Sensommerens guldsmede i Thy

Siv-Mosaikguldsmed han, Lodbjerg Klithede, august 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Siv-Mosaikguldsmed han, Lodbjerg Klithede, august 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Jeg er nu igennem de første fire af fem planlagte måneder (maj-september) i årets guldsmedeundersøgelse i Nationalpark Thy. Det er tid til lidt omtaler af nogle af fundene gjort i projektet…

Siv-Mosaikguldsmed blev slet ikke registreret i Thy under den første atlasundersøgelse (2014-18), så det er en glæde, at jeg har fundet den i år – foreløbigt to steder, men arten kan flyve til sent, så der kan sagtens nå at dukke flere op.

I den undersøgelse jeg de sidste to år foretog i Vejlerne, var der her hen på sensommeren en vis “afmatning” i registreringerne; efter at forårets enorme mængder af vandnymfer var færdige med at flyve, blev arenaen overtaget af især mosaikguldsmede – og dermed kunne mobiltelefonen og app’en Naturbasen i nogen grad hvile lidt, når jeg var i felten.

Jeg havde – nok fordi jeg ikke havde gennemskuet forskellene i guldsmedefaunaen mellem Vejlerne og Thys klitheder – forventet at noget lignende ville gøre sig gældende i denne undersøgelse. Men sådan er det IKKE gået! – der er STADIG masser af registreringer, der skal gøres, når jeg er i felten. Den store forskel i forhold til Vejlerne er, at lokaliteterne i Thy rummer store bestande af “sensommerens vandnymfer” nemlig kobbervandnymferne (først og fremmest Almindelig Kobbervandnymfe) – og så er bestandene af hedelibeller – hele seks arter! – også meget, meget større end i Vejlerne… I Vejlerne registrerer man disse arter – men kun meget sporadisk.

Der er ganske vist mange af hedelibellerne, som det ikke er muligt at artsbestemme i felten, når man ser dem ‘omkringflyvende’ (men de bliver indtastet som ‘Hedelibel sp.’). Men selvfølgelig bliver det også til mange iagttagelser, hvor artsbestemmelse er mulig – så her kommer lige nogle fotos af sensommerens hedelibeller:

Rødåret Hedelibel han, Lodbjerg Klithede, august 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Rødåret Hedelibel han, Lodbjerg Klithede, august 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Allerede 18. juni så jeg de første af sommerens invasion af Rødåret Hedelibel, bl.a. 2-3 stykker i en fin sø på Lodbjerg Klithede. Igår besøgte jeg denne lokalitet igen, og der var STADIG gang i dem, mindst fire hanner så jeg med sikkerhed, men jeg tror der var flere, da ialt 10-15 røde han-hedelibeller optrådte territoriehævdende langs bredden – netop som det er karakteristisk for denne art. I mellemtiden har jeg også haft hunner, tilmed æglæggende, på denne og andre lokaliteter – og er spændt på om jeg også kommer til at se nyforvandlede eksemplarer her i sensommeren. Ovenstående meget slidte han sad på samme pind, hvor jeg så én i juni – og jeg er ikke i tvivl om, at det må dreje sig om samme individ. Jeg besøger lokaliteterne med ca. 14 dages mellemrum, og flere steder har jeg iagttaget territoriehævdende hanner præcis de samme steder gang efter gang. Gad vide hvor længe de holder sig igang? Ialt er det blevet til ikke færre end 68 observationer af arten i Nationalparken (tilsammen 81 individer), fordelt på seks atlaskvadrater.

Gulvinget Hedelibel han, Vang Sø, august 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Gulvinget Hedelibel han, Vang Sø, august 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Gulvinget Hedelibel er det blot blevet til fire observationer af, én fra Holmesø i Hvidbjerg Klitplantage og tre fra Vang Sø. Det er svært at vurdere om der er tale om lokal reproduktion (efter sidste års influx), eller tilflyvning sydfra. Men en art som det altid er hyggeligt at hilse på!

Sort Hedelibel han, Vangså Klithede, august 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sort Hedelibel han, Vangså Klithede, august 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Sort Hedelibel har vist sig at være rimeligt almindelig de fleste steder; ikke mindst i de helt åbne klithede-terræner. De småbitte guldsmede er meget omkringfarende og faktisk lidt udfordrende at få billeder af. Især når man ser dem sammen med vandnymfer, går det op for én hvor små de virkeligt er – kropslængden er mindre end hos Almindelig Vandnymfe!

Almindelig Hedelibel han, Vang Sø, august 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Almindelig Hedelibel han, Vang Sø, august 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Almindelig Hedelibel er faktisk ikke særligt almindelig i Thy – eller også flyver den først i antal senere på sæsonen. Foreløbigt har jeg set tre gange så mange Rødårede som Almindelige Hedelibeller (!)…

Ung Stor Hedelibel hun, Per Madsens Kær, juli 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ung Stor Hedelibel hun, Per Madsens Kær, juli 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Gammel Stor Hedelibel hun, Nors Sø, august 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Gammel Stor Hedelibel hun, Nors Sø, august 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stor Hedelibel hun og han i parring, Vang Sø, august 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stor Hedelibel hun og han i parring, Vang Sø, august 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Stor Hedelibel er til gengæld – indtil nu – langt den talrigste af hedelibellerne i Thy. Det var den første på arenaen, fra midt i juni, men der ser ikke ud til at være begyndt en afmatning af flyvningen endnu – jeg finder stadig helt nyforvandlede individer.

Blodrød Hedelibel han, Holmesø, august 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Blodrød Hedelibel han, Holmesø, august 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Og Blodrød Hedelibel er selvfølgelig også en almindelig art i Thy; det er mit indtryk at den især findes på steder med trævækst i nærheden.

Derudover er, som nævnt, Almindelig Kobbervandnymfe allestedsnærværende, og dét i rå mængder…

Indtastninger af Almindelig Kobbervandnymfe på guldsmedeatlas.dk.
Indtastninger af Almindelig Kobbervandnymfe på guldsmedeatlas.dk.

Det er mange gange på en dag, at arten bliver tastet ind i Naturbasens app – heldigvis kan den findes frem ved tastekombinationen ‘g ko’, men alligevel er det mange gange pegefingeren skal ramme mobil-skærmen sådan en dag i felten… Almindelig Kobber er for mig en af mest fotogene vandnymfer, så den er stadig i stand til at sprede glæde, selv om den er almindelig!

Almindelig Kobbervandnymfe hun og han i parring, Blovsgårde, august 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Almindelig Kobbervandnymfe hun og han i parring, Blovsgårde, august 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Disse er ganske vist ikke fotograferede i nationalparken, men ved vindmølletestcentret i Blovsgårde…

Men ellers er det selvfølgelig karakteristisk for årstiden, at de fleste vandnymfearter – ud over de to arter kobbervandnymfer, Stor Farvevandnymfe og Almindelig Vandnymfe – er færdige med at flyve (jeg ser dog stadig enkelte Flagermusvandnymfer, og igår en Lille Farvevandnymfe). Det har været en overraskelse at der stadig flyver enkelte Fireplettet Libel – denne er fra 24. august:

Fireplettet Libel, Vangså Klithede, august 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Fireplettet Libel, Vangså Klithede, august 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

I Vejlerne så jeg aldrig arten efter 1. august – men det har nok i det hele taget været en sen guldsmedesæson i år.

Jeg har fundet Blåbåndet Pragtvandnymfe i både Klitmøller Å og i Hansted Mølleå, men ikke i store antal – og de lader til at være færdige med at flyve for i år – ingen obs. de seneste par uger. Derfor var det en overraskelse igår at finde denne:

Blåbåndet Pragtvandnymfe, Nagorsaksøen, august 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Blåbåndet Pragtvandnymfe, Nagorsaksøen, august 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Ja beklager billedkvaliteten, men så er fundet da dokumenteret ;-). Det var et lidt uventet sted at finde arten, ved Nagorsaksøen i Hvidbjerg Klitplantage, selv om pragtvandnymferne er kendt for at komme noget omkring. Jeg har også på et tidspunkt tidligere på sæsonen haft et individ omkringflyvende over Nors Bagsø…

Jeg har indtil nu foretaget ikke færre end 7630 registreringer (af ialt over 15700 guldsmede og vandnymfer) i årets undersøgelse. Det er flere end i Vejler-projektet (som tilmed løb over to år). Jeg har fundet 32 arter i nationalparken, heraf fem arter som ikke blev registreret i Atlas I. Dette skema sammenligner mine fund i år med fundene gjort under Atlas I:

Fund af guldsmede og vandnymfer i de atlaskvadrater, som dækker Nationalpark Thy, under Atlas I og i år.
Fund af guldsmede og vandnymfer i de atlaskvadrater, som dækker Nationalpark Thy, under Atlas I og i år.

Kun én art som tidligere var registreret har jeg ikke genfundet, Blåvinget Pragtvandnymfe. Til gengæld har jeg givet nogle af kvadraterne et virkeligt løft, så de artsrigeste kvadrater har nu op mod 30 arter (hvor det var ca. halvdelen under den tidligere atlasperiode).

Til sidst et eksempel på nogle af mine mange kortlægninger, fra en af de bedste lokaliteter, Kokkær Vand:

Kortlægninger af guldsmede og vandnymfer i Kokkær Vand 2019.
Kortlægninger af guldsmede og vandnymfer i Kokkær Vand 2019.

Jeg er godt klar over, at farverne på flere af prikkerne ligger så tæt på hinanden at det kan være svært at skelne – det er også bare ment som et eksempel på, hvor overdådig en rigdom af disse fascinerende dyr, der er i Nationalpark Thy!

Hvilken vinkel er bedst? Øvelse i guldsmedefotografering

Gulvinget Hedelibel, Blovsgårde, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Gulvinget Hedelibel 1, Blovsgårde, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Ingen tvivl om at jeg synes guldsmede er gode fotoobjekter. Det er flotte insekter og de har en størrelse som gør, at man får mange detaljer med, når man er inde i nærheden af min kamera/linse-kombinations nærgrænse på 1,40 meter (for teknik-nørder: Olympus OM-D E-M1 II med Olympus M.Zuiko 300mm 1:4 IS PRO).

Når man så finder et dyr som er så flot som en Gulvinget Hedelibel han (-den tredje jeg finder i år, og den fjerde nogensinde), der tilmed er samarbejdsvillig og nærmest ignorerer min tilstedeværelse, må man jo prøve at optimere udbyttet – at få dyret præsenteret på den bedst mulige måde. Men det er ikke så let! På det første foto taget ovenfra mod lys baggrund af sand, er der for meget “skidt” – havde sandet været rent og havde jeg kunnet komme til at tage det lige oppefra, så også de bageste vinger var blevet skarpe, kunne det have været rigtig godt.

Gulvinget Hedelibel, Blovsgårde, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Gulvinget Hedelibel 2, Blovsgårde, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

På billeder taget lige fra siden kan man ofte opnå at få hele kroppen skarp, og så gør det ikke så meget at vingerne er uskarpe. Her er hovedet lidt bortvendt, hvilket gør at det ikke er så interessant – og så giver de mange græsstrå et “rodet” indtryk…

Gulvinget Hedelibel, Blovsgårde, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Gulvinget Hedelibel 3, Blovsgårde, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Billede tre: lidt bedre hovedvinkel, men stadig lidt uinteressant, også fordi billedet er taget lidt “oppefra og ned” – og stadig et rodet billede.

Gulvinget Hedelibel, Blovsgårde, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Gulvinget Hedelibel 4, Blovsgårde, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

På billede fire er jeg lidt mere i “øjenhøjde” og baggrunden er en smule mere rolig – men der går græsstrå ind foran og forstyrrer…

Gulvinget Hedelibel, Blovsgårde, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Gulvinget Hedelibel 5, Blovsgårde, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Gulvinget Hedelibel, Blovsgårde, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Gulvinget Hedelibel 6, Blovsgårde, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Billede fem og seks er de teknisk mest uperfekte, men dem jeg er bedst tilfreds med! Selv om bagkroppen er uskarp på billede fem (og nærmest ikke kan ses på billede seks) giver blikket ind i “ansigtet” på guldsmeden noget til billedet. Jeg kan rigtigt godt lide baggrunden på billede seks, og farverne – og så præsenterer billedet rigtigt dén karakter, der har givet navn til Gulvinget Hedelibel!

Med denne billedstribe prøver jeg også at vise, hvorfor vi fotografer mange gange bliver ved med at forsøge igen og igen, selv om vi egentlig har mange skud af det samme motiv – man prøver altid at komme nærmere det perfekte – og det vil aldrig helt lykkes! 😉

36 arter guldsmede og vandnymfer i Vejlerområdet

Inden guldsmedeundersøgelsen i Vejlerne gik i gang (fra sæsonen 2017), var der registreret 29 arter af guldsmede og vandnymfer i de atlaskvadrater, der dækker Vejlerområdet.

Nu er antallet 36, og dermed er området uden konkurrence det artsrigeste i Nordjylland.

For mig personligt gav dagen idag to nye til listen (begge var dog registreret af andre tidligere). Jeg havde slet ikke forventet at finde Gulvinget Hedelibel inde i Vejlerne, men idag fandt jeg en fin hun ved Maskinhuset, Tømmerby Fjord.

Gulvinget Hedelibel, Tømmerby Fjord, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Gulvinget Hedelibel, Tømmerby Fjord, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Gulvinget Hedelibel, Tømmerby Fjord, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Gulvinget Hedelibel, Tømmerby Fjord, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Som andre hedelibeller er arten specielt tilknyttet næringsfattige miljøer, og jeg havde mere ventet at finde den f.eks. i Hjardemål Klit/Blovsgårde/Glæde-området (-hvorfra den også blev rapporteret for få dage siden). Det er også en art som optræder i stærkt svingende antal, nogle år ses næsten ingen i hele landet (som sidste år) – og det er først anden gang i min odonatologiske karriere, at jeg støder på den. Og med hensyn til habitaten, så er den åbenbart fleksibel – det er jo heller ikke fordi de tre almindelige arter af hedelibeller ikke kan findes i Vejlerne, de er blot mere talrige på mere næringsfattige habitater…

Den anden ny for mig idag var resultatet af en målrettet eftersøgning. Jeg opsøgte søerne vest for hedeområdet ved Glombak, stednavnet er muligvis “Skærpensig” (-ialfald er det dét, jeg har hørt Albert benytte)… Jeg havde nemlig tænkt, at hvis jeg skulle finde Siv-Mosaikguldsmed her i området, så måtte disse søer være et godt bud, ikke mindst fordi det er et “surt” hedeområde, og der er spaghnum/tørvemos i forbindelse med den mindste af søerne. Det meste af spaghnumområdet var dog helt udtørret, men langs søbredden var der stadig en bræmme på nogle meters bredde med vådt tørvemos. Og sandelig! -efter nogle minutters venten dukkede den op, den ønskede art – første en omkringflyvende han, og senere en hun, som lagde æg i spaghnum’en.

Siv-Mosaikguldsmed, Glombak, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Siv-Mosaikguldsmed, Glombak, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Siv-Mosaikguldsmed, Glombak, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Siv-Mosaikguldsmed, Glombak, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Fascinerende, at “søster-arterne” Baltisk Mosaik- og Siv-Mosaikguldsmed her lever så tæt på hinanden – Baltisk fandt jeg jo sidste år i selve Glombak, ca. 1100 meter fra Skærpensig. Siv-Mosaik var desuden kun registreret i området før Baltisk blev fundet i 2006, så jeg havde en mistanke om, at den slet ikke fandtes her – derfor var det ekstra godt at få bekræftet, at det gør den faktisk!

Derudover bød området på bl.a. Sort Hedelibel, Lille Kærguldsmed (nogle af de sidste i år, formentlig), Stor Kejserguldsmed og Brun Mosaikguldsmed (sidstnævnte to er allestedsnærværende!) m.fl.

Lille Kærguldsmed og Almindelig Vandnymfe, Glombak, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Lille Kærguldsmed og Almindelig Vandnymfe, Glombak, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Lille Kærguldsmed har jeg ikke truffet inde i Vejler-reservatet, det samme gælder flere andre af arterne på listen fra de relevante atlaskvadrater – så listen for reservatet vil være noget kortere. Eksempelvis er også Spyd- og Månevandnymfe kun truffet i mere næringsfattige habitater. Selve Vejlerne er mere til de arter, der trives i frodige miljøer!

Nedenfor kommer listen med de 36 arter, som pt er registreret i det samlede område. Jeg forventer ikke at der dukker flere op foreløbig, men visse arter under spredning kunne udmærket indfinde sig her en dag, arter som Lille Blåpil eller Grøn Kobbervandnymfe, eksempelvis. Dog næppe mens det pågående projekt stadig kører (det slutter med afslutningen af denne sæson i oktober).

Atlaskvadrater (fra www.guldsmedeatlas.dk) som dækker Vejlerområdet.
Atlaskvadrater (fra www.guldsmedeatlas.dk) som dækker Vejlerområdet.

Arter registreret i de indrammede kvadrater:

Blåbåndet Pragtvandnymfe, Blåvinget Pragtvandnymfe, Almindelig Kobbervandnymfe, Sortmærket Kobbervandnymfe, Stor Farvevandnymfe, Lille Farvevandnymfe, Almindelig Vandnymfe, Flagermusvandnymfe, Hesteskovandnymfe, Spydvandnymfe, Månevandnymfe, Huevandnymfe, Rødøjet Vandnymfe, Lille Rødøjet Vandnymfe, Rød Vandnymfe, Efterårs-Mosaikguldsmed, Kileplet-Mosaikguldsmed, Brun Mosaikguldsmed, Blå Mosaikguldsmed, Grøn Mosaikguldsmed, Siv-Mosaikguldsmed, Baltisk Mosaikguldsmed, Stor Kejserguldsmed, Håret Mosaikguldsmed, Grøn Smaragdlibel, Glinsende Smaragdlibel, Fireplettet Libel, Blå Libel, Stor Blåpil, Lille Kærguldsmed, Nordisk Kærguldsmed, Sort Hedelibel, Blodrød Hedelibel, Gulvinget Hedelibel, Stor Hedelibel, Almindelig Hedelibel.