En “rigtig” Rødhalset Gås!

I Lille Vildmose huserer for tiden en smuk Rødhalset Gås, og da jeg i forrige uge var derovre i anden anledning, skulle der da lige kastes et blik på fuglen.

Jeg havde på forhånd egentlig tænkt, at det nok var en af de sædvanlige fugle, der færdes sammen med Bramgæs. Den befandt sig dog i en stor blandet flok, hvor der ganske vist var nogle få Bramgæs, men flokken bestod mest af Sædgæs (Tajgasædgæs, 1090) og Blisgæs (130) – og den Rødhalsede holdt sig mest sammen med de to arter.

Rødhalset Gås, Sædgås og Blisgås, Lille Vildmose, februar 2019. Foto: Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Rødhalset Gås, Tajgasædgås og Blisgås, Lille Vildmose, februar 2019. Foto: Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Nu har jeg set mange Rødhalsede Gæs i Danmark (og tidligere skrevet om én af dem her på bloggen: Miss Gås), og jeg har da også mentalt “krydset” arten på min Danmarksliste, men som med så mange andre andefugle, der er populære i fangenskab, har der jo altid været en nagende tvivl – ER det nu en vild fugl?

Det er for så vidt ikke særligt usandsynligt, at en vildfaren Rødhalset Gås i naturen får kontakt med en flok Bramgæs (og mange af dem, der bliver set her i Danmark kan sagtens være vilde og autentiske), men jeg må indrømme, efter selv at have oplevet arten på overvintring i Rumænien, at det giver en god mavefornemmelse at se en fugl i selskab med Blisgæs – i Rumænien og Bulgarien, hvor hovedparten af bestanden overvintrer, er det netop ofte i blandede flokke Rødhalset Gås/Blisgås. Så jeg vil vurdere, at denne fugl er en af de mest oplagte kandidater til at være “rigtig” af de mange jeg har set i DK.

Fuglen i Lille Vildmose bragte altså lige hukommelsen en tur tilbage ad “Memory Lane”, og jeg har i tankerne genoplevet de minderige dage ved Sortehavet, hvor vi – en bande unge knægte – i 1981 længe før murens fald trodsede vinterkulde og et generelt ugæstfrit land med sort pengeveksling, kallunsuppe som det kulinariske lavpunkt osv. – og til gengæld fik ornitologisk forløsning, da drømmene om hundredtallige flokke af små lækre rødbrune gæs materialiserede sig i virkeligheden. Det var en meget speciel oplevelse, ikke mindst fordi det var en virkelig pioner-tur – mig bekendt havde ialfald ingen andre danskere prøvet noget lignende på det tidspunkt.

Det er jo det, sjælde fugle mange gange kan: de leder tankerne hen på oplevelser man har haft med dem på ganske andre breddegrader. De fleste “sjældne” fugle er nemlig ganske almindelige, hvis man bevæger sig hen til deres regelmæssige opholdssteder. Som tidligere fortalt her på bloggen, så kom der efter vores legendariske Rumæniens-tur en artikel ud af det, Lars Abrahamsens Vinterdage ved Donau – i Fugle hæfte 1983-1, side 28-29, med fine illustrationer af Jens Frimer – som jeg kan henvise til, hvis nogen skulle have lyst til at vide mere om de steder, hvor Rødhalset Gås er almindelig. Og iøvrigt så er der jo i dag MASSER af yderligere billeder (og videoer) tilgængelige – prøv bare at google Red-breasted Goose + Romania + Bulgaria! Så vil I bl.a. støde på fotos som dette: [klik her] fra en engelsk fuglerejse-udbyder – ganske enkelt et fantastisk foto!

Hjortespring

Dådyr og gæs, Hannæs, marts 2015. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Dådyr og gæs, Hannæs, marts 2015. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

På billedet ses et par af de dyregrupper, som i disse år har størst succes i det danske landbrugsland: gæs og hjorte.
Nærmere bestemt nogle af de tusindtallige Bram– og Kortnæbbede Gæs, samt en af flokkene af dådyr på Hannæs.
Hjortene og gæssene har det tilfælles, at de nyder godt af et bugnenede spisekammer i form af især de mange vintergrønne kornmarker – og når vintrene så er grønne som den netop overståede, betyder det tilmed at væksten nærmest ikke stopper på noget tidspunkt.

Mens gæssene jo i overflod er synlige og fylder i landskabet i dagtimerne, så er det normalt mest i dæmring og skumring, at hjortene kommer ud fra gemmestederne i områdets små lunde, hegn og plantager. Men forleden mødte jeg denne flok på ca. 35 individer på flugt henover de åbne marker i fuldt dagslys – så de må være blevet forstyrret på deres dag-rasteplads.

Der er efterhånden gået mere end 5 år, siden den første flok dådyr mere eller mindre bevidst blev sluppet fri på Hannæs, senere suppleret med flere udsætninger fra jagtforeninger både øst og vest for Vejlerne. De fleste af os har vænnet os til denne tredje hjorteart som en del af landskabet, og den instinktive første reaktion med lettere afstandstagen er afløst af accept – på samme måde som der nok heller ikke længere er nogen som sætter spørgsmålstegn ved det rigtige i, at vi skal have krondyr i naturen…

Så man må sige, at rewilding-konceptet så småt er ved at vinde indpas, selv her i Thy… Så nu glæder jeg mig bare til, at vi kommer til at møde elgen – den ville i dén grad pynte i landskabet ved eksempelvis Tovsig – eller Lyngholm/Madsted-området omkring Hvidbjerg Å ved Ove Sø – nå nu løber fantasien vist af med mig…

Iøvrigt har jeg i tidens løb skrevet adskillige indlæg om dådyrene: Tæt på dyrene, De kære dådyr, Dådyrøjne og -ører og Morgenrøde over Skårup Høje.

Nytårsgæs

Kortnæbbede Gæs og Bramgæs, Lynge, december 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kortnæbbede Gæs og Bramgæs, Lynge, december 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kortnæbbede Gæs og Bramgæs, Lynge, december 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kortnæbbede Gæs og Bramgæs, Lynge, december 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Der har været både Kortnæbbede Gæs og Bramgæs til stede i Vejlerne siden ankomsten i september/oktober. Det er imidlertid et kendt fænomen, at de fleste gæs forlader Danmark i efterårsmånederne til fordel for jagtfri tilstande i Holland. Så selv om der nok har været flokke på nogle få hundrede gæs til stede, så er der jo ikke tale om store antal…

Men, som det har været tilfælde i andre milde vintre, så er gæssene parat til hurtigt at rykke tilbage til Vestjylland. Man har i mange år talt om “julegæs”, der ofte ankom ved juletid til de jagtfri reservater som Tipperne og Bygholmengen her i Vejlerne, for at vente på jagtfred i det øvrige landskab efter nytår. Det har også været tilfældet i år; i løbet af den sidste uges tid er tallene af både Kortnæbbet Gås og Bramgås steget markant – hvilket man nemt kan forvisse sig om ved at konsultere DOFbasen.

Jeg har ikke præcist overblik over de aktuelle antal i Vejlerne, men sammenlagt drejer det sig om formentlig 20.000 gæs, der lige nu benytter Bygholm Vejle som overnatningsplads, og spreder sig i landskaberne rundt om Vejlerne i dagtimerne. Mange jægere forsøgte idag at udnytte sidste chance for at få en nytårsgås på tasken, men alligevel kunne man mange steder se store gåseflokke lande og fouragere på de vintergrønne marker.

Billederne her er fra Lynge ved middagstid – flere billeder af nytårsgæs kan ses i galleriet (klik her).

Rustand-hybrid ved færgelejet

Rustand-hybrid med Gravænder og Stormmåger, Arup Holm, februar 2009. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Rustand-hybrid med Gravænder og Stormmåger, Arup Holm, februar 2009. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Jeg var i embeds medfør på tælling i de Vestlige Vejler idag. Fuglene var ikke så mange, og koncentreret på få steder – da det meste af vandfladerne var tilfrosne – men hold da op, hvor var det et fint vejr at være ude i!

Der var mange af de 6740 Kortnæbbede Gæs som gik rigtigt fint, og jeg fik aflæst mange halsbånd. En små tusind af dem havde overnattet på isen på Tømmerby Fjord, hvorfra de fløj til fouragering på Hannæs. Der var også 1435 Bramgæs og lige så mange Grågæs, men jeg fandt ikke andre “sjove” gæs i flokkene.

Ellers var det mest Lønnerup Fjord, der trak læsset, rent talmæssigt (næsten alle svømmeænderne, bl.a., samt 13 Små Lappedykkere), og på Revlsbuske gik den eneste større flok Sangsvaner, 258 eks.

Jeg hyggede mig med en lille flok Halemejser i Læsvig – en art jeg ikke møder hvert år!

Dagens mest aparte obs. var en Rustand-hybrid, der lå lige ved Feggesund-færgelejet, Arup Holm. Vanen tro blandt en bunke Gravænder

Hilsen fra marsken

Fra den forgangne uge og et par måneder frem har jeg fået arbejde for DMU i Tøndermarsken, på et projekt, som handler om at undersøge samspillet mellem marskens ynglefugle (især Viberne) og prædatorer som ræv og Ravn. Herligt arbejde i et fantastisk landskab – selv om alting er 100% menneskeskabt – og så giver det mig mulighed for at lære et af Danmarks helt store lokaliteter for engfugle at kende på tæt hold. Efter at have registreret ynglefugle på Tipperne, Tangerne og i Vejlerne er Tøndermarsken det sidste af Vestjyllands store lokaliteter for ynglende engfugle, jeg mangler at opleve på denne måde, og det skal blive et spændende forår.

Marsken er jo ikke kun ynglefugle, lige for tiden er der besøg af enorme mængder gæs af stort set alle danske arter – især imponerer Bramgås-flokkene, der kan fylde flere km i længden og bredden!

Bramgæs, Tøndermarsken april 2006. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk
Bramgæs, Tøndermarsken april 2006. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk
Bramgæs, Tøndermarsken april 2006. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk
Bramgæs, Tøndermarsken april 2006. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk
Bramgæs, Tøndermarsken april 2006. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk
Bramgæs, Tøndermarsken april 2006. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk

Fra feltstationens dagbog – 11. november 1991

Denne pentadens sidste dag blev benyttet til en FJORDHOLMtax, som det var Terjes tur til. Det var egentlig også idag, at Aruptaxen skulle være gået, men jeg havde fået tilbagefald af influenza, så jeg holdt mig i skindet og blev indendøre. -Bortset fra da jeg kørte Terje til Aggersund, altså… På vejen derned kiggede vi også lidt fugle; igen 7 Bramgæs på Bygholmengen (Vandrefalken var ikke at finde), og på den sydlige del af Thorup Fjordholme, helt op til A11, gik 87 Pibesvaner, fordelt på 70 ad. og 17 juv. Også inde på Sletten kom vi forbi en flok Pibesvaner som blev klikket af; 33 var der i dén flok (med fordelingen 2/3 ad., 1/3 juv.). Og nede i Aggersund nåede jeg at få taxens fedeste fugl med, en Vandrefalk som “dumpede” lige ned i en flok på 300 Sjaggere meget tæt på! Det var en han, vistnok en ad./subad. og altså en anden end dén der “manglede” på BygEngen. Sådan en han er utrolig kompakt og temmelig Dværgfalke-agtig…

Vandstanden var (jo) stadig høj, selvom den var faldet til +50, så det blev igen en digetax. Men sådan én kan jo også godt være temmelig fuglerig, viste det sig sidste gang. Der var dog knapt så meget at kigge på for Terje idag, bl.a. var der ikke så mange Pibeænder i vildtreservatet, kun 630, de fleste på Borreholm. Dérudover så han kun én Pibeand på hele taxen, og det var et skadet/skamskudt eksemplar! Til gengæld var der så kommet nogen flere Gråænder, 410 – også alle i vildtreservatet. Af andre ænder kun 2 Spidsænder og 48 Grav-. Efterhånden er det lidt småt med vadefugle udover Almindelig Ryle, som der stadig myldrede 570 af rundt på engene. Af brokfuglene var der idag kun 294 Viber, 200 Hjejler og 10 Strandhjejler. Men en overraskelse var det at finde 8 Strandskader på Langholm – men det skal åbenbart være reglen med sen-efterår/vinter-obs. efter at vi sidste år udvidede taxen til at omfatte Aggersborg Vildtreservat. Til gengæld kunne han denne gang ikke finde flokken af Stor Regnspove der ellers har stået på Langholm. De typiske Fjordholm-spurvefugle var idag repræsenterede af 3 Skærpibere, 6 Bjerglærker og 15 Bjergirisker (lidt tyndt), og så var der selvfølgelig nogle lidt mere granhegns-tilknyttede arter inde langs diget. Bl.a. fik han 3 Stillitser og 1 Kvækerfinke med, og så havde han også en af de sene Tornirisker. Iøvrigt løb Terje ind i et par byger undervejs. Han blev lidt våd, men han nåede også at blive tør igen. Bortset fra tæerne – han fik SOK da han forsøgte at passere kanalen mellem Langholm og diget bagved!

Ingen ringmærkning i haven idag. Albert syntes nok det blæste for meget – til gengæld holdt han computeren varm, mens vi andre var væk!

En enkelt diverseobs. i midtbogen skal afslutte denne dagsrapport: en musende Fjeldvåge ved Gravene, Bygholm.

Fra feltstationens dagbog – 8. november 1991

KULING fra WEST hele dagen, af og til med en nordlig drejning. Det var ikke lige dét vejr vi havde drømt om til pentadens totaltælling. Men de lover ikke meget bedre vejr de kommende dage, så vi kunne lige så godt få den overstået, så vi også kan holde lidt weekend. Det var Terjes tur til den lange Vestrute, undertegnede tog den knapt så lange Øst.

Det kraftige blæsevejr gjorde det svært at holde teleskoperne stille, især på dæmningerne – desuden har vi nok “glippet” mange fugle, som gemmer sig i vegetationen i den slags wildvejr. Det blev altså en dårlig total med dårlig dækning. Især for ænderne – tallene taler vist for sig selv: Gråand 1515, Krikand 1100, Pibeand 1810, Skeand 7. Langt hovedparten af fuglene befandt sig på Bygholmengen, hvor også 112 Gravænder havde forsamlet sig. Jeg synes det var utroligt svært at få tal på ænderne langt inde på engen p.g.a. teleskoprystelser – der kan sagtens have været mange flere, hundreder! Af de “sjove” dykænder fik vi dennegang 1 Sortand i Lønnerup og 5 Bjergænder – 4 i Glombak, 1 på Bygholm. Gæssene var til stede i følgende antal (for denne artsgruppe har vi nok fået en rimelig dækning, de gemmer sig ikke så let!): Grågås 436, Sædgås 70, heraf for første gang dette efterår en flok ved Glombak, 25, og endelig Bramgås 6 på Bygholmengen – samme antal som Sune havde da han fandt dem første gang den 21. oktober, siden er der set 4 de fleste gange og en enkelt gang 7… Af Gulnæbbede Svaner fandt vi kun få idag. Der var stadig 2 Rørhøns ved Lønnerup, dennegang i Skiveren (sidst i Storåen). Vandrefalken var der igen på Bygholmengen og skabte panik, derudover blev der af rovfugle set få, kun var tallet for Spurvehøg (6) ret stort (nok nogenlunde så stort som det nogensinde bliver her).

Og vadefugle: 19 Strandhjejler (alle VestVejler), 4085 Hjejler (alle pånær 5 VestVejler, de 3000 på Revlsbuske), mens Viberne var langt mere spredt ud i landskabet – ialt blev det til 1771. Hele 45 af dagens 59 Rødben var at finde i Lønnerup – det ser ud til, at vi igen får store vinterforekomster af robusta-Rødben, ligesom sidste år. Der kunne ikke findes nær så mange Almindelige Ryler som på sidste total, kun 555 (170 på Bygholmengen). En del af skylden for dette vil jeg nu tilskrive de føromtalte problemer med at holde optikken i ro, for vandstandsforholdene idag var stort set ligesom sidst – meget høj på fjorden. Men jeg kunne ganske simpelt ikke skelne hvad der foregik inde på Engen…

På spurvefuglefronten skete der ikke så meget, kun var der store flokke af Sjaggere i især de Vestlige Vejler, ialt 1616, heraf de 1100 omkring Arup. En enkelt Misteldrossel blev også set, i Læsvig, og igen Sortkrage på Langvad. Vinterfuglene var repræsenterede af 74 Bjergirisker og 30 Snespurve – alle vestpå.
Ringmærkningen i haven var mager; 2 Musvitter og 1 Fuglekonge.

Fra feltstationens dagbog – 31. oktober 1991

Ingen følte sig særligt inspireret til feltarbejde i dét vejr, kun benyttede Terje månedsskiftet som lejlighed til at tage bilen ud på en runde i de Østlige Vejler – “undskyldningen” var, at vandstandsskemaerne skulle skiftes. Det blev nu ikke til så særlig meget fuglekiggeri, men med hjem i midtbogen var da en Stor Tornskade fra Han, 9 Toppede Lappedykkere fra Lund og de 4 Bramgæs og 60 Fiskehejrer fra Bygholmengen – hejrerne i næsten samlet flok bag Vestsøen. Turen gik også over Thorup Fjordholme, hvor der var samme antal Pibesvaner som igår, 55, men med en lidt anderledes fordeling mellem gamle og ungfugle. Den største oplevelse stod en hermelin for, den kom slæbende på et eller andet stort bytte, rotte eller vandrotte eller noget i den størrelsesorden.

Albert tilbragte dagen sammen med Bjarne, som han hjalp med at få slæbt træ hjem fra Vr. Thorup Klitplantage.
Mariko forlod for en enkelt dags skyld de kære gåselokaliteter i Thy til fordel for Tjele, hvor der var de gæs der skulle være – og heldigvis ingen halsbånd (-det ville have spoleret alle teorier!). Men to af Sædgæssene dér bar metalringe om benet. Hun nåede dog også til Rosvang, hvor hun idag fandt ikke færre end 13 halsmærkede, hvoraf de 12 kunne aflæses. Nu mangler hun bare at få bekræftet ét halsbånd, så har hun set alle fuglene fra sidste vinter.

Og så var det idag, at undertegnede skulle holde foredrag om Vejlerne for Viborg Amt-lokalafdelingen af DOF. Foredraget foregik i Thisted, og det var altså mest Thy-ornithologer der dukkede op, ialt en 16-18 tilhørere. Jeg havde brugt hele dagen på at sortere lysbilleder og endte med en 160 billeder, plus 20 fra Bulbjerg. Foredraget tog 1½ time og det var vist et meget rimeligt niveau, og jeg tror da også nok at det blev rimeligt godt modtaget (men sådan noget er svært at vurdere selv). Jeg fik også solgt et par rapporter for styrelsen, plus 4 “Naturpejlinger”. De bliver solgt ud for 50 kr. stykket nu, hvilket også er et rimeligt godt tilbud, må man sige. Det var så min debut som foredragsholder, og der var selvfølgelig lidt sommerfugle i maven. Men det gik nu godt nok – der er jo egentlig heller ikke noget at være nervøs for, man har da tilegnet sig en rimeligt omfattende viden om emnet efterhånden…

Fra feltstationens dagbog – 29. oktober 1991

På trods af det ikke helt optimale vejr besluttede vi os for en total, da det ikke lover bedre i resten af pentaden. Regnvejret var nu heller ikke så ødelæggende for fugletællingerne, at det har haft nogen nævneværdig betydning; vejret var klart nok, selvom det var noget mørkt i vejret, især om eftermiddagen. Fra nu af er vi jo kun to observatører, så totalerne er laange, og man skal bruge hele tiden fra solopgang til solnedgang for at nå det, faktisk. Terje styrede en knallert Vestpå, og undertegnede tøffede altså rundt i de Østlige Vejler. Og vi fik fyldt godt med fuglenavne og -tal i notesbøgerne.

Her følger et lille udpluk af det mest interessante: Der var 4 Små Lappedykkere i Storåen (eneste idag), 1 Nordisk på østsiden af Østerild Fjord (kun fundet fordi Terje gik helt ud til vandfladen fra Rødebro), og nu er der ikke færre end 61 (énogtres!) Toppede Dykkere i Tømmerby – derudover 25 spredt i området, ialt 86 – det er mange her på tærsklen til november. Men især imponerende er det med så mange i Tømmerby, hvor det næsten er den talrigste vandfugl. Også i Tømmerby fandtes 8 Skarver, derudover kun 1 i Glombak og 1 i Lund – sommerens gigant-forekomster er efterhånden ved at være helt ude af billedet. Præcis ligesom igår sås der idag flyvende Rørdrum både i Han og Lund.

2570 blev totaltallet for Krikand idag (1544 Arup), og de øvrige svømmeænder taltes i følgende antal: Gråand 2308, Pibeand 2888 (1430 Vesløs/Arup, 560 Bygholmengen og 475 på den lavvandede Limfjord ud for Bygholmdæmningen), Spidsand 81 (39 Lønnerup, 35 Selbjerg), Skeand 34 spredt og endelig Knarand 8 i Glombak. Ingen at se i Selbjerg idag. Dykænderne befinder sig stort set alle i VestVejlerne, med bl.a. 225 Taffelænder i Østerild og 45 i Lønnerup (ialt 301), Troldænderne koncentreret de samme steder med 290 i Østerild og 60 i Lønnerup (ialt 400). Og ikke færre end 410 Hvinænder lå og fouragerede meget aktivt i Lønnerup (minimumstal!, da de er extremt svære at tælle, når de fouragerer…). Derudover fandtes kun 26 Hvinænder i resten af området. Der var også kun meget få Bjergænder, ja faktisk kun én, i Vesløs/Arup, og lige så fåtallig var Havlitten i Han Vejle. Den har nok fået olie, ligger ialfald og pudser sig hele tiden, men den er ikke så dårlig, at den ikke kan flyve – den tog nemlig lige en tur over jernbanedæmningen til Lund Fjord.

Af gæs har vi stadig de 40 (idag godtnok talt til ca. 45) Sædgæs på Bygholmengen (fløj til Thorup Fjordholme), og Mariko fandt til morgen 35 ved Tovsig, inclusive vores kære halsbåndsmærkede [H 34]. Grågæssene var til stede i 645 eksemplarer, flest i Arup og på Bygholmengen, men også 105 i Lund – en tæt flok der lå midt ude på vandfladen. De brød op i mindre grupper og fløj over øst for Lund Fjord, hvor også Bjarne fortæller han har set dem fouragere en del her på det sidste. Det så jeg iøvrigt også selv på sidste total. Dagens tredje gåseart var Bramgås – flokken på 4 går stadig ved Midtsøen, Bygholmengen. De Kortnæbbede er altså helt væk i denne omgang. Ørnene kunne vi heller ikke finde, men ellers var der de sædvanlige 9 rovfuglearter, og de var til stede i følgende antal: Tårnfalk 3, Vandrefalk 1 (juv., Bygholmengen), Dværgfalk 1 (ad., Bygholmengen), Rørhøg 1 (BNR), Blå Kærhøg 11, Spurvehøg 7, Duehøg 1 (på Bygholmengen), Musvåge 37 (26 Vestlige Vejler) og endelig Fjeldvåge 1 på Bygholmengen. Denne lokalitet var som sædvanligt spækket med rovfugle, med 6 Musvåger, Fjeldvågen, Vandrefalken, Dværgfalken, Duehøgen, 2 Spurvehøge og en Blå Kærhøg.

Så var der lige 3 Grønbenede Høns i/ved Lønnerup. De holder ved længe i år! Vadefugle var der mange af, især i Lønnerup, som havde store blotlagte vadeflader her hvor vandstanden er så lav p.g.a. østenvinden. Samtidig er det (-eller har lige været) fuldmåne, så der var store brokfugletal – præcis 2500 Viber (selvom de på flere lokaliteter er talt “one by one“) og 7615 Hjejler. Heraf var de 540 Viber og 4500 Hjejler at finde på vaden i Lønnerup – iøvrigt sammen med 280 Dobbeltbekkasiner, 380 Almindelige Ryler og 30 Rødben, imponerende! Det er et af dette efterårs meget få store Bekkasin-tal. Ryler var der også mange af på Limfjorden, især den østlige del, hvor jeg kunne tælle 1330 (præcis samme antal som Terje talte i forgårs – er det ikke fantastisk?!). Ialt 1823 Alm. Ryler fik vi tal på idag, og af Rødben blev det til 66 – det må være robusta-racen (Islandske) der har indtaget arenaen nu. Terje fik set hele 4 klire-arter idag – det er ikke dårligt her lige før månedsskiftet oktober/november. 2 sene Hvidklirer stod på den lille stenrevle ud for Lønnerupdæmningen, også i Lønnerup var der en Sortklire og i kildevældet en Svaleklire – flot! Og Strandhjejlerne, som vi jo har haft et rigtigt godt efterår med, er der stadig 37 af på sådan en totaltælling. Så mangler jeg bare at nævne Brushønsene, som der var 34 af – alle Vestpå (24 i Lønnerup).

Isfuglen sad trofast på broen ved Dykkerslusen – da Terje forstyrrede den, fløj den langs kanalen ned mod 26’eren. Af sorte spurvefugle, som det i høj grad er sæson for for tiden, blev der idag fundet 1 Sortkrage (Fjord Vest), 24 Råger, og som sidst var der Alliker, der trak over Bygholmengen – Terje havde over 100 der trak fra øst mod vest på sidste total, dennegang havde jeg 55 der trak modsat, nemlig østpå! Mærkeligt, ikk’?! Andre årstidstypiske spurvefugle er flokke af Stillitser og Bjergirisker, hvor de største flokforekomster var henholdsvis 40 ved Lønnerup og 150 på Hovsør. Og også i de Vestlige Vejler blev de eneste Lapværlinger idag fundet, 4 styks, mens Grønirisker i flok kun blev set på Bygholmdæmningen, hvor 110 er i færd med at æde sig gennem hybenkrattene.

Albert ringmærkede også idag i haven, og hele 17 fugle var i berøring med nettene – heraf de 6 dog genfangster af egne fugle. De nye fordeler sig på 2 Vindrosler, 1 Solsort, 1 Musvit, 1 Bogfinke, 5 (fem!) Dompapper og 1 Grønirisk. Det er imponerende med alle de Dompapper, man hører også deres bløde fløjt allevegne for tiden – 17 fik vi registreret idag.

Fra feltstationens dagbog – 22. oktober 1991

For undertegnede og for Mariko startede dagen med vækkeurets kimen kl. ½5 – dét føles tidligt på denne årstid. Vi skulle ud og se gæssene stå op, og stod da også klar nord for Kokkjær Vand en time før solopgang. Der kom bare ingen gæs!, dvs. vi kunne tydeligt høre dem “snakke” inde i Hanstedreservatet, men der var ialfald ingen der fløj østpå, mod forårsrastepladserne. Derimod ser det ud til, at det meste af Thy-bestanden samles på Rosvang her om efteråret, vi fandt ca. 400, og i løbet af morgenen kom der flere til nordfra, så totalen ved 9-tiden var oppe på 750. Senere på dagen var Mariko derude igen, og da var tallet steget til 870, ca. Der er tidligere set op til 1200, og det er tænkeligt at resten opholdt sig i Hanstedreservatet, som de måske både bruger til overnatning og fouragering. Nå men det skal Marikos næste dage jo nok afsløre!… Mariko fandt 9 halsbånd (foruden 3 halsmærkede Grågæs), hvoraf det lykkedes at aflæse de 7. Jeg opdager, at jeg helt har glemt at skrive at det er Sædgæs detteher drejer sig om, men det er vel nærmest evident?… Grågæssene blev ikke talt, men der har været omkring 300. Og så var der en stor flok Hjejler i baggrunden, en 3-4000. Vi sluttede af med at besøge godsejer Pilgård på Rosvang, dvs. hans kone, for godsejeren var ude at pløje. Hun var meget flink, og der var ikke noget i vejen for, at Mariko kunne benytte godsets private markveje. På selve Rosvang gjorde Mariko da hun var derude igen den mest syge observation; en Skægmejse fan’me s’gu, der fløj over gårdspladsen!!!

Her i Vejlerne checkede vi Sædgæssene i Arup Vejle, hvor der ligesom igår stod 48 overfor vejen mellem de to købmænd, dvs. det viste sig nu at den ene var en Kortnæbbet. Den halsbåndsmærkede Sædgås jeg også så igår gemte halsen irriterende godt i den høje tagrørsvegetation, men på hendes sædvanlige stædige fason lykkedes det Mariko at få den “nakket”, og det viser sig det er den gamle kending [H34], som ligesom [H28] er en af de fugle, der har andre vaner end hovedparten af flokken af halsmærkede – de drager ikke til England for at overvintre. [H34] plejer at følges med hybriden “Black Beauty“, men den er der altså ikke i år – i stedet har [H34] forelsket sig i en anden. Mellem Sædgæssene fandt vi også en Blisgås – efterårets første, men desværre et skadet eksemplar – den humpede ynkeligt, og var formentlig skamskudt. Mens vi stod derude kunne vi høre de allestedsnærværende Skægmejser fra de høje rør i Vesløs Vejle – mindst en 2-3 stykker. Det er vist første gang vi har konstateret dem dér.

Senere, på en ARUPtax jeg gik om eftermiddagen, hørte jeg flere Skægmejser, mindst 4, i Vesløs Rør. Ellers var der ikke meget at komme efter på dén tax; en Blå han-blå Kærhøg kom os (Albert og jeg) i møde ved Dykkerslusen ved taxens start, senere så jeg to brune blå, for nu at nævne noget af det mest opløftende. På trods af meget vand i Arup og oversvømmelser på engene var det tyndt med vandfugle, 75 Gråænder var eneste repræsentant for ænderne, og af vadefugle blev det kun til 16 Viber, 10 Strandhjejler, 12 Dobbeltbekkasiner og 12 Almindelige Ryler.

Så var der mere underholdning ved Sunes FJORDHOLMtax, som blev gået ved vandstand 0 og bød på bl.a. 99 Strandhjejler, men kun 155 “Alm.” Hjejler, 9 Storspover, 20 Små Kobbersnepper og ikke færre end 3045 Almindelige Ryler – mange! Andefugle var der heller ikke her mange af, 112 Gråænder var de talrigste. Men så var der til gengæld mange af de rigtige vinter-småfugle Bjergirisk 98, Lapværling 3, Snespurv 7, og endelig var der kommet Bjerglærker, men endnu kun 4. Samt en flok på 160 Sjaggere. Og en repræsentant for de hurtige: en Dværgfalk.

Terje var chauffør på Fjordtaxen, og i forbindelse med afviklingen af den blev både Bygholmengen og Thorup Fjordholme checket. Bygholm bød på endnu 40 Sædgæs (fløj til Thorup Fjordholme), 4 Bramgæs, 20 Pibesvaner, en blå blå Blå Blå Kærhøg (han) og en juv. Vandrefalk, der var på jagt. Thorup Fjordholme blev gennemkørt af samtlige 4 tværveje, men der var ingen gæs eller svaner at finde – bare 7 Musvåger og 80 Vindrosler kom i notesbogen.

Albert ringmærkede i haven indimellem at han tegnede kurver ud på computeren (-det nye regnearksprogram-grafik er bare fed!) og hele 13 fugle gik i fælden – Fuglekongen var den almindeligste med 7, dernæst var der 3 Solsorter, 2 Vindrosler og en Gærdesmutte.

Terje var på en eftermiddags-cykeltur omkring Tømmerby, hvor det var det lækre efterårsvejr, der var den største sanseoplevelse, men lidt fugle kom der da også i notesbogen, mest rovfugle: 6 Musvåger, en Tårnfalk, dagens anden Dværgfalk og en Blå Kærhøg (brun), samt en enkelt Strandhjejle. Dagens Strandhjejle-total blev således ikke færre end 110 – det er da mange!

Sikke mange fugle vi har set idag!