Eksklusiv natur med eksklusive arter, i Himmerland

Fredags og lørdag i sidste uge – de to sidste junidage – havde jeg fornøjelsen af en udflugt til det østlige Himmerland, med det formål at opsøge nogle potentielle steder for især Arktisk Smaragdlibel, der i atlasperioden ellers kun har været rapporteret fra Søhøjlandet omkring Silkeborg.

Initiativtageren til satsningen var Erik Dylmer, og da han spurgte om jeg ville med, var jeg ikke i tvivl: det ville jeg meget gerne! 🙂

Områderne i fokus var Lille Vildmose og Stubberubvad ved Rold Skov, da der fra begge lokaliteter tidligere (men ikke i atlasperioden) var blevet rapporteret Arktisk Smaragdlibel. Og da atlasprojektet nu kører på sidste sæson, ville det være godt at få konstateret, om arten stadig fandtes på stederne. Begge steder havde Erik sørget for adgangstilladelser (i Lille Vildmose besøgte vi både områder i den lukkede Tofte-indhegning og i alment tilgængelige områder).

Fredagen bød på flot, men noget blæsende vejr, og selv om vi opsøgte nogle af søerne ude på Tofte Mose-højmosefladen, var det begrænset, hvor mange guldsmede, det gav – udover Fireplettet Libel, Rødøjet Vandnymfe, Lille Kærguldsmed og andre almindelige arter.

Fireplettet Libel, Tofte Mose, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Fireplettet Libel, Tofte Mose, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Lille Kærguldsmed, Tofte Mose, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Lille Kærguldsmed, Tofte Mose, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Her var til gengæld spændende botanik, i form af både Rundbladet og Langbladet Soldug, Blomstersiv og meget andet, selv om selve mosefladen fremstod overraskende tør (men det har jo også været en ekstrem tør sommer indtil nu)…

Der botaniseres på højmosen - her vokser der Blomstersiv. Tofte Skov i baggrunden til venstre. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Der botaniseres på højmosen – her vokser der Blomstersiv, en sjælden art i Danmark. Tofte Skov i baggrunden til venstre. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

I læ inde i Tofte Skov gjorde vi flere interessante fund, bl.a. flere Siv-mosaikguldsmed (som det desværre ikke lykkedes at få fotos af). Og så stødte vi på flere Vildsvin og Krondyr, og mange steder var der spor og vidnesbyrd i kraft af oprodet skovbund – herligt ved selvsyn at få lov til at opleve, hvor stor betydning sådanne nøglearter kan have i dansk natur, her i landets første og største forsøg med “rewilding” i praksis.

Vildsvin, Tofte Skov, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Vildsvin, Tofte Skov, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Og pludselig var den der – den fantastiske og specielle Arktisk Smaragdlibel, en han som fløj rundt langs et skovbryn, men som heldigvis også var så venlig at sætte sig og hvile på en gren ca. i øjenhøjde. Den mest iøjnespringende karakter, som adskiller arten fra andre smaragdlibeller, er hannens bagkropsvedhæng, der er formet som en knibetang a’la ørentvistens.

Arktisk Smaragdlibel han, Tofte Skov, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Arktisk Smaragdlibel han, Tofte Skov, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Arktisk Smaragdlibel han, Tofte Skov, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Arktisk Smaragdlibel han, Tofte Skov, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Og så fremstår bagkroppen meget mørk, nærmest sort, i sammenligning med Glinsende Smaragdlibel, som har nogenlunde samme form (men vedhængene er helt anderledes).

Fredag eftermiddag besøgte vi også bræddestien i Portlandsmosen, også her var forholdene meget tørre – men ved en af de gamle gravebaner var der en Siv-mosaikguldsmed (som blev checket grundigt – stedet ville også være oplagt til Højmose-mosaik – som jeg mangler på min artsliste)…

Fredag aften og lørdag morgen switchede vi til fuglekigger-mode, og dyrkede mængderne af fugle ved den nye Birkesø – her var ca. 80 Skestork, et mylder af lappedykkere (fire arter), specielt mange Sorthalset Lappedykker og Gråstrubet ditto med 1/4-3/4-store unger, en kæmpe Hættemåge-koloni (mange unger), Klyder med unger, Lille Præstekrave og meget andet. I baggrunden Heck-kvæg (urokser) og Krondyr. Et fantastisk nyt fuglested, og som sådan lige nu på sit højeste – hvis det kommer til at følge mønsteret fra andre ny/gen-etablerede lavvandede søer.

Inden vi forlod Lille Vildmose lørdag formiddag var vi også en tur i Porsemosen nord for Portlandsmosen (indgang via “kaffepletten”) – et sted jeg ikke kendte i forvejen. Her var der fire gamle gravefelter omgivet af diger, hvor spagnum-mosen var våd – så det var jo noget af det helt rigtige til nogle af de sjældne arter. Og ganske rigtigt – også her var der Arktisk Smaragdlibel (en omkringflyvende han), adskillige Siv-mosaikguldsmed, og så iøvrigt rå mængder af Sort Hedelibel – en tæthed af hedelibeller som jeg aldrig tidligere har set magen til. Vi vurderede mindst 500 (konservativt), men det reelle tal kan have været meget større.

Sort Hedelibel, Porsemosen, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sort Hedelibel, Porsemosen, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sort Hedelibel, Porsemosen, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sort Hedelibel, Porsemosen, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Siv-mosaikguldsmed tørrer vinger, Porsemosen, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Siv-mosaikguldsmed tørrer vinger, Porsemosen, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Lørdag eftermiddag rykkede vi så en smule vestpå til Stubberupvad, et rigkær og en fantastisk botanisk lokalitet (og måske mest kendt som sådan) ved en skrænt ned til Lindenborg Å. Her fik vi selskab af Thomas Buus Nielsen, og sammen havde vi nogle fantastiske timer med blomster og insekter. Selv om stedet ved første blik oppe fra toppen af skænten så ret så tilgroet ud (meterhøj tagrør dækkede det meste af dalen), viste det sig, når man gik rundt i det, at der stadig var masser af eksklusive arter til stede – og vi fandt endda et par større overraskelser!

Her havde Erik for ca. ti år siden fundet Arktisk Smaragdlibel og Kongeguldsmed. Det var sidstnævnte som først viste sig for os, da vi fandt en af de mange småbitte bække, der springer frem som kilder ved foden af skrænten (“trykvand”). Det er virkeligt nogle overraskende små vandstrømme, den art trives ved!

Kongeguldsmed han, Stubberupvad, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kongeguldsmed han, Stubberupvad, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Efter min æstetik er det simpelthen den danske guldsmedefaunas flotteste dyr, og så er den tilmed dejligt nem at få lov til at nærstudere, for den sætter sig meget ofte. Ialt mindst otte hanner så vi.

Arktisk Smaragdlibel var der ialt tre af, alle hanner som patruljerede på overgangen mellem rigkæret og den ellesump, der voksede som galleriskov langs åen. Til min overraskelse var den ikke så svær at få flugtbilleder af, faktisk fik jeg mange skarpe fotos “i kassen” – noget som ellers plejer at være tæt på umuligt (eller ialfald kræve stor tålmodighed), når det drejer sig om smaragdlibeller…

Arktisk Smaragdlibel han, Stubberupvad, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Arktisk Smaragdlibel han, Stubberupvad, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Den ene af de ovenfor nævnte overraskelser bestod i, at en fjerde smaragdlibel på lokaliteten viste sig at være Plettet Smaragdlibel – en art som i Nordjylland ellers kun kendes fra Læsø og Skagen (-sidstnævnte sted er den fundet som ny art denne sommer). Dén var til gengæld ikke samarbejdsvillig – så ingen fotos af den… Og endnu en markant ny kvadrat-art var Lille Blåpil, ja faktisk var vores observation af et par i parring og en han en fremrykning af artens nordgrænse i Danmark med noget der ligner 50 kilometer!

Lille Blåpil han og hun, Stubberupvad, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Lille Blåpil han og hun, Stubberupvad, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Lille Blåpil han, Stubberupvad, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Lille Blåpil han, Stubberupvad, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Stort set alle de guldsmede, vi så på lokaliteten, hørte til i den eksklusive kategori – således sad der tre steder i kanten af kronhjortenes sølehuller Lille Farvevandnymfe – for mig en markant udvidelse af min forståelse for denne fine arts habitatpræferencer.

Som nævnt var der også en fin flora på stedet; mange Sumphullæbe og Plettet Gøgeurt voksede i bunden af dalen – og alt muligt andet, som jeg ikke er i stand til at sætte navn på. Så den tilsyneladende “kedelige” zone med tagrør viste sig at gemme store værdier – men der er vist ingen tvivl om, at lokaliteten godt kunne bruge noget mere (kreatur)græsning – i øjeblikket græsser der kun heste, som synes at undgå de vådeste partier. Men den store Krondyr-bestand på stedet er jo nok med til at holde det delvist åbent.

Guldsmedene var heller ikke de eneste interessante insekter – vi så eksempelvis både dagsommerfuglene Iris og Kejserkåbe, og ikke færre end fire arter af køllesværmere.

Engkøllesværmer, Stubberupvad, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Engkøllesværmer, Stubberupvad, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

I det hele taget må udflugten betegnes som en gennemført succes – stor tak til Erik for initiativet! 🙂

Det smukkeste sted i Vejlerne. 864 Huevandnymfer!

Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: <a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: <a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: <a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Hvis jeg skulle udpege ét sted som det landskabeligt smukkeste i Vejlerne, er det helt sikkert, at Klaringerne i Tømmerby Fjord ville være en af top-kandidaterne – måske det allersmukkeste?

Stedet ligger afsondret i den brede rørskov nedenfor Høbjerget på østsiden af søen – og så alligevel ikke mere afsondret – faktisk er det i luftlinie blot 900 meter fra hvor jeg bor. Men det er et sted, som MEGET SJÆLDENT besøges af mennesker, jeg vil tro det ikke en gang sker årligt – selv har jeg i de 30 år jeg har boet og arbejdet her, kun én gang tidligere været der. Det er besværligt at komme derud, Tømmerby Fjords rørskov er dyb – og der er normalt heller ingen anledning til at opsøge stedet.

Men det har hele tiden været min plan i forbindelse med det igangværende guldsmedeprojekt også at besøge Klaringerne – og mange andre af søerne i Vejlernes rørskove – for det er netop dén slags steder, der kan byde på gode betingelser for nogle af de mere krævende guldsmede og vandnymfer.

Så igår fik jeg indkøbt et par waders, og så begav jeg mig derud. Jeg gik på diget fra Maskinhuset, og hele “ekspeditionen” varede i næsten 8 timer – fra kl. 10 til sidst på eftermiddagen.

Det smukke ved Klaringerne er, at rørbræmmen ikke blot er en markant “afskåret” rørbræmme – her går rørskoven over i en kantzone domineret af startuer, vandskræppe, gul iris og ikke mindst store “tæpper” af bukkeblad – sidstnævnte former også runde holme ude i vandet – så det danner en meget smuk mosaik. Horisonten udgøres bl.a. af Mommer-skrænten, Høbjerget, Østerild Plantage (og testcentret).

“Bagtanken” med at opsøge netop Klaringerne var, at jeg på forhånd vurderede, at det kunne være et godt sted for den rødlistede og sjældne HuevandnymfeSidste år fandt jeg på en strækning af Tømmerby Ringkanal netop ud for Klaringerne en pæn bestand af denne vandnymfe, og det var nærliggende at tro, at den også måtte findes inde i Klaringerne.

Og det skal jeg love for at den gjorde!!!

Huevandnymfe, Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: <a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Huevandnymfe han, Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Huevandnymfe, Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: <a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Huevandnymfe han og hun, æglæggende i bukkeblad, Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Så snart jeg nåede frem til zonen med “tæpper” af bukkeblad, blev det klart, at her var en habitat, som var ideel for Huevandnymfe. Overalt hvor man lod blikket vandre flintrede de små, bevægelige, grønblå vandnymfer rundt mellem bukkebladene – som iøvrigt var i blomst, så det var nogle fine synsindtryk. Huevandnymfes adfærd virker ret anderledes end de andre vandnymfer i Coenagrion-slægten – dyrene er utroligt aktive, og vimser rundt lavt over vandet (1-20 cm) i en sjov “hoppende” flugt – og de sidder sjældent stille i mange sekunder ad gangen.

De fleste individer jeg så var hanner, ialfald af enkeltindividerne – men der var også mange dyr sammenkoblede i par, og nogle i færd med æglægning. Huevandnymfe er en art med en meget kort flyvetid – litteraturen siger så kort som to-tre uger på den enkelte lokalitet.

Jeg måtte jo i gang med at tælle – men måtte sande at det var en større opgave end jeg i min vildeste fantasi havde forestillet mig! Dyrene optrådte i industrielle mængder, det VRIMLEDE med dem. Jeg benytter jo Naturbasens app på mobiltelefon til indtastning under arbejdet, og ved at inddele “bukkeblad-zonen” i sektioner, fik jeg løbende indtastet de dyr, jeg registrerede. Jeg gennemgik kun (det meste af) østbredden af Klaringerne, men der er ingen grund til at tro, at der ikke skulle være lige så mange Huevandnymfer langs vestbredden, samt ude i “øerne” af bukkeblad.

Jeg nåede frem til svimlende 864 Huevandnymfer på denne tælling, og da det under alle omstændigheder kun er en form for stikprøve, må bestanden i dette område af Tømmerby Fjord tælle tusinder af individer. Langt de fleste af dyrene blev fundet i bredzonen langs Klaringerne, men faktisk så var der også dyr inde i rørskoven, specielt i områder med mere spredt vegetation af dunhammer.

"Trekant" af Huevandnymfe (to hanner, én hun), Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
“Trekant” af Huevandnymfe (to hanner, én hun) i bukkeblads-blomst, Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Fund af guldsmede og vandnymfer, Klaringerne i Tømmerby Fjord, 14. maj 2018. Fra <a href="http://naturbasen.dk/">naturbasen.dk</a>.
Mine fund af guldsmede og vandnymfer, Klaringerne i Tømmerby Fjord, 14. maj 2018. Fra naturbasen.dk.

Kortet ovenfor viser min rute gennem de kortlægninger af guldsmede/vandnymfer, jeg foretog undervejs. Langt de fleste af fundene var af Huevandnymfe, men der var også Flagermusvandnymfe, Stor Farvevandnymfe, Almindelig Vandnymfe, Fireplettet Libel, en enkelt nyforvandlet Grøn Smaragdlibel og – langs diget – enkelte Rød Vandnymfe og Rødøjet Vandnymfe.

Flagermusvandnymfe han, Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Flagermusvandnymfe han, Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

864 Huevandnymfer er en mangedobling af de hidtil største tal fra Vejlerne, og ifølge hvad jeg ellers har kunnet finde af oplysninger fra artens øvrige danske levesteder er det også en klar Danmarksrekord – kun Lille Vildmose kommer i nærheden med flere registreringer af 200-350 individer.

Når der er tale om en så sjælden og sårbar art er det dejligt at opleve, at der trods alt findes steder, hvor arten virkelig trives!

Jeg har ikke i litteraturen set nævnt, at der skulle være en særlig kobling mellem Huevandnymfe og bukkeblad – og Vejlernes øvrige små bestande findes også på steder uden bukkeblad – men mine iagttagelser igår tyder på, at sådan en åben bukkeblads-sump er en habitat der passer arten godt.

Til sidst lidt andre indtryk fra turen:

Knopsvanerede bygget af bukkeblad og gul iris, Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Knopsvanerede bygget af bukkeblad og gul iris, Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Knopsvane, Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Knopsvane og “bukkeblad-tæppet”, Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ikke alt var ren idyl: præderet grågåserede, Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Ikke alt var ren idyl: præderet grågåserede, Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Og uden fotos kan jeg tilføje, at oplevelsen suppleredes på fineste vis af lyden af Trane og Rørdrum (i mængder!) fra rørskoven, en Fiskeørn passerede indover og vendte en enkelt gang, men gjorde alligevel ingen forsøg på fangst, og tre Sortterner var lige henne ved mig og skælde ud kortvarigt, men virkede ikke etablerede – ellers spændende, for Klaringerne i Tømmerby Fjord har tidligere været yngleplads for arten.

 

Krebseklo-sumpen

I Litauen i maj oplevede jeg, hvordan sumpområder domineret af planten krebseklo var rigtig god habitat for mange arter, og bl.a. diverse padder og Sortterner ynglede i sumpene.

Grøn Frø/Latterfrø, Nemunas-deltaet, Litauen, maj 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Grøn Frø/Latterfrø i krebseklo-sump, Nemunas-deltaet, Litauen, maj 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sortterner i krebseklo-sump, Nemunas-deltaet, Litauen, maj 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Sortterner i krebseklo-sump, Nemunas-deltaet, Litauen, maj 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

For Sortternernes vedkommende fandt jeg bl.a. en koloni i en afsnøret flodarm, hvor hele vandoverfladen var dækket af et tæppe af krebseklo. Kolonien talte formentlig over 150 par (250 fugle i luften på én gang, da en Rørhøg passerede), og strakte sig over mange hundrede meter langs det gamle flodløb.

I maj/juni på mine indledende kanoture i forbindelse med guldsmedeundersøgelsen blev jeg klar over (jeg anede det ikke i forvejen!), at der visse steder i Vejlerne også findes sumpe, hvor krebseklo danner sådanne tæpper, ialfald i Tømmerby Ringkanal. Det giver god mening, for tidligere ynglede nogle af Vejlernes Sortterner netop den slags steder, hvor kanalen udvider sig og danner lavvandede søer i kanten af de tilstødende enge. Krebseklo er en kraftig plante, som nemt kan bære eksempelvis en sortternerede.

Sump med krebseklo, Tømmerby Ringkanal, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Sump med krebseklo, Tømmerby Ringkanal, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Der er dog også anden biodiversitet knyttet til disse sumpe, og besøger man sumpene i Litauen på dette tidspunkt af sommeren, er jeg overbevist om, at der må være en rig guldsmedefauna tilknyttet.

Ialfald kunne jeg i tirsdags, hvor jeg gennemsejlede ca. tre fjerdedele af hele ringkanalen sammen med en god ven, konstatere at der som forudset var godt med aktivitet af den flotte Grøn Mosaikguldsmed, der er helt afhængig af krebseklo i sin ynglecyklus. Ialt 13 individer så vi, heraf mindst 6 æglæggende hunner i den største af sumpene umiddelbart nord for Maskinhuset. Samtidig satte observationerne guldsmedenes korte liv som “imago” (betegnelsen for insekters voksens-stadium) i relief.  Der var kommet mange til, siden jeg gennemsejlede samme strækning i sidste uge, og jeg fandt også et “exuvie” (tom, afskudt nymfehud), som sandsynligvis stammer fra en Grøn Mosaikguldsmed.

Tom nymfehud i krebseklo, Tømmerby Ringkanal, august 2017. Bemærk edderkoppen, som gemmer sig under huden. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Tom nymfehud i krebseklo, Tømmerby Ringkanal, august 2017. Bemærk edderkoppen, som gemmer sig under huden. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Og allerede så kort tid efter at de selv har forladt nymfestadiet, er de nye guldsmede i færd med at føre slægten videre… Flere hanner sås flyve lavt over krebseklo-sumpen, sikkert i jagten på en parringsvillig hun.

Vi samlede denne han op af vandet, som måske havde været forsøgt fanget af en fugl – ialfald manglede halvdelen af forvingerne…

Grøn Mosaikguldsmed han, Tømmerby Ringkanal, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Grøn Mosaikguldsmed han, Tømmerby Ringkanal, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Efter at have sundet sig lidt, var han dog i stand til at flyve videre, og kunne måske stadig nå at bidrage til at føre arten videre…

Også andre arter af store guldsmede havde travlt…

Æglæggende Stor Kejserguldsmed, Tømmerby Ringkanal, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Æglæggende Stor Kejserguldsmed, Tømmerby Ringkanal, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Ialt sås 12 Stor Kejserguldsmed på turen i tirsdags, heraf også flere over krebseklo-sump (men æglægningen foregik ikke i krebseklo). Der sås også 45 Brun Mosaikguldsmed, her, dér og allevegne – dén art er på ingen måde specialiseret på habitat, men er tilsyneladende en ægte “generalist”…

Æglæggende Brun Mosaikguldsmed, Tømmerby Ringkanal, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Æglæggende Brun Mosaikguldsmed, Tømmerby Ringkanal, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Jeg fik desværre ikke billeder af de æglæggende Grøn Mosaikguldsmed, da de “forsvandt” mellem krebseklo-planterne (-men det skal være en ambition på de kommende ture på ringkanalen)…

Feltbestemmelse af flyvende mosaikguldsmede (for nørder)

Guldsmedesæsonen er nu så fremskreden, at der for hver dag ses færre af de almindelige arter af vandnymfer og de tidligt flyvende større guldsmede – til gengæld viser der sig hele tiden flere af de store mosaikguldsmede i luftrummet over Vejlerne.

Disse mega-store insekter byder på deres egne udfordringer, når det gælder feltbestemmelse – ikke mindst når man sidder i en kano og skal forsøge at få styr på dem. Det er sjældent de sætter sig, så man skal helst være i stand til at kende arterne fra hinanden i flugten (!). Den almindeligste her på egnen, Brun Mosaikguldsmed, er den letteste af dem alle – selv på stor afstand vil den altid fremstå meget rødbrun, da også vingerne har et kraftigt rødligt skær. Den sjældneste, Baltisk Mosaikguldsmed, er ved nærmere kendskab ikke så svær. Størrelsen er meget påfaldende (og den flyver derfor mere  “adstadigt” end nogle af de mindre arter, omend det med mosaikguldsmede altid går hurtigt). Den eneste reelle forvekslingsmulighed er Siv-mosaikguldsmed, som ganske vist er rapporteret fra Vejlerne, men jeg har aldrig set den – hvilket også betyder at jeg er meget fokuseret på at  checke netop de karakterer, som adskiller de to arter.

Blå Mosaikguldsmed har jeg endnu ikke set iår, og fra tidligere år er det mit indtryk, at det er en art som ikke træffes så meget  ved de store vandflader, men mere i småbiotoper lidt væk fra selve Vejlerne. Men sensommerens undersøgelser vil sikkert kaste mere lys over det. Efterårs-mosaikguldsmed er heller ikke set her endnu i denne sæson, men når den kommer, plejer det altid at være i mængder – sikkert specielt i de år, hvor der er en god tilflyvning sydfra. Det er markant den mindste af arterne, og den plejer ikke at volde særlige bestemmelsesmæssige problemer.

Et særligt “problem” udgør derimod Grøn Mosaikguldsmed, der på landsplan er ualmindelig. Det er én af de arter, hvor jeg håber at den igangværende undersøgelse af Vejlernes guldsmedefauna vil give ny viden. I de tidligere år har jeg kun set arten meget sporadisk, bl.a. et individ som på et tidspunkt landede i vores køkkenhave. Men under forsommerens ture i kano havde jeg ved Tømmerby Ringkanal fundet udbredte sumpe med planten krebseklo, som er dén plante Grøn Mosaikguldsmed er afhængig af – æglægningen foregår altid i krebseklo. Derfor  var det ikke nogen overraskelse, at jeg forleden dag fandt 5 individer af arten på en strækning af ringkanalen mellem Mommer og Høbjerget.

Grøn Mosaikguldsmed, Tømmerby Ringkanal, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>
Grøn Mosaikguldsmed, Tømmerby Ringkanal, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk
To hanner af Grøn Mosaikguldsmed, Tømmerby Ringkanal, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>
To hanner af Grøn Mosaikguldsmed, Tømmerby Ringkanal, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk

Grøn Mosaikguldsmed deler en række karakterer med arten Stor Kejserguldsmed, der selv om den ikke tilhører samme slægt Aeshna, på alle måder  ligner en mosaikguldsmed. At adskille disse to arter var ikke en aktuel problematik for få år siden, men siden arten indvandrede til Danmark midt i 1990erne, har den spredt sig til hele landet, og  er nu langt mere talrig end Grøn Mosaikguldsmed.

Stor Kejser er større end Grøn Mosaik, men når man kun har den ene art for sig, kan det være svært at bedømme størrelsen. Normalt vil Stor Kejser dog have en mere rolig flugt, hvor Grøn Mosaik har flere kast til siden – hvilket i den grad gør det til en udfordring at få skarpe fotos!

Begge arter adskiller sig fra de fleste andre arter store guldsmede ved at have en umarkeret grøn kropsside, og Stor Kejser fremstår i det hele taget meget umønstret på forkroppen – her er Grøn Mosaiks gulgrønne skulderstriber på brun baggrund et godt kendetegn (i flugten ses ofte blot “noget brunt fortil”).

Stor Kejserguldsmed har (altid?) en markant “hængende” bagkrop, hvilket der kun af og til ses en tendens til hos Grøn Mosaik, og ikke så udtalt.

Mosaikmønsteret på bagkroppen er mere markant på Grøn Mosaik, mens der på Stor Kejser er “plads til” en sammenhængende blå stribe (hos hannen) i hele bagkroppens længde.

En karakter jeg selv har lagt mærke til de seneste dage er, at frons (“næsen”) på Grøn Mosaik er meget hvidlig, mens den på Stor Kejser er gulgrøn – en karakter jeg har fået bekræftet ved at studere fotos på internettet (men det er ikke nævnt/vist i felthåndbøgerne, hvor også Grøn Mosaik er tegnet med gullig frons). Den fremstår også større og mere fremtrædende på Stor Kejser, især i profil – det er en rigtig “opstoppertud”.

Igår havde jeg en halv time med en territorial han af Stor Kejserguldsmed i Klastrup Sø ved Østerild, hvilket gav lejlighed til at tage nogle fotos til sammenligning…

Stor Kejserguldsmed, Klastrup Sø, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>
Stor Kejserguldsmed, Klastrup Sø, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk
Stor Kejserguldsmed, Klastrup Sø, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>
Stor Kejserguldsmed, Klastrup Sø, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk

Skarpheden på billederne illustrerer meget godt, at flugten hos Stor Kejser foregår i et lidt roligere tempo – det er noget nemmere at opnå skarpe fotos.

Til sidst har jeg samlet en lille “pædagogisk tavle” med de to arter sammen.

Flugtstudier af Grøn Mosaikguldsmed (til venstre) og Stor Kejlserguldsmed, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>
Flugtstudier af Grøn Mosaikguldsmed (til venstre) og Stor Kejlserguldsmed, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk

Falmer skoven?

Det hedder sig, at skoven falmer på denne årstid. “Falmer” er nu ikke det ord, som først falder mig ind, når efterårsfarverne spiller…

Spidsløn, Tømmerby, oktober 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Løn, Tømmerby, oktober 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Lind, Tømmerby, oktober 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Lind, Tømmerby, oktober 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Birk, Tømmerby, oktober 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Birk, Tømmerby, oktober 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Eg, Tømmerby, oktober 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Eg, Tømmerby, oktober 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Tjørn, Tømmerby, oktober 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Tjørn, Tømmerby, oktober 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Elm, Tømmerby, oktober 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Elm, Tømmerby, oktober 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ær, Tømmerby, oktober 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ær, Tømmerby, oktober 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Det gule hav

Kærfnokurt, Vesløs Vejle, juni 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kærfnokurt, Vesløs Vejle, juni 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kærfnokurt, Vesløs Vejle, juni 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kærfnokurt, Vesløs Vejle, juni 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kærfnokurt, Vesløs Vejle, juni 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kærfnokurt, Vesløs Vejle, juni 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kærfnokurt, Vesløs Vejle, juni 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kærfnokurt, Vesløs Vejle, juni 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Nogle af de tidligere medarbejdere på Vejlernes Feltstation bor med udsigt til et “hav” af kærfnokurter (ved Pilgårdsvej/Vesløs Vejle). Sæsonen er ret sen i år, ikke mindst sammenlignet med sidste år, hvor april-varmen fremskyndede det hele, så først lige nu er “tæppet” af kærfnokurt ved at skifte farve fra varmt smørgul til en mere hvidgullig tone. Farveskiftet hænger sammen med at planterne så småt er ved at gå i fnok, dvs. gøre klar til at sprede frøene.
Denne statelige plante vokser som bekendt på sumpede steder og især hvor der foregår optrampning eller anden forstyrrelse af jordbunden, så frøene får mulighed for at spire. Ved Pilgårdsvej er det en flok kødkvæg, som effektivt får moslet området igennem.
Kærfnokurt er i den grad en plante, som forbindes med Vejlerne, og som jeg tidligere har fortalt, så anses Vejlerne for at være et af artens vigtigste voksesteder på verdensplan. Helge mener, at forekomsten ved Vesløs Vejle i år må være verdens største bestand! Sikkert er det, at der ser ud til at være flere end i mange år (- og jeg er glad for, at det ikke er mit job at tælle blomster!)…
Til gengæld er tætheden af ynglefugle ganske lav – men så må man jo glædes over de botaniske kvaliteter ved lokaliteten i stedet!

Gult

Kærfnokurt, Bygholm Vejle, maj 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kærfnokurt, Bygholm Vejle, maj 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kærfnokurt, Bygholm Vejle, maj 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kærfnokurt, Bygholm Vejle, maj 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kærfnokurt, Bygholm Vejle, maj 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kærfnokurt, Bygholm Vejle, maj 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kærfnokurt, Bygholm Vejle, maj 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kærfnokurt, Bygholm Vejle, maj 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
 Vejlernes karakterplante kærfnokurt er netop nu tæt på at være på sit maksimale, og i store “flokke” står de og lyser gult i landskabet. Og tiltrækker svirrefluer og andre insekter.

I min flora står, at kærfnokurten vokser på “fugtig, næringsrig, urolig” bund, og det med det urolige skal vel tolkes som steder, hvor der foregår megen optrampning eller mekanisk oprodning af jord. Og det er på de blotlagte flader af jord, at planten spirer. Ialfald er det i Vejlerne ofte sumpede steder, hvor kreaturerne har moslet rundt, at “flokkene” af kærfnokurt optræder særligt talrigt – eller i enkelte tilfælde også hvor maskiner har været på spil i naturplejens tjeneste.

Jeg har en gang hørt en kendt botaniker udtale, at Vejlernes bestande af kærfnokurt hører til de største kendte i verden. Under alle omstændigheder er det et smukt, gult syn på denne årstid, som jeg hvert år finder stor nydelse i at betragte.

Fnok!

Kæruld, Vesløs Vejle, juni 2008. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kæruld, Vesløs Vejle, juni 2008. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kærfnokurt, Vesløs Vejle, juni 2008. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kærfnokurt, Vesløs Vejle, juni 2008. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Kærfnokurt og Kæruld spreder frø for tiden, som det bl.a. kan ses på de botanisk rige enge ved Vesløs Vejle, både nord og syd for Vesløs Vejlevej (det som på gamle kort kaldes ‘Vesløs Kær’). Idag hjalp vinden godt til med frøspredningen.

Jeg var på engvandring på disse enge i morges, og det var herligt at erfare, at områderne med hængesæk er i stand til at holde på fugtigheden – det gav den samme “bundløse” fornemmelse som tidligere, når man gik derude på gyngende grund…

Iøvrigt er der ikke så mange Kærfnokurt her ved Vesløs Vejle som tidligere, og området i hjørnet Vesløs Vejlevej/Pilgårdsvej er jo som bekendt groet rigtigt meget til – måske Ejnars højlandskvæg kan gøre noget ved det! (-men rørskoven her huser Rørhøg, så det er ikke kun negativt)…

Til gengæld dukker Kærfnokurt hvert år op nye steder, deres frøspredning må være meget effektiv, og de spirer så, når de rigtige forhold opstår. I år er det bl.a. i det store græssede område i sydenden af Selbjerg Vejle langs Skårup Odde, som indtil for nylig var helt gult, og nu er ved at blive hvidt…

Ranunkelrige

Østerild Fjord, juni 2007. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Østerild Fjord, juni 2007. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Østerild Fjord, juni 2007. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Østerild Fjord, juni 2007. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

På ynglefugletælling på engene i den østlige del af Østerild Fjord i går morges – det vi kalder “Engelstoften” samt stykket mellem Dykkerslusen og Røde Bro – var der måske nok ikke særligt mange fugle, men så var der det botaniske, man kunne gå og glædes over.
I Engelstoften fandt jeg et lille vandhul med klatter af vandranukler samt en anden opretstående plante. Nu er jeg ikke nogen stor botaniker, men jeg mener at den ranke plante er tigger-ranunkel.
Og på stykket mellem Dykkerslusen og Røde Bro var der kæmpestore lavvandede partier med tæpper af vandranunkel – meget, meget flot. (Ja, jeg ved godt at der findes forskellige arter vandranunkel, men jeg nøjes med at konstatere, at det var vandranunkel, det er jeg godt tilfreds med).
En fin morgen var det.

Sidste krampetrækninger!

Elmens frugter, Tømmerby, maj 2006. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen.
Elmens frugter, Tømmerby, maj 2006. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen.
Døende elmetræ, Tømmerby, maj 2006. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen.
Døende elmetræ, Tømmerby, maj 2006. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen.

Som alle ved, har elmesygen hærget, og der står efterhånden rundt i det ganske danske land ikke mange store elmetræer tilbage.
Her i Tømmerby ser det ud som alle andre steder. For et par år siden tog jeg en tung beslutning og fældede en række store døende elmetræer i haven. Kun ét træ fik lov at stå tilbage, da det stod lidt isoleret fra de andre, og på det tidspunkt stadig så sundt ud – et stort og flot træ. Vi havde et spinkelt håb om, at det på mirakuløs vis ville overleve.
Men sidste år skete det så, at træets blade midt på sommeren blev brune, og vi vidste, at nu var tiden nok også kommet for dette træ.
Det var derfor overraskende, at træet endnu en gang sprang ud i år – ganske vist kun med få blade, og den ene side af træet er helt sikkert dødt. Til gengæld præsterer træet en frøsætning som aldrig før – det må være de sidste kræfter, der bliver brugt på at prøve at sikre kommende generationer af elmetræer…