Den østlige trækvej (Kortnæbbede Gæs i Sverige)

I løbet af de efterhånden mange år, jeg har været med til at følge bestanden af Kortnæbbet Gås, har de gang på gang overrasket ved at finde på noget nyt. Nok er gæs i udpræget grad traditionalister, som netop vender tilbage til de samme rastepladser år efter år. Men der må også være en vis procentdel eventyrlystne blandt dem, som fortropper når nye rastepladser – og ligefrem trækveje – bliver fundet. For mange år siden var den gængse opfattelse, at de trak direkte mellem de vestjyske rastepladser og ynglepladserne på Svalbard. Jeg har tidligere berettet om det “nye” rasteområde i Trøndelag i Norge, kendt gennem de seneste godt 20 år – [se indlægget her] – som jeg har besøgt om foråret 2017, -18 og -19. Det er gået stærkt, og nu står langt hovedparten af bestanden deroppe ved Trondheim-fjorden sidste halvdel af april og første halvdel af maj.

Det nyeste er, at en østlig trækvej gennem Finland (om foråret) og Mellemsverige (mest efterår) i løbet af de sidste ca. fem år er vokset frem. Tidligere var Kortnæbbet Gås i Sverige en sjælden fugl. Det begyndte med nogle få blandt de store flokke af Sædgæs ved de traditionelle gåserastepladser, fuglesøerne Kvismaren og Tysslingen nær Örebro i landskabet Närke, og landbrugsområderne omkring søerne. Der foreligger ikke så mange store tællinger, men det var åbenbart ud fra rapporter om halsmærkede gæs, at der måtte være mange hundrede fugle involveret. Fænomenet har været hastigt stigende, og skal nu tælles i tusinder.

Da jeg blev bedt om for Aarhus Universitet at tage derover og gøre en ekstra indsats med halsringsaflæsning den sidste uge af oktober, var jeg ikke sen til at sige ja til tilbuddet. Og det har været interessant igen at opleve den kendte art i nye sammenhænge og nye landskaber. Her følger lidt fotos og indtryk fra turen.

Kortnæbbet Gås, Sædgås m.fl., Tysslingen, oktober 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kortnæbbet Gås, Sædgås m.fl., Tysslingen, oktober 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Det var spektakulært at se de tusindtallige gåseflokke i de flotte landskaber. Jeg nåede op på ialt ca. 3100 Kortnæbbede (2300 overnattende i Tysslingen og 800 i Kvismaren). Sædgæssene gjorde jeg ikke forsøg på at få et samlet overblik over, men der var op til over 5500 i de største flokke jeg så. Og så var der andre gåsearter indblandet, Grågås, Blisgås, Bramgås og Canadagås.

Lyse Kortnæbbet Gås og mørke Sædgås, nær Närkes Kil N for Tysslingen, oktober 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Lyse Kortnæbbet Gås og mørke Sædgås, nær Närkes Kil N for Tysslingen, oktober 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kortnæbbet Gås og Sædgås i typisk landskab nær Närkes Kil N for Tysslingen, oktober 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sangsvane, Kortnæbbet Gås og Sædgås i typisk landskab nær Närkes Kil N for Tysslingen, oktober 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kortnæbbet Gås på morgenudflyvning fra Tysslingen, oktober 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kortnæbbet Gås på morgenudflyvning fra Tysslingen, oktober 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Havørn flyver samme vej som gæssene, Tysslingen, oktober 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Havørn flyver samme vej som gæssene, Tysslingen, oktober 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Del af en flok på 5650 Sædgæs, Ålsta ved Sannahed, oktober 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Del af en flok på 5650 Sædgås, Ålsta ved Sannahed, oktober 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sædgås og Blisgås, Ålsta ved Sannahed, oktober 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sædgås og Blisgås, Ålsta ved Sannahed, oktober 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Udover gæs byder Sverige jo altid på mange andre oplevelser…

Trane, rådyr m.m., Vallersta, oktober 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Trane, Rådyr m.m., Vallersta, oktober 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Jeg var overrasket over at der stadig rastede mange Traner i landbrugslandet, bl.a. over 1100 i én flok i starten af ugen. Det har været et relativt mildt efterår, men sidste uge af oktober bød på dage med nattefrost og stille højtryksvejr, så jeg går ud fra at en stor del af dem stak sydpå i løbet af ugen…

Elg, Egersta ved Tysslingen, oktober 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Elg, Egersta ved Tysslingen, oktober 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Kan det blive mere svensk end en Elg med disse omgivelser? Der var i øvrigt mange marker med vinterraps, som jeg ikke så gæssene spise af – men et par unge usky Elge syntes at det var fortrinlig føde… De andre pattedyr på turen, Rådyr og Ræv, er det jo ikke fordi jeg ikke omgås til dagligt herhjemme – der var blot mange flere af dem, og de virkede mindre bange for mennesker end jeg er vant til.

Øjenkontakt med våd Ræv ved Kvismaren, oktober 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Øjenkontakt med våd Ræv ved Kvismaren, oktober 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Til sidst turens bonus, en Høgeugle som valgte at slå sig ned få km fra hvor jeg boede…

Høgeugle, Venan, Rynningeviken ved Örebro, oktober 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Høgeugle, Venan, Rynningeviken ved Örebro, oktober 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Høgeugle, Venan, Rynningeviken ved Örebro, oktober 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Høgeugle, Venan, Rynningeviken ved Örebro, oktober 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Fra feltstationens dagbog – 9. oktober 1998

På den lavvandede Limfjord ud for Bygholmdæmningen fouragerede 8 Knortegæs og de 12 Kanadagæs, der har været her et stykke tid.

Der var igen en Duehøg hun, der rastede i Bos Buske og forskrækkede observatøren, da den brasede ud! Som sædvanligt på totalerne nåede vi 3 Vandrefalke – en ungfugl i Arup Vejle og på Bygholm en ad. han og en ung hun, som på et tidspunkt sås sammen, efter at ungfuglen havde vovet sig for tæt på den gamles territorium i dens jagt på Pibeænder

Fuldmånen bringer igen samling på brokfuglene, dog ikke særligt store Hjejle-tal, men 1955 Viber taltes. Og 99 Strandhjejler på fjorden. Mest bøvlet på Limfjorden var en “helvedes” masse måger der skulle tælles, især 2600 dumme Sølvmåger!

Dagens sjældneste obs. stod Thomas for: en trækkende Bjergvipstjert ved Arupskrænten.

Fra feltstationens dagbog – 23. september 1998

Jeg kørte Thomas på Fjordholmtax, som blev gået ved en optimal vandstand på -16, så den kunne gås i gummistøvler! Taxen gav ikke vildt meget, men bl.a. 116 Strandhjejler, 1236 Almindelige Ryler og 182 Storspover var nogle af de pænere vadefugletal. En af rylerne var skamskudt, og i det hele taget medfører det en hel del frustrationer at gå langs Fjordholmene i september – bl.a. fandt han lige udenfor et skydeskjul en skudt Skarv samt en skudt Sølvmåge (og to tomme patronhylstre)… (!) På Borreholm sad en Vandrefalk, og på Bygholmengen yderligere 2. Samme sted sås ligeledes 12 særdeles uønskede Kanadagæs. Flyv ned på Fjordholmene og dø af blyforgiftning, skal mit fromme ønske for alle Danmarks Kanadagæs være!…

Ellers var det ikke det vilde der skete idag, men Thomas var ude til aften for at følge svaleovernatningen – og kunne konstatere, at det er slut, ikke en eneste Landsvale ankom til Bygholm Nord om aftenen. Det gjorde i stedet 5500 Stære, så lidt fik han da ud af det (udover den negative konstatering, som jo også er en værdifuld information!)… 2 sete Rørdrummer må da også have bødet lidt på fraværet af svaler…

Fra feltstationens dagbog – 25. marts 1991

Perfekt vejr – både på Tipperne, hvor stationens observatører befandt sig det meste af dagen, og her i æ’ Vejler, hvor Bjarne og Frimer residerede. Det startede med en helt stille, diset morgen, rimfrost i græsset – og så stod den store orange sol op og fik gradvist mere magt, og disen og rimfrosten måtte vige for en smuk dag. Midt på dagen mærkedes en svag brise fra en eller anden nordlig retning, men igen til aften blev det helt vindstille. Natten blev kold – måneklar og lys, med en godt halvfuld måne.

Det var jo på en måde ærgerligt, at en vejrmæssigt så sjælden og perfekt dag skulle bruges på et møde, men det var altså idag, at det ”hurtigtarbejdende ynglefugleudvalg” nedsat på observatørmødet i december skulle samles. Men i det mindste fik Terje og undertegnede da en tur til Tipperne ud af det, og vi fik også nydt nogle timers fin morgenstemning omkring krattet, inden det gik løs omkring spisebordet. Det var desværre ikke en af de store småfuglemorgener, men der var mange fugle på vandfladerne, og lyde og snak fra bl.a. en masse Hættemåger og Bram-, Knorte– og Kortnæbsgæs, samt begyndende liv på engene med Viber og Kobbersnepper. Den nærmeste Dobbeltbekkasin på Storetipper brægede og tikkede, og Drummerne kunne høres fra Værnet og Nymindestrømmen. Og da solen begyndte at varme kom hugormene frem af deres skjul – så alt i alt var det en rigtig nostalgisk Tipperstemnings-morgen for undertegnede…

Mødet drejede sig mest om ned- og omprioriteringer af Tippernes arbejdsprogram i den arbejdsmæssigt mest spidsbelastede periode, 20. maj – 5. juni. For Vejlernes vedkommende snakkede vi noget om det formålstjenlige i at kortlægge Grågåse”par” og Gråænder – men så længe der ikke er bedre alternativer, fortsætter vi med den gængse metode.

Terje og jeg forlod Tipperhalvøen ved 16-tiden, og lagde selvfølgelig vores vej op forbi de gode gåselokaliteter langs kysten. Først Vest Stadil Fjord med imponerende 10-12.000 (mindst) Kortnæbbede og islæt af Bram-, Blis-, Sne– og Kanadagæs, og så Bøvling Klit og Nissum Fjord, hvor der også var mange Kortnæbbede – og imellem dem en lille nuttet RØDHALSET GÅS, som vi var så heldige at få serveret på et sølvfad. Vi kunne nyde den i den sidste times fine aftenmedlys på ret kort afstand (engene er jo ikke ret brede), altimens 3-4000 Storspover og 10.000’er af måger i baggrunden gik til overnatning i fjorden – jo det var en fin aften! Og så var vi i selskab med en masse hyggelige mennesker, bl.a. hr. og fru Læssø, Palle & Erik fra Skagen, Gorm Wæhrens, Rolf & slænget fra København, Alex Bühring m.fl. Nogle af dem havde brugt en 5-6 dage på at lede efter den lille sjældne ting, men vi droppede bare forbi og så var den der – SÅDAN!! Det var fedt – men jeg er nu glad for at jeg også har set den hvor den rigtigt hører hjemme – ved Donaudeltaet i Rumænien, i 100-vis…

Herhjemme kunne Frimer & Bjarne jo selvfølgelig ikke holde sig inde i det smukke vejr, og deres færden i landskabet resulterede bl.a. i obs. af årets første sommerfugl, selvfølgelig en nældens takvinge, ved Lund. -Den kom dén dag hvor temperaturen første gang nåede over 10 grader. En anden fænologisk nyhed er blomstrende følfod ved Tømmerby. På Bygholmengen sås 1200 Kortnæbbede Gæs og 900 Hjejler, og så havde Frimer en Vandrefalk, som lavede overraskelsesangreb på de stakkels potentielle byttefugle ved at stige højt op (og forsvinde) imod solen, hvorefter den med lyset i ryggen (og derfor usynlig) drønede ned og lavede panik. Den ramte ét eller andet, men tabte det igen ned i rørene, og måtte opgive at få fat på det.

Fra feltstationens dagbog – 5. marts 1991

Fugtigkold østenvind fra morgenstunden, diset, ubehageligt! Og bedre blev det ikke da det fra ved middagstid begyndte at regne rigtigt – og så silede det ellers resten af dagen, og noget af natten med. Meteorologerne havde lovet 11-14 mm, men det blev dog kun til 7,6. Vi kunne eller godt bruge noget nedbør efter den tørre februar måned! Temperaturer idag mellem 1 og 3 plusgrader.

Feltmæssigt skete der selvfølgelig ingenting sådan en dag. Jeg havde ellers to taxer der skulle fyres af, men valgte at udsætte dem begge til i morgen, hvor de først lovede smukt vejr, men senere ændrede udsigten til noget der lignede vejret idag, ØV!

Så det blev endnu en dag bag skrivebordet – jeg fik ordnet de sidste rettelser til manualen – det bliver noget af en moppedreng!

Og så, sidst på eftermiddagen, kom vor kære engelsk/japanske gåseforsker Mariko tilbage, efter at have tilbragt de sidste 3 dag med at kigge efter Sædgæs fra Filsø til Thy – uden endnu at have fundet de halsmærkede. Hun fandt dog 420 fugle på Rosvang idag, men det regnede så meget, at hun ikke kunne se om der var noget blåt på halsene. Det interessante er, at lørdag morgen forlod de sidste 47 England, med kurs mod Esbjerg, og lørdag eftermiddag ved 3-4-tiden så Niels Odders kone Helle en 40-50 gæs trække ind fra havet ude ved Hanstedreservatet – det passer næsten bare for godt sammen! Jeg er overbevist om, at fuglene må være et eller andet sted i Thy, men i år er det nok ikke ved Vullum de gemmer sig, for alle de gode gåsemarker fra sidste år er blevet pløjet. Det bliver spændende at se, hvad de næste 14 dage vil bringe! Iøvrigt kunne hun melde, at det ikke kun er i Vejlerne der er dumme Kanadagæs – allevegne i Thy fandt hun dem, både ved Ovesø og s’gu også ved Vullum, ialt flere hundrede – det er bare for meget med de fugle!

Og så var det iøvrigt selvfølgelig en rigtig hyggeaften på stationen med vin og whisky på bordet og nostalgisk snak – det var jo en rigtig god tid sidste år, da vi havde Mariko og Tom boende her det meste af en måned. Hun er ved at lære sig dansk, og skal nok få det lært!…

Fra feltstationens dagbog – 4. marts 1991

Tidlig morgen var det klart nok i vejret, og så lovende ud, og Terje drønede fro af sted med meteorologernes løfte om ”sol og glade dage”, men da Terje nåede til Krap, og da jeg nåede op og i gang i det hele taget, tågede det hele til, sigten kom helt nede på under 50 meter, og det så temmelig håbløst ud. Terje returnerede til feltstationen, og undertegnede tog en spadseretur i skoven syd for Tovsig til at fordrive tiden med, i håb om at det skulle blive bedre, hvad det da heldigvis også gjorde, efter en time til halvanden. OG SÅ igang – ud og opdage, hvordan fuglene havde fordelt sig i Vejlerne denne herrens dag. Det gik meget godt med tælleriet, selvom sigten aldrig blev helt god – der var det meste af tiden lidt soldis og endda varmeflimmer i luften. Vi blev godt nok lidt klamme, da tågebanke nr. to lagde sig som en dyne over det hele – på det tidspunkt befandt vi os henholdsvis på Bygholmdæmningen (Øst-Terje) og Arupdæmningen (Vest-JP), og kunne så småt se en spoleret tælling i øjnene – men heldigvis slap vi med skrækken.

Så de fleste af de fugle, der var der, blev registreret! Der er ikke megen is tilbage på vandfladerne, kun er der de fleste steder i rørene endnu is – måske er det derfor, Rørdrummerne endnu ikke er gået igang med blæselydene – vejrmæssigt skulle man eller synes at det var ideelt til dem idag. Vesløs Vejle-drummen blev dog set af Helge også idag, afventende ved 20’eren, og jeg så måske skyggen af én flyve op fra rørområdet udenfor Firkanten, men nåede ikke at få bremset knallerten og få den tjekket efter… Den anden forårsbebuder i rørskoven, som vi også har gået og ventet på, den Gråstrubede Lappedykker, dukkede endelig op idag, med et par i Halds Hul og én hørt med sin hyggeligt grimme griselyd fra Halvkanalen. Også de Toppede var så småt rykket ind, der var 4 styks i Arup og én i Østerild, et par ved Melsig lå allerede så småt og rystede på hovedet mod hinanden – dét der også kaldes parringsdans. Og når vi nu er i gang med nyhederne, så var der masser af Rørspurvesang i rørene idag – det er første gang dét er hørt i år. Derudover ingen nye foreteelser eller årsarter, men de Hvide Vipstjerter må snart være på trapperne!

Jeg synes ikke der var så mange ænder som jeg havde forventet, især ikke svømmeænder, men der er nok åbnet så meget op rundtomkring, at de kan ligge og gemme sig i rørene. Tallene er 2636 Gråænder, 1887 Pibeænder, 196 Spidsænder og 393 Krik. Over halvdelen af Gråænderne lå på Bygholmengen, over halvdelen af Pibeænderne på Limfjorden og knap halvdelen af Spidsænderne i Østerild Fjord. Resten jævnt spredt – Arup Vejle var skuffende for svømmeænder idag. Til gengæld var denne lokalitet supergod for Store Skalleslugere, 510 fugle lå og fyldte det meste af den spejlblanke vandflade ud for Sydøsthjørnet op, og det var flot! Også i Lund var der mange, 430, og tilsammen 1363 Storslugere hører absolut til i den pæne ende! Jeg tror faktisk det nærmer sig en top-forekomst i feltstationens historie, men orker ikke lige tjekke det! Af de Små Slugere fandt vi igen, for gud ved hvilken gang, 14 fugle. Det er åbenbart det antal der er her og overvintrer, men i så fald fordeler de sig højst forskelligt fra gang til gang. Idag var der bl.a. 3 ud for Lønnerupdæmningen og 3 i Læsvig – lidt usædvanlige steder at træffe dem. På sidste total fandt de en masse Bjergænder – idag kun 2 kedelige hunner, i Lønnerup.

De nordiske gæs var til stede i ret moderate antal; 199 Sædgæs og 774 Kortnæbbede, hvoraf endda muligvis 80 ved Glombak var gengangere fra vest. Imellem 125 Tovsig-Sædgæs gik stadig en halsmærket sammen med hybriden ”Blackie” – det er jo nok [H34], men jeg forsøgte ikke at aflæse den. De Kortnæbbede i Arup havde selskab af en Blisgås og i nordøstenden af Tømmerby gik sammen med Grågæs en dum Bramgås – måske den samme artsforvirrede, der også er set her de senere år. Endnu dummere er Kanadagæssene, som vi åbenbart skal trækkes mere og mere med -i dag ikke færre end 68, fordelt med 15 Selbjerg, 22 Lund, 7 Fjord Vest og 24 i Læsvig. Man skulle tro de kommer fra et sted uden jagt – de er utroligt lidt sky af gæs at være!

På vadefuglefronten bemærkes det, at der nu er Viber overalt, og flere hanner begynder så småt at markere territorium med ”display-flugt”. Også enkelte Strandskader er inde og stå på engene, bl.a. ved Mommer og Vesløs Vejle. Ialt sås 30 – flest naturligvis på fjorden, ligesom Stor Præstekrave, som der var 18 af. 13 Almindelige Ryler og 33 Hjejler blandede sig i Vibe-flokkene, og mindede om det forårs-vadefugle-boom, som er på vej.

Der er ikke det store at melde om fra spurvefugleafdelingen, blot vil jeg have lov at nævne en utroligt hyggelig og meget højrøstet pludrende flok Grønsiskener, som jeg havde den store fornøjelse at kunne nyde på få meters afstand på min skov-spadseretur. De larmede så meget, at jeg kunne gå efter lyden fra ½ km’s afstand. De sad i noget ellekrat, hvor de havde travlt med at plyndre kogler og rakler – og det var de meget optaget af, søde og livlige. Det meste af tiden hænger de med hovedet nedad, når de fouragerer, og der var virkeligt lejlighed til at studere dem som man sjældent får lejlighed til det. Og så var det faktisk denne vinters største flok! En anden lille sisken, Gråsiskenen, fløj der et par over af ved Høbjerget, og det lød så hjemligt og sommerligt, at jeg er sikker på det er vores egne cabaret’er der er kommet tilbage. Men det er måske lidt for tidligt?!

Og så var det iøvrigt idag, at Grågåse-kortlægningen startede – dvs. jeg havde glemt kortene, men Terje fik ialfald nogle fine kortlægninger i de Østlige Vejler. Det ser ud til han har ret godt styr over det! Ved samme lejlighed, når han nu alligevel havde kort med, blev lige årets første Agerhøne-par plottet på kort, og et antal odder-ekskrement-fund, bl.a. et sted ved Ør. Landkanal og ved Østsøen på Bygholmdæmningen. Terje siger at det ser ud som om, den har en sti op på selve vejdæmningen (-og måske ud til fjorden) – det er en farlig trafik!

Apropos at yngletællingerne af Grågæssene er gået igang, så har vi fra Ivan Nielsen i Økologisk Kontor i Styrelsen fået besked om, at der er givet dispensation til fortsat rørskær indtil den 9.3, og de høstede da også godt nok i BNR idag – det er altså groteskt! Mange af fuglene ligger jo og roder rundt inde i rørene på udkig efter redesteder – de er nok ikke ligefrem begyndt at bygge rederne endnu, endsige lægge æg, men de er ialfald godt i gang med forberedelserne. Og de syngende Rørspurve har vel også allerede etableret territorium?

Og hvis dette milde vejr fortsætter kommer der nok snart til virkeligt at ske ting og sager!

Slutbemærkning: vi synes allerede, at totalerne er for lange til to mand og savner at være tre!