Så kom regnen!

Efter den tørreste forsommer, jeg kan huske at have oplevet, markerer dagen idag afslutningen på en lang tørkeperiode. Siden klokken 10 i formiddags har det silet lige så stille det meste af tiden. Og vejrudsigten for den kommende tid fortæller, at vi nu går ind i en mere typisk juni-vejrtype med dagtemperaturer under 20 grader, vekslende skydække og vind fra vest-sektoren…

Der er nok mange, som synes at det er helt OK.

En lille runde til Bygholmengen gav lejlighed til at fotografere lidt fugle i regnvejr…

Knopsvane, Grågås, Skestork og Klyde i regnvejr, Bygholmengen, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Knopsvane, Grågås, Skestork og Klyde i regnvejr, Bygholmengen, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Ligesom Klyden på billedet er der ved Midtsøen flere rugende rundtomkring, formentlig andet yngleforsøg. Også adskillige Havterner kan man se ligge og ruge. Og iøvrigt er det glædeligt, at der samtidig er flere Klyder, som har haft held med første yngleforsøg; unger i forskellige størrelser (de største næsten flyvefærdige) render rundt i Vestsøen.

Hættemåge i regnvejr, Selbjerg, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Hættemåge i regnvejr, Selbjerg, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

En smule regnvejr forhindrer ikke Hættemågerne i at fouragere over kornmarkerne, nu blot noget lavere end man ser det i solskin.

Landsvale tager bad, Bygholmengen, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Landsvale tager bad, Bygholmengen, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Landsvale tager bad, Bygholmengen, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Landsvale tager bad, Bygholmengen, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Landsvale tager bad, Bygholmengen, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Våd Landsvale, Bygholmengen, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Landsvalerne som yngler ved naturcentret på Bygholmdæmningen benyttede lejligheden til at få soigneret fjerdragten.

Silkehejre i Pytodde-lagunen

Igår eftermiddag observerede jeg i et par timer en Silkehejre, der meget aktivt fouragerede i det lave vand i Pytodde-lagunen.

Silkehejre, Pytodde, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>
Silkehejre, Pytodde, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Selv om Silkehejre er en lille hejre, skal der arbejdes for at skaffe føde nok. Jeg tror at de småfisk jeg så, den fangede, var i størrelsen ca. 2-3 cm – så der er jo heller ikke mange kalorier i hver fanget fisk. Og jeg vil tro, at der røg sådan en fisk indenbords ca. en gang i minuttet (uden dog at have taget nøjagtig tid på det)…

Silkehejre og Hættemåge, Pytodde, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>
Silkehejre og Hættemåge, Pytodde, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

At hejren vitterligt ikke er ret stor sås tydeligt, da den passerede en Hættemåge. Jeg var alligevel overrasket over at den var SÅ lille ved siden af Hættemågen. Ved opslag i håndbøgerne viser det sig, at  der er en ret lille forskel på vægten; Hættemåge vejer knap 300 g, Silkehejre ca. 400 g.

Silkehejre, Pytodde, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Silkehejre, Pytodde, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Ellers havde hejren ikke mange interaktioner med andre fugle, i løbet af obsperioden fløj den en kort runde et par gange, og ellers var den bare optaget af at fouragere…

Silkehejre, Pytodde, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Silkehejre, Pytodde, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Silkehejre, Pytodde, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Silkehejre, Pytodde, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

(Slå eventuelt lyden fra på videoen – der er ikke meget andet end vindens skratten i mikrofonen at høre)…

Hvide fugle ved Østerildtårnet

Koloni af Hættemåger, Klyder, Havterner og Fjordterner, Østerild Fjord, juni 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>
Koloni af Hættemåger, Klyder, Havterner og Fjordterner, Østerild Fjord, juni 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk
Silkehejrer, Skestorke, Knopsvaner og en Hættemåge, Arup Vejle, juni 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>
Silkehejrer, Skestorke, Knopsvaner og en Hættemåge, Arup Vejle, juni 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk

Der er meget at kigge på fra Østerildtårnet for tiden – forleden var der tre Silkehejrer (stod spredt, og kun to kom med på billedet) og fire Skestorke på Arup-siden, og den lille ø i Østerild lige ud for tårnet huser i år en god koloni af Hættemåge, Klyde, Havterne og Fjordterne – som en Rørhøg fik på vingerne…

Herlige Hirsholmene

Tejst, Hirsholmene, juni 2013. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Tejst, Hirsholmene, juni 2013. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Tejster, Hirsholmene, juni 2013. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Tejster, Hirsholmene, juni 2013. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

I torsdags gav en heldagstur til Hirsholmene sammen med familien Haanings en ny ø på listen – og en masse herlige oplevelser!

Øen er aldeles henrivende med en stemning a’la Christiansø, og så er der altså bare fyldt med fugle.

Specielt for folk med hang til fotografering er der uendelige motiver, som byder sig til – ikke mindst de enorme (industrielle!) mængder af charmerende Tejster på havnemolerne. Og den meget publikumsvenlige Splitterne– og Hættemåge-koloni kan opleves fra en “fuglehytte” på få meters afstand.

For en gangs skyld var det et besøg helt uden arbejdsopgaver – vi skulle altså ikke tælle, men kunne koncentrere os om at nyde og opleve!… Eneste “problem” var, at hukommelseskortene i kameraerne meget hurtigt blev fyldte.

Flere fotos fra turen kan ses  i galleriet her (klik).

Hvis andre skulle have fået lyst til at besøge Hirsholmene (og det skulle være overflødigt at sige, at det varmt kan anbefales!), så kan sejlplanen ses på seadog.dk. Der sejles i sæsonen op til tre gange om ugen, og det koster 130 kr. for voksne og 105 kr. for børn.

Traner på udflugt

Traner og Gravænder, Thorup Fjordholme, juni 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Traner og Gravænder, Thorup Fjordholme, juni 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

I formiddags gik 24 Traner klos op ad hovedvej 11 mellem Gøttrup og Fjerritslev og fik mere end én bilist til at stoppe op. Det er det østligste, jeg har set flokken af Traner fra Vejlerne gå og fouragere – ellers ser vi dem jo ofte på de dele af Thorup Fjordholme, der ligger lidt tættere på overnatningspladsen på Bygholm Vejle. Alle individer i flokken var yngre fugle helt uden rødt i hovedet.

Kornmarken de gik på var iøvrigt ualmindeligt levende, der var mange Viber, fouragerende Rørhøg, Hættemåger, mudder-samlende Landsvaler, skogrende Fasan og – som det ses – en bande Gravænder. Hyggeligt sted – monstro økologisk?

Ynglesucces i Kogleakssøen – vingerne bærer

Morgenens check af Kogleaks gav – som ventet – en konstatering af, at Sortternerne i år kan præstere flyvende unger.

Ialfald to rundvingede hvidmavede juveniler flaksede kortvarigt over kolonien, og en af dem satte sig fuldt synligt på en af de små mudderbanker lige foran koloniområdet, hvor den tiggede mad hos forældrene. Og der er stadig godt gang i fodringen af mindre unger i kolonien; der er en konstant trafik af tilflyvende voksne med føde i næbbet. Rederne kan dog ikke ses for vegetationen.

Der vil sikkert i de kommende dage flyve flere unger ud, og det kan formentlig konkluderes, at denne forsommers varmevejr kom på det rigtige tidspunkt i forhold til de sarte terners ynglecyklus, så der har været rigeligt med insektproduktion til ungefodringen. Men allervigtigst så har Kogleakssøen jo i år været indbydende for fuglene efter sidste efterårs slåning af holmene – en afgørende forudsætning for succes! Også Hættemågerne har kvitteret med en stor koloni, og i øjeblikket er der mange hundrede nye 1K-fugle omkring kolonien. For ikke at tale om Fjordternerne, af hvilke jeg i forgårs talte 67 adulte fugle, det er mange. Af en eller anden grund ser de ud til at være kommet sent i gang – langt de fleste ruger tilsyneladende stadig på æg.

Med hensyn til den anden sjældne yngleart i Kogleakssøen, Dværgmåge, så er der intet positivt nyt at berette. Der er tidligere set en rede med en lille unge, og i forgårs havde jeg et par gamle fugle kraftigt varslende over pumpehuset, men i dag kunne jeg kun se fire adulte rastende sammen med ca. 10 2K-fugle lige i kanten af Sortterne-kolonien. Jeg skal dog skynde mig at tilføje, at det ikke behøver betyde, at parret med ungen har opgivet – den opvoksende vegetation gør det svært at se hvad der foregår. Så vi må bare vente og se hvad der dukker op…

I øvrigt har jeg haft et Knarande-kuld i Kogleakssøen en af de seneste dage, og i den bageste ende af lokaliteten, på overgangen til Store Gollum, står der en større flok Skestorke og raster – idag mindst 43. Og apropos Skestorke – i aftes ved 23-tiden, da jeg kørte over Bygholmdæmningen, var der ca. 60 ivrigt fouragerende fugle i Østsøen, som silhouetter mod den røde nordhimmel.

Opdatering 8. juli: Jeg har checket situationen i Kogleaks stort set dagligt, nogle dage flere gange, men der er ikke meget nyt at berette… Nogle gange ser der foruroligende dødt ud omkring Sortterne-kolonien, men hver dag hen mod aften samles mange fugle omkring kolonien. Der kommer stadig fugle flyvende til med føde og går ned, så der må være flere unger, der ikke er flyvefærdige endnu. Jeg har stadig højst set 2 flyvefærdige. I går ved middagstid under en voldsom tordenbyge var der 2 fouragerende ungfugle i Kogleaks, og samtidig 16 adulte lige omkring kolonien. Jeg kunne se, at der også var fugle i Lund Fjord, og da jeg kom over på jernbanedæmningen talte jeg 21, alle adulte, fouragerende tæt på dæmningen (sammen med 13 Dværgmåger). Sammenlagt giver det 37 adulte Sortterner, hvilket vist tangerer det hidtil største tal i år. Jeg går ud fra at alle fuglene i Lund Fjord er lokale ynglefugle fra Kogleaks – ialfald var der en konstant trafik af fugle mellem Kogleaks og Lund. Jeg har desværre ingen mulighed for at følge op i den kommende tid (partner Haaning heller ikke), så jeg håber at andre lokale tager sig af at checke udflyvnings-situationen i Kogleakssøen!…

Juni-vejr, Dværgmåger og Sortterner

Jeg var en tur i Kogleaks til aften for at kigge efter Helges Hvidskæggede Terne – som ikke var der – og selvfølgelig ikke mindst for at se, hvordan vore kære fåtallige ynglefugle Dværgmågerne og Sortternerne havde klaret den regn-kuling af nærmest tropisk intensitet, der hærgede Vejlerne i forgårs.

Det er jo set adskillige gange før, at Sortternerne har haft svært ved at klare juni-vejret, når det har været for uvenligt. Men nu faldt uvejret jo sent på måneden, og fuglene har været der stabilt siden ialfald midt i maj, så jeg havde en forhåbning om, at ungerne var nået at blive så store og med udvoksede fjer, at de havde klaret den.
Lige ved første øjekast så det ikke for godt ud. Da hele Hættemåge-kolonien var på vingerne, 300 fugle varslende over et eller andet rovdyr, eller en rovfugl, var der kun 5 Sortterner, som varslede med dem. Men heldigvis, da tingene var faldet til ro igen, var der mere eller mindre konstant 15-20 Sortterner omkring kolonien, og flere gik ned og fodrede på de skjulte reder. Og SANDELIG – pludselig var der også flyvende ny unger imellem – ialfald 3, måske 4. De to var helt rundvingede og holdt til sammen et bestemt sted, sikkert fra samme rede. Den/de tredje/fjerde juvenile var mere spidsvinget og havde formentlig fløjet i nogle dage. Så alt i alt må man gå ud fra, at de elegante sorte terner, som i den grad er forbundet med sommer i Vejlerne, klarede den denne gang…

Derimod var det tydeligt, at det rugende Dværgmåge-par havde opgivet. Ganske vist opholdt de sig stadig ved reden, men uden at lægge sig på den. Reden ligger også meget lavt og ser meget våd ud – jeg tror også, at Hættemåger har været oppe at trampe i den. Men de småvarslede stadig overfor Hættemågerne! De synlige Fjordterne-reder på samme lille stribe mudder var også opgivet; et par nussede med at lave en ny rede, så det ud til…

Iøvrigt, hvad angår Hættemåger, så ser det rigtigt fint ud. Jeg talte ikke færre end 310 nye flyvefærdige ungfugle i Kogleaks, som nævnt samtidig med, at der stadig var mindst 300 voksne fugle, som forsvarede reder. Og Hættemågerne er jo ligesom forudsætningen for alle (eller mange af, ialfald!) de andre ynglefugle på lokaliteten.

Men ærgerligt med Dværgmågerne… Til gengæld fik jeg idag at vide af Poul Hald, at han for nogle dage siden havde et andet Dværgmåge-par, varslende, i kanten af den store Hættemågekoloni nord for Krapdiget – men over mod Selbjergdiget, og sikkert derfor, at parret ikke er blevet rapporteret – det er langt væk fra Østre Landkanal og Kraptårnet. I Kogleaks har der hele tiden været 2-3 par – Helge havde også 6 adulte deroppe idag – og med yderligere et par i Bygholm Nord kan den samlede Vejler-bestand i år måske opgøres til 3-4 par…

Fra feltstationens dagbog – 8. december 1991

Jeg benyttede Terjes weekend-fravær til en aktivitet som kun omfatter mig selv, nemlig den månedlige agerlands-punkttælling ved Østerild/Hunstrup. Som sædvanligt fik jeg talt præcis 20 punkter – de er der endnu! NÅ, spøg til side, det er jo FUGLE det her handler om, og dem der er i sådant et landskab på denne årstid er vinter-flokfuglene måger, kragefugle, Ringduer og Bomlærker, og så ikke ret meget andet. Tallene var 208 måger (ca. 1/3 af hver Sølv/Storm/Hætte), 273 krager (99 Grå-, 174 Alliker), 124 Ringduer og 99 Bomlærker. En del af dem selvfølgelig gengangere. Derudover var der ingen arter i antal over 14 (!). Så som sædvanligt var det en ret kedelig affære, der bare skulle overstås.

Om eftermiddagen stod den på skrivebord for mit vedkommende. Alberts dag gik med lidt netrunder om formiddagen (gav kun en enkelt aflæsning), computer-finpudsning af sin vegetationsanalyse-rapport, og så var han om eftermiddagen på en knallerttur ud i det blå (grå), til Arupdæmningen, hvor han så Vandrefalken og den Blå Kærhøg han på Østerild-siden – det er sikkert den samme, man tit ser i området omkring Bruuns Hul. 50 Bjergirisker vimsede omkring på Hovsør Indtørring.

Helge indtelefonerede Silkehaleflokke fra byerne: 15 i Øsløs og 10 i Vesløs – det er dog uklart, om det var i går eller i dag han så dem. Det får vi opklaret!

Fra feltstationens dagbog – 19. november 1991

Vinden kommer fra vore skandinaviske nabolande mod nordøst, hvor der er seriøse minusgrader – altså er det også koldt her. Terje, der jo bor i det med denne vindretning kolde gavlværelse i stenhuset, sov længe idag – helt til klokken næsten 8! – han sagde at vindens piben i skorstensvimplen holdt ham under dynen. Så jeg mødte på arbejde før Terje idag. Dét er sjældent! Da han så kom op varede det ikke længe før han ville af sted på sin Fjordtax (lige en morgenmads, en kop kaffes og en smøgs tid), og så kørte han og Albert i den grønne TOYOTA. Undertegnede tog en knallert til Kogleaks og gik min Seltax – nordfra mest af hensyn til vinden, som jeg så fik i ryggen! -og ved Krap fandt jeg en knallert, som Albert og Terje havde stillet til mig. Albert endte så, efter at have sat Terje af i Aggersund, med at køre ad Ør. Landkanal og så samle knallerten ved Kogleaks op. -Vistnok en ny variant i knallert/bil-taxeringstransport.

På vejen mødte de iøvrigt Mogens ved centralslusen, han var ved at hive stemmebrædderne op, så vandet fra engen kunne løbe ud nu hvor der er lav fjordvandstand (-30). Han kunne fortælle, at de var gået igang med denne vinters rørhøst i Glombak igår, og idag kunne vi se dem arbejde i den sydlige del af Selbjerg. Ved centralslusen mødte de også en Isfugl, der sad på en af sluseportene, blev skræmt hen ad Ør. Landkanal og ind på engen. Det er første gang vi ser den lille blå dér denne vinter – men stedet var jo fast Isfugle-tilholdssted sidste vinter. Af andet noterbart på Engen var der de efterhånden meget trofaste 45 Sædgæs, 4 Brune Blå Kærhøge og en VandreBørve – denne gang var det en klar gammel fugl, en ny – men den sad samme sted som den unge plejer, på pælene bag Midtsøen, indtil den lettede og forsvandt mod Glombak. På Alberts Landkanaltur stødte han igen på den Store Tornskade, og han kunne fortælle detaljeret om dens jagtteknik, hvor den skiftevis musede og strøg lavt over jorden.

MEN NU til selve TAXerne, først FJORDHOLM, som bød på bl.a. 327 Gråænder, 2 Spidsænder og 208 Pibeænder – næsten alle i vildtreservatet. Gravanden var også ret talrig med 247 fugle, og der lå 5 Knortegæs (ikke-racebestemte) og fouragerede på fjorden. Stadig pænt med vadefugleri ved denne lave vandstand: 1 Strandskade, 184 Viber, (0 Hjejler), 68 Strandhjejler, 21 Storspover, 29 Rødben og 1630 Almindelige Ryler. Idag var Sølvmågen den talrigste måge med næsten 1000, efterfulgt af 410 Hættemåger, 54 Svartbage og 35 Stormmåger. Ikke de mest spændende fugle at bruge sin ungdom på at tælle op (!), ligesom heller ikke Gråkragen, som der var 213 af – men hva’, det hører jo med til jobbet… De “sjovere” spurvefugle var 1 Råge, 1 Sanglærke, 11 Bjerglærker, 6 Stillitser, 59 Bjergirisker og 1 Lapværling. Kun en enkelt Snespurv kunne det blive til denne gang…

Min SELBJERGdigetur var noget af det kedeligste; vandfugle var indskrænket til 33 Sangsvaner, 14 Knops. og 4 Gråænder i Læssø – men så var der jo heldigvis Skægmejserne, en ca. 25 stykker fik jeg styr på i adskillige småflokke. De var meget fine, runde og oppustede i fjerdragten, og havde meget travlt med at pille tagrørsfrø. DEJLIGE fugle!

Fra feltstationens dagbog – 10. november 1991

Denne flotte dag blev udnyttet til om formiddagen månedens agerlands-punkttælling, om eftermiddagen pentadens Selbjergtax. Disse aktiviteter stod undertegnede for. Her på hjemmefronten ringmærkede Albert, altimens han sled ved computeren – han er nu ved at inddrage diverse litteraturhenvisninger i sit projekt. Og for at starte med ringmærkningen, så var den igen idag beskeden, 9 fugle røg i nettene – men heraf havde vi i forvejen puttet ring på de 7! De to nye var en Solsort og en Dompap – nr. 14 her fra efteråret! Så helt forgæves var det da ikke.

PUNKTTÆLLINGEN var lige så kedelig som den plejer at være, mågerne var de mest dominerende fugle i landskabet, med 50 Sølvmåger, 518 Storm– og 285 Hættemåger – en hel del dog gengangere. Af kragefugle var der 30 Gråkrager, 41 Alliker og 13 Husskader – også hér en del som blev registreret flere gange. Ellers var Sjaggeren den eneste spurvefugl, som optrådte i flok – ialt fik jeg noteret 213. Og de eneste vandfugle var 20 Viber og 5 (overflyvende) Sangsvaner, så det var ret tyndt… På vejen hjem noterede jeg 6 Skovskader langs A11 gennem Læsvig.

SELBJERGTAXen ville også have været en ret kedelig affære, hvis ikke det havde været for Skægmejserne, som jeg så og hørte omkring en 30 stykker af – taxens talrigste fugl. Denne gang var de meget medgørlige og sad ofte i toppen af rørene helt tæt på. Alle er nu helt udfarvede. Ingen af dem jeg kunne se var ringmærkede. Det er bare typisk, at de er nemme at få at se, når man ikke har kameraet med! Ellers så jeg bl.a. Bygholmengens 45 Sædgæs, som græssede et stykke inde på Krapdiget – jeg fik talt dem præcist, da de fløj op; det er givetvist de samme, der har figureret som 40 på en del tællinger. Derudover var 14 Sangsvaner og 8 Knopsvaner i Læssø de eneste vandfugle jeg så – ikke en eneste and!!… Der var 3 Blå Kærhøge over den nordlige del af Bygholmengen – heraf var de 2 rigtige blå hanner.

Det var Albert, der fragtede mig til Krap, han fortsatte så videre omkring Bygholmdæmningen og op langs Ør. Landkanal, og det passede med, at han var ved Kogleaks da jeg var færdig med taxen. På vejen så han Vandrefalken på Bygholmengen, igen omkring 40 Sangsvaner øst for Ør. Landkanal, og på det sidste stykke igennem BNR fulgtes han med en Stor Tornskade, som først “undslap” ham oppe ved Han – det er ganske sikkert den samme som er set i Han/Kogleaks/Ør. Landkanal-området mange gange efterhånden. De kan jo have ret store territorier på vinteropholdsstederne.