Krebseklo-sumpen

I Litauen i maj oplevede jeg, hvordan sumpområder domineret af planten krebseklo var rigtig god habitat for mange arter, og bl.a. diverse padder og Sortterner ynglede i sumpene.

Grøn Frø/Latterfrø, Nemunas-deltaet, Litauen, maj 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Grøn Frø/Latterfrø i krebseklo-sump, Nemunas-deltaet, Litauen, maj 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sortterner i krebseklo-sump, Nemunas-deltaet, Litauen, maj 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Sortterner i krebseklo-sump, Nemunas-deltaet, Litauen, maj 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

For Sortternernes vedkommende fandt jeg bl.a. en koloni i en afsnøret flodarm, hvor hele vandoverfladen var dækket af et tæppe af krebseklo. Kolonien talte formentlig over 150 par (250 fugle i luften på én gang, da en Rørhøg passerede), og strakte sig over mange hundrede meter langs det gamle flodløb.

I maj/juni på mine indledende kanoture i forbindelse med guldsmedeundersøgelsen blev jeg klar over (jeg anede det ikke i forvejen!), at der visse steder i Vejlerne også findes sumpe, hvor krebseklo danner sådanne tæpper, ialfald i Tømmerby Ringkanal. Det giver god mening, for tidligere ynglede nogle af Vejlernes Sortterner netop den slags steder, hvor kanalen udvider sig og danner lavvandede søer i kanten af de tilstødende enge. Krebseklo er en kraftig plante, som nemt kan bære eksempelvis en sortternerede.

Sump med krebseklo, Tømmerby Ringkanal, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Sump med krebseklo, Tømmerby Ringkanal, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Der er dog også anden biodiversitet knyttet til disse sumpe, og besøger man sumpene i Litauen på dette tidspunkt af sommeren, er jeg overbevist om, at der må være en rig guldsmedefauna tilknyttet.

Ialfald kunne jeg i tirsdags, hvor jeg gennemsejlede ca. tre fjerdedele af hele ringkanalen sammen med en god ven, konstatere at der som forudset var godt med aktivitet af den flotte Grøn Mosaikguldsmed, der er helt afhængig af krebseklo i sin ynglecyklus. Ialt 13 individer så vi, heraf mindst 6 æglæggende hunner i den største af sumpene umiddelbart nord for Maskinhuset. Samtidig satte observationerne guldsmedenes korte liv som “imago” (betegnelsen for insekters voksens-stadium) i relief.  Der var kommet mange til, siden jeg gennemsejlede samme strækning i sidste uge, og jeg fandt også et “exuvie” (tom, afskudt nymfehud), som sandsynligvis stammer fra en Grøn Mosaikguldsmed.

Tom nymfehud i krebseklo, Tømmerby Ringkanal, august 2017. Bemærk edderkoppen, som gemmer sig under huden. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Tom nymfehud i krebseklo, Tømmerby Ringkanal, august 2017. Bemærk edderkoppen, som gemmer sig under huden. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Og allerede så kort tid efter at de selv har forladt nymfestadiet, er de nye guldsmede i færd med at føre slægten videre… Flere hanner sås flyve lavt over krebseklo-sumpen, sikkert i jagten på en parringsvillig hun.

Vi samlede denne han op af vandet, som måske havde været forsøgt fanget af en fugl – ialfald manglede halvdelen af forvingerne…

Grøn Mosaikguldsmed han, Tømmerby Ringkanal, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Grøn Mosaikguldsmed han, Tømmerby Ringkanal, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Efter at have sundet sig lidt, var han dog i stand til at flyve videre, og kunne måske stadig nå at bidrage til at føre arten videre…

Også andre arter af store guldsmede havde travlt…

Æglæggende Stor Kejserguldsmed, Tømmerby Ringkanal, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Æglæggende Stor Kejserguldsmed, Tømmerby Ringkanal, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Ialt sås 12 Stor Kejserguldsmed på turen i tirsdags, heraf også flere over krebseklo-sump (men æglægningen foregik ikke i krebseklo). Der sås også 45 Brun Mosaikguldsmed, her, dér og allevegne – dén art er på ingen måde specialiseret på habitat, men er tilsyneladende en ægte “generalist”…

Æglæggende Brun Mosaikguldsmed, Tømmerby Ringkanal, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Æglæggende Brun Mosaikguldsmed, Tømmerby Ringkanal, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Jeg fik desværre ikke billeder af de æglæggende Grøn Mosaikguldsmed, da de “forsvandt” mellem krebseklo-planterne (-men det skal være en ambition på de kommende ture på ringkanalen)…

Feltbestemmelse af flyvende mosaikguldsmede (for nørder)

Guldsmedesæsonen er nu så fremskreden, at der for hver dag ses færre af de almindelige arter af vandnymfer og de tidligt flyvende større guldsmede – til gengæld viser der sig hele tiden flere af de store mosaikguldsmede i luftrummet over Vejlerne.

Disse mega-store insekter byder på deres egne udfordringer, når det gælder feltbestemmelse – ikke mindst når man sidder i en kano og skal forsøge at få styr på dem. Det er sjældent de sætter sig, så man skal helst være i stand til at kende arterne fra hinanden i flugten (!). Den almindeligste her på egnen, Brun Mosaikguldsmed, er den letteste af dem alle – selv på stor afstand vil den altid fremstå meget rødbrun, da også vingerne har et kraftigt rødligt skær. Den sjældneste, Baltisk Mosaikguldsmed, er ved nærmere kendskab ikke så svær. Størrelsen er meget påfaldende (og den flyver derfor mere  “adstadigt” end nogle af de mindre arter, omend det med mosaikguldsmede altid går hurtigt). Den eneste reelle forvekslingsmulighed er Siv-mosaikguldsmed, som ganske vist er rapporteret fra Vejlerne, men jeg har aldrig set den – hvilket også betyder at jeg er meget fokuseret på at  checke netop de karakterer, som adskiller de to arter.

Blå Mosaikguldsmed har jeg endnu ikke set iår, og fra tidligere år er det mit indtryk, at det er en art som ikke træffes så meget  ved de store vandflader, men mere i småbiotoper lidt væk fra selve Vejlerne. Men sensommerens undersøgelser vil sikkert kaste mere lys over det. Efterårs-mosaikguldsmed er heller ikke set her endnu i denne sæson, men når den kommer, plejer det altid at være i mængder – sikkert specielt i de år, hvor der er en god tilflyvning sydfra. Det er markant den mindste af arterne, og den plejer ikke at volde særlige bestemmelsesmæssige problemer.

Et særligt “problem” udgør derimod Grøn Mosaikguldsmed, der på landsplan er ualmindelig. Det er én af de arter, hvor jeg håber at den igangværende undersøgelse af Vejlernes guldsmedefauna vil give ny viden. I de tidligere år har jeg kun set arten meget sporadisk, bl.a. et individ som på et tidspunkt landede i vores køkkenhave. Men under forsommerens ture i kano havde jeg ved Tømmerby Ringkanal fundet udbredte sumpe med planten krebseklo, som er dén plante Grøn Mosaikguldsmed er afhængig af – æglægningen foregår altid i krebseklo. Derfor  var det ikke nogen overraskelse, at jeg forleden dag fandt 5 individer af arten på en strækning af ringkanalen mellem Mommer og Høbjerget.

Grøn Mosaikguldsmed, Tømmerby Ringkanal, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>
Grøn Mosaikguldsmed, Tømmerby Ringkanal, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk
To hanner af Grøn Mosaikguldsmed, Tømmerby Ringkanal, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>
To hanner af Grøn Mosaikguldsmed, Tømmerby Ringkanal, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk

Grøn Mosaikguldsmed deler en række karakterer med arten Stor Kejserguldsmed, der selv om den ikke tilhører samme slægt Aeshna, på alle måder  ligner en mosaikguldsmed. At adskille disse to arter var ikke en aktuel problematik for få år siden, men siden arten indvandrede til Danmark midt i 1990erne, har den spredt sig til hele landet, og  er nu langt mere talrig end Grøn Mosaikguldsmed.

Stor Kejser er større end Grøn Mosaik, men når man kun har den ene art for sig, kan det være svært at bedømme størrelsen. Normalt vil Stor Kejser dog have en mere rolig flugt, hvor Grøn Mosaik har flere kast til siden – hvilket i den grad gør det til en udfordring at få skarpe fotos!

Begge arter adskiller sig fra de fleste andre arter store guldsmede ved at have en umarkeret grøn kropsside, og Stor Kejser fremstår i det hele taget meget umønstret på forkroppen – her er Grøn Mosaiks gulgrønne skulderstriber på brun baggrund et godt kendetegn (i flugten ses ofte blot “noget brunt fortil”).

Stor Kejserguldsmed har (altid?) en markant “hængende” bagkrop, hvilket der kun af og til ses en tendens til hos Grøn Mosaik, og ikke så udtalt.

Mosaikmønsteret på bagkroppen er mere markant på Grøn Mosaik, mens der på Stor Kejser er “plads til” en sammenhængende blå stribe (hos hannen) i hele bagkroppens længde.

En karakter jeg selv har lagt mærke til de seneste dage er, at frons (“næsen”) på Grøn Mosaik er meget hvidlig, mens den på Stor Kejser er gulgrøn – en karakter jeg har fået bekræftet ved at studere fotos på internettet (men det er ikke nævnt/vist i felthåndbøgerne, hvor også Grøn Mosaik er tegnet med gullig frons). Den fremstår også større og mere fremtrædende på Stor Kejser, især i profil – det er en rigtig “opstoppertud”.

Igår havde jeg en halv time med en territorial han af Stor Kejserguldsmed i Klastrup Sø ved Østerild, hvilket gav lejlighed til at tage nogle fotos til sammenligning…

Stor Kejserguldsmed, Klastrup Sø, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>
Stor Kejserguldsmed, Klastrup Sø, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk
Stor Kejserguldsmed, Klastrup Sø, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>
Stor Kejserguldsmed, Klastrup Sø, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk

Skarpheden på billederne illustrerer meget godt, at flugten hos Stor Kejser foregår i et lidt roligere tempo – det er noget nemmere at opnå skarpe fotos.

Til sidst har jeg samlet en lille “pædagogisk tavle” med de to arter sammen.

Flugtstudier af Grøn Mosaikguldsmed (til venstre) og Stor Kejlserguldsmed, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>
Flugtstudier af Grøn Mosaikguldsmed (til venstre) og Stor Kejlserguldsmed, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk

Falmer skoven?

Det hedder sig, at skoven falmer på denne årstid. “Falmer” er nu ikke det ord, som først falder mig ind, når efterårsfarverne spiller…

Spidsløn, Tømmerby, oktober 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Løn, Tømmerby, oktober 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Lind, Tømmerby, oktober 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Lind, Tømmerby, oktober 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Birk, Tømmerby, oktober 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Birk, Tømmerby, oktober 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Eg, Tømmerby, oktober 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Eg, Tømmerby, oktober 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Tjørn, Tømmerby, oktober 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Tjørn, Tømmerby, oktober 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Elm, Tømmerby, oktober 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Elm, Tømmerby, oktober 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ær, Tømmerby, oktober 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ær, Tømmerby, oktober 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Det gule hav

Kærfnokurt, Vesløs Vejle, juni 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kærfnokurt, Vesløs Vejle, juni 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kærfnokurt, Vesløs Vejle, juni 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kærfnokurt, Vesløs Vejle, juni 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kærfnokurt, Vesløs Vejle, juni 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kærfnokurt, Vesløs Vejle, juni 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kærfnokurt, Vesløs Vejle, juni 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kærfnokurt, Vesløs Vejle, juni 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Nogle af de tidligere medarbejdere på Vejlernes Feltstation bor med udsigt til et “hav” af kærfnokurter (ved Pilgårdsvej/Vesløs Vejle). Sæsonen er ret sen i år, ikke mindst sammenlignet med sidste år, hvor april-varmen fremskyndede det hele, så først lige nu er “tæppet” af kærfnokurt ved at skifte farve fra varmt smørgul til en mere hvidgullig tone. Farveskiftet hænger sammen med at planterne så småt er ved at gå i fnok, dvs. gøre klar til at sprede frøene.
Denne statelige plante vokser som bekendt på sumpede steder og især hvor der foregår optrampning eller anden forstyrrelse af jordbunden, så frøene får mulighed for at spire. Ved Pilgårdsvej er det en flok kødkvæg, som effektivt får moslet området igennem.
Kærfnokurt er i den grad en plante, som forbindes med Vejlerne, og som jeg tidligere har fortalt, så anses Vejlerne for at være et af artens vigtigste voksesteder på verdensplan. Helge mener, at forekomsten ved Vesløs Vejle i år må være verdens største bestand! Sikkert er det, at der ser ud til at være flere end i mange år (- og jeg er glad for, at det ikke er mit job at tælle blomster!)…
Til gengæld er tætheden af ynglefugle ganske lav – men så må man jo glædes over de botaniske kvaliteter ved lokaliteten i stedet!

Gult

Kærfnokurt, Bygholm Vejle, maj 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kærfnokurt, Bygholm Vejle, maj 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kærfnokurt, Bygholm Vejle, maj 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kærfnokurt, Bygholm Vejle, maj 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kærfnokurt, Bygholm Vejle, maj 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kærfnokurt, Bygholm Vejle, maj 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kærfnokurt, Bygholm Vejle, maj 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kærfnokurt, Bygholm Vejle, maj 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
 Vejlernes karakterplante kærfnokurt er netop nu tæt på at være på sit maksimale, og i store “flokke” står de og lyser gult i landskabet. Og tiltrækker svirrefluer og andre insekter.

I min flora står, at kærfnokurten vokser på “fugtig, næringsrig, urolig” bund, og det med det urolige skal vel tolkes som steder, hvor der foregår megen optrampning eller mekanisk oprodning af jord. Og det er på de blotlagte flader af jord, at planten spirer. Ialfald er det i Vejlerne ofte sumpede steder, hvor kreaturerne har moslet rundt, at “flokkene” af kærfnokurt optræder særligt talrigt – eller i enkelte tilfælde også hvor maskiner har været på spil i naturplejens tjeneste.

Jeg har en gang hørt en kendt botaniker udtale, at Vejlernes bestande af kærfnokurt hører til de største kendte i verden. Under alle omstændigheder er det et smukt, gult syn på denne årstid, som jeg hvert år finder stor nydelse i at betragte.

Fnok!

Kæruld, Vesløs Vejle, juni 2008. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kæruld, Vesløs Vejle, juni 2008. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kærfnokurt, Vesløs Vejle, juni 2008. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kærfnokurt, Vesløs Vejle, juni 2008. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Kærfnokurt og Kæruld spreder frø for tiden, som det bl.a. kan ses på de botanisk rige enge ved Vesløs Vejle, både nord og syd for Vesløs Vejlevej (det som på gamle kort kaldes ‘Vesløs Kær’). Idag hjalp vinden godt til med frøspredningen.

Jeg var på engvandring på disse enge i morges, og det var herligt at erfare, at områderne med hængesæk er i stand til at holde på fugtigheden – det gav den samme “bundløse” fornemmelse som tidligere, når man gik derude på gyngende grund…

Iøvrigt er der ikke så mange Kærfnokurt her ved Vesløs Vejle som tidligere, og området i hjørnet Vesløs Vejlevej/Pilgårdsvej er jo som bekendt groet rigtigt meget til – måske Ejnars højlandskvæg kan gøre noget ved det! (-men rørskoven her huser Rørhøg, så det er ikke kun negativt)…

Til gengæld dukker Kærfnokurt hvert år op nye steder, deres frøspredning må være meget effektiv, og de spirer så, når de rigtige forhold opstår. I år er det bl.a. i det store græssede område i sydenden af Selbjerg Vejle langs Skårup Odde, som indtil for nylig var helt gult, og nu er ved at blive hvidt…

Ranunkelrige

Østerild Fjord, juni 2007. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Østerild Fjord, juni 2007. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Østerild Fjord, juni 2007. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Østerild Fjord, juni 2007. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

På ynglefugletælling på engene i den østlige del af Østerild Fjord i går morges – det vi kalder “Engelstoften” samt stykket mellem Dykkerslusen og Røde Bro – var der måske nok ikke særligt mange fugle, men så var der det botaniske, man kunne gå og glædes over.
I Engelstoften fandt jeg et lille vandhul med klatter af vandranukler samt en anden opretstående plante. Nu er jeg ikke nogen stor botaniker, men jeg mener at den ranke plante er tigger-ranunkel.
Og på stykket mellem Dykkerslusen og Røde Bro var der kæmpestore lavvandede partier med tæpper af vandranunkel – meget, meget flot. (Ja, jeg ved godt at der findes forskellige arter vandranunkel, men jeg nøjes med at konstatere, at det var vandranunkel, det er jeg godt tilfreds med).
En fin morgen var det.

Sidste krampetrækninger!

Elmens frugter, Tømmerby, maj 2006. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen.
Elmens frugter, Tømmerby, maj 2006. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen.
Døende elmetræ, Tømmerby, maj 2006. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen.
Døende elmetræ, Tømmerby, maj 2006. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen.

Som alle ved, har elmesygen hærget, og der står efterhånden rundt i det ganske danske land ikke mange store elmetræer tilbage.
Her i Tømmerby ser det ud som alle andre steder. For et par år siden tog jeg en tung beslutning og fældede en række store døende elmetræer i haven. Kun ét træ fik lov at stå tilbage, da det stod lidt isoleret fra de andre, og på det tidspunkt stadig så sundt ud – et stort og flot træ. Vi havde et spinkelt håb om, at det på mirakuløs vis ville overleve.
Men sidste år skete det så, at træets blade midt på sommeren blev brune, og vi vidste, at nu var tiden nok også kommet for dette træ.
Det var derfor overraskende, at træet endnu en gang sprang ud i år – ganske vist kun med få blade, og den ene side af træet er helt sikkert dødt. Til gengæld præsterer træet en frøsætning som aldrig før – det må være de sidste kræfter, der bliver brugt på at prøve at sikre kommende generationer af elmetræer…

Eg før ask

Udsprungen eg, Tømmerby, maj 2005. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen.
Udsprungen eg, Tømmerby, maj 2005. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen.

I Tømmerby er egen sprungen ud, mens alle asketræerne endnu står i knop. Det skulle ifølge et gammelt vejrvarsel betyde, at sommeren i år går “i vask”..

Fra feltstationens dagbog – 30. marts 1991

Feltmæssigt lå stationen brak idag, der blev dog om formiddagen arbejdet lidt ved skrivebordet, især af Terje, som kiggede på orkidé-materialet fra ’90 til Bjarnes årsrapport.

Senere tog han på påske-weekend hos kæresten i Ålborg.

Også undertegnede var fraværende en stor del af dagen, jeg brugte tiden til at gøre noget ved nogle af de mange praktiske sysler, der følger med at være hus- og have-ejer.

Frimer & Inge Marie fik besøg af BOP og Lene fra København, og de var sammen på en aftentur til Bygholmdæmningen, hvor der var de sædvanlige Klyder, Kobbersnepper osv., men intet ophidsende eller noterbart.

Så der kommer bare til at stå en tankestreg ud for denne dato på datalisten… –

Flora-fænologisk kan det nævnes, at martsviolerne her udenfor feltstationen blomstrer nu, og har gjort det nogle dage – men det er langt senere end de to sidste, ultra-tidlige år. Den lille fine blå Viol når lige akkurat at leve op til sit navn i år!