Hjortespring

Dådyr og gæs, Hannæs, marts 2015. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Dådyr og gæs, Hannæs, marts 2015. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

På billedet ses et par af de dyregrupper, som i disse år har størst succes i det danske landbrugsland: gæs og hjorte.
Nærmere bestemt nogle af de tusindtallige Bram– og Kortnæbbede Gæs, samt en af flokkene af dådyr på Hannæs.
Hjortene og gæssene har det tilfælles, at de nyder godt af et bugnenede spisekammer i form af især de mange vintergrønne kornmarker – og når vintrene så er grønne som den netop overståede, betyder det tilmed at væksten nærmest ikke stopper på noget tidspunkt.

Mens gæssene jo i overflod er synlige og fylder i landskabet i dagtimerne, så er det normalt mest i dæmring og skumring, at hjortene kommer ud fra gemmestederne i områdets små lunde, hegn og plantager. Men forleden mødte jeg denne flok på ca. 35 individer på flugt henover de åbne marker i fuldt dagslys – så de må være blevet forstyrret på deres dag-rasteplads.

Der er efterhånden gået mere end 5 år, siden den første flok dådyr mere eller mindre bevidst blev sluppet fri på Hannæs, senere suppleret med flere udsætninger fra jagtforeninger både øst og vest for Vejlerne. De fleste af os har vænnet os til denne tredje hjorteart som en del af landskabet, og den instinktive første reaktion med lettere afstandstagen er afløst af accept – på samme måde som der nok heller ikke længere er nogen som sætter spørgsmålstegn ved det rigtige i, at vi skal have krondyr i naturen…

Så man må sige, at rewilding-konceptet så småt er ved at vinde indpas, selv her i Thy… Så nu glæder jeg mig bare til, at vi kommer til at møde elgen – den ville i dén grad pynte i landskabet ved eksempelvis Tovsig – eller Lyngholm/Madsted-området omkring Hvidbjerg Å ved Ove Sø – nå nu løber fantasien vist af med mig…

Iøvrigt har jeg i tidens løb skrevet adskillige indlæg om dådyrene: Tæt på dyrene, De kære dådyr, Dådyrøjne og -ører og Morgenrøde over Skårup Høje.

Morgenrøde over Skårup Høje

Dådyr, Skårup Høje, april 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Dådyr, Skårup Høje, april 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Sådan så der ud kl. lidt over 6 i morges. En flok dådyr havde haft nattesæde på en af højene. De vågnede med udsigt til hele den centrale del af Hannæs og både de Østlige og Vestlige Vejler…

(En time senere mødte jeg den samme flok, da fouragerede de mellem husene nede i Skårup by. Der er sikkert røget nogle tulipan-hoveder, som lader til at være foretrukken hjorteføde på denne tid…)

De kære dådyr!

Dådyr, Tømmerby, december 2009. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Dådyr, Tømmerby, december 2009. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Vores “elskede” dådyr giver stadig daglig “glæde”…

De er nu for alvor i tyk og kontrastrig vinterpels, og i køkkenhaven har de fået spist rub og stub, således at vi i år for første gang skal ud og købe jule-grønkålen! (Man kan sammenligne udseendet af dyrene – og haven – med sidst jeg uploadede en lille historie om Hannæs’ dådyr-flok, i dette indlæg).

Udover den synlige påvirkning i køkkenhaven er de på alle andre måder tydelige i det lokale mikro-landskab, således har de på et halvt år fået skabt meget mere markante stier rundt på grunden, end det gennem mange år er lykkedes mig med kratrydder, machete, blod, sved, banden og sværgen!…

(Og at de så også giver forøget risiko for borrelia og østeuropæisk hjernebetændelse er et yderligere “krydderi” på fortællingen).

Tæt på dyrene, 2

Dådyr, Tømmerby, november 2009. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Dådyr, Tømmerby, november 2009. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Hjemme igen, dette syn mødte mig da jeg kiggede ud ad vinduet til morgen.

De udsatte dådyr på Hannæs er ikke helt lige så usky som dyrene på Galápagos, men det er tæt på…

For min (og for køkkenhavens!) skyld må de gerne snart indføre jagt på dem. Det er fint nok at have fået en ekstra dyreart i faunaen her, men deres adfærd opleves som lidt unaturlig, når man er vant til andre hjortedyrs (sunde) frygt for mennesker…

Det er for øvrigt ikke første gang, jeg her på siden beretter om at være tæt på (patte)dyr i haven – sidst var det en ræv, der stjal naboens høns.