Der yngles! (-på livet løs)

Asketræ med solsorterede, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Asketræ med solsorterede, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

I et af vore gamle asketræer har en Solsort fået indrettet sig en hyggelig hule.

Solsort på rede, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Solsort på rede, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

I reden er der nyklækkede unger.

Et kuld solsorteunger, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Et kuld solsorteunger, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Hos et andet af matriklens solsortepar må der også være klækket unger, for hunnen bringer føde til reden…

Solsort med føde i næbbet, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Solsort med føde i næbbet, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Også her er ungerne nok stadig små, for hun ligger på reden og varmer dem det meste af tiden.

Også hos andre af havens fugle bliver der slidt og slæbt for at skaffe mad til ungerne. Hos Stærene…

Stær med føde i næbbet, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Stær med føde i næbbet, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Hos Blåmejserne…

Blåmejse med føde i næbbet, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Blåmejse med føde i næbbet, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Jeg har indtrykket af, at for de hulrugende arter er det antallet af tilgængelige redemuligheder, først og fremmest i form af redekasser, der afgør hvor mange der er plads til her på matriklen. Vi har fire kasser som i størrelse er egnet til Stær – alle besat. Jeg har ikke styr på antallet af kasser i mejse/spurve-størrelse, det drejer sig nok om 20-25, foruden tre “halvåbne” som først og fremmest er tiltænkt Rødstjert og Grå Fluesnapper. De er ikke alle beboede, nok mest fordi placeringen af nogen af dem ikke er helt “i skabet” i forhold til fuglenes behov. Men jeg regner med, at her er 3-5 par af både Blåmejse, Musvit og Skovspurv, og desuden har vi  i år for første gang et stationært par Gråspurv – det har vi aldrig haft før. Af andre arter med hang til hulheder er der to territorier af syngende Rødstjert og et par Grå Fluesnapper.

Rødstjert han, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Rødstjert han, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Det er sjældent jeg finder ud af hvor de rent faktisk har deres rede, men ialfald det ene par Rødstjert er meget tæt på vores bolig, og hannen skælder ud hver gang vi går ud af døren… Sidste år forsøgte de Grå Fluesnappere sig i en redekasse på huset, men desværre mislykkedes yngleforsøget. Jeg er ikke sikker på at de har etableret en rede endnu i år…

Følger man diverse fuglegrupper på de sociale medier er der megen jammer og klage over at der tilsyneladende mange steder i år “mangler” sangfugle i haverne. Her er der ingen jamren – tværtimod synes jeg at der for hvert år kommer flere ynglende spurvefugle her på vores hektar, som med forsæt bliver vildere og vildere…

Landsvale yngler igen i år – i samme rede fra de sidste par år – en stor glæde. To-tre syngende hanner af Løvsanger har vi – og samme antal Gransanger. Af Munk er der mindst to, Tornsanger to, Gærdesanger en enkelt. En af de få arter som har udvist tilbagegang her er Gulbug – de senere par år har vi blot haft en enkelt syngende – men der er i år et nabo-territorium (hos naboen). Bogfinke, Gulspurv, Grønirisk og Stillits synger her også (og yngler formentlig, ialfald er de meget konsistente). Dompap går stille med dørene, men jeg ser af og til både han og hun besøge foderbrættet – så de må også yngle, om ikke andet så i nabolaget. Derimod ser vi ikke Kernebider i yngletiden – de er her ellers fast hele vinterhalvåret.

Selvfølgelig har vi også både Rødhals og Gærdesmutte, adskillige, uden at jeg helt har styr på antallet. Af Solsort, som jeg indledte med, er der nok mindst fire par, hvor jeg altså kender reden hos de to. Sangdrossel synger i nabolaget, men ikke lige på vores matrikel (de kommer her dog og fouragerer).

Gråsisken har jeg haft i sangflugt over vores lille birke/elle-mose så ofte at de også må være ynglefugle her – det er første gang i de 30 år vi har boet her.

Spætmejse og Stor Flagspætte har vi højlydt territoriehævdende lige uden for vore vinduer gennem hele foråret (de er mere stille lige for tiden), men jeg tror de begge har deres reder inde i naboens lund af gamle løvtræer.

Så kan jeg ikke komme i tanker om flere – vi har ikke ynglende kragefugle hos os, tidligere år har der været Husskade, men dén og Allike yngler i år kun hos naboerne (og besøger os ofte).

Jeg tilskriver en stor del af grunden til vores rige småfuglesamfund den massive randbeplantning med løvtræer på grunden – hvor de fleste træer blev plantet for 30 år siden, og siden har der været stor tilvækst (og mange selvsåede birk, slåen, rødel, ahorn m.fl.). Nu har “skovpræget” nået et niveau så det virkeligt tiltrækker mange fugle. Vi har ingen nåletræer (og der er heller ikke mange i nabolaget), så arter som er tilknyttet gran og fyr ser vi sjældent her.

Fra feltstationens dagbog – 28. april 1990

Da vejret var klart nok, og det desuden så fint ud med solskin om morgenen, blev det besluttet at få pentadens totaltælling fyret af, trods det kølige og blæsende vejrlig. Fordelingen af optællingsruter blev Terje på øst, Lars på midten og Rolf fik heldagesturen ud omkring de vestlige lokaliteter.

Det blev en udmærket tælling, det er jo ikke de store vilde tal af nordlige vintergæster, ænder og gæs, som præger billedet længere, men til gengæld er der ved at være mange arter. I dag (-som de fleste dage for tiden) således et par nye årsarter, som Lars stod for begge to: Skovpiber, 1 ved Mommer og 1 ved Tovsig, og så kom de kære, ventede Sortterner – 4 styks vimsede rundt i nordvestenden af Selbjerg (-og ikke i Kogleaks, hvor vi ellers har kigget efter dem dagligt den sidste uges tid). Dét var jo ialfald en glædelig nyhed – så fik vi også i år Sortternerne før 1. maj. Det bliver næsten nervepirrende spændende at se hvor mange det bliver til – de er jo stort set gået tilbage hvert eneste år i stationens historie indtil nu…

Ellers skal jeg her forsøge at give en summering af de øvrige vigtige begivenheder på dagens totaltælling: de fine Sorthalsede Lappedykkere var at finde med 5 exemplarer i Glombak – men uden Hættemåger bliver det vel næppe til noget yngleri dér længere?… Træk-svømmeænderne er nu svundet ind til 621 Pibeænder, 1111 Krikænder og 6 Spids-, mens yngle-svømmeænderne er steget til 19 Knar– (de 15 på Bygholmengen), 42 Skeænder og 19 Atlinger. Også hovedparten af Atlingænderne, 11, befandt sig på Bygholmengen. Blandt dykænder er 2 Bjergænder i Glombak og en sidste rest StorSkalleslugere, 8, værd at nævne. Troldænderne (som vi snart skal i gang med at kortlægge!) er der endnu 317 af, flest i større flokke, men en del har da lagt sig i par rundtomkring. Taffelænderne ligger pænt spredt ud som de skal, og med det sædvanlige store han-overskud.

De arktiske Kortnæbsgæs er her endnu (-men vi hørte tidlige nat-nordtrækkende nætterne mellem 24.-25. og 25.-26. april) – i dag blev talt 420 på Bygholmeng og 24 i Læsvig. Vore egne yngle-Grågæs blev registreret med 64 kuld, og et totaltal på 1811 fugle ialt – det er da mange. Store flokke af fugle tøffer rundt i området og må vel udgøre den ikke-ynglende portion af bestanden – at en sådan kategori findes har vi bl.a. fået dokumenteret ved halsbåndsaflæsninger – den spanskmærkede (hvide) [A|02] er de sidste 3 forår/somre blevet aflæst adskillige gange ved Glombak – den er udparret, men den yngler ikke! Af rovfugle er dagens mest bemærkelige iagttagelser 4 Tårnfalke og 2 Dværgfalke. Sidstnævnte havde undervejs på trækket slået sig midlertidigt ned i Vejlerne for at få noget føde – en på Bygholmengen havde bytte i fangerne, og en anden ved Lønnerup blev set jagende. Fra gruppen vandhøns er der kun en enkelt nævneværdig obs., 2 Rørhøns på den gammelkendte lokalitet ”Tovsig Hul”.

På vadefuglescenen har vi nu de store tal hos Hjejle og Brushøne, 3277 og 2095 henholdsvis, med de vigtigste lokaliteter Østerild (Hjejle) og Bygholmengen (Brushøne). Med vestenvinden er der ikke længere vade i Lønnerup, og derfor heller ikke tal af betydning herfra. Eller er kun Almindelig Ryle registreret i ”større” tal, 187 Bygholm og 52 Arup, øvrige træk-vadere ses endnu kun hist og pist, som Hvidklire 5, Sortklire 5 (1 i næsten yngledragt) og Lille Kobbersneppe 4.

Så er der først nu i de seneste dage begyndt at komme gang i Sjagger-tiltrækket, 1870 blev det til i dag, med den største pulje på 1270 omkring Tømmerby. Men endnu er der ikke for alvor ankommet langttrækkende småfugle i mængder, således blev totalerne for Ringdrossel 2, Gærdesanger 1, Løvsanger 7 og Landsvale 6. Okay, nu var det jo heller ikke det bedste småfugle-registreringsvejr i dag…

Afslutningsvis kan et par pattedyrarter lige komme med: Terje så en fin Hr. Melin ved Centralslusen, og ialt 4 RæveMikler kom i bogen.

Mens alt dette stod på fik undertegnede om formiddagen checket noget papirværk, om eftermiddagen var jeg med specialestud. Niels Aagaard (sådan staves det!) fra Aaarhus på Ør. Landkanaldiget (apropos pattedyr) for at sætte musefælder op – fælder som det er meningen i løbet af de næste dage skal fange mindst 20 spidsmus, som han skal bruge til nogle ”anatomiske” undersøgelser. Han skal dissekere hjernen på dem og skære den i skiver for at tælle hjerneceller – lyder det ikke lækkert dejligt makabert bizart!? Fangsten skal gentages en gang til sommer, og det er så meningen at sammenligne resultaterne – spidsmus skulle efter sigende være de eneste højere dyr, hvis hjernestørrelse varierer igennem året, og det interessante er så om antallet af hjerneceller også ændres, samt muligvis at finde de stoffer (enzymer) som regulerer fænomenet! Lyder det ikke spændendende?! Jeg betakker mig, og har egentlig også lidt dårlig samvittighed over at have været med til at stille fangstredskaberne op. Stakkels små dyr! Hvad jeg synes er mere spændende er, hvilke musearter fælderne iøvrigt er i stand til at fange… Mens vi var der (på landkanaldiget) så vi iøvrigt en Moseugle (-som Terje havde overset!?) sidde og kigge med hornene rejste i nogle tuer 15 meter fra diget – meget fint! (-og med det samme kunne jeg ikke lade være med at blive Tippernostalgisk…).

En anden gæst som kom i dag var forhenværende observatør Torben Jørgensen. Han er jo ligesom jeg ynglefuglefreak og har lovet at hjælpe os med nogle af de forestående enggennemgange. Så der var mange mennesker til aften, snak og palaver omkring bordet – desværre havde vi ingen ØL!

Og så blev Bjarne forresten færdig med (sin del af) årsrap88 i dag (-årsrap88 er arbejdstitlen på computersprog!). Tillykke!