag nogen Bræksvaler.

Til aften blev der sat en lammeryg og et kæmpe-fad jordbær hjemme fra haven til livs. Claus kom tilbage fra sin Københavner-weekend.

Og så vil jeg ellers sige farvel og tak, Vejler, for denne gang, jeg damper af sted på torsdag og denne er min sidste dagsrapport.
Det har jo været et overdådigt, fantastisk, mangfoldigt forår med en mængde af store naturoplevelser, som jeg sent vil glemme.
Jeg vender jo nok tilbage en anden gang, de 3 måneder her var jo kun en mundsmag! (…-men selvfølgelig noget af en mundfuld, som det tager tid at fordøje).

Fra feltstationens dagbog – 25. juni 1988

Frimer var ude og tegne, Albert ude og samle prøver, og jeg brugte nogle formiddagstimer på et raid rundt om de Vestlige Vejler for at kigge efter hvide hejrer, Stylteløber eller andet hit – jeg fandt dog ikke noget af det, kiggede så i stedet på en lille væver Dværgterne ved Østerild, og fandt en del andekuld som blev noteret ned til skemaerne.
Kogleaks blev også tjekket, heller ingen hits her, men kig på de efterhånden temmeligt fældende Sortterner, der hele tiden flyver til Lund og Han og kommer tilbage med småfisk til rederne. Rørhøgene har også virkeligt travlt med at skaffe mad for tiden – der ryger en del Blishøne- og Hættemåge-unger på den konto – og forhåbentlig ikke for mange Sortterne-unger!!?!
En Rørdrum fløj et langt stykke fra nede midt i BNR og op til Han, hvor den landede i det nordøstlige hjørne. Det er efterhånden sjældent ikke at se Rørdrum, når man er ude i nærheden af en eller anden rørskov…

Klokken 15 var der så Europamesterskab i fodbold – det blev set hos mine venner Bjarne og Gunvor i Kæret ved Lild, og bagefter tilbragte hele holdet aftenen der, med grillmad og senere pibende Skovhornugle-unger og spillende Natravn lige udenfor. Kampen vandt vore favouritter, Holland, så det blev fejret med adskillige flasker, og det blev halvsent inden vi fandt hjem. Fik også lige lidt Skagen-festival med på fjerneren, men uden at få noget glimt af Vejlernes nye observatør Martin, som befinder sig der nu.
Natten var stille og lun (endnu en af disse fantastiske nætter) – der var tryk på i rørskoven, og nedenfor stationen på Lyngevej sad der igen en Savisummer og sang.
Hvilken fantastisk sommer!