Så kom regnen!

Efter den tørreste forsommer, jeg kan huske at have oplevet, markerer dagen idag afslutningen på en lang tørkeperiode. Siden klokken 10 i formiddags har det silet lige så stille det meste af tiden. Og vejrudsigten for den kommende tid fortæller, at vi nu går ind i en mere typisk juni-vejrtype med dagtemperaturer under 20 grader, vekslende skydække og vind fra vest-sektoren…

Der er nok mange, som synes at det er helt OK.

En lille runde til Bygholmengen gav lejlighed til at fotografere lidt fugle i regnvejr…

Knopsvane, Grågås, Skestork og Klyde i regnvejr, Bygholmengen, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Knopsvane, Grågås, Skestork og Klyde i regnvejr, Bygholmengen, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Ligesom Klyden på billedet er der ved Midtsøen flere rugende rundtomkring, formentlig andet yngleforsøg. Også adskillige Havterner kan man se ligge og ruge. Og iøvrigt er det glædeligt, at der samtidig er flere Klyder, som har haft held med første yngleforsøg; unger i forskellige størrelser (de største næsten flyvefærdige) render rundt i Vestsøen.

Hættemåge i regnvejr, Selbjerg, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Hættemåge i regnvejr, Selbjerg, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

En smule regnvejr forhindrer ikke Hættemågerne i at fouragere over kornmarkerne, nu blot noget lavere end man ser det i solskin.

Landsvale tager bad, Bygholmengen, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Landsvale tager bad, Bygholmengen, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Landsvale tager bad, Bygholmengen, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Landsvale tager bad, Bygholmengen, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Landsvale tager bad, Bygholmengen, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Våd Landsvale, Bygholmengen, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Landsvalerne som yngler ved naturcentret på Bygholmdæmningen benyttede lejligheden til at få soigneret fjerdragten.

Det smukkeste sted i Vejlerne. 864 Huevandnymfer!

Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: <a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: <a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: <a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Hvis jeg skulle udpege ét sted som det landskabeligt smukkeste i Vejlerne, er det helt sikkert, at Klaringerne i Tømmerby Fjord ville være en af top-kandidaterne – måske det allersmukkeste?

Stedet ligger afsondret i den brede rørskov nedenfor Høbjerget på østsiden af søen – og så alligevel ikke mere afsondret – faktisk er det i luftlinie blot 900 meter fra hvor jeg bor. Men det er et sted, som MEGET SJÆLDENT besøges af mennesker, jeg vil tro det ikke en gang sker årligt – selv har jeg i de 30 år jeg har boet og arbejdet her, kun én gang tidligere været der. Det er besværligt at komme derud, Tømmerby Fjords rørskov er dyb – og der er normalt heller ingen anledning til at opsøge stedet.

Men det har hele tiden været min plan i forbindelse med det igangværende guldsmedeprojekt også at besøge Klaringerne – og mange andre af søerne i Vejlernes rørskove – for det er netop dén slags steder, der kan byde på gode betingelser for nogle af de mere krævende guldsmede og vandnymfer.

Så igår fik jeg indkøbt et par waders, og så begav jeg mig derud. Jeg gik på diget fra Maskinhuset, og hele “ekspeditionen” varede i næsten 8 timer – fra kl. 10 til sidst på eftermiddagen.

Det smukke ved Klaringerne er, at rørbræmmen ikke blot er en markant “afskåret” rørbræmme – her går rørskoven over i en kantzone domineret af startuer, vandskræppe, gul iris og ikke mindst store “tæpper” af bukkeblad – sidstnævnte former også runde holme ude i vandet – så det danner en meget smuk mosaik. Horisonten udgøres bl.a. af Mommer-skrænten, Høbjerget, Østerild Plantage (og testcentret).

“Bagtanken” med at opsøge netop Klaringerne var, at jeg på forhånd vurderede, at det kunne være et godt sted for den rødlistede og sjældne HuevandnymfeSidste år fandt jeg på en strækning af Tømmerby Ringkanal netop ud for Klaringerne en pæn bestand af denne vandnymfe, og det var nærliggende at tro, at den også måtte findes inde i Klaringerne.

Og det skal jeg love for at den gjorde!!!

Huevandnymfe, Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: <a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Huevandnymfe han, Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Huevandnymfe, Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: <a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Huevandnymfe han og hun, æglæggende i bukkeblad, Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Så snart jeg nåede frem til zonen med “tæpper” af bukkeblad, blev det klart, at her var en habitat, som var ideel for Huevandnymfe. Overalt hvor man lod blikket vandre flintrede de små, bevægelige, grønblå vandnymfer rundt mellem bukkebladene – som iøvrigt var i blomst, så det var nogle fine synsindtryk. Huevandnymfes adfærd virker ret anderledes end de andre vandnymfer i Coenagrion-slægten – dyrene er utroligt aktive, og vimser rundt lavt over vandet (1-20 cm) i en sjov “hoppende” flugt – og de sidder sjældent stille i mange sekunder ad gangen.

De fleste individer jeg så var hanner, ialfald af enkeltindividerne – men der var også mange dyr sammenkoblede i par, og nogle i færd med æglægning. Huevandnymfe er en art med en meget kort flyvetid – litteraturen siger så kort som to-tre uger på den enkelte lokalitet.

Jeg måtte jo i gang med at tælle – men måtte sande at det var en større opgave end jeg i min vildeste fantasi havde forestillet mig! Dyrene optrådte i industrielle mængder, det VRIMLEDE med dem. Jeg benytter jo Naturbasens app på mobiltelefon til indtastning under arbejdet, og ved at inddele “bukkeblad-zonen” i sektioner, fik jeg løbende indtastet de dyr, jeg registrerede. Jeg gennemgik kun (det meste af) østbredden af Klaringerne, men der er ingen grund til at tro, at der ikke skulle være lige så mange Huevandnymfer langs vestbredden, samt ude i “øerne” af bukkeblad.

Jeg nåede frem til svimlende 864 Huevandnymfer på denne tælling, og da det under alle omstændigheder kun er en form for stikprøve, må bestanden i dette område af Tømmerby Fjord tælle tusinder af individer. Langt de fleste af dyrene blev fundet i bredzonen langs Klaringerne, men faktisk så var der også dyr inde i rørskoven, specielt i områder med mere spredt vegetation af dunhammer.

"Trekant" af Huevandnymfe (to hanner, én hun), Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
“Trekant” af Huevandnymfe (to hanner, én hun) i bukkeblads-blomst, Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Fund af guldsmede og vandnymfer, Klaringerne i Tømmerby Fjord, 14. maj 2018. Fra <a href="http://naturbasen.dk/">naturbasen.dk</a>.
Mine fund af guldsmede og vandnymfer, Klaringerne i Tømmerby Fjord, 14. maj 2018. Fra naturbasen.dk.

Kortet ovenfor viser min rute gennem de kortlægninger af guldsmede/vandnymfer, jeg foretog undervejs. Langt de fleste af fundene var af Huevandnymfe, men der var også Flagermusvandnymfe, Stor Farvevandnymfe, Almindelig Vandnymfe, Fireplettet Libel, en enkelt nyforvandlet Grøn Smaragdlibel og – langs diget – enkelte Rød Vandnymfe og Rødøjet Vandnymfe.

Flagermusvandnymfe han, Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Flagermusvandnymfe han, Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

864 Huevandnymfer er en mangedobling af de hidtil største tal fra Vejlerne, og ifølge hvad jeg ellers har kunnet finde af oplysninger fra artens øvrige danske levesteder er det også en klar Danmarksrekord – kun Lille Vildmose kommer i nærheden med flere registreringer af 200-350 individer.

Når der er tale om en så sjælden og sårbar art er det dejligt at opleve, at der trods alt findes steder, hvor arten virkelig trives!

Jeg har ikke i litteraturen set nævnt, at der skulle være en særlig kobling mellem Huevandnymfe og bukkeblad – og Vejlernes øvrige små bestande findes også på steder uden bukkeblad – men mine iagttagelser igår tyder på, at sådan en åben bukkeblads-sump er en habitat der passer arten godt.

Til sidst lidt andre indtryk fra turen:

Knopsvanerede bygget af bukkeblad og gul iris, Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Knopsvanerede bygget af bukkeblad og gul iris, Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Knopsvane, Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Knopsvane og “bukkeblad-tæppet”, Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ikke alt var ren idyl: præderet grågåserede, Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Ikke alt var ren idyl: præderet grågåserede, Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Og uden fotos kan jeg tilføje, at oplevelsen suppleredes på fineste vis af lyden af Trane og Rørdrum (i mængder!) fra rørskoven, en Fiskeørn passerede indover og vendte en enkelt gang, men gjorde alligevel ingen forsøg på fangst, og tre Sortterner var lige henne ved mig og skælde ud kortvarigt, men virkede ikke etablerede – ellers spændende, for Klaringerne i Tømmerby Fjord har tidligere været yngleplads for arten.

 

Forsigtige forårsfornemmelser

Rørhøg, Lønnerup Fjord, januar 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Rørhøg, Lønnerup Fjord, januar 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Selv om det meste af vandfladerne i selve Vejlerne stadig er bundet af is, spores alligevel visse forårstegn. Igår så jeg årets første fire Viber ved Vust, og idag såmænd en overraskende Rørhøg, der var sulten og fløj rundt i aktiv fourageringsflugt ved Lønnerup Fjord – der for øvrigt i kontrast til Vejlerne er næsten helt isfri.

Nu har der jo i stigende omfang været registreret vinter-Rørhøge i serien af milde vintre forud for sidste vinter, men det er alligevel lidt utroligt, at nogle Rørhøge har så travlt med at komme på plads, at de indfinder sig NU, hvor isen dårligt nok har sluppet sit greb…

Ifølge DOFbasen er der også set Rørhøg ved Halkær Sø for nogle dage siden (og en fugl ved Silkeborg i kolde december måned!).

Forårsstemningen har de seneste dage ellers rigtigt været mættet af gakkende gæs, bl.a. adskillige par af lokale Grågæs langs Tømmerby Fjords ringkanal, der nok bare venter på optøning af rørskoven. Men det skal de næste nætter nu nok lægge en dæmper på, for optøningen kommer ikke lige med det første! Nattefrosten vender tilbage, ialfald nogle dage frem i tiden. Og DR’s meteorolog var til aften noget usikker på, om vi for alvor får isvinteren igen. Dét håber hverken jeg, Viberne eller dagens Rørhøg…

Vullum Vildmark

Havørne, Vullum, september 2010. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Havørne, Vullum, september 2010. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Det er ikke Vejlerne, men (nogle af) fuglene er sikkert gengangere!

I lørdags tilbragte jeg nogle timer i området mellem Vigsø og Lild Strand.

Hjardemål Klit, Vullum, Harboslette, Glæde – det er et storslået vildmarkslandskab, og man kan godt undre sig over, at det ikke blev fundet værdigt til at indgå i Nationalpark Thy.

Når man kravler op på en klittop ude ved bugten og kan overskue det hele – og se, at man er det eneste menneske ved stranden på en mere end 10 km lang strækning, føler man sig lidt lille. Her er plads til stor natur, og landskabets storladenhed understreges af store fugle.

Et par gamle Havørne legede sammen i vinden – når de ikke lige skræmte med Grågæs og Skarver – og 26 Traner lod sig også skræmme op af ørnene, trompeterende.

Havørne og Grågæs, Vullum, september 2010. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Havørne og Grågæs, Vullum, september 2010. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Havørn og Skarver, Vullum, september 2010. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Havørn og Skarver, Vullum, september 2010. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Traner, Vullum, september 2010. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Traner, Vullum, september 2010. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Rustand-hybrid ved færgelejet

Rustand-hybrid med Gravænder og Stormmåger, Arup Holm, februar 2009. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Rustand-hybrid med Gravænder og Stormmåger, Arup Holm, februar 2009. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Jeg var i embeds medfør på tælling i de Vestlige Vejler idag. Fuglene var ikke så mange, og koncentreret på få steder – da det meste af vandfladerne var tilfrosne – men hold da op, hvor var det et fint vejr at være ude i!

Der var mange af de 6740 Kortnæbbede Gæs som gik rigtigt fint, og jeg fik aflæst mange halsbånd. En små tusind af dem havde overnattet på isen på Tømmerby Fjord, hvorfra de fløj til fouragering på Hannæs. Der var også 1435 Bramgæs og lige så mange Grågæs, men jeg fandt ikke andre “sjove” gæs i flokkene.

Ellers var det mest Lønnerup Fjord, der trak læsset, rent talmæssigt (næsten alle svømmeænderne, bl.a., samt 13 Små Lappedykkere), og på Revlsbuske gik den eneste større flok Sangsvaner, 258 eks.

Jeg hyggede mig med en lille flok Halemejser i Læsvig – en art jeg ikke møder hvert år!

Dagens mest aparte obs. var en Rustand-hybrid, der lå lige ved Feggesund-færgelejet, Arup Holm. Vanen tro blandt en bunke Gravænder

Eftermiddag i de Vestlige Vejler, moseterne

I eftermiddags var jeg en tur ved Arup Vejle, og i Tømmerbytårnet. Det var en nydelse at stå i Arupskjulet foran en spejlblank vandflade fyldt med Pibeænder og Krikænder, der sammen med Grågæs, Hjejler og Viber også fyldte godt i lydbilledet. Der var en del aktive rovfugle, der baskede omkring, heraf en enkelt smuk gammel Blå Kærhøg han. Den kom i lav jagtflugt langs Arup Vejles vestside, og skræmte Dobbeltbekkasiner op på sin vej. De fleste af rovfuglene var Musvåger, og en af dem sad i Arup Vejles sydøsthjørne og flåede i en halvstor fugl – ande/spove-størrelse – og engen omkring slagtepladsen var helt hvid af dun. Et par sultne Gråkrager sad og ventede på, at Musvågen skulle blive færdig med at spise.

Fra Tømmerbytårnet kunne jeg se et par Fjordterner som fouragerede over vandfladen. På et tidspunkt var der også en mindre terne i dansende flugt, en moseterne – formentlig en Sortterne, eller en sen efterårs-Hvidvinget Terne, som Vejlerne også tidligere har budt på. Den forsvandt desværre alt for hurtigt, og jeg fik den aldrig bestemt.

DMI har lovet godt vejr søndag, og fuglen skal ialfald checkes igen.

Fra feltstationens dagbog – 20. november 1998

Man fryser tæerne, men det glemmer man, når det er så smukt vejr.

Jeg skal love for, at der er “ommøbleret” på fuglene i forhold til sidste totaltælling – der er nu isdække på store dele af vandfladerne (kun Tømmerby og Lund havde over 50% fri vandflade, de øvrige vandområder var alle stort set lukkede, og hele Bygholm Vejle var så godt som tilfrosset). En del ænder og svaner har allerede lagt sig rastende på iskanter rundtomkring, med hovedet under vingen. Mange fugle lå på fjorden, der er lavvandet. Der er forsvundet rigtigt mange Grågæs, Pibeænder og Krikænder, til gengæld er der kommet flere Gråænder, 5348, heraf knapt 2000 på fjordsiden. Kun en enkelt Spidsand og 2 Skeænder holder stand, og det er selvfølgelig også svundet drastisk ind i vadefuglene – bl.a. sås 0 Hjejler og kun 147 Viber – alle i øvrigt i de Vestlige Vejler.

En overraskelse var det, at der pludselig stod 32 Traner på engen midt på dagen! – og samtidig havde Thomas en flyvende flok på 10 over Tømmerby, mod vest. Tilsammen giver det 42, samme antal som på sidste tælling, inden vi troede de var forsvundet. Så vi fik dem sendt sydpå lidt for tidligt! Om aftenen sås fra Lynge hele flokken (eller mindst 38) gå ned på Bygholmengen.

Og så var det i øvrigt i dag, at Thomas fik sine odder-billeder tilbage fra fremkaldelse! Og selv om han beskedent underdriver deres værdi, er det altså nogle meget, meget flotte billeder – og synd at de ikke nåede at komme med i Vejlerbogen!

Fra feltstationens dagbog – 2. november 1998

Stille og kold nat, og det var første morgen i år med udbredt rim og tyndis på vandfladerne. Solen var på himlen hele dagen. Det stille vejr holdt sig, men der blæste dog en lille østlig brise om eftermiddagen – og den var kold!

Med det vejr ville det have været en forbrydelse ikke at tage på tælling, så selvom det var førstedagen, fik vi totalen i hus i dag. Det var koldt for fingre, tæer og andre ekstremiteter, men det var alligevel en fornøjelse!

Fordelingen i dag var Thomas på Vestruten, undertegnede på Øst. Dertil kom lidt supplerende obs. fra Haaning’s og Albert. Der var meget tællearbejde på Østruten, men ikke mange fugle i de Vestlige Vejler for tiden. Vandstanden er faldet en hel del i randområderne, men stadig høj. Og den er faldet meget på fjorden, men der er den også stadig pænt høj!

Tallene blev bl.a. sådan noget som 5 Blisgæs på Bygholmengen (er set tidligere), 1796 Grågæs (mange så sent), 11202 Pibeænder (9930 på Bygholmengen!!), 4033 Krik-, 3499 Grå-, 15 Spids– og 275 Skeænder. Alle Skeænderne på den oversvømmede, vestlige del af Bygholmengen – det er årets maximumstælling, og det er sent! Til gengæld er der som det har været tilfældet hele efteråret stort set ingen dykænder til stede i Vejlerne. Dog lidt i den “sjove” kategori: 3 Bjergænder, 1 Havlit og 1 Sortand på Bygholmengen.
I dag var der flere Viber end Hjejler, 2887 mod 2130. Bl.a. hele 1270 Viber på Bygholmengen; de fyldte godt i landskabet! Sortklirerne, som vi har haft mange af i hele oktober, fortsætter med at hænge ved; 19 styks sås i dag.
Dagens sjovere iagttagelser var en Mosehornugle på Holmkær (Albert) samt en Stor Flagspætte, jeg så forlade Krap-krattet langs diget mod øst. Da den nåede Bos Buske, og der ikke var flere buske at lande i, tog den højde og forsvandt videre i en stik østlig retning – idet den dog holdt sig over Krapdiget, så den var sikker på, at der var noget at lande på, hvis den skulle blive træt…