Falmer skoven?

Det hedder sig, at skoven falmer på denne årstid. “Falmer” er nu ikke det ord, som først falder mig ind, når efterårsfarverne spiller…

Spidsløn, Tømmerby, oktober 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Løn, Tømmerby, oktober 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Lind, Tømmerby, oktober 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Lind, Tømmerby, oktober 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Birk, Tømmerby, oktober 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Birk, Tømmerby, oktober 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Eg, Tømmerby, oktober 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Eg, Tømmerby, oktober 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Tjørn, Tømmerby, oktober 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Tjørn, Tømmerby, oktober 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Elm, Tømmerby, oktober 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Elm, Tømmerby, oktober 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ær, Tømmerby, oktober 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ær, Tømmerby, oktober 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Det gule hav

Kærfnokurt, Vesløs Vejle, juni 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kærfnokurt, Vesløs Vejle, juni 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kærfnokurt, Vesløs Vejle, juni 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kærfnokurt, Vesløs Vejle, juni 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kærfnokurt, Vesløs Vejle, juni 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kærfnokurt, Vesløs Vejle, juni 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kærfnokurt, Vesløs Vejle, juni 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kærfnokurt, Vesløs Vejle, juni 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Nogle af de tidligere medarbejdere på Vejlernes Feltstation bor med udsigt til et “hav” af kærfnokurter (ved Pilgårdsvej/Vesløs Vejle). Sæsonen er ret sen i år, ikke mindst sammenlignet med sidste år, hvor april-varmen fremskyndede det hele, så først lige nu er “tæppet” af kærfnokurt ved at skifte farve fra varmt smørgul til en mere hvidgullig tone. Farveskiftet hænger sammen med at planterne så småt er ved at gå i fnok, dvs. gøre klar til at sprede frøene.
Denne statelige plante vokser som bekendt på sumpede steder og især hvor der foregår optrampning eller anden forstyrrelse af jordbunden, så frøene får mulighed for at spire. Ved Pilgårdsvej er det en flok kødkvæg, som effektivt får moslet området igennem.
Kærfnokurt er i den grad en plante, som forbindes med Vejlerne, og som jeg tidligere har fortalt, så anses Vejlerne for at være et af artens vigtigste voksesteder på verdensplan. Helge mener, at forekomsten ved Vesløs Vejle i år må være verdens største bestand! Sikkert er det, at der ser ud til at være flere end i mange år (- og jeg er glad for, at det ikke er mit job at tælle blomster!)…
Til gengæld er tætheden af ynglefugle ganske lav – men så må man jo glædes over de botaniske kvaliteter ved lokaliteten i stedet!

Gult

Kærfnokurt, Bygholm Vejle, maj 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kærfnokurt, Bygholm Vejle, maj 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kærfnokurt, Bygholm Vejle, maj 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kærfnokurt, Bygholm Vejle, maj 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kærfnokurt, Bygholm Vejle, maj 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kærfnokurt, Bygholm Vejle, maj 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kærfnokurt, Bygholm Vejle, maj 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kærfnokurt, Bygholm Vejle, maj 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
 Vejlernes karakterplante kærfnokurt er netop nu tæt på at være på sit maksimale, og i store “flokke” står de og lyser gult i landskabet. Og tiltrækker svirrefluer og andre insekter.

I min flora står, at kærfnokurten vokser på “fugtig, næringsrig, urolig” bund, og det med det urolige skal vel tolkes som steder, hvor der foregår megen optrampning eller mekanisk oprodning af jord. Og det er på de blotlagte flader af jord, at planten spirer. Ialfald er det i Vejlerne ofte sumpede steder, hvor kreaturerne har moslet rundt, at “flokkene” af kærfnokurt optræder særligt talrigt – eller i enkelte tilfælde også hvor maskiner har været på spil i naturplejens tjeneste.

Jeg har en gang hørt en kendt botaniker udtale, at Vejlernes bestande af kærfnokurt hører til de største kendte i verden. Under alle omstændigheder er det et smukt, gult syn på denne årstid, som jeg hvert år finder stor nydelse i at betragte.

Fnok!

Kæruld, Vesløs Vejle, juni 2008. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kæruld, Vesløs Vejle, juni 2008. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kærfnokurt, Vesløs Vejle, juni 2008. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kærfnokurt, Vesløs Vejle, juni 2008. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Kærfnokurt og Kæruld spreder frø for tiden, som det bl.a. kan ses på de botanisk rige enge ved Vesløs Vejle, både nord og syd for Vesløs Vejlevej (det som på gamle kort kaldes ‘Vesløs Kær’). Idag hjalp vinden godt til med frøspredningen.

Jeg var på engvandring på disse enge i morges, og det var herligt at erfare, at områderne med hængesæk er i stand til at holde på fugtigheden – det gav den samme “bundløse” fornemmelse som tidligere, når man gik derude på gyngende grund…

Iøvrigt er der ikke så mange Kærfnokurt her ved Vesløs Vejle som tidligere, og området i hjørnet Vesløs Vejlevej/Pilgårdsvej er jo som bekendt groet rigtigt meget til – måske Ejnars højlandskvæg kan gøre noget ved det! (-men rørskoven her huser Rørhøg, så det er ikke kun negativt)…

Til gengæld dukker Kærfnokurt hvert år op nye steder, deres frøspredning må være meget effektiv, og de spirer så, når de rigtige forhold opstår. I år er det bl.a. i det store græssede område i sydenden af Selbjerg Vejle langs Skårup Odde, som indtil for nylig var helt gult, og nu er ved at blive hvidt…

Ranunkelrige

Østerild Fjord, juni 2007. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Østerild Fjord, juni 2007. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Østerild Fjord, juni 2007. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Østerild Fjord, juni 2007. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

På ynglefugletælling på engene i den østlige del af Østerild Fjord i går morges – det vi kalder “Engelstoften” samt stykket mellem Dykkerslusen og Røde Bro – var der måske nok ikke særligt mange fugle, men så var der det botaniske, man kunne gå og glædes over.
I Engelstoften fandt jeg et lille vandhul med klatter af vandranukler samt en anden opretstående plante. Nu er jeg ikke nogen stor botaniker, men jeg mener at den ranke plante er tigger-ranunkel.
Og på stykket mellem Dykkerslusen og Røde Bro var der kæmpestore lavvandede partier med tæpper af vandranunkel – meget, meget flot. (Ja, jeg ved godt at der findes forskellige arter vandranunkel, men jeg nøjes med at konstatere, at det var vandranunkel, det er jeg godt tilfreds med).
En fin morgen var det.

Sidste krampetrækninger!

Elmens frugter, Tømmerby, maj 2006. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen.
Elmens frugter, Tømmerby, maj 2006. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen.
Døende elmetræ, Tømmerby, maj 2006. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen.
Døende elmetræ, Tømmerby, maj 2006. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen.

Som alle ved, har elmesygen hærget, og der står efterhånden rundt i det ganske danske land ikke mange store elmetræer tilbage.
Her i Tømmerby ser det ud som alle andre steder. For et par år siden tog jeg en tung beslutning og fældede en række store døende elmetræer i haven. Kun ét træ fik lov at stå tilbage, da det stod lidt isoleret fra de andre, og på det tidspunkt stadig så sundt ud – et stort og flot træ. Vi havde et spinkelt håb om, at det på mirakuløs vis ville overleve.
Men sidste år skete det så, at træets blade midt på sommeren blev brune, og vi vidste, at nu var tiden nok også kommet for dette træ.
Det var derfor overraskende, at træet endnu en gang sprang ud i år – ganske vist kun med få blade, og den ene side af træet er helt sikkert dødt. Til gengæld præsterer træet en frøsætning som aldrig før – det må være de sidste kræfter, der bliver brugt på at prøve at sikre kommende generationer af elmetræer…

Eg før ask

Udsprungen eg, Tømmerby, maj 2005. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen.
Udsprungen eg, Tømmerby, maj 2005. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen.

I Tømmerby er egen sprungen ud, mens alle asketræerne endnu står i knop. Det skulle ifølge et gammelt vejrvarsel betyde, at sommeren i år går “i vask”..

Fra feltstationens dagbog – 30. marts 1991

Feltmæssigt lå stationen brak idag, der blev dog om formiddagen arbejdet lidt ved skrivebordet, især af Terje, som kiggede på orkidé-materialet fra ’90 til Bjarnes årsrapport.

Senere tog han på påske-weekend hos kæresten i Ålborg.

Også undertegnede var fraværende en stor del af dagen, jeg brugte tiden til at gøre noget ved nogle af de mange praktiske sysler, der følger med at være hus- og have-ejer.

Frimer & Inge Marie fik besøg af BOP og Lene fra København, og de var sammen på en aftentur til Bygholmdæmningen, hvor der var de sædvanlige Klyder, Kobbersnepper osv., men intet ophidsende eller noterbart.

Så der kommer bare til at stå en tankestreg ud for denne dato på datalisten… –

Flora-fænologisk kan det nævnes, at martsviolerne her udenfor feltstationen blomstrer nu, og har gjort det nogle dage – men det er langt senere end de to sidste, ultra-tidlige år. Den lille fine blå Viol når lige akkurat at leve op til sit navn i år!

Fra feltstationens dagbog – 25. marts 1991

Perfekt vejr – både på Tipperne, hvor stationens observatører befandt sig det meste af dagen, og her i æ’ Vejler, hvor Bjarne og Frimer residerede. Det startede med en helt stille, diset morgen, rimfrost i græsset – og så stod den store orange sol op og fik gradvist mere magt, og disen og rimfrosten måtte vige for en smuk dag. Midt på dagen mærkedes en svag brise fra en eller anden nordlig retning, men igen til aften blev det helt vindstille. Natten blev kold – måneklar og lys, med en godt halvfuld måne.

Det var jo på en måde ærgerligt, at en vejrmæssigt så sjælden og perfekt dag skulle bruges på et møde, men det var altså idag, at det ”hurtigtarbejdende ynglefugleudvalg” nedsat på observatørmødet i december skulle samles. Men i det mindste fik Terje og undertegnede da en tur til Tipperne ud af det, og vi fik også nydt nogle timers fin morgenstemning omkring krattet, inden det gik løs omkring spisebordet. Det var desværre ikke en af de store småfuglemorgener, men der var mange fugle på vandfladerne, og lyde og snak fra bl.a. en masse Hættemåger og Bram-, Knorte– og Kortnæbsgæs, samt begyndende liv på engene med Viber og Kobbersnepper. Den nærmeste Dobbeltbekkasin på Storetipper brægede og tikkede, og Drummerne kunne høres fra Værnet og Nymindestrømmen. Og da solen begyndte at varme kom hugormene frem af deres skjul – så alt i alt var det en rigtig nostalgisk Tipperstemnings-morgen for undertegnede…

Mødet drejede sig mest om ned- og omprioriteringer af Tippernes arbejdsprogram i den arbejdsmæssigt mest spidsbelastede periode, 20. maj – 5. juni. For Vejlernes vedkommende snakkede vi noget om det formålstjenlige i at kortlægge Grågåse”par” og Gråænder – men så længe der ikke er bedre alternativer, fortsætter vi med den gængse metode.

Terje og jeg forlod Tipperhalvøen ved 16-tiden, og lagde selvfølgelig vores vej op forbi de gode gåselokaliteter langs kysten. Først Vest Stadil Fjord med imponerende 10-12.000 (mindst) Kortnæbbede og islæt af Bram-, Blis-, Sne– og Kanadagæs, og så Bøvling Klit og Nissum Fjord, hvor der også var mange Kortnæbbede – og imellem dem en lille nuttet RØDHALSET GÅS, som vi var så heldige at få serveret på et sølvfad. Vi kunne nyde den i den sidste times fine aftenmedlys på ret kort afstand (engene er jo ikke ret brede), altimens 3-4000 Storspover og 10.000’er af måger i baggrunden gik til overnatning i fjorden – jo det var en fin aften! Og så var vi i selskab med en masse hyggelige mennesker, bl.a. hr. og fru Læssø, Palle & Erik fra Skagen, Gorm Wæhrens, Rolf & slænget fra København, Alex Bühring m.fl. Nogle af dem havde brugt en 5-6 dage på at lede efter den lille sjældne ting, men vi droppede bare forbi og så var den der – SÅDAN!! Det var fedt – men jeg er nu glad for at jeg også har set den hvor den rigtigt hører hjemme – ved Donaudeltaet i Rumænien, i 100-vis…

Herhjemme kunne Frimer & Bjarne jo selvfølgelig ikke holde sig inde i det smukke vejr, og deres færden i landskabet resulterede bl.a. i obs. af årets første sommerfugl, selvfølgelig en nældens takvinge, ved Lund. -Den kom dén dag hvor temperaturen første gang nåede over 10 grader. En anden fænologisk nyhed er blomstrende følfod ved Tømmerby. På Bygholmengen sås 1200 Kortnæbbede Gæs og 900 Hjejler, og så havde Frimer en Vandrefalk, som lavede overraskelsesangreb på de stakkels potentielle byttefugle ved at stige højt op (og forsvinde) imod solen, hvorefter den med lyset i ryggen (og derfor usynlig) drønede ned og lavede panik. Den ramte ét eller andet, men tabte det igen ned i rørene, og måtte opgive at få fat på det.

Fra feltstationens dagbog – 13. marts 1991

Mere tåge! Nu kan det snart være nok. Igen idag var det næsten vindstille og ikke til at se en hånd for sig, her i Vejlerne hang den tæt hele dagen (max. sigt måske 300 m), men andre steder i landet har de set solen idag – og i England var der 18-20 grader varmt og svaler, løvsangere og sommerfugle!

For undertegnede startede dagen med den månedlige agerlands-punk(t)tælling ved Østerild/Hunstrup. Der er jo ikke mange fugle i den slags landskab, men trods alt betydeligt flere end i februars froststorm, som jeg sidst var ude i. Lærkerne (ialt 46) sang lystigt i det stille vejr, og tågen var ikke væsentligt generende for registreringen – småfugle ta’r man jo mest på stemmen – kun kan tågen have betydet, at et par mågeflokke ikke blev registreret som gengangere på flere punkter… Der var en lille Hjejle/Vibe-flok, 5 og 8 henholdsvis, og overflyvende Kortnæbsgæs i tågen, men så var der vist heller ikke flere interessante fugle…

Imens var Terje og Mariko i Svinkløv Plantage og se på knærødder – en orkidéart som Mariko manglede på listen, og som har den heldige egenskab, at bladene er vintergrønne. Terje kunne fremvise myriader af de små grønne sager – og Mariko var himmelhenrykt! De var også ved SletteÅ, hvor der var Vandstær og Hvid Vipstjert.

Men ellers gik dagen med det sædvanlige kontornus (Terje og Frimer lagde en af de sidste hænder på Terjes rapport – layout’en) og brok over vejret – det er altså temmeligt deprimerende, når man har en masse tællinger man gerne vil ha’ lavet, at man så ikke kan se fuglene! Selv Mariko fik vist ikke meget ud af sine gåsetællinger idag.

Til gengæld fik hun meget ud af nogle oplysninger fra NOK om hendes halsbåndsSædgæs på Rosvang om efteråret! – både i 1988 og i 1990 er der set enkelte dér i oktober, i 1988 kunne de dog ikke aflæses, men sidste år blev to aflæst, som blev set i England få dage senere – det er faktisk de første oktober-iagttagelser af den halsbåndsmærkede, Englands-overvintrende population! Og det kom som noget af en overraskelse for hende, at de også om efteråret tilsyneladende har en rasteplads her i Thy – hun havde regnet med, at de måske brugte et eller andet ukendt sted i Sverige eller Sydnorge. Så nu kan vi nok regne med at få besøg af Mariko allerede igen til oktober – men det gør nu heller ikke noget, hun er hyggelig at have i huset!