Eksklusiv natur med eksklusive arter, i Himmerland

Fredags og lørdag i sidste uge – de to sidste junidage – havde jeg fornøjelsen af en udflugt til det østlige Himmerland, med det formål at opsøge nogle potentielle steder for især Arktisk Smaragdlibel, der i atlasperioden ellers kun har været rapporteret fra Søhøjlandet omkring Silkeborg.

Initiativtageren til satsningen var Erik Dylmer, og da han spurgte om jeg ville med, var jeg ikke i tvivl: det ville jeg meget gerne! 🙂

Områderne i fokus var Lille Vildmose og Stubberubvad ved Rold Skov, da der fra begge lokaliteter tidligere (men ikke i atlasperioden) var blevet rapporteret Arktisk Smaragdlibel. Og da atlasprojektet nu kører på sidste sæson, ville det være godt at få konstateret, om arten stadig fandtes på stederne. Begge steder havde Erik sørget for adgangstilladelser (i Lille Vildmose besøgte vi både områder i den lukkede Tofte-indhegning og i alment tilgængelige områder).

Fredagen bød på flot, men noget blæsende vejr, og selv om vi opsøgte nogle af søerne ude på Tofte Mose-højmosefladen, var det begrænset, hvor mange guldsmede, det gav – udover Fireplettet Libel, Rødøjet Vandnymfe, Lille Kærguldsmed og andre almindelige arter.

Fireplettet Libel, Tofte Mose, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Fireplettet Libel, Tofte Mose, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Lille Kærguldsmed, Tofte Mose, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Lille Kærguldsmed, Tofte Mose, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Her var til gengæld spændende botanik, i form af både Rundbladet og Langbladet Soldug, Blomstersiv og meget andet, selv om selve mosefladen fremstod overraskende tør (men det har jo også været en ekstrem tør sommer indtil nu)…

Der botaniseres på højmosen - her vokser der Blomstersiv. Tofte Skov i baggrunden til venstre. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Der botaniseres på højmosen – her vokser der Blomstersiv, en sjælden art i Danmark. Tofte Skov i baggrunden til venstre. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

I læ inde i Tofte Skov gjorde vi flere interessante fund, bl.a. flere Siv-mosaikguldsmed (som det desværre ikke lykkedes at få fotos af). Og så stødte vi på flere Vildsvin og Krondyr, og mange steder var der spor og vidnesbyrd i kraft af oprodet skovbund – herligt ved selvsyn at få lov til at opleve, hvor stor betydning sådanne nøglearter kan have i dansk natur, her i landets første og største forsøg med “rewilding” i praksis.

Vildsvin, Tofte Skov, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Vildsvin, Tofte Skov, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Og pludselig var den der – den fantastiske og specielle Arktisk Smaragdlibel, en han som fløj rundt langs et skovbryn, men som heldigvis også var så venlig at sætte sig og hvile på en gren ca. i øjenhøjde. Den mest iøjnespringende karakter, som adskiller arten fra andre smaragdlibeller, er hannens bagkropsvedhæng, der er formet som en knibetang a’la ørentvistens.

Arktisk Smaragdlibel han, Tofte Skov, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Arktisk Smaragdlibel han, Tofte Skov, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Arktisk Smaragdlibel han, Tofte Skov, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Arktisk Smaragdlibel han, Tofte Skov, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Og så fremstår bagkroppen meget mørk, nærmest sort, i sammenligning med Glinsende Smaragdlibel, som har nogenlunde samme form (men vedhængene er helt anderledes).

Fredag eftermiddag besøgte vi også bræddestien i Portlandsmosen, også her var forholdene meget tørre – men ved en af de gamle gravebaner var der en Siv-mosaikguldsmed (som blev checket grundigt – stedet ville også være oplagt til Højmose-mosaik – som jeg mangler på min artsliste)…

Fredag aften og lørdag morgen switchede vi til fuglekigger-mode, og dyrkede mængderne af fugle ved den nye Birkesø – her var ca. 80 Skestork, et mylder af lappedykkere (fire arter), specielt mange Sorthalset Lappedykker og Gråstrubet ditto med 1/4-3/4-store unger, en kæmpe Hættemåge-koloni (mange unger), Klyder med unger, Lille Præstekrave og meget andet. I baggrunden Heck-kvæg (urokser) og Krondyr. Et fantastisk nyt fuglested, og som sådan lige nu på sit højeste – hvis det kommer til at følge mønsteret fra andre ny/gen-etablerede lavvandede søer.

Inden vi forlod Lille Vildmose lørdag formiddag var vi også en tur i Porsemosen nord for Portlandsmosen (indgang via “kaffepletten”) – et sted jeg ikke kendte i forvejen. Her var der fire gamle gravefelter omgivet af diger, hvor spagnum-mosen var våd – så det var jo noget af det helt rigtige til nogle af de sjældne arter. Og ganske rigtigt – også her var der Arktisk Smaragdlibel (en omkringflyvende han), adskillige Siv-mosaikguldsmed, og så iøvrigt rå mængder af Sort Hedelibel – en tæthed af hedelibeller som jeg aldrig tidligere har set magen til. Vi vurderede mindst 500 (konservativt), men det reelle tal kan have været meget større.

Sort Hedelibel, Porsemosen, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sort Hedelibel, Porsemosen, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sort Hedelibel, Porsemosen, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sort Hedelibel, Porsemosen, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Siv-mosaikguldsmed tørrer vinger, Porsemosen, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Siv-mosaikguldsmed tørrer vinger, Porsemosen, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Lørdag eftermiddag rykkede vi så en smule vestpå til Stubberupvad, et rigkær og en fantastisk botanisk lokalitet (og måske mest kendt som sådan) ved en skrænt ned til Lindenborg Å. Her fik vi selskab af Thomas Buus Nielsen, og sammen havde vi nogle fantastiske timer med blomster og insekter. Selv om stedet ved første blik oppe fra toppen af skænten så ret så tilgroet ud (meterhøj tagrør dækkede det meste af dalen), viste det sig, når man gik rundt i det, at der stadig var masser af eksklusive arter til stede – og vi fandt endda et par større overraskelser!

Her havde Erik for ca. ti år siden fundet Arktisk Smaragdlibel og Kongeguldsmed. Det var sidstnævnte som først viste sig for os, da vi fandt en af de mange småbitte bække, der springer frem som kilder ved foden af skrænten (“trykvand”). Det er virkeligt nogle overraskende små vandstrømme, den art trives ved!

Kongeguldsmed han, Stubberupvad, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kongeguldsmed han, Stubberupvad, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Efter min æstetik er det simpelthen den danske guldsmedefaunas flotteste dyr, og så er den tilmed dejligt nem at få lov til at nærstudere, for den sætter sig meget ofte. Ialt mindst otte hanner så vi.

Arktisk Smaragdlibel var der ialt tre af, alle hanner som patruljerede på overgangen mellem rigkæret og den ellesump, der voksede som galleriskov langs åen. Til min overraskelse var den ikke så svær at få flugtbilleder af, faktisk fik jeg mange skarpe fotos “i kassen” – noget som ellers plejer at være tæt på umuligt (eller ialfald kræve stor tålmodighed), når det drejer sig om smaragdlibeller…

Arktisk Smaragdlibel han, Stubberupvad, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Arktisk Smaragdlibel han, Stubberupvad, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Den ene af de ovenfor nævnte overraskelser bestod i, at en fjerde smaragdlibel på lokaliteten viste sig at være Plettet Smaragdlibel – en art som i Nordjylland ellers kun kendes fra Læsø og Skagen (-sidstnævnte sted er den fundet som ny art denne sommer). Dén var til gengæld ikke samarbejdsvillig – så ingen fotos af den… Og endnu en markant ny kvadrat-art var Lille Blåpil, ja faktisk var vores observation af et par i parring og en han en fremrykning af artens nordgrænse i Danmark med noget der ligner 50 kilometer!

Lille Blåpil han og hun, Stubberupvad, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Lille Blåpil han og hun, Stubberupvad, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Lille Blåpil han, Stubberupvad, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Lille Blåpil han, Stubberupvad, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Stort set alle de guldsmede, vi så på lokaliteten, hørte til i den eksklusive kategori – således sad der tre steder i kanten af kronhjortenes sølehuller Lille Farvevandnymfe – for mig en markant udvidelse af min forståelse for denne fine arts habitatpræferencer.

Som nævnt var der også en fin flora på stedet; mange Sumphullæbe og Plettet Gøgeurt voksede i bunden af dalen – og alt muligt andet, som jeg ikke er i stand til at sætte navn på. Så den tilsyneladende “kedelige” zone med tagrør viste sig at gemme store værdier – men der er vist ingen tvivl om, at lokaliteten godt kunne bruge noget mere (kreatur)græsning – i øjeblikket græsser der kun heste, som synes at undgå de vådeste partier. Men den store Krondyr-bestand på stedet er jo nok med til at holde det delvist åbent.

Guldsmedene var heller ikke de eneste interessante insekter – vi så eksempelvis både dagsommerfuglene Iris og Kejserkåbe, og ikke færre end fire arter af køllesværmere.

Engkøllesværmer, Stubberupvad, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Engkøllesværmer, Stubberupvad, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

I det hele taget må udflugten betegnes som en gennemført succes – stor tak til Erik for initiativet! 🙂

Det hvide W vender tilbage

Efter elmesygens hærgen har vores have og naturgrund stort set været uden elmetræer, kun nogle få unge træer har overlevet (hvoraf de første efterhånden er oppe i 5-6 meters højde). Så fra en situation hvor elmen var det dominerende løvtræ på vores grund (og det samme hos stort set alle naboerne) har der nu i en del år været svært at finde et “voksent” elmetræ i Tømmerby og omegn. Derfor har arter, som er tilknyttet elmen også været væk – det gælder ikke mindst dagsommerfuglen Det hvide W, der har været meget savnet – tidligere (og vi taler mindst ti år tilbage) var det en meget almindelig art, som vi havde daglig glæde af sommeren igennem. Jeg kan ikke sætte dato på dens forsvinden, da jeg dengang ikke noterede insekter ned, men faktum er ialfald, at den har været væk i en årrække.

Stor var derfor glæden i går eftermiddags, hvor jeg så to eksemplarer, som begge fouragerede på blomsterne på de høje Kvan-planter.

Det hvide W, Tømmerby, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Det hvide W, Tømmerby, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Det hvide W, Tømmerby, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Det hvide W, Tømmerby, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Det hvide W, Tømmerby, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Det hvide W, Tømmerby, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Det hvide W, Tømmerby, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Det hvide W, Tømmerby, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Det hvide W, Tømmerby, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Det hvide W, Tømmerby, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

sommerfugleatlas.dk kan jeg se, at arten også er observeret i 2014 i Han Vejle, men derudover foreligger der ingen observationer fra dette kvadrat (eller nogen af de omkringliggende kvadrater) i atlasperioden. Når den nu igen kan ses må det vel betyde, at en lillebitte lokal bestand har overlevet siden før elmesygen – eller også er der tale om genindvandring fra større bestande længere østpå…

Glædeligt er det under alle omstændigheder!

Ikke særligt sørgeligt!

Det er aldrig sørgeligt at finde en Sørgekåbe – en af Skandinaviens store flotte sommerfugle.

Det skete for mig idag – da jeg kom kørende ind ad indkørslen, så jeg ud af øjenkrogen en stor mørk sommerfugl med hvidlig bagkant på vingerne – og den var med det samme på lystavlen, selv om jeg næsten ikke kunne tro det.

JPK #3_047500.web
Sørgekåbe, Tømmerby, august 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Det er kun anden gang i løbet af de 26 år vi har boet her, at vi har haft Sørgekåbe på matriklen – første gang var tilbage i 1990’erne, hvor et individ besøgte vores brændestak.

I dag fandt jeg sommerfuglen i vores store vedbend-behængte asketræ. Som jeg fortalte om her på bloggen for nogle år siden, så er netop vedbend en vækst, der har stor tiltrækningskraft på sommerfugle og andre insekter. Det ser dog ikke ud til at blomsterne rigtigt har åbnet sig endnu, og Sørgekåben fløj da også hurtigt videre – og forsvandt.

Det blev således en flygtig oplevelse, og det var et noget laset eksemplar – men det er altid glædeligt at se Sørgekåbe, og heldigvis lå kameraet parat på bilsædet, så jeg kunne dokumentere fundet – selv om det er et lidt kedeligt foto…

Ved opslag på sommerfugleatlas.dk kan jeg se, at det blot er det andet rapporterede fund fra Thy i atlasperioden 2014-17 – første var fra Sydthy i april sidste år. Så det er absolut ikke nogen årlig begivenhed at støde på Sørgekåbe på disse kanter.

Ikke særligt sørgeligt, tværtimod et glædeligt gensyn med en sjældent set sommerfugl!

Gang i guldsmedene

Når man har kigget intensivt på fugle i tilstrækkeligt mange år, kan man nogle gange godt få fornemmelsen, at det hele er kendt i forvejen… (nu skal der nok være nogle, som føler sig provokeret!) 😉

Det samme gælder ikke for insekterne, som jeg tidligere har fortalt om. Jeg har i de seneste uger fortsat med at dyrke de seksbenede, specielt guldsmedene, og der er meget nyt at erfare, rent entomologisk!

I år kører der – foruden DOFs ynglefugleatlas – to andre atlasprojekter, nemlig på dagsommerfugle og guldsmede. Og det viser sig, at der er mange hvide pletter på kortet, dvs. at man virkeligt har mulighed for at bidrage med ny viden, hvis man kaster sig over at bestemme – og husker at rapportere! – nogle af disse fine dyr. Man behøver ikke dyrke det på rigtig entomolog-niveau med insektnet osv. – jeg har fundet ud af, at meget kan bestemmes, hvis man er bevæbnet med en god “mellemtele” (i mit tilfælde en 70-300 mm) med tilstrækkelig lav nedre fokuseringsgrænse – bedre end en makro, fordi man ikke behøver at nærme sig dyrene så meget og dermed risikere at skræmme dem væk. Og hvis man efterfølgende er i tvivl om artsbestemmelsen, sidder der gode eksperter på fugleognatur.dks forum som svarer beredvilligt, når man uploader sine fotos.

Æglæggende Brun Mosaikguldsmed, Han Vejle, august 2014. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Æglæggende Brun Mosaikguldsmed, Han Vejle, august 2014. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Jeg havde egentlig en forestilling om, at Vejler-områdets guldsmedefauna var rimeligt godt kendt og dækket, men det viser sig ikke helt at være tilfældet. Derfor kan man altså gøre nye opdagelser, og relativt ofte stå med fornemmelsen af at finde hits, eller i det mindste subhits. Jeg har bl.a. de seneste uger haft fornøjelsen af at finde Grøn Mosaikguldsmed i Hjardemål Klit, en afsindigt flot sag – og samme sted den spændende (store, og også flotte!) Stor Kejserguldsmed, som først indvandrede til Danmark i 90erne, men nu bliver fundet mange steder. Mosaikguldsmedene kan tit være frustrerende, idet de er på vingerne stort set konstant, men det er dog lykkedes mig at bestemme Blå Mosaikguldsmed i en lille sø ved Bulbjerg, og så har jeg fundet ud af, at Brun Mosaikguldsmed (billedet) er rigtig almindelig i vores område. Den er så karakteristisk, at den kan kendes i flugten, men lige nu finder man mange af dem som æglæggende, og så er det jo endnu nemmere. I år har jeg ikke fundet Baltisk Mosaikguldsmed – men ved fra tidligere år, at den findes i Vejlerne… Og der er flere andre arter potentielle mosaikguldsmede for området, bl.a. burde Efterårsmosaikguldsmed flyve netop nu. I samme boldgade som de altid aktive mosaikguldsmede er smaragdlibellerne, som jeg hidtil ikke har haft så megen held med, andet end jeg har konstateret, at de er her – den ene eller anden art. Også de er ufatteligt, utrætteligt aktive og drøner frem og tilbage ustandsteligt – og så er de altså enormt flotte – slægtsnavnet siger det hele! Bl.a. er der adskillige ved Tovsig Sø. Hjælp mig med at sætte artsnavn på, please!

Fire arter hedelibeller er det blevet til, de er til gengæld næsten altid nemme at arbejde med. Det samme var en Stor Blåpil i Han Vejle.

Til sommerfugleatlas har jeg været så heldig at kunne bidrage med en Iris fra Tved Klitplantage, desværre en noget slidt hun, men herligt at denne fede art også kan findes på disse kanter! Og når man er fokuseret på de små ting falder der også af og til andre sjove ting af; i går således en Skorpionsflue (sp., men efter al sandsynlighed arten Almindelig Skorpionsflue – som dog ikke er mere almindelig, end at den ikke er rapporteret fra Thy/Hanherred)…

For nogle af guldsmedene og mange af dagsommerfuglene er vi årstidsmæssigt forbi flyvetiden, men der kan stadig findes meget interessant derude (og atlasprojekterne kører fortsat de kommende år) – så herfra en opfordring til at tage ud og kigge – det er fascinerende skabninger!

Insektguf

Overskriften hentyder ikke til den omkringsiggribende populære trend med at spise insekter, eksempelvis chokoladeovertrukne græshopper eller melorme – addr!
Derimod vil jeg blot fortælle om noget af højsommerens fine oplevelsesmæssige guf i form af det rige insektliv, der sværmer omkring i varmen. Og da halvdelen af matriklens omtrentlige hektar (i Tømmerby midt i Vejlerne) ligger ud som natur (sump, sumpskov, tilgroet eng) behøver man i mit tilfælde ikke gå langt efter oplevelserne!

I sidste uge således en dag med flere andengenerations Nældesommerfugle (efter den første førstegenerations for et par år siden).

Nældesommerfugl, Tømmerby, juli 2014. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Nældesommerfugl, Tømmerby, juli 2014. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

I går så jeg årets første Sort Hedelibel, en art jeg fandt på stedet første gang sidste år, hvor de parrede sig her…

Sort Hedelibel, Tømmerby, juli 2014. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sort Hedelibel, Tømmerby, juli 2014. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Samtidig sværmer rigtigt mange Blodrød Hedelibel, og så har jeg dykket lidt ned i bestemmelse af kobbervandnymfer, og fundet ud af, at der forekommer både Sortmærket og Almindelig Kobbervandnymfe.
Nyt for mig var det at finde denne flotte Tidselbuk (-men den har jo sikkert været her altid – her er ialfald mange af de høje stauder/urter, som arten holder af)…

Tidselbuk, Tømmerby, juli 2014. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Tidselbuk, Tømmerby, juli 2014. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Det er sjældent, at det lykkes mig at få bestemt nogle af de græshopper jeg ser, men med hjælp fra eksperterne på fugleognatur.dk (som også hjalp med kobbervandnymferne) fandt jeg frem til, at detteher må være en Lynggræshoppe – ret fin med gammelrosa hoved og kropssider i kontrast til den friskgrønne ryg…

Lynggræshoppe, Tømmerby, juli 2014. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Lynggræshoppe, Tømmerby, juli 2014. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Blot et lille udpluk… – der er godt gang i insektlivet derude lige nu!

Tilføjelse dagen efter: nogle af de insekter, der har givet flest frustrationer, er mosaikguldsmedene, som i varmen er på vingerne konstant, og derfor svære at fotografere eller bare at få at se ordentligt. Men i aftes opdagede Mie et individ af Brun Mosaikguldsmed, der var drattet ned foran huset (måske fløjet mod et vindue), hvor den lå og sundede sig. Jeg synes de store mosaikguldsmede er overordentligt fede dyr, og det var en fryd at kunne nærstudere dette individ (selv om den nok ikke havde det så godt). Den sundede sig og “varmede motoren”, men jeg så den ikke flyve. Her til morgen er den dog væk…

Brun Mosaikguldsmed, Tømmerby, juli 2014. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Brun Mosaikguldsmed, Tømmerby, juli 2014. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Sommerfugle i engen, 2

Engrandøje, Tømmerby, juni 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Engrandøje, Tømmerby, juni 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Græsrandøje, Tømmerby, juni 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Græsrandøje, Tømmerby, juni 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stor Bredpande, Tømmerby, juni 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stor Bredpande, Tømmerby, juni 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stor Bredpande, Tømmerby, juni 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stor Bredpande, Tømmerby, juni 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Opfølgning på indlægget Sommerfugle i engen fra maj i år…

De sommerfugle der dominerer lige nu ved midsommer her på matriklen er randøjer og bredpander, der opsøger engfloraen. Engrandøje har fløjet i en uges tid, og i går så jeg den første Græsrandøje. Samtidig er der godt med bredpander – jeg tror at begge de fotograferede dyr er Stor Bredpande (han og hun) – men ekspert er jeg ikke!

Sommerfugle i engen

Aurora, Tømmerby, maj 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Aurora, Tømmerby, maj 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Nældesommerfugl, Tømmerby, maj 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Nældesommerfugl, Tømmerby, maj 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Aurora flyver talrigt for tiden, her i haven besøger de ofte judaspenge-planternes violette blomster, men også de efterhånden ganske få planter af engkarse, der er tilbage fra grundens fortid som græsset eng.
Ved Tovsig igår så jeg ikke færre end 30-40 aurora’er boltre sig over en eng, der var helt blegrosa af engkarse.

Idag blev vores lille enklave her i Tømmerby så gæstet af en nældesommerfugl af første generation, en meget smuk art, der de sidste år har været under indvandring, og oftere og oftere bliver set også i denne nordvestlige landsdel. For en uge siden havde Jens Kristian Kjærgård også en nældesommerfugl på Mors. Endelig blev det min tur til at se sådan et kræ – herlig ny matrikelart!

Liv i lianen

Admiral i vedbend, Tømmerby, september 2007. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Admiral i vedbend, Tømmerby, september 2007. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Svirreflue i vedbend, Tømmerby, september 2007. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Svirreflue i vedbend, Tømmerby, september 2007. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Asketræ omsluttet af vedbend, Tømmerby, september 2007. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Asketræ omsluttet af vedbend, Tømmerby, september 2007. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
 I vores have står en gammel stynet ask, som er helt overgroet med vedbend, den eneste rigtige lian vi har på vore breddegrader. Også “støttestolpen” til en elmast er overgroet af slyngplanten – dog kan den ikke gro på stålwiren…

For nogle år siden havde Peter Lyngs en fotoreportage på Christiansø Feltstations hjemmeside om insektliv i vedbendens blomster, og siden har jeg været opmærksom på, at disse blomster har en ganske usædvanlig tiltrækningskraft på sommerfugle, svirrefluer, bier og andre insekter.

I det gode vejr i middags var vores vedbend således omsværmet af tusindvis af smådyr – jo der var livligt i lianen.

Farvelade

Orange-collared Manakin, Costa Rica, marts 2006. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen.
Orange-collared Manakin, Costa Rica, marts 2006. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen.
Chestnut-mandibled Toucan, Costa Rica, marts 2006. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen.
Chestnut-mandibled Toucan, Costa Rica, marts 2006. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen.

I dette grågrumsede vejr kan nogen måske have brug for at drømme sig væk til en tropisk og mere farverig palet? I så fald vil jeg gerne gøre lidt reklame for et andet projekt, jeg er involveret i, nemlig hjemmesiden www.prinzapolka.dk, hvor jeg lige har uploadet en stor stak billeder fra min nyligt overståede tur til “de varme lande” i Mellemamerika. Der er denne gang en hel del fuglebilleder imellem, da jeg i forhold til mine tidligere ophold derovre nu er blevet udstyret med lidt bedre fuglefotogrej. Hjemmesiden indeholder nu ialt 240 fuglebilleder af 125 mellemamerikanske arter. Se fuglebillederne her.

Hvis man er mere til andre dyr med stærke farver, er der f.eks. også 320 sommerfuglebilleder af ca. 200 arter. Find dem her.

Fra feltstationens dagbog – 20. september 1998

Thomas tog en Aruptax, mens undertegnede holdt søndags-fri. Der er ikke meget nyt at skrive om fra den tax, det mest spændende var ikke fugle, men sommerfugle: 22 admiraler, heraf de 21 langs diget i Vesløs Rør – mon det er den tætte bevoksning af brændenælder, der trækker? Og så må det flotte vejr selvfølgelig have passet de herlige soldyrkende insekter, som bestemt ellers ikke har haft det for nemt i denne sommer. Men så er det da godt, at vi nu har denne herlige indianersommer-september måned!