Badet i rosa

Blodrød Hedelibel, Tømmerby, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Blodrød Hedelibel, Tømmerby, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Blodrød Hedelibel, Tømmerby, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Blodrød Hedelibel, Tømmerby, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Blodrød Hedelibel, Tømmerby, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Blodrød Hedelibel, Tømmerby, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Blodrød Hedelibel, Tømmerby, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Blodrød Hedelibel, Tømmerby, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

På matriklens vildtvoksende staude-eng er farven fra blomstrende Gederams lige nu gennemtrængende, og den udgør en nydelig baggrund for guldsmede-fotos, når ellers dyrene forstår at sætte sig strategisk rigtigt og vinkelret på kameralinsen. Når man så kører stor blændeåbning kan man opnå fine gammelrosa baggrunde som på billederne af en Blodrød Hedelibel han på ovenstående fotos. Her er en hun af samme art som har valgt en blomsterstand af Gederamsen som udkigspunkt:

Blodrød Hedelibel, Tømmerby, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Blodrød Hedelibel, Tømmerby, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Det er i øvrigt et år med en usædvanligt stor forekomst af netop Blodrød Hedelibel, der i en periode har kunnet opleves i veritable sværme (næsten som Fireplettet Libel i starten af juni) – både her hos mig selv og andre steder i omegnen, bl.a. i skovlysninger. Det behøver altså ikke at foregå i nærheden af vand, og der er nok tale om at der har været en stor “klækning” af arten i år, og at de i perioden mellem forvandling og reproduktion/æglægning opholder sig steder med gode fourageringsmuligheder, dvs. steder med læ og blomster som tiltrækker insekter i bytte-størrelse. Også andre hedelibeller ses indimellem – dog ikke i tilnærmelsesvis så store antal. Her en Stor Hedelibel hun som også er blevet tiltrukket af vores Gederams-eng:

Stor Hedelibel, Tømmerby, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Stor Hedelibel, Tømmerby, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Det rigtige vejr til guldsmede

Juli måned 2020 var kølig våd og blæsende, og som én der gerne vil bruge sommeren på oplevelser med bl.a. guldsmede, oplevede jeg det som en meget frustrerende vejr-periode.

Fra månedsskiftet juli/august har vi haft mere end to uger med det helt rigtige vejr; solrigt stille og mange dage med tæt på 30 grader C. Selv om jeg i år ikke har guldsmede-opgaver jeg skal, kan jeg selvfølgelig ikke lade være med at opsøge oplevelser med de fine dyr – den lange periode med dårligt vejr har dog betydet, at flere hus/have-projekter er blevet udskudt, så tiden har måttet prioriteres og fordeles. Men der er heldigvis blevet tid til mange timer i selskab med mine yndlings-sommer-insekter! 🙂

Mine fund af enorme tætheder af Stor Kejserguldsmed har ført til spekulationer om, hvorvidt denne nyindvandrede art kan udkonkurrere eller fortrænge andre større guldsmede som f.eks. Siv-Mosaikguldsmed. Jeg har i år fundet flere områder i Hjardemål-Østerild Klitplantager som så oplagte ud for Siv-Mosaik, med partier domineret af våd sphagnum, og heldigvis har jeg da fundet enkelte dyr af denne smukke art.

Nyforvandlet Siv-Mosaikguldsmed hun, Hjardemål Klitplantage, juli 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Nyforvandlet Siv-Mosaikguldsmed hun, Hjardemål Klitplantage, juli 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Ovenstående eksemplar havde desværre skadet vingerne og kom næppe nogensinde ud af flyve. I samme nygravede sø (der må have været et sumpet parti i skoven i forvejen) var der heldigvis også en æglæggende hun, og i et træ lidt derfra sad en han på stammen og sugede sol.

Siv-Mosaikguldsmed han, Hjardemål Klitplantage, juli 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Siv-Mosaikguldsmed han, Hjardemål Klitplantage, juli 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

I samme sø fandt jeg denne Efterårs-Mosaikguldsmed, også et helt nyforvandlet eksemplar (og den første jeg så i år):

Nyforvandlet Efterårs-Mosaikguldsmed, Hjardemål Klitplantage, juli 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Nyforvandlet Efterårs-Mosaikguldsmed, Hjardemål Klitplantage, juli 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

På en tur til Midtjylland checkede jeg først Kompedal Plantage, hvor der tidligere år har været meldt både Grøn Kølleguldsmed, Højmose-Mosaikguldsmed, Lille Blåpil og Arktisk Smaragdlibel – blandt andet. De to førstnævnte ville være nye arter for mig; kølleguldsmeden var dog ikke “hjemme” dén dag, men jeg fik et nyt kryds i form af Højmose-Mosaikguldsmed, hvor jeg så både en hun og en han. Jeg bestemte dyrene fra Siv-Mosaik på grund af, at jeg (i kikkert) kunne se en større gul “plamage” mellem de to diagonale gule striber på siden af forkroppen – som det ses lykkedes det desværre ikke at fotodokumentere på en overbevisende måde…

Højmose-Mosaikguldsmed han, Kompedal Plantage, august 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Højmose-Mosaikguldsmed han, Kompedal Plantage, august 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Igennem denne plantage går en langstrakt lysning som er domineret af store partier med karakterer som minder om højmose (uden dog nok helt at leve op til betegnelsen rent teknisk) – ialfald er der sphagnum-puder udbredt over store områder. Da jeg besøgte lokaliteten i den tørre sommer 2018 var disse partier helt tørret ud, men i år så de meget fine og våde ud. Det er også på grund af denne fine habitat at lokaliteten huser nogle af de andre eksklusive arter; kølleguldsmeden er dog nok tilflyver fra den nærliggende å. Arktisk Smaragdlibel var jeg ikke heldig med, men ialfald fandt jeg en enkelt han af Lille Blåpil på stedet; en art der hos mig altid skaber glæde, da den stort set kun findes i den sydlige halvdel af Jylland og jeg derfor ikke får “hilst på” den så tit…

Lille Blåpil han, Kompedal Plantage, august 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Lille Blåpil han, Kompedal Plantage, august 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Der er ingen tvivl om at også en art som Sort Hedelibel nyder godt af våd tørvemos; de to steder jeg har oplevet denne art i største tætheder er i Lille Vildmose og så her i Kompedal.

Sort Hedelibel han, Kompedal Plantage, august 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sort Hedelibel han, Kompedal Plantage, august 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Efter besøget i Kompedal kørte jeg videre til Gudenåen nedstrøms fra Silkeborg, en af “højborgene” for Grøn Kølleguldsmed, en art jeg i flere år har ønsket mig at få at se. Jeg havde da heller ikke gået mange skridt ad “trækstien” ved Resenbro, før dette flotte dyr viste sig på stien – og til fulde levede op til mine forestillinger om arten:

Grøn Kølleguldsmed hun, Gudenåen ved Resenbro, august 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Grøn Kølleguldsmed hun, Gudenåen ved Resenbro, august 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Jeg har fornylig erhvervet mig en kajak, og et projekt til en kommende sommer må være at gennemsejle en strækning af Gudenåen, Skjern Å eller en af de andre store jyske åer hvor man vil kunne få en chance for flere oplevelser med denne spektakulære art – den eneste danske repræsentant for den gruppe flodguldsmede, som på engelsk kaldes “Snaketails”.

I forbindelse med det store formidlings-tiltag “Vores Natur” var jeg hyret til et par guldsmede-kurser i Nationalpark Thy, begge gange uden optimalt guldsmedevejr, men på turen ved Nors Sø og Bagsø havde vi i det mindste mange samarbejdsvillige vandnymfer og så denne pædagogiske nyforvandlede Glinsende Smaragdlibel, som efter at være blevet vist frem på hånden blev sat “til tørre” i skovbrynet:

Glinsende Smaragdlibel han, Nors Bagsø, august 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Glinsende Smaragdlibel han, Nors Bagsø, august 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Jeg har været fem-seks gange i Han Vejle og Lund Fjord for at kigge efter Baltisk Mosaikguldsmed, Vejlernes “monopolart”, desværre uden held. Henrik Haaning har ellers (samme dag hvor jeg var på mit midtjyske raid) rapporteret hele ti individer de to lettilgængelige steder (gangbroen i Han, ophalerpladsen i Lund). I begyndende desparation, eller i det mindste bekymring, over ikke at få arten at se i år, brugte jeg en eftermiddag på nogle af strandsøerne i Hjardemål Klit og ved Lild Strand, da der tidligere år har været rapporteret Baltisk Mosaik derude. Dér fandt jeg den nu heller ikke, men kunne i stedet fornøje mig over bl.a. tre fede Gulvinget Hedelibel, én af mine yndlingsarter.

Gulvinget Hedelibel han, Hjardemål Klit, august 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Gulvinget Hedelibel han, Hjardemål Klit, august 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Jeg havde to territoriehævdende hanner med kort afstand i Hjardemål Klit og én hun ved Lild Strandkær, og det begyndte at minde om en tilflyvning – der har dog ikke andre steder i landet været rapporteret Gulvinget Hedelibel af betydning (kun ganske enkelte eksemplarer), så jeg tænker at der nok snarere er tale om et resultat af lokal ynglen. Der lader til generelt i Nordeuropa at være en tendens til nedgang for denne art – lad os håbe at vi atter kan få nogle år med stor tilflyvning sydfra – det er virkeligt en smuk guldsmed som nødigt skulle forsvinde fra vores fauna.

Strandsøerne derude tæt på Vesterhavet var i det hele taget rigtigt gode for hedelibeller med alle fem “faste” danske arter til stede (invasionen af Rødåret Hedelibel sidste år har jo ikke ført til en egentlig etablering, og der er rapporteret meget få af arten i Nordeuropa i år).

Blodrød Hedelibel han, Hjardemål Klit, august 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Blodrød Hedelibel han, Hjardemål Klit, august 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Almindelig Hedelibel han, Lild Strandkær, august 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Almindelig Hedelibel han, Lild Strandkær, august 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Bemærk i øvrigt de meget kraftige gule langsgående striber på benene hos denne Almindelig Hedelibel, et understøttende kendetegn jeg er blevet mere opmærksom på efter erhvervelsen af “Nordens Trollsländor” (og åbenbart et kendetegn som der bliver lagt mere vægt på i Sverige). Jeg tror ikke det kan bruges alene, men ser man en hedelibel med sådanne kraftige striber er der en meget stor sandsynlighed for at det er en Alm., hvorimod der hos Stor Hedelibel ofte er tale om ultra-tynde gule striber, som det kan være svært at få øje på…

I strandsøerne i Hjardemål Klit og ved Lild Strand – som ellers på mange måder minder om hinanden – oplevede jeg den pudsige forskel, at der i Hjardemål Klit tilsyneladende kun var Sortmærket Kobbervandnymfe, mens jeg ved Lild Strandkær kun fandt Almindelig Kobbervandnymfe. Måske blot en tilfældighed…?

Sortmærket Kobbervandnymfe par i parring, Hjardemål Klit, august 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sortmærket Kobbervandnymfe par i parring, Hjardemål Klit, august 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Som tidligere omtalt har jeg anskaffet en kajak, og det er i høj grad planen at den fremover skal bruges til at give mig adgang til søer og åer og foretage registreringer af guldsmede. En af de første ture gik til Hvidbjerg Å i Thy, strækningen mellem Lyngholm og Ove Sø.

Selfie i kajakken, august 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Selfie i kajakken, august 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Guldsmederegistreringer på Hvidbjerg Å, 13. august 2020 - kort fra Naturbasen.
Guldsmederegistreringer på Hvidbjerg Å, 13. august 2020 – kort fra Naturbasen.

Her var det en fornøjelse at konstatere, at “selvfølgelig” lever der Blåbåndet Pragtvandnymfe ved Hvidbjerg Å – arten har ellers kun været kendt i Thy fra Hansted Mølleå, Klitmøller Å og de to tilløb til Vejlerne Tømmerby Å og Østerild Bæk. Omkring halvdelen af de plottede registreringer på ovenstående kort er af denne smukke art, og jeg så både hanner og hunner, inkl. parringshjul. De fleste øvrige registreringer på turen var af Brun Mosaikguldsmed.

Og så slutter jeg denne lille “sæson-beretning” med et par fotos af den allestedsnærværende Stor Kejserguldsmed, som også i den grad sætter sit præg på guldsmede-sommeren. Hunnerne er i gang med æglægning i stor stil, og hannerne bruger mange kræfter på at holde territorium – måske derfor de også behøver mange hvil og ofte er nemme at få fotos af…

Stor Kejserguldsmed han, Lild Strandkær, august 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stor Kejserguldsmed han, Lild Strandkær, august 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stor Kejserguldsmed han, Lild Strandkær, august 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stor Kejserguldsmed han, Lild Strandkær, august 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Sensommerens guldsmede i Thy

Siv-Mosaikguldsmed han, Lodbjerg Klithede, august 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Siv-Mosaikguldsmed han, Lodbjerg Klithede, august 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Jeg er nu igennem de første fire af fem planlagte måneder (maj-september) i årets guldsmedeundersøgelse i Nationalpark Thy. Det er tid til lidt omtaler af nogle af fundene gjort i projektet…

Siv-Mosaikguldsmed blev slet ikke registreret i Thy under den første atlasundersøgelse (2014-18), så det er en glæde, at jeg har fundet den i år – foreløbigt to steder, men arten kan flyve til sent, så der kan sagtens nå at dukke flere op.

I den undersøgelse jeg de sidste to år foretog i Vejlerne, var der her hen på sensommeren en vis “afmatning” i registreringerne; efter at forårets enorme mængder af vandnymfer var færdige med at flyve, blev arenaen overtaget af især mosaikguldsmede – og dermed kunne mobiltelefonen og app’en Naturbasen i nogen grad hvile lidt, når jeg var i felten.

Jeg havde – nok fordi jeg ikke havde gennemskuet forskellene i guldsmedefaunaen mellem Vejlerne og Thys klitheder – forventet at noget lignende ville gøre sig gældende i denne undersøgelse. Men sådan er det IKKE gået! – der er STADIG masser af registreringer, der skal gøres, når jeg er i felten. Den store forskel i forhold til Vejlerne er, at lokaliteterne i Thy rummer store bestande af “sensommerens vandnymfer” nemlig kobbervandnymferne (først og fremmest Almindelig Kobbervandnymfe) – og så er bestandene af hedelibeller – hele seks arter! – også meget, meget større end i Vejlerne… I Vejlerne registrerer man disse arter – men kun meget sporadisk.

Der er ganske vist mange af hedelibellerne, som det ikke er muligt at artsbestemme i felten, når man ser dem ‘omkringflyvende’ (men de bliver indtastet som ‘Hedelibel sp.’). Men selvfølgelig bliver det også til mange iagttagelser, hvor artsbestemmelse er mulig – så her kommer lige nogle fotos af sensommerens hedelibeller:

Rødåret Hedelibel han, Lodbjerg Klithede, august 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Rødåret Hedelibel han, Lodbjerg Klithede, august 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Allerede 18. juni så jeg de første af sommerens invasion af Rødåret Hedelibel, bl.a. 2-3 stykker i en fin sø på Lodbjerg Klithede. Igår besøgte jeg denne lokalitet igen, og der var STADIG gang i dem, mindst fire hanner så jeg med sikkerhed, men jeg tror der var flere, da ialt 10-15 røde han-hedelibeller optrådte territoriehævdende langs bredden – netop som det er karakteristisk for denne art. I mellemtiden har jeg også haft hunner, tilmed æglæggende, på denne og andre lokaliteter – og er spændt på om jeg også kommer til at se nyforvandlede eksemplarer her i sensommeren. Ovenstående meget slidte han sad på samme pind, hvor jeg så én i juni – og jeg er ikke i tvivl om, at det må dreje sig om samme individ. Jeg besøger lokaliteterne med ca. 14 dages mellemrum, og flere steder har jeg iagttaget territoriehævdende hanner præcis de samme steder gang efter gang. Gad vide hvor længe de holder sig igang? Ialt er det blevet til ikke færre end 68 observationer af arten i Nationalparken (tilsammen 81 individer), fordelt på seks atlaskvadrater.

Gulvinget Hedelibel han, Vang Sø, august 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Gulvinget Hedelibel han, Vang Sø, august 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Gulvinget Hedelibel er det blot blevet til fire observationer af, én fra Holmesø i Hvidbjerg Klitplantage og tre fra Vang Sø. Det er svært at vurdere om der er tale om lokal reproduktion (efter sidste års influx), eller tilflyvning sydfra. Men en art som det altid er hyggeligt at hilse på!

Sort Hedelibel han, Vangså Klithede, august 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sort Hedelibel han, Vangså Klithede, august 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Sort Hedelibel har vist sig at være rimeligt almindelig de fleste steder; ikke mindst i de helt åbne klithede-terræner. De småbitte guldsmede er meget omkringfarende og faktisk lidt udfordrende at få billeder af. Især når man ser dem sammen med vandnymfer, går det op for én hvor små de virkeligt er – kropslængden er mindre end hos Almindelig Vandnymfe!

Almindelig Hedelibel han, Vang Sø, august 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Almindelig Hedelibel han, Vang Sø, august 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Almindelig Hedelibel er faktisk ikke særligt almindelig i Thy – eller også flyver den først i antal senere på sæsonen. Foreløbigt har jeg set tre gange så mange Rødårede som Almindelige Hedelibeller (!)…

Ung Stor Hedelibel hun, Per Madsens Kær, juli 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ung Stor Hedelibel hun, Per Madsens Kær, juli 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Gammel Stor Hedelibel hun, Nors Sø, august 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Gammel Stor Hedelibel hun, Nors Sø, august 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stor Hedelibel hun og han i parring, Vang Sø, august 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stor Hedelibel hun og han i parring, Vang Sø, august 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Stor Hedelibel er til gengæld – indtil nu – langt den talrigste af hedelibellerne i Thy. Det var den første på arenaen, fra midt i juni, men der ser ikke ud til at være begyndt en afmatning af flyvningen endnu – jeg finder stadig helt nyforvandlede individer.

Blodrød Hedelibel han, Holmesø, august 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Blodrød Hedelibel han, Holmesø, august 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Og Blodrød Hedelibel er selvfølgelig også en almindelig art i Thy; det er mit indtryk at den især findes på steder med trævækst i nærheden.

Derudover er, som nævnt, Almindelig Kobbervandnymfe allestedsnærværende, og dét i rå mængder…

Indtastninger af Almindelig Kobbervandnymfe på guldsmedeatlas.dk.
Indtastninger af Almindelig Kobbervandnymfe på guldsmedeatlas.dk.

Det er mange gange på en dag, at arten bliver tastet ind i Naturbasens app – heldigvis kan den findes frem ved tastekombinationen ‘g ko’, men alligevel er det mange gange pegefingeren skal ramme mobil-skærmen sådan en dag i felten… Almindelig Kobber er for mig en af mest fotogene vandnymfer, så den er stadig i stand til at sprede glæde, selv om den er almindelig!

Almindelig Kobbervandnymfe hun og han i parring, Blovsgårde, august 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Almindelig Kobbervandnymfe hun og han i parring, Blovsgårde, august 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Disse er ganske vist ikke fotograferede i nationalparken, men ved vindmølletestcentret i Blovsgårde…

Men ellers er det selvfølgelig karakteristisk for årstiden, at de fleste vandnymfearter – ud over de to arter kobbervandnymfer, Stor Farvevandnymfe og Almindelig Vandnymfe – er færdige med at flyve (jeg ser dog stadig enkelte Flagermusvandnymfer, og igår en Lille Farvevandnymfe). Det har været en overraskelse at der stadig flyver enkelte Fireplettet Libel – denne er fra 24. august:

Fireplettet Libel, Vangså Klithede, august 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Fireplettet Libel, Vangså Klithede, august 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

I Vejlerne så jeg aldrig arten efter 1. august – men det har nok i det hele taget været en sen guldsmedesæson i år.

Jeg har fundet Blåbåndet Pragtvandnymfe i både Klitmøller Å og i Hansted Mølleå, men ikke i store antal – og de lader til at være færdige med at flyve for i år – ingen obs. de seneste par uger. Derfor var det en overraskelse igår at finde denne:

Blåbåndet Pragtvandnymfe, Nagorsaksøen, august 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Blåbåndet Pragtvandnymfe, Nagorsaksøen, august 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Ja beklager billedkvaliteten, men så er fundet da dokumenteret ;-). Det var et lidt uventet sted at finde arten, ved Nagorsaksøen i Hvidbjerg Klitplantage, selv om pragtvandnymferne er kendt for at komme noget omkring. Jeg har også på et tidspunkt tidligere på sæsonen haft et individ omkringflyvende over Nors Bagsø…

Jeg har indtil nu foretaget ikke færre end 7630 registreringer (af ialt over 15700 guldsmede og vandnymfer) i årets undersøgelse. Det er flere end i Vejler-projektet (som tilmed løb over to år). Jeg har fundet 32 arter i nationalparken, heraf fem arter som ikke blev registreret i Atlas I. Dette skema sammenligner mine fund i år med fundene gjort under Atlas I:

Fund af guldsmede og vandnymfer i de atlaskvadrater, som dækker Nationalpark Thy, under Atlas I og i år.
Fund af guldsmede og vandnymfer i de atlaskvadrater, som dækker Nationalpark Thy, under Atlas I og i år.

Kun én art som tidligere var registreret har jeg ikke genfundet, Blåvinget Pragtvandnymfe. Til gengæld har jeg givet nogle af kvadraterne et virkeligt løft, så de artsrigeste kvadrater har nu op mod 30 arter (hvor det var ca. halvdelen under den tidligere atlasperiode).

Til sidst et eksempel på nogle af mine mange kortlægninger, fra en af de bedste lokaliteter, Kokkær Vand:

Kortlægninger af guldsmede og vandnymfer i Kokkær Vand 2019.
Kortlægninger af guldsmede og vandnymfer i Kokkær Vand 2019.

Jeg er godt klar over, at farverne på flere af prikkerne ligger så tæt på hinanden at det kan være svært at skelne – det er også bare ment som et eksempel på, hvor overdådig en rigdom af disse fascinerende dyr, der er i Nationalpark Thy!

Mosaikguldsmede STYRER

Her sidst i august er guldsmedesæsonen så langt fremskreden, at det nu er mosaikguldsmedene som dominerer, sammen med hedelibeller, og sæsonen er så godt som overstået for en del arter, såsom Stor Blåpil og de fleste vandnymfer.

Det kan illustreres med en lille oplevelse jeg havde forleden, hvor en slidt han af Fireplettet Libel i en af Ballerum-søerne det meste af tiden sad og hvilede sig, men når der så viste sig en hun, var han meget hurtig til at forfølge hende og forsøge parring. I ét tilfælde blev han sammenkoblet med en hun, hvorefter de begge styrtede i søen – hvor livet for den ene af dem sluttede, da en stor fisk spiste guldsmeden. Det var i øvrigt nok hannen som overlevede, da det ser ud til, at hunnen ligger dybest i vandet…

Fireplettet Libel par er røget i vandet, Ballerum, Thy, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Fireplettet Libel par er røget i vandet, Ballerum, Thy, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Ja voksen-livet for de fleste guldsmede er kort og hektisk, og for Fireplettet Libel er sæsonen så godt som slut…

Af vandnymfer er det nu kun kobbervandnymfer, der ses talrigt. Her er et par af Almindelig Kobbervandnymfe fra en lille sø  i Uggerby Klitplantage forrige weekend (hvor jeg deltog i guldsmede-atlaslejr i det nordlige Vendsyssel).

Almindelig Kobbervandnymfe par i parring, Uggerby Klitplantage, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Almindelig Kobbervandnymfe par i parring, Uggerby Klitplantage, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Der er stadig lidt gang i Almindelig Vandnymfe,  her er par i parring fra Skøjteløbersøen i Skagen Klitplantage.

Almindelig Vandnymfe par i parring, Skagen Klitplantage, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Almindelig Vandnymfe par i parring, Skagen Klitplantage, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Men ellers er det som nævnt de store og iøjnefaldende mosaikguldsmede, der nu har overtaget arenaen. På engelsk kaldes gruppen for “Hawkers“, hvilket er en meget god beskrivelse af deres adfærd, idet man meget ofte ser især hannerne patruljere over en sø eller en bestemt strækning af en kanal, formentlig både på jagt efter føde (mindre insekter) og en hun at parre sig med. I Skagen var jeg heldig at finde flere eksemplarer af den flotte art Siv-Mosaikguldsmed, da jeg fulgte en indskydelse og checkede Skøjteløbersøen i plantagen syd for byen – et sted jeg aldrig har besøgt før, men som viste sig at være et eldorado for guldsmede…

Siv-Mosaikguldsmed han, Skagen Klitplantage, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Siv-Mosaikguldsmed han, Skagen Klitplantage, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Siv-Mosaikguldsmed han, Skagen Klitplantage, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Siv-Mosaikguldsmed han, Skagen Klitplantage, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Det var en varm dag og jeg havde taget skjorten af og hængt den på en busk – her kunne guldsmeden godt lide at holde hvil, og enkelte gange satte den sig også på den T-shirt, jeg havde på! Specielt at have et så stort insekt siddende på sig…

Siv-mosaikken var faktisk en ny art for mig. Vi kiggede på atlaslejren også efter Højmose-mosaikguldsmed på en kendt lokalitet ved Børglumkloster-skoven, men fandt den desværre ikke. Ellers har jeg jo i år haft mange oplevelser med den meget lignende, og endnu mere sjældne, Baltisk Mosaikguldsmed. Endnu en oplevelse med dén art fik jeg forleden, hvor jeg var på Morsø, og stoppede ved nogle strandsøer lige syd for Feggeklit. Herfra var Baltisk Mosaik blevet meldt for nogle år siden, og jeg ville gerne checke, om det skulle være en permanent bestand – ellers kunne man jo også tænke sig, at det har været en tilflyver fra Vejlerne. Men til min store glæde viste det sig, at den nok bor der fast; ialfald havde jeg to hanner, som patruljerede langs bredderne af de små søer…

Baltisk Mosaikguldsmed han, Fegge, Morsø, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Baltisk Mosaikguldsmed han, Fegge, Morsø, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Så min “friske” erklæring om Baltisk Mosaikguldsmed som “monopol-art” for Vejlerne var nok lige på kanten af sandheden… Til gengæld kan jeg, når jeg ser at arten kan trives i søer som denne på Mors, godt undre mig over, at det er så begrænset en (kendt) udbredelse, arten har i Danmark!

En anden oplevelse med Baltisk Mosaik fik jeg sidste uge i Glombak-kanalen, hvor jeg sammen med Carsten Krogh samlede en død han op, iøvrigt samme sted som hvor jeg tidligere havde haft adskillige individer nord for møllen…

Livstræt Baltisk Mosaikguldsmed han, Glombak, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Livstræt Baltisk Mosaikguldsmed han, Glombak, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Dette individ ligger nu i fryseren sammen med en Grøn Mosaikguldsmed han, vi også samlede op på samme tur. Begge venter på at komme til Naturhistorisk Museum, hvor de vil indgå i et projekt om DNA i danske guldsmede.

Apropos Grøn Mosaik, så var jeg også i sidste uge i Lild Klitplantage for at checke en tidligere råstofgrav, som nu er vandfyldt – og hele vandfladen er fyldt med planten krebseklo. Det var en blæsende dag og der var ingen guldsmede på vingerne, men når man kiggede efter blandt krebseklo-planterne, så var der mængder af exuvier (tomme nymfehuder) fra mosaikguldsmede. Jeg lagde nogle fotos af disse exuvier op i Guldsmedeatlas-gruppen på Facebook, men ifølge eksperterne (Mogens Holmen og Nicholas Bell) så var der IKKE nogle Grøn Mosaikguldsmed imellem, men derimod tre andre arter af Mosaikguldsmede fra Aeshna-slægten! Derfor opsøgte jeg søen igen dagen efter, hvor jeg kunne bekræfte mistanken om, at der måtte være Grøn Mosaikguldsmed et sted med så mange krebseklo – og så var der iøvrigt også Stor Kejserguldsmed, men jeg så ingen Blå, Brun eller Efterårs- (som var de tre arter, der var konstateret exuvier af)!

Heraf kan man vist blot lære, at Grøn Mosaikguldsmed i Danmark lader til at være næsten 100% afhængig af krebseklo (men ikke i andre egne af udbredelsesområdet) – og at flere andre arter af mosaikguldsmede, samt kejserguldsmeden, tilsyneladende også er glade for denne plante… Det viste sig ialfald også med stor tydelighed igår, hvor jeg med Albert Schmidt atter var i kanoen på Tømmerby Ringkanal. I den store krebseklo-sump nord for Maskinhuset var der kl. ca. 10, hvor vi sejlede ud, næsten ingen guldsmede at se – men på tilbageturen ca. kl. 14 var stedet til gengæld FYLDT med store guldsmede, heraf flest Grøn Mosaik, men også mange Stor Kejser og enkelte Blå og Brun Mosaikguldsmed. Alle svirrede de lavt over krebseklo-bevoksningen, ikke kun hunner men også hanner. Jeg ville rigtigt gerne have fotograferet en Grøn Mosaikguldsmed-hun under æglægning, men selv om der var mange, viste det sig svært – for de ville ikke være i nærheden af kanoen (og sumpen er stor, så de kunne bare vælge et andet opholdssted)… Fotomuligheden kom heldigvis senere på turen ved en meget mindre udvidelse af Ringkanalen med blot få planter af krebseklo – her var der to hunner under æglægning, og det var bare tålmodigt at vente, så kom de ned mellem planterne og lagde æg.

Grøn Mosaikguldsmed hun ved krebseklo-planter, Tømmerby Ringkanal, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Grøn Mosaikguldsmed hun ved krebseklo-planter, Tømmerby Ringkanal, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Æglæggende Grøn Mosaikguldsmed hun i krebseklo-planter, Tømmerby Ringkanal, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Æglæggende Grøn Mosaikguldsmed hun i krebseklo-planter, Tømmerby Ringkanal, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Ialt så vi mindst 20 Grøn Mosaikguldsmed ved Ringkanalen på strækningen mellem Mommer og Høbjerget igår.

Til sidst skal denne lille opsummering af, hvad der sker på guldsmede-scenen for tiden, afsluttes med et par billeder af nogle af sensommerens talrige hedelibeller – Sort Hedelibel og Blodrød ditto.

Sort Hedelibel, Skagen Klitplantage, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Sort Hedelibel han, Skagen Klitplantage, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Blodrød Hedelibel han, Fegge, Mors, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Blodrød Hedelibel han, Fegge, Morsø, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Insektguf

Overskriften hentyder ikke til den omkringsiggribende populære trend med at spise insekter, eksempelvis chokoladeovertrukne græshopper eller melorme – addr!
Derimod vil jeg blot fortælle om noget af højsommerens fine oplevelsesmæssige guf i form af det rige insektliv, der sværmer omkring i varmen. Og da halvdelen af matriklens omtrentlige hektar (i Tømmerby midt i Vejlerne) ligger ud som natur (sump, sumpskov, tilgroet eng) behøver man i mit tilfælde ikke gå langt efter oplevelserne!

I sidste uge således en dag med flere andengenerations Nældesommerfugle (efter den første førstegenerations for et par år siden).

Nældesommerfugl, Tømmerby, juli 2014. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Nældesommerfugl, Tømmerby, juli 2014. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

I går så jeg årets første Sort Hedelibel, en art jeg fandt på stedet første gang sidste år, hvor de parrede sig her…

Sort Hedelibel, Tømmerby, juli 2014. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sort Hedelibel, Tømmerby, juli 2014. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Samtidig sværmer rigtigt mange Blodrød Hedelibel, og så har jeg dykket lidt ned i bestemmelse af kobbervandnymfer, og fundet ud af, at der forekommer både Sortmærket og Almindelig Kobbervandnymfe.
Nyt for mig var det at finde denne flotte Tidselbuk (-men den har jo sikkert været her altid – her er ialfald mange af de høje stauder/urter, som arten holder af)…

Tidselbuk, Tømmerby, juli 2014. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Tidselbuk, Tømmerby, juli 2014. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Det er sjældent, at det lykkes mig at få bestemt nogle af de græshopper jeg ser, men med hjælp fra eksperterne på fugleognatur.dk (som også hjalp med kobbervandnymferne) fandt jeg frem til, at detteher må være en Lynggræshoppe – ret fin med gammelrosa hoved og kropssider i kontrast til den friskgrønne ryg…

Lynggræshoppe, Tømmerby, juli 2014. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Lynggræshoppe, Tømmerby, juli 2014. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Blot et lille udpluk… – der er godt gang i insektlivet derude lige nu!

Tilføjelse dagen efter: nogle af de insekter, der har givet flest frustrationer, er mosaikguldsmedene, som i varmen er på vingerne konstant, og derfor svære at fotografere eller bare at få at se ordentligt. Men i aftes opdagede Mie et individ af Brun Mosaikguldsmed, der var drattet ned foran huset (måske fløjet mod et vindue), hvor den lå og sundede sig. Jeg synes de store mosaikguldsmede er overordentligt fede dyr, og det var en fryd at kunne nærstudere dette individ (selv om den nok ikke havde det så godt). Den sundede sig og “varmede motoren”, men jeg så den ikke flyve. Her til morgen er den dog væk…

Brun Mosaikguldsmed, Tømmerby, juli 2014. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Brun Mosaikguldsmed, Tømmerby, juli 2014. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.