Fra feltstationens dagbog – 30. april 1990

Vejret udspillede sig således: Den samme vestenvinds-vejrtype som de sidste par dage, med sol og varme. Som i går var vinden først på dagen rimeligt svagelig, men om eftermiddagen blæste den særdeles frisk, og nærmede sig kulingstyrke. Men den var varm, døgnets extremtemperaturer lå fra +5 grader om natten og op til +20 grader C. Nedbørsmåleren var tør som i en ørken – og der er ialt kun faldet 30,2 mm regn i denne april måned…

Dagens tekst handler om ynglefuglekortlægning i adskillige kvadratkilometer af Vejlernes randområder – med deraf følgende diverse-fugleobs. – bl.a. Glente!

Fra den årle morgenstund begav hele bemandingen, inkl. Torben, sig af sted på ynglefugletælling – 5 mand i gang! Rolf, der havde hitfever, måtte dog først en tur til åstedet for Damklirens spilletilbøjeligheder, inden han kunne samle sig om det seriøse arbejde! -Herefter var han mand for den ”farlige” strækning langs Selbjerg Nord, fra Kogleaks til feltstationen, forbi flere mindre positivt indstillede lodsejeres marker, men selv om det var blevet lidt op ad formiddagen var han så heldig ikke at løbe ind i mennesker… Ellers var vi fordelt med Lars på engvandring Lund Fjord rundt, Terje tog strækningen langs Glombaks og Selbjerg Syds vestside (fra møllen og hjem), Torben fik ”tour de Ør. Landkanal” og undertegnede fjernkortlagde (fra billad) omkring Lønnerup og i Revlsbuske. Så det blev en pæn del af de samlede randområder, vi fik ekspederet på én dag!! Det krævede en del taktisk planlægning at få de forskellige folk, knallerter og bilen fordelt på en fornuftig måde, men med dén hjernekapacitet, vi har til rådighed her på stationen, kan det vel ikke undre, at det hele gik op i en højere enhed!!!

Det vil føre for vidt at komme ind på alle yngletallene, det var jo nogle af de mere tyndt ”befolkede” (eller rettere: befuglede) områder vi fik dækket – enkelte bemærkelsesværdige forekomster lod sig dog finde, nævnes bør ialfald 13 Atlingænder øst for Landkanalen (6 par + 1 han), og sammesteds blev Gråstrubet Lappedykker-parret genfundet i den lille sø mellem ledningerne i nordenden.

Men så vil jeg lige komme med en metodisk bemærkning til fjernkortlægningen, jeg selv stod for – Revlsbuske er jo et herligt, overskueligt, fladt område at kortlægge i, men Viberne hér har det svært pga. den markbearbejdning, som hele tiden foregår. Ud af 30 Vibe-territorier i Revlsbuske blev de 13 bekræftede som rugende, og heraf gik jeg ud og checkede de 4 reder – de indeholdt 3 x 3 æg, og 4 æg i den sidste. Okay, det er et lille materiale, men 3-ægs-kuldene antyder kraftigt, at der er tale om omlæg. (Og i parentes skal bemærkes, at dén mark, alle de 3 reder med 3 æg, foruden 3 andre rugende fugle blev fundet på, 3 dage senere blev tromlet – om igen, kære Viber! Dén slags oplevelser er lidt bitre…). Det spørgsmål der altid har fascineret mig, er hvorfor disse pløjemarksViber i det hele taget vælger denne biotop, når der nu er så mange (stadigvæk) lækre enge rundtomkring Vejlerne. Ofte er der er meget større bestandstæthed på pløjemarkerne end på de fugtige enge…

Af ”udenoms-, ikke-yngle-relevante” obs. fra dagen kan (og bør!) nævnes en Rød Glente, som i Terjes påsyn fløj op fra ruinen ved Glombak – Terje har allerede set en Sort i år, men den Røde er en endnu mere sjælden gæst her i Vejlerne. Han er heldy, ham Terre!

Og under Rolfs morgen-hit-tur på diget mellem Arup og Læsvig var han (da Dam(p)kliren i første omgang var fraværende) nået helt ned til Røde Bro, hvor der vankede en belønning i form af en Skægmejse (nyt sted for arten). På tilbageturen fik han så også sin Damklire i fuldt display med yoyo-flugt og ”dy-di-u”-stemme – af Rolf dechifreret som ”hy-dee-o” (!!).

Så alle var glade – undtagen årets første trafikdræbte pindsvin, som lå på Tømmerbyvej – det var årets første sete pindgris i det hele taget.

Fra Lars sku’ jeg hilse og sige, at han slet ikke er ked af at han er blevet militærnægter – turen omkring Lund har givet ham rigeligt af pigtrådsforcering og muddergrøftvadning for et stykke tid!!…

Og ellers tog vi os en stille sove-og-dase-eftermiddag i flimmerheden.

Fra feltstationens dagbog – 29. april 1990

Det første vi i dag bemærkede på feltfronten var et mindre småfuglefald, hovedsageligt registreret i form af mange syngende Løvsangere og flere svaler rundtomkring – et resultat af varmt vejr i Vesteuropa og søndenvind. Influx’et gjorde sig bl.a. bemærket hér i stationshaven, hvor en 3-4-5 Løvsangere sang lystigt dagen igennem, efter at vi først fik den første for et par dage siden. Også en ny årsart bragte søndenvinden med sig – der blev hørt ialt 3 syngende Munke rundtomkring – én i Øsløs Skov og 2 ved Tømmerby. Havens 162 netmeter blev holdt åbne dagen igennem, og de fangede da også bl.a. 4 Løvs. – og én af disse var ringmærket i forvejen, med nr. 9E35300 – det blev den 30.4.1988. Den har altså været i Afrika to gange i mellemtiden – jeg synes altid det er så fascinerende med disse små fugle som trækker så langt og finder tilbage til præcist den samme lille lokalitet… Hyggeligt gensyn! Iøvrigt gav mærkningen ialt 13 nymærkninger, hvilket jo ikke lyder af meget, men er det hidtil tredjebedste resultat i år. Niels Aagaaard er gammel ringmærker og havde kløe i fingrene, så han fik lov til at tage sig af de fleste af dagens pips. -Også som et plaster på såret fordi han ikke havde så megen held med sin musefangst til morgen; 1 sølle lille dværgspidsmus var det magre resultat fra de 100 fælder…

Terje var mand for den ene af dagens ynglefuglekortlægningstællinger – om formiddagen travede han Holmkær igennem på kryds og tværs, og foruden oplevelsen af det lækre landskab havde han lidt (det er jo ikke mange ynglefugle, der er derude) Viber, Præstekraver, Bekkasiner m.m. med hjem, samt 2 fine Dværgfalke. Den talrigst registrerede ynglefugl fra turen blev Engpiber, som han fandt 28 territorier af.

Den anden ynglefugletælling i dag stod Rolf for – det drejede sig om Lappedykker-kortlægningen i Lund – her fandt han 8 par og 28 enlige fugle, svarende til i størrelsesordenen 30-35 reelle par – nogenlunde det sædvanlige niveau.

Det var også meningen at vi ville have startet på fjernkortlægning af Viber i Lønnerup/Revlsbuske i dag, men det opgav vi igen pga. den ret generende blæst (-som åbenbart alligevel ikke generede mere, end at det kunne lade sig gøre for Rolf at få styr på Lappedykkerne på vandfladen…).

Så blev der også gået en ARUPtax i dag, ved undertegnede – det var min første af slagsen i snart et halvt år, og det var meget fint at komme ud og mærke engenes mylder af liv igen. Den blev gået i solnedgangstimen, så der var også en utrolig flot og vildt farvet aftenhimmel at gå og syre ud over. Selve fugletallene var ikke de helt vildt store, det var mere det store artsudbud der gjorde indtryk. Svømmeænderne er jo kraftigt på retur, jeg fandt således kun ganske enkelte Pibeænder og ialt 39 Krikænder (-arter der ellers har været dominerende i vinterhalvåret) på taxen. Der var selvfølgelig mange Brushøns (-et farveorgie på engen!), 470 på Arup-delen af taxen og 180 i Læsvig, mens jeg kun så en eneste enlig Hjejle – en art som ellers også plejer at være dominerende på denne årstid. Noget tyder på, at det forekomstmønster som er beskrevet for Hjejlen om efteråret, hvor de store tal registreres i forbindelse med fuldmåne (dagrast) og fuglene er sværere at finde imellem månerne, fordi de går og dag-fouragerer spredt i landskabet, også gør sig gældende her om foråret. Ellers var det de mere ”krydderi-prægede” vadefuglearter som Lille Regnspove, Tinksmed og Sortklire med til at sætte humøret i vejret – der kom ialt 6 Småspover trille-fløjtende nordpå gennem luften, mens 2 Tinksmede (1 på taxen og 1 i Trekanten) og 3 Sortklirer opholdt sig på engene og charmerede med deres klire-temperamenter… Nu vi er ved klirerne så var der også kommet lidt flere (af de lidt mere kedelige) Hvidklirer, 7 styks blev det til af dem – og så var der endelig, som rosinen i pølseenden, kommet vores Damklire (!!!)- ved sandhed en meget fin og raffineret sag! Dét var alligevel en overraskelse, måske ikke så meget at den kom, men ialfald havde vi ikke regnet med den så tidligt -kun i spøg havde vi snakket om den som april-art (!!). Den er faktisk kommet tidligere og tidligere hvert år, og det er nu 5. år i træk (-hvis vi regner med, at den var overset i 1987, hvor foråret jo som bekendt regnede væk…) at det lille fine dyr beærer os med sit besøg. Den var på plads på samme sted som sædvanligt, og med samme adfærd; ivrigt forsøgende at gøre indtryk på Rødbenene – og det så faktisk ud som om, at det allerede var ved at lykkes, ialfald blev den ikke afvist af den Rødben den fulgtes med…

Iøvrigt var de mange folk på stationen rundt og kigge på de fleste lokaliteter i dagens løb, resulterende i obs. af bl.a. så forskelligartede sager som 4 Ringdrosler, 3 Storke (dén på reden, én i Vesløs Rør og én – formentlig tredje? – flyvende omkring i de Østlige Vejler), 1 Kærnebider, 3 Mudderklirer (-ny årsart!), 3 ræve, 1 egern, 4 Splitterner overflyvende Arup (-usædvanligt på denne årstid), 42 Sildemåger (2 stående i Kogleaks og 40 flyvende ind til overnatning fra Lund) samt 40 Hvide Vipstjerter til overnatning i Han. Plus alt muligt andet diverse, som jeg ikke lige kan overskue at få samlet sammen til denne i forvejen alt for lange dagsrapport!

-Men der sker simpelthen bare noget på mange fronter sådan en fin forårsdag!

Til slut skal der lige, oven i alle disse obs. af vore dejlige fuglevenner, en bitter kommentar med: det er surt og trælst og til at blive vred over at man flere gange dagligt skal overvære Cirkus Mili’s groteskt forstyrrende helikopteroverflyvninger af reservatet. Der er åbenbart en større militærøvelse i gang i området, og ofte kommer de to og to og i lav højde – og DET ER BARE FOR MEGET!!! HRRMMMF!

Fra feltstationens dagbog – 28. april 1990

Da vejret var klart nok, og det desuden så fint ud med solskin om morgenen, blev det besluttet at få pentadens totaltælling fyret af, trods det kølige og blæsende vejrlig. Fordelingen af optællingsruter blev Terje på øst, Lars på midten og Rolf fik heldagesturen ud omkring de vestlige lokaliteter.

Det blev en udmærket tælling, det er jo ikke de store vilde tal af nordlige vintergæster, ænder og gæs, som præger billedet længere, men til gengæld er der ved at være mange arter. I dag (-som de fleste dage for tiden) således et par nye årsarter, som Lars stod for begge to: Skovpiber, 1 ved Mommer og 1 ved Tovsig, og så kom de kære, ventede Sortterner – 4 styks vimsede rundt i nordvestenden af Selbjerg (-og ikke i Kogleaks, hvor vi ellers har kigget efter dem dagligt den sidste uges tid). Dét var jo ialfald en glædelig nyhed – så fik vi også i år Sortternerne før 1. maj. Det bliver næsten nervepirrende spændende at se hvor mange det bliver til – de er jo stort set gået tilbage hvert eneste år i stationens historie indtil nu…

Ellers skal jeg her forsøge at give en summering af de øvrige vigtige begivenheder på dagens totaltælling: de fine Sorthalsede Lappedykkere var at finde med 5 exemplarer i Glombak – men uden Hættemåger bliver det vel næppe til noget yngleri dér længere?… Træk-svømmeænderne er nu svundet ind til 621 Pibeænder, 1111 Krikænder og 6 Spids-, mens yngle-svømmeænderne er steget til 19 Knar– (de 15 på Bygholmengen), 42 Skeænder og 19 Atlinger. Også hovedparten af Atlingænderne, 11, befandt sig på Bygholmengen. Blandt dykænder er 2 Bjergænder i Glombak og en sidste rest StorSkalleslugere, 8, værd at nævne. Troldænderne (som vi snart skal i gang med at kortlægge!) er der endnu 317 af, flest i større flokke, men en del har da lagt sig i par rundtomkring. Taffelænderne ligger pænt spredt ud som de skal, og med det sædvanlige store han-overskud.

De arktiske Kortnæbsgæs er her endnu (-men vi hørte tidlige nat-nordtrækkende nætterne mellem 24.-25. og 25.-26. april) – i dag blev talt 420 på Bygholmeng og 24 i Læsvig. Vore egne yngle-Grågæs blev registreret med 64 kuld, og et totaltal på 1811 fugle ialt – det er da mange. Store flokke af fugle tøffer rundt i området og må vel udgøre den ikke-ynglende portion af bestanden – at en sådan kategori findes har vi bl.a. fået dokumenteret ved halsbåndsaflæsninger – den spanskmærkede (hvide) [A|02] er de sidste 3 forår/somre blevet aflæst adskillige gange ved Glombak – den er udparret, men den yngler ikke! Af rovfugle er dagens mest bemærkelige iagttagelser 4 Tårnfalke og 2 Dværgfalke. Sidstnævnte havde undervejs på trækket slået sig midlertidigt ned i Vejlerne for at få noget føde – en på Bygholmengen havde bytte i fangerne, og en anden ved Lønnerup blev set jagende. Fra gruppen vandhøns er der kun en enkelt nævneværdig obs., 2 Rørhøns på den gammelkendte lokalitet ”Tovsig Hul”.

På vadefuglescenen har vi nu de store tal hos Hjejle og Brushøne, 3277 og 2095 henholdsvis, med de vigtigste lokaliteter Østerild (Hjejle) og Bygholmengen (Brushøne). Med vestenvinden er der ikke længere vade i Lønnerup, og derfor heller ikke tal af betydning herfra. Eller er kun Almindelig Ryle registreret i ”større” tal, 187 Bygholm og 52 Arup, øvrige træk-vadere ses endnu kun hist og pist, som Hvidklire 5, Sortklire 5 (1 i næsten yngledragt) og Lille Kobbersneppe 4.

Så er der først nu i de seneste dage begyndt at komme gang i Sjagger-tiltrækket, 1870 blev det til i dag, med den største pulje på 1270 omkring Tømmerby. Men endnu er der ikke for alvor ankommet langttrækkende småfugle i mængder, således blev totalerne for Ringdrossel 2, Gærdesanger 1, Løvsanger 7 og Landsvale 6. Okay, nu var det jo heller ikke det bedste småfugle-registreringsvejr i dag…

Afslutningsvis kan et par pattedyrarter lige komme med: Terje så en fin Hr. Melin ved Centralslusen, og ialt 4 RæveMikler kom i bogen.

Mens alt dette stod på fik undertegnede om formiddagen checket noget papirværk, om eftermiddagen var jeg med specialestud. Niels Aagaard (sådan staves det!) fra Aaarhus på Ør. Landkanaldiget (apropos pattedyr) for at sætte musefælder op – fælder som det er meningen i løbet af de næste dage skal fange mindst 20 spidsmus, som han skal bruge til nogle ”anatomiske” undersøgelser. Han skal dissekere hjernen på dem og skære den i skiver for at tælle hjerneceller – lyder det ikke lækkert dejligt makabert bizart!? Fangsten skal gentages en gang til sommer, og det er så meningen at sammenligne resultaterne – spidsmus skulle efter sigende være de eneste højere dyr, hvis hjernestørrelse varierer igennem året, og det interessante er så om antallet af hjerneceller også ændres, samt muligvis at finde de stoffer (enzymer) som regulerer fænomenet! Lyder det ikke spændendende?! Jeg betakker mig, og har egentlig også lidt dårlig samvittighed over at have været med til at stille fangstredskaberne op. Stakkels små dyr! Hvad jeg synes er mere spændende er, hvilke musearter fælderne iøvrigt er i stand til at fange… Mens vi var der (på landkanaldiget) så vi iøvrigt en Moseugle (-som Terje havde overset!?) sidde og kigge med hornene rejste i nogle tuer 15 meter fra diget – meget fint! (-og med det samme kunne jeg ikke lade være med at blive Tippernostalgisk…).

En anden gæst som kom i dag var forhenværende observatør Torben Jørgensen. Han er jo ligesom jeg ynglefuglefreak og har lovet at hjælpe os med nogle af de forestående enggennemgange. Så der var mange mennesker til aften, snak og palaver omkring bordet – desværre havde vi ingen ØL!

Og så blev Bjarne forresten færdig med (sin del af) årsrap88 i dag (-årsrap88 er arbejdstitlen på computersprog!). Tillykke!

Fra feltstationens dagbog – 27. april 1990

Vejrmenu: Den “nye” vejrtype, westenblæsten, dominerede dagen. Op til frisk vind fra W og NW, men iøvrigt meget flot vejr, solskin og drivende skyer var hovedingredienserne – meteorologerne truede med hagl- og sludbyger, og der kom da også en lille én om morgenen, men ikke så stor at det kunne aflæses i nedbørsmåleren næste dags morgen. Nattemperaturen var nede og runde en enkelt plusgrad, men især på max.-temperaturen kan man aflæse det nye vejr – den nåede op på 13 grader C. (-de sidste 5 dage har den ligget på 19-24…). Så det var dén sommer!

Aktivitetsmenu: Sildemåger! -og ellers ikke noget…

Nej, hvis det ikke var for ovenstående vejrbeskrivelse kunne denne dagsrapport såmænd næsten undværes, der blev stort set ikke noteret fugle på feltstationens område idag! Retfærdigvis skal det siges, at flere af os var ret aktive på skrivebordsfronten, og Frimer fik gjort et par odder-akvareller færdige. Feltaktiviteter holdt vi os fra (-men vi har jo også været rimeligt aktive de sidste dage).

Rolf var den eneste der stak næsen ud i vejret; han var en tur ved Lild – havde vist egentlig sat dén (næsen) op efter Storkjove, men en mulig Skråpe langt ude var så absolut det eneste minimalt ophidsende! (-ellers dryssede der lidt Rider, 2 Suler og 9 Mallemukker forbi – mukkerne vel de lokale, og ialfald svarer antallet præcist til det hidtil maximale vi har set på Bul.).

På vej hjem deroppefra havde den unge feltbisse hvad der måske kan gå hen og blive årsmax. af Sildemåge – nemlig hele 53 ex. i Lund (artens foretrukne lokalitet i Vejlerne) og 8 i Kogleaks (mere usædvanligt sted at se dem). I Kogleaks desuden 900 Hættemåger og i feltstationshaven årets første syngende Løvsanger (hér).

Fra feltstationens dagbog – 26. april 1990

Spiseseddel: Natlyt med DK-rekord af Vandrikser og Nordjyllands tidligste Savisanger, Fjordholmtax, Lomviflokke (!) og Rørdrumflugt!

Dagens feltaktiviteter startede lige før midnat, hvor Rolf og undertegnede begav os ud på hver sit dige – han på Selbjergdiget, jeg på Ør. Landkanaldiget – en såkaldt simultantælling (!). Det var (som de sidste par nætter) en perfekt nat til natlyt, og der var et mylder af rikselyd og drumlyd at få plottet på kort – ja hvad Vandrikserne angår så sad de så tæt, at det var meget svært (læs=umuligt) at adskille de enkelte fugle. Jeg har aldrig hørt noget lignende, men var godt klar over, at den var ”gal” i år – mit erfaringsgrundlag og mine fornemmelser siger mig, at der var pænt med rikser i 1988, sidste år var der rigtigt mange og i år er der altså bare helt enormt mange! Og det er et reelt problem at kortlægge dem – bagved dem som sidder tæt på digerne ligger der bare ”kager” af gypgypgyp. Hvor det de andre år har været sådan, at når man gik sådan en nattelyttetur på nogle timer, så blussede riksernes lydaktivitet op på et tidspunkt, mens der på store dele af turen var stille, så har der i år bare været gang i den hele tiden. Og så er det endda kun en brøkdel af dem, der faktisk er, som vi registrerer – hvis man står stille på ét sted dukker der hele tiden flere fugle op. Vi havde ialt 146 Vandrikser i nat (!!!), hvilket jeg ikke tror kan være nogen overdrivelse at kalde Danmarksrekord! Til gengæld er der ikke endnu videre megen gang i Pletvagtlerne, vi hørte kun 3 styks – vi har godtnok fået nogen tidlige aprilfugle også i år, men slet ikke så mange som i ’87 eller ’88. Af Rørdrummer fik vi kortlagt så mange som 16 plus nogle usikre – heraf var der 3 nye i BNR. Desuden hørte Rolf en Savisynger ved Finn’s Krat – det er ikke hvert år at Savis. kommer før Græshoppes., og det skulle da også ifølge tilgængelige oplysninger i ”Nordjyllands Fugle” samt NOK-rapporterne være den tidligste ever. Så det må siges at have været en ganske givtig nat!

Iøvrigt blev min del af turen ufrivilligt noget længere end beregnet. Det var meningen at jeg skulle gå fra Ør. Landkanal over Krapdiget til den ventende knallert ved Kraphytten, men jeg kunne ikke finde diget i mørket og turde ikke bare gå over engen med fare for at plumpe i diverse kanaler og uden at have noget at sigte efter på den anden side, så jeg vadede hele den lange vej til Bygholmdæmningen, uden om hele Bygholmengen, op langs vestsiden af Glombak og nåede endelig ved 5-tiden i morges frem til Krap. 18 km målte jeg hele min rute fra Kogleaks til Krap til at være på kortet, og turen resulterede da også i ømme ben og vablebefængte fødder!!

Så var vi et par stykker der følte trang til at ligge på langs nogle timer og sove, sove…

Imens var Lars (fragtet af Terje, som var returneret) på en FJORDHOLMtax – på vaden, men på stigende vand, som følge af vejr- og vindomslaget. Fjorden stod på -10 ved starten af taxen. Han nåede næsten igennem inden regnen startede, og havde en udmærket tax dog uden markant store tal – mest bemærkelsesværdige indslag var 568 Hjejler på engen, 46 på fjorden, 84 Almindelige Ryler, 2 Små Kobbersnepper og 1 Hvidklire, mens mågetallene var langt fra Rolfs gigantstore for et par dage siden (-men nu er ham Rolf jo også noget af en rekordtripper og en sportsmand)…

Ellers stod den på indendørskoks en stor del af dagen. Under opklaringen til aften var der igen folk i felten – Frimer tog en tur på det smukke Holmkær, hvor han foruden et flot solgennembrudsaftenslys havde flere fine oplevelser, som årets første Splitterner, Gråstrubet Lappedykker hørt fra samme sø som sidste år samt noget af en erkendelsesmæssig revolution: 17 Lomvier (!!!) som trak vestpå i 3 flokke – 7 + 8 + 2. Han så dem helt ude fra spidsen af Holmkær, og de gik så langt ude, at de sikkert ikke ville kunne ses, endsige artsbestemmes, fra Bygholmdæmningen. Så med det samme rejser spørgsmålet sig: mon det er et regelmæssigt, hidtil overset fænomen med Lomvi-træk i Limfjorden??!!?

Terje brugte denne fine aftentime ved Kogleaks/Han, og også han kom hjem en sjælden og usædvanlig oplevelse rigere; over det nordlige BNR så han først 3, senere 4 Rørdrummer flyve rundt sammen i lang tid, ialt ca. 25 minutter, skrigende lidt en gang imellem, men ellers bare baskende tilsyneladende målbevidst rundt efter hinanden. De 3 af fuglene var klart mørkere end den fjerde (forreste), som ydermere havde svagere og mindre markeret skægstribe – Terje mener, at det måske var 3 hanner efter en hun!! De slog sig til sidst ned i området mellem pumpehuset og Store Gollum, hvorfra der kort tid efter lød en meget kraftig pauken. De er godt nok gådefulde de Drummer, hva’ fa’en er det der foregår?! Han så også lidt overnatningssvaler, 3 Land– og 2 Digesvaler sværmende over Kogleaks, samt noget flere Vipstjerter, som kom trækkende til enkeltvis til overnatning i Han: 47 Hvide og 1 Gul.

Efter aftensmaden (pandekager med hvidløg!!) var det Terjes plan med en natlyt ved Tømmerby, men det satte blæsten en stopper for – han havde endda startet en knallert og iført sig varmedragt, men da han først stod derovre måtte han erkende, at det simpelthen var for vindomsust en affære!

Og så kan jeg jo lige afslutningsvis bemærke, at jeg nu her i løbet af den sidste uge er vendt tilbage blandt de feltaktive – efter 3½ måned bag skrivebord og computer, hvor jeg har fået trykket 1½ ynglerapport ud, længtes jeg efterhånden efter at komme ud og få noget græs under gummistøvlerne! Så må arbejdet med yngl-89 midlertidigt ligge stille – men der kommer jo nok nogle regnvejrsdage, kan man da håbe – også for ynglefuglenes skyld, for Vejlernes enge er godt nok tørrede kraftigt ud med den sidste uges østen-tørke!

SU-beskrivelse af Amerikansk Krikand

Til sjældenhedsudvalget:

Beskrivelse af Amerikansk Krikand (Anas crecca carolinensis), Lund Fjord 2.-5.5.1988.

Den 2.5.1988 var jeg på ynglefugletælling (efter Viber især) ved Lund Fjord, da jeg blev afbrudt i mit forehavende dels af regnvejr, dels af fundet af en Amerikansk Krikand.
Jeg var nået til engene i det nordvestlige hjørne af fjorden, her var ikke mange Viber eller andre ynglende vadefugle at finde, til gengæld tjekkede jeg lige et lille “smørhul” af en sump, hvor der næsten altid plejer at være et eller andet værd at kigge på. Denne dag lå her bl.a. et par Atlingænder plus en ekstra hun, et par Skeænder samt en flok på ca. 40 Krikænder. En af Krikande-hannerne adskilte sig udseende-mæssigt lidt fra de andre, og jeg genkendte den straks som Amerikansk Krikand. Det var en lille and på størrelse med de Europæiske Krikænder, som den opholdt sig i selskab med, og med stort set de samme dragtkarakterer og proportioner som de øvrige hanner i flokken: spinkelt næb, rødbrunt hovede med en grøn maske, lyst rødligt, spættet bryst, gråblå kropssider og ryg, en hvidgul “trekant” bagtil (undergumpen), og et synligt grønt vingespejl. Den umiddelbare forskel på den Amerikanske og de Europæiske Krikande-hanner når de lå på vandet var, at i stedet for en vandret hvid stribe på langs ad ryggen eller nærmest som skillelinie mellem ryggen (vingerne) og kropssiderne havde denne en kort lodret hvid stribe foran på kroppen, tæt på skillelinien mellem det rødlige bryst og de blågrå kropssider. Denne hvide stribe tilspidsede nedad. Desuden bemærkedes, at den Amerikanske havde en mindre tydelig (tyndere) hvid stribe som indkrandser den grønne maske i hovedet, og den stribe, som hos de Europæiske fugle forbinder masken og næbbet, var hos den Amerikanske stort set fraværende. Endvidere sås det, når flokken var på vingerne, at den Amerikanske havde et noget smallere hvidt vingebånd end de andre. Fuglene tog ved flere lejligheder nogle små flyverunder, under disse og i det hele taget opførte den “fremmede” sig præcist som de “hjemmehørende”.
Fuglene sås på max. 200 meters afstand i et 20x-forstørrende Kowa-teleskop. Da jeg havde fået set tilstrækkeligt og taget notater til beskrivelsen, kørte jeg straks til Vejlernes Feltstation, og hentede Claus Hornemann, Leo Kortegård og Lars Bo Jacobsen, og på vejen tilbage til hittet samlede vi Bjarne Bertel op i Tømmerby. Alle fik den Amerikanske Krikand at se fint, og den blev set det samme sted i selskab med europæiske artsfæller til og med den 5.5.
Undertegnede har i Amerika set tusindvis af denne race af Krikand, men erfaring spiller vel ikke den store rolle når det er så indlysende afvigende og letbeskrevet en fugl man har med at gøre.
Det kan bemærkes, som krydderi til observationen, at den øgede aktivitet på stedet førte til opdagelsen af både årets første Tinksmed og årets første Dværgryle i Vejlerne, og at det var i præcist samme smørhul, at Olvar Læssø senere på måneden fandt en Damklire.
Iøvrigt jo også pudsigt, at observationen faldt bare 4 dage efter opdagelsen af en anden amerikaner-and, en Blåvinget ved Østerild Fjord den 28.4…

Jørgen Peter Kjeldsen
Vejlernes feltstation
Lyngevej 15
7741 Frøstrup

NB! Medobservatører (bedes nævnt) Claus Hornemann, Leo Kortegård, Bjarne Bertel, Lars Bo Jacobsen.

Fra feltstationens dagbog – 26. juni 1988

Kogleaks blev som sædvanligt tjekket, og der var masser af liv og aktivitet, men heller ikke i dag nogen Bræksvaler.

Til aften blev der sat en lammeryg og et kæmpe-fad jordbær hjemme fra haven til livs. Claus kom tilbage fra sin Københavner-weekend.

Og så vil jeg ellers sige farvel og tak, Vejler, for denne gang, jeg damper af sted på torsdag og denne er min sidste dagsrapport.
Det har jo været et overdådigt, fantastisk, mangfoldigt forår med en mængde af store naturoplevelser, som jeg sent vil glemme.
Jeg vender jo nok tilbage en anden gang, de 3 måneder her var jo kun en mundsmag! (…-men selvfølgelig noget af en mundfuld, som det tager tid at fordøje).

Fra feltstationens dagbog – 25. juni 1988

Frimer var ude og tegne, Albert ude og samle prøver, og jeg brugte nogle formiddagstimer på et raid rundt om de Vestlige Vejler for at kigge efter hvide hejrer, Stylteløber eller andet hit – jeg fandt dog ikke noget af det, kiggede så i stedet på en lille væver Dværgterne ved Østerild, og fandt en del andekuld som blev noteret ned til skemaerne.
Kogleaks blev også tjekket, heller ingen hits her, men kig på de efterhånden temmeligt fældende Sortterner, der hele tiden flyver til Lund og Han og kommer tilbage med småfisk til rederne. Rørhøgene har også virkeligt travlt med at skaffe mad for tiden – der ryger en del Blishøne- og Hættemåge-unger på den konto – og forhåbentlig ikke for mange Sortterne-unger!!?!
En Rørdrum fløj et langt stykke fra nede midt i BNR og op til Han, hvor den landede i det nordøstlige hjørne. Det er efterhånden sjældent ikke at se Rørdrum, når man er ude i nærheden af en eller anden rørskov…

Klokken 15 var der så Europamesterskab i fodbold – det blev set hos mine venner Bjarne og Gunvor i Kæret ved Lild, og bagefter tilbragte hele holdet aftenen der, med grillmad og senere pibende Skovhornugle-unger og spillende Natravn lige udenfor. Kampen vandt vore favouritter, Holland, så det blev fejret med adskillige flasker, og det blev halvsent inden vi fandt hjem. Fik også lige lidt Skagen-festival med på fjerneren, men uden at få noget glimt af Vejlernes nye observatør Martin, som befinder sig der nu.
Natten var stille og lun (endnu en af disse fantastiske nætter) – der var tryk på i rørskoven, og nedenfor stationen på Lyngevej sad der igen en Savisummer og sang.
Hvilken fantastisk sommer!