SU-beskrivelse af Damklire

Til sjældenhedsudvalget!

Beskrivelse af Damklire Tringa stagnatilis, Arup Vejle og Læsvig, 29.4.1990-20.6.1990.

Det begynder at ligne en trivialitet. Men eftersom små lækkert-proportionerede, raffinerede Tringa-sager er så lækre som de er, er det jo samtidigt dejligt nok at være vidne til: for 5. år i træk (lige bortset fra -87) havde vi i år en spillende Damklire-han til at oplive vore “Aruptaxeringer”, som der bliver foretaget én af i hver femdagesperiode.
Det startede i år allerede i april – den 29.4, hvor undertegnede netop var på en sådan Aruptax – på det sædvanlige sted lød pludseligt den umiddelbart genkendte spillestemme [dy-di-u, dy-di-u, dy-di-u], og jeg var ikke et øjeblik i tvivl -hurra, “vores” Damklire er her igen! Og som sædvanligt viste det sig, da jeg fik øje på fuglen, at den var i selskab med en Rødben (formentlig af det feminine køn), som den som sædvanligt ihærdigt forsøgte at gøre indtryk på. Fuglen gjorde et meget livligt indtryk, var konstant i bevægelse; fouragerende, spillende, i ophidset alarm – alarmkaldet var et hurtigt, accelererende [kip-kip-kip-kip-kip-kip-ip-ip-p-p-p], “trilleagtigt” til slut. Spillestemmen blev afleveret når den i en meget karakteristisk “bueflugt” op og ned nåede “toppene” – som regel 3 gange [dy-di-u] hver gang, mens den hang med nedadbøjede vinger. Dette foregik under store “spillerunder”, hvor den kom rundt over adskillige tdr. land af engene i den vestlige del af Arup Vejle samt over Læsvig. D.v.s. at fuglen med mellemrum passerede Arupdiget, som jeg befandt mig på – og når den gik ned var det som regel i nærheden af en lille sø i Læsvig, som ligger tæt på diget. Det var hér, på omkring 50 meters afstand, samt når den passerede over hovedet på mig, at jeg havde bedst mulighed for at kigge på fuglens fjerdragt og udseende iøvrigt. Damkliren var/er en lille spinkel vadefugl, mindre, slankere og finere end Rødben, og med typiske klireproportioner. Helhedsindtrykket var en noget lysere, grålig fugl end Rødbenene, men på den afstand i håndkikkert kunne nærmere studier af dragtkarakterer ikke lade sig gøre. Det afgørende kendetegn, “Hvidklire”-kilen op ad ryggen, lod sig dog tydeligt se, når fuglen fløj omkring. Næbbet var spinkelt og lige, af ca. Rødbene-næb-længde, men ikke nær så kraftigt, benene meget lange for en fugl af den størrelse, stikkende et pænt stykke bagved halen, når den fløj.
Jeg tog afsked med Damkliren i forgårs, den 20.6 (-regner ikke med at se den igen når jeg kommer hjem fra ferie i august!), igen på en Aruptax, hvor fuglen stadig holdt til i det samme område sammen med en Rødben. Ligesom sidste år optrådte “parret” varslende – altså med en adfærd som på en ynglefugletælling ville blive tolket som om der var unger i farvandet! Nu spillede den ikke længere, dens vokale ytringer var stadig ved alarm [“kip-kip”-osv.]-trillen, mens den nu også kom med en “udskældningsstemme”, som lød ca. som [kew, kew] eller [tjew, tjew], afleveret én ad gangen, i samme rytme som de varslende Rødben, mens den kredsede nervøst over området. Hvornår kommer de første iagttagelser af “Damben”-hybriderne?!!?
Det var en lidt vemodig afsked – men jeg regner da med at se den kære Dampklire igen til næste år!
Imellem disse to datoer er fuglen jo set en masse gange, på taxeringer og ynglefugletællinger, både af undertegnede og af de andre observatører på feltstationen – Lars H. Pommerencke, Rolf Christensen og Terje Seidenfaden – og der har været bragt teleskop med derud til Damkliresøen, og den har været set fint og nydt til mindste detalje, men der er ikke taget feltnotes andre gange end ved første og sidste obs.
MEN hukommelsen fortæller, at den var meget fint-plettet på hoved og bryst, havde lyst-bræmmede vingedækfjer, gulgrønne ben – og iøvrigt på enhver anden måde så ud som den gjorde i 1986, -88 og -89 – for det er jo helt givet den samme fugl. Men hvor den var henne i 1987 er jo lidt af en gåde?!??

Muligheden er selvfølgelig til stede for, at fuglen bliver set endnu et par gange i år, men fordi jeg som nævnt er på vej på ferie har jeg valgt at skrive SU-rapporten nu. Hvis der bliver flere iagttagelser, skal vi selvfølgelig lade jer det vide.

Med venlig hilsen

Jørgen Peter Kjeldsen
Vejlernes Økologiske Feltstation
Lyngevej 15
7741 FRØSTRUP

Fra feltstationens dagbog – 30. april 1990

Vejret udspillede sig således: Den samme vestenvinds-vejrtype som de sidste par dage, med sol og varme. Som i går var vinden først på dagen rimeligt svagelig, men om eftermiddagen blæste den særdeles frisk, og nærmede sig kulingstyrke. Men den var varm, døgnets extremtemperaturer lå fra +5 grader om natten og op til +20 grader C. Nedbørsmåleren var tør som i en ørken – og der er ialt kun faldet 30,2 mm regn i denne april måned…

Dagens tekst handler om ynglefuglekortlægning i adskillige kvadratkilometer af Vejlernes randområder – med deraf følgende diverse-fugleobs. – bl.a. Glente!

Fra den årle morgenstund begav hele bemandingen, inkl. Torben, sig af sted på ynglefugletælling – 5 mand i gang! Rolf, der havde hitfever, måtte dog først en tur til åstedet for Damklirens spilletilbøjeligheder, inden han kunne samle sig om det seriøse arbejde! -Herefter var han mand for den ”farlige” strækning langs Selbjerg Nord, fra Kogleaks til feltstationen, forbi flere mindre positivt indstillede lodsejeres marker, men selv om det var blevet lidt op ad formiddagen var han så heldig ikke at løbe ind i mennesker… Ellers var vi fordelt med Lars på engvandring Lund Fjord rundt, Terje tog strækningen langs Glombaks og Selbjerg Syds vestside (fra møllen og hjem), Torben fik ”tour de Ør. Landkanal” og undertegnede fjernkortlagde (fra billad) omkring Lønnerup og i Revlsbuske. Så det blev en pæn del af de samlede randområder, vi fik ekspederet på én dag!! Det krævede en del taktisk planlægning at få de forskellige folk, knallerter og bilen fordelt på en fornuftig måde, men med dén hjernekapacitet, vi har til rådighed her på stationen, kan det vel ikke undre, at det hele gik op i en højere enhed!!!

Det vil føre for vidt at komme ind på alle yngletallene, det var jo nogle af de mere tyndt ”befolkede” (eller rettere: befuglede) områder vi fik dækket – enkelte bemærkelsesværdige forekomster lod sig dog finde, nævnes bør ialfald 13 Atlingænder øst for Landkanalen (6 par + 1 han), og sammesteds blev Gråstrubet Lappedykker-parret genfundet i den lille sø mellem ledningerne i nordenden.

Men så vil jeg lige komme med en metodisk bemærkning til fjernkortlægningen, jeg selv stod for – Revlsbuske er jo et herligt, overskueligt, fladt område at kortlægge i, men Viberne hér har det svært pga. den markbearbejdning, som hele tiden foregår. Ud af 30 Vibe-territorier i Revlsbuske blev de 13 bekræftede som rugende, og heraf gik jeg ud og checkede de 4 reder – de indeholdt 3 x 3 æg, og 4 æg i den sidste. Okay, det er et lille materiale, men 3-ægs-kuldene antyder kraftigt, at der er tale om omlæg. (Og i parentes skal bemærkes, at dén mark, alle de 3 reder med 3 æg, foruden 3 andre rugende fugle blev fundet på, 3 dage senere blev tromlet – om igen, kære Viber! Dén slags oplevelser er lidt bitre…). Det spørgsmål der altid har fascineret mig, er hvorfor disse pløjemarksViber i det hele taget vælger denne biotop, når der nu er så mange (stadigvæk) lækre enge rundtomkring Vejlerne. Ofte er der er meget større bestandstæthed på pløjemarkerne end på de fugtige enge…

Af ”udenoms-, ikke-yngle-relevante” obs. fra dagen kan (og bør!) nævnes en Rød Glente, som i Terjes påsyn fløj op fra ruinen ved Glombak – Terje har allerede set en Sort i år, men den Røde er en endnu mere sjælden gæst her i Vejlerne. Han er heldy, ham Terre!

Og under Rolfs morgen-hit-tur på diget mellem Arup og Læsvig var han (da Dam(p)kliren i første omgang var fraværende) nået helt ned til Røde Bro, hvor der vankede en belønning i form af en Skægmejse (nyt sted for arten). På tilbageturen fik han så også sin Damklire i fuldt display med yoyo-flugt og ”dy-di-u”-stemme – af Rolf dechifreret som ”hy-dee-o” (!!).

Så alle var glade – undtagen årets første trafikdræbte pindsvin, som lå på Tømmerbyvej – det var årets første sete pindgris i det hele taget.

Fra Lars sku’ jeg hilse og sige, at han slet ikke er ked af at han er blevet militærnægter – turen omkring Lund har givet ham rigeligt af pigtrådsforcering og muddergrøftvadning for et stykke tid!!…

Og ellers tog vi os en stille sove-og-dase-eftermiddag i flimmerheden.

Fra feltstationens dagbog – 29. april 1990

Det første vi i dag bemærkede på feltfronten var et mindre småfuglefald, hovedsageligt registreret i form af mange syngende Løvsangere og flere svaler rundtomkring – et resultat af varmt vejr i Vesteuropa og søndenvind. Influx’et gjorde sig bl.a. bemærket hér i stationshaven, hvor en 3-4-5 Løvsangere sang lystigt dagen igennem, efter at vi først fik den første for et par dage siden. Også en ny årsart bragte søndenvinden med sig – der blev hørt ialt 3 syngende Munke rundtomkring – én i Øsløs Skov og 2 ved Tømmerby. Havens 162 netmeter blev holdt åbne dagen igennem, og de fangede da også bl.a. 4 Løvs. – og én af disse var ringmærket i forvejen, med nr. 9E35300 – det blev den 30.4.1988. Den har altså været i Afrika to gange i mellemtiden – jeg synes altid det er så fascinerende med disse små fugle som trækker så langt og finder tilbage til præcist den samme lille lokalitet… Hyggeligt gensyn! Iøvrigt gav mærkningen ialt 13 nymærkninger, hvilket jo ikke lyder af meget, men er det hidtil tredjebedste resultat i år. Niels Aagaaard er gammel ringmærker og havde kløe i fingrene, så han fik lov til at tage sig af de fleste af dagens pips. -Også som et plaster på såret fordi han ikke havde så megen held med sin musefangst til morgen; 1 sølle lille dværgspidsmus var det magre resultat fra de 100 fælder…

Terje var mand for den ene af dagens ynglefuglekortlægningstællinger – om formiddagen travede han Holmkær igennem på kryds og tværs, og foruden oplevelsen af det lækre landskab havde han lidt (det er jo ikke mange ynglefugle, der er derude) Viber, Præstekraver, Bekkasiner m.m. med hjem, samt 2 fine Dværgfalke. Den talrigst registrerede ynglefugl fra turen blev Engpiber, som han fandt 28 territorier af.

Den anden ynglefugletælling i dag stod Rolf for – det drejede sig om Lappedykker-kortlægningen i Lund – her fandt han 8 par og 28 enlige fugle, svarende til i størrelsesordenen 30-35 reelle par – nogenlunde det sædvanlige niveau.

Det var også meningen at vi ville have startet på fjernkortlægning af Viber i Lønnerup/Revlsbuske i dag, men det opgav vi igen pga. den ret generende blæst (-som åbenbart alligevel ikke generede mere, end at det kunne lade sig gøre for Rolf at få styr på Lappedykkerne på vandfladen…).

Så blev der også gået en ARUPtax i dag, ved undertegnede – det var min første af slagsen i snart et halvt år, og det var meget fint at komme ud og mærke engenes mylder af liv igen. Den blev gået i solnedgangstimen, så der var også en utrolig flot og vildt farvet aftenhimmel at gå og syre ud over. Selve fugletallene var ikke de helt vildt store, det var mere det store artsudbud der gjorde indtryk. Svømmeænderne er jo kraftigt på retur, jeg fandt således kun ganske enkelte Pibeænder og ialt 39 Krikænder (-arter der ellers har været dominerende i vinterhalvåret) på taxen. Der var selvfølgelig mange Brushøns (-et farveorgie på engen!), 470 på Arup-delen af taxen og 180 i Læsvig, mens jeg kun så en eneste enlig Hjejle – en art som ellers også plejer at være dominerende på denne årstid. Noget tyder på, at det forekomstmønster som er beskrevet for Hjejlen om efteråret, hvor de store tal registreres i forbindelse med fuldmåne (dagrast) og fuglene er sværere at finde imellem månerne, fordi de går og dag-fouragerer spredt i landskabet, også gør sig gældende her om foråret. Ellers var det de mere ”krydderi-prægede” vadefuglearter som Lille Regnspove, Tinksmed og Sortklire med til at sætte humøret i vejret – der kom ialt 6 Småspover trille-fløjtende nordpå gennem luften, mens 2 Tinksmede (1 på taxen og 1 i Trekanten) og 3 Sortklirer opholdt sig på engene og charmerede med deres klire-temperamenter… Nu vi er ved klirerne så var der også kommet lidt flere (af de lidt mere kedelige) Hvidklirer, 7 styks blev det til af dem – og så var der endelig, som rosinen i pølseenden, kommet vores Damklire (!!!)- ved sandhed en meget fin og raffineret sag! Dét var alligevel en overraskelse, måske ikke så meget at den kom, men ialfald havde vi ikke regnet med den så tidligt -kun i spøg havde vi snakket om den som april-art (!!). Den er faktisk kommet tidligere og tidligere hvert år, og det er nu 5. år i træk (-hvis vi regner med, at den var overset i 1987, hvor foråret jo som bekendt regnede væk…) at det lille fine dyr beærer os med sit besøg. Den var på plads på samme sted som sædvanligt, og med samme adfærd; ivrigt forsøgende at gøre indtryk på Rødbenene – og det så faktisk ud som om, at det allerede var ved at lykkes, ialfald blev den ikke afvist af den Rødben den fulgtes med…

Iøvrigt var de mange folk på stationen rundt og kigge på de fleste lokaliteter i dagens løb, resulterende i obs. af bl.a. så forskelligartede sager som 4 Ringdrosler, 3 Storke (dén på reden, én i Vesløs Rør og én – formentlig tredje? – flyvende omkring i de Østlige Vejler), 1 Kærnebider, 3 Mudderklirer (-ny årsart!), 3 ræve, 1 egern, 4 Splitterner overflyvende Arup (-usædvanligt på denne årstid), 42 Sildemåger (2 stående i Kogleaks og 40 flyvende ind til overnatning fra Lund) samt 40 Hvide Vipstjerter til overnatning i Han. Plus alt muligt andet diverse, som jeg ikke lige kan overskue at få samlet sammen til denne i forvejen alt for lange dagsrapport!

-Men der sker simpelthen bare noget på mange fronter sådan en fin forårsdag!

Til slut skal der lige, oven i alle disse obs. af vore dejlige fuglevenner, en bitter kommentar med: det er surt og trælst og til at blive vred over at man flere gange dagligt skal overvære Cirkus Mili’s groteskt forstyrrende helikopteroverflyvninger af reservatet. Der er åbenbart en større militærøvelse i gang i området, og ofte kommer de to og to og i lav højde – og DET ER BARE FOR MEGET!!! HRRMMMF!