Den østlige trækvej (Kortnæbbede Gæs i Sverige)

I løbet af de efterhånden mange år, jeg har været med til at følge bestanden af Kortnæbbet Gås, har de gang på gang overrasket ved at finde på noget nyt. Nok er gæs i udpræget grad traditionalister, som netop vender tilbage til de samme rastepladser år efter år. Men der må også være en vis procentdel eventyrlystne blandt dem, som fortropper når nye rastepladser – og ligefrem trækveje – bliver fundet. For mange år siden var den gængse opfattelse, at de trak direkte mellem de vestjyske rastepladser og ynglepladserne på Svalbard. Jeg har tidligere berettet om det “nye” rasteområde i Trøndelag i Norge, kendt gennem de seneste godt 20 år – [se indlægget her] – som jeg har besøgt om foråret 2017, -18 og -19. Det er gået stærkt, og nu står langt hovedparten af bestanden deroppe ved Trondheim-fjorden sidste halvdel af april og første halvdel af maj.

Det nyeste er, at en østlig trækvej gennem Finland (om foråret) og Mellemsverige (mest efterår) i løbet af de sidste ca. fem år er vokset frem. Tidligere var Kortnæbbet Gås i Sverige en sjælden fugl. Det begyndte med nogle få blandt de store flokke af Sædgæs ved de traditionelle gåserastepladser, fuglesøerne Kvismaren og Tysslingen nær Örebro i landskabet Närke, og landbrugsområderne omkring søerne. Der foreligger ikke så mange store tællinger, men det var åbenbart ud fra rapporter om halsmærkede gæs, at der måtte være mange hundrede fugle involveret. Fænomenet har været hastigt stigende, og skal nu tælles i tusinder.

Da jeg blev bedt om for Aarhus Universitet at tage derover og gøre en ekstra indsats med halsringsaflæsning den sidste uge af oktober, var jeg ikke sen til at sige ja til tilbuddet. Og det har været interessant igen at opleve den kendte art i nye sammenhænge og nye landskaber. Her følger lidt fotos og indtryk fra turen.

Kortnæbbet Gås, Sædgås m.fl., Tysslingen, oktober 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kortnæbbet Gås, Sædgås m.fl., Tysslingen, oktober 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Det var spektakulært at se de tusindtallige gåseflokke i de flotte landskaber. Jeg nåede op på ialt ca. 3100 Kortnæbbede (2300 overnattende i Tysslingen og 800 i Kvismaren). Sædgæssene gjorde jeg ikke forsøg på at få et samlet overblik over, men der var op til over 5500 i de største flokke jeg så. Og så var der andre gåsearter indblandet, Grågås, Blisgås, Bramgås og Canadagås.

Lyse Kortnæbbet Gås og mørke Sædgås, nær Närkes Kil N for Tysslingen, oktober 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Lyse Kortnæbbet Gås og mørke Sædgås, nær Närkes Kil N for Tysslingen, oktober 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kortnæbbet Gås og Sædgås i typisk landskab nær Närkes Kil N for Tysslingen, oktober 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sangsvane, Kortnæbbet Gås og Sædgås i typisk landskab nær Närkes Kil N for Tysslingen, oktober 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kortnæbbet Gås på morgenudflyvning fra Tysslingen, oktober 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kortnæbbet Gås på morgenudflyvning fra Tysslingen, oktober 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Havørn flyver samme vej som gæssene, Tysslingen, oktober 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Havørn flyver samme vej som gæssene, Tysslingen, oktober 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Del af en flok på 5650 Sædgæs, Ålsta ved Sannahed, oktober 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Del af en flok på 5650 Sædgås, Ålsta ved Sannahed, oktober 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sædgås og Blisgås, Ålsta ved Sannahed, oktober 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sædgås og Blisgås, Ålsta ved Sannahed, oktober 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Udover gæs byder Sverige jo altid på mange andre oplevelser…

Trane, rådyr m.m., Vallersta, oktober 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Trane, Rådyr m.m., Vallersta, oktober 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Jeg var overrasket over at der stadig rastede mange Traner i landbrugslandet, bl.a. over 1100 i én flok i starten af ugen. Det har været et relativt mildt efterår, men sidste uge af oktober bød på dage med nattefrost og stille højtryksvejr, så jeg går ud fra at en stor del af dem stak sydpå i løbet af ugen…

Elg, Egersta ved Tysslingen, oktober 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Elg, Egersta ved Tysslingen, oktober 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Kan det blive mere svensk end en Elg med disse omgivelser? Der var i øvrigt mange marker med vinterraps, som jeg ikke så gæssene spise af – men et par unge usky Elge syntes at det var fortrinlig føde… De andre pattedyr på turen, Rådyr og Ræv, er det jo ikke fordi jeg ikke omgås til dagligt herhjemme – der var blot mange flere af dem, og de virkede mindre bange for mennesker end jeg er vant til.

Øjenkontakt med våd Ræv ved Kvismaren, oktober 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Øjenkontakt med våd Ræv ved Kvismaren, oktober 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Til sidst turens bonus, en Høgeugle som valgte at slå sig ned få km fra hvor jeg boede…

Høgeugle, Venan, Rynningeviken ved Örebro, oktober 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Høgeugle, Venan, Rynningeviken ved Örebro, oktober 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Høgeugle, Venan, Rynningeviken ved Örebro, oktober 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Høgeugle, Venan, Rynningeviken ved Örebro, oktober 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Flere fotos fra Sveriges-turen kan ses i galleriet her.

Hjortespring

Dådyr og gæs, Hannæs, marts 2015. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Dådyr og gæs, Hannæs, marts 2015. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

På billedet ses et par af de dyregrupper, som i disse år har størst succes i det danske landbrugsland: gæs og hjorte.
Nærmere bestemt nogle af de tusindtallige Bram– og Kortnæbbede Gæs, samt en af flokkene af dådyr på Hannæs.
Hjortene og gæssene har det tilfælles, at de nyder godt af et bugnenede spisekammer i form af især de mange vintergrønne kornmarker – og når vintrene så er grønne som den netop overståede, betyder det tilmed at væksten nærmest ikke stopper på noget tidspunkt.

Mens gæssene jo i overflod er synlige og fylder i landskabet i dagtimerne, så er det normalt mest i dæmring og skumring, at hjortene kommer ud fra gemmestederne i områdets små lunde, hegn og plantager. Men forleden mødte jeg denne flok på ca. 35 individer på flugt henover de åbne marker i fuldt dagslys – så de må være blevet forstyrret på deres dag-rasteplads.

Der er efterhånden gået mere end 5 år, siden den første flok dådyr mere eller mindre bevidst blev sluppet fri på Hannæs, senere suppleret med flere udsætninger fra jagtforeninger både øst og vest for Vejlerne. De fleste af os har vænnet os til denne tredje hjorteart som en del af landskabet, og den instinktive første reaktion med lettere afstandstagen er afløst af accept – på samme måde som der nok heller ikke længere er nogen som sætter spørgsmålstegn ved det rigtige i, at vi skal have krondyr i naturen…

Så man må sige, at rewilding-konceptet så småt er ved at vinde indpas, selv her i Thy… Så nu glæder jeg mig bare til, at vi kommer til at møde elgen – den ville i dén grad pynte i landskabet ved eksempelvis Tovsig – eller Lyngholm/Madsted-området omkring Hvidbjerg Å ved Ove Sø – nå nu løber fantasien vist af med mig…

Iøvrigt har jeg i tidens løb skrevet adskillige indlæg om dådyrene: Tæt på dyrene, De kære dådyr, Dådyrøjne og -ører og Morgenrøde over Skårup Høje.

Multiart hjorteflok

Krondyr, rådyr og Fiskehejre, Bygholm Nord, maj 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Krondyr, rådyr og Fiskehejre, Bygholm Nord, maj 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Alle tre hjortearter bliver mere og mere almindelige i Vejlerområdet, og nu kan man oven i købet opleve blandede flokke med flere arter sammen!

I morges forstyrrede jeg 5 krondyr, der havde overnattet på Østre Landkanal-diget; de søgte ned i rørskoven, da jeg nærmede mig. Et rådyr dannede bagtrop i flokken. Rådyret er godt nok lille, når man ser det sammen med krondyr!

Morgenrøde over Skårup Høje

Dådyr, Skårup Høje, april 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Dådyr, Skårup Høje, april 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Sådan så der ud kl. lidt over 6 i morges. En flok dådyr havde haft nattesæde på en af højene. De vågnede med udsigt til hele den centrale del af Hannæs og både de Østlige og Vestlige Vejler…

(En time senere mødte jeg den samme flok, da fouragerede de mellem husene nede i Skårup by. Der er sikkert røget nogle tulipan-hoveder, som lader til at være foretrukken hjorteføde på denne tid…)

De kære dådyr!

Dådyr, Tømmerby, december 2009. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Dådyr, Tømmerby, december 2009. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Vores “elskede” dådyr giver stadig daglig “glæde”…

De er nu for alvor i tyk og kontrastrig vinterpels, og i køkkenhaven har de fået spist rub og stub, således at vi i år for første gang skal ud og købe jule-grønkålen! (Man kan sammenligne udseendet af dyrene – og haven – med sidst jeg uploadede en lille historie om Hannæs’ dådyr-flok, i dette indlæg).

Udover den synlige påvirkning i køkkenhaven er de på alle andre måder tydelige i det lokale mikro-landskab, således har de på et halvt år fået skabt meget mere markante stier rundt på grunden, end det gennem mange år er lykkedes mig med kratrydder, machete, blod, sved, banden og sværgen!…

(Og at de så også giver forøget risiko for borrelia og østeuropæisk hjernebetændelse er et yderligere “krydderi” på fortællingen).

Tæt på dyrene, 2

Dådyr, Tømmerby, november 2009. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Dådyr, Tømmerby, november 2009. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Hjemme igen, dette syn mødte mig da jeg kiggede ud ad vinduet til morgen.

De udsatte dådyr på Hannæs er ikke helt lige så usky som dyrene på Galápagos, men det er tæt på…

For min (og for køkkenhavens!) skyld må de gerne snart indføre jagt på dem. Det er fint nok at have fået en ekstra dyreart i faunaen her, men deres adfærd opleves som lidt unaturlig, når man er vant til andre hjortedyrs (sunde) frygt for mennesker…

Det er for øvrigt ikke første gang, jeg her på siden beretter om at være tæt på (patte)dyr i haven – sidst var det en ræv, der stjal naboens høns.

Tæt på dyrene

Ikke nok med, at rådyrene bliver mere og mere almindelige, og det efterhånden er sådan, at man skal have indhegnet sin køkkenhave for at have ærter og kål i fred, men…

Ræv, Egense, maj 2008. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ræv, Egense, maj 2008. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

en rød ræv er lige vandret igennem min have med en lige så rød høne (‘rød amerikaner’) i flaben – kl. 20:45 mens jeg stod og vaskede op (!)

Jeg synes at kunne konstatere en udvikling henimod, at pattedyrene bliver mindre sky her på egnen…

(Billedet af rævehvalpen er ikke den fra idag, det er fra Egense for en måned siden).

Kl. 22:40 kom mikkel forbi igen – samme rute, men denne gang uden noget i kæften. Naboen har nok fået lukket for hønsehuset i mellemtiden…

Observationer

Som det nok er de fleste læsere af denne side bekendt, er der jo i disse dage felttræf i Thy – og efterårsferie.
Så der er masser af mennesker, der hver dag ser masser af fugle i området – også i Vejlerne.

Jeg har ikke haft mulighed for at drøne en masse rundt – vi er jo nogle der skal arbejde 🙂 – men vil da alligevel nævne et par hyggelige oplevelser med fine fugle. Mandag-tirsdag havde jeg min store lillebror og hans familie på besøg, og vi var lidt rundt, bl.a. gik vi mandag eftermiddag i blændende vejr en tur på Hovsør Røn, som er en god lokalitet for nogle af de fugle, der udenfor yngletiden bliver forvandlet fra højfjeldsfugle til strandengsfugle – og der var da også både 90 Bjergirisker og 15 Bjerglærker, som vi så rigtig fint – nogle af mine yndlingsfugle. Mandag aften var vi i Kraptårnet og kigge på Tranerne – det var der også rigtig mange andre, der havde fundet på. Det Kraptårn er snart ved at være for lille!

Tirsdag tog vi til Tved Plantage og fugletårnet ved Sårup. Der var ikke så meget at se ude over reservatet, men en fin rudel Krondyr med bl.a. en 14-ender buk blev det da til. Dansk storvildt når det er flottest! Andre så samme dag en Kongeørn derude, og vi kiggede meget efter store vingefang, men fandt den ikke. Til gengæld var der lige foran tårnet i nogle lave fyrretræer i plantagen en flok fine Stor Korsnæb, som det var en stor nydelse at kigge på i teleskopet. Da de lettede viste det sig, at flokken indeholdt ikke færre end 32 individer.

Fra feltstationens dagbog – 21. december 1991

Selvfølgelig ikke verdens bedste totalvejr til 1991’s tredjesidste total, men i det mindste var det superklart, man kunne se fuglene, og kun måske den første times tid blæste det for meget til at man kunne holde optikken helt i ro. Så generelt kan vi kun være tilfredse med denne total, efter alt det “møgvejr” vi har haft her i december. Arbejdsfordelingen var Terje på Vest, han var pakket og klar til at drage af sted på knallert da jeg ankom ved 9-tiden, så jeg valgte at benytte mig af bilen på Øst, da jeg syntes bygeskyerne så truende ud. Det havde nu ikke været nødvendigt, de byger der faldt var få og små…

Med hensyn til vandstand så havde nattens storm presset fjordvandet op på +136, langt fra at udgøre nogen trussel mod hverken Arup- eller Bygholmdæmningen, men nok til at oversvømme fjordlokaliteterne; på Fjordholmene var det kun jægerhytterne og pigtrådshegnene der stak op, og der lå svaner og “snaskede” langt inde på Holmkær. Hovsør Røn var totalt forsvundet.

Jeg starter artsgennemgangen systematisk med Lappedykkerne, Terje fandt 2 af de Toppede i Tømmerby og 1 i Østerild, så det har åbenbart ikke været nok vinter til, at de sejeste af dem helt har forladt os. En Lille Lap. i Lønnerup er mere traditionelt vinteragtigt. Bygholmengen var for en gangs skyld rigtigt god for svømmeænder, ialfald årstiden taget i betragtning, 1540 Gråænder og 2150 Pibeænder fylder trods alt godt i landskabet. De fleste af dem lå i tætte flokke på parcellerne inde på den centrale del af øst-engen. Bygholmengen var så også totalt dominererende i svømmeande-forekomsterne, bortset fra Krikand, som der kun var 90 af her, men 373 i de Vestlige Vejler. 2220 Gråænder og lige så mange Pibeænder (eller rettere lidt flere, 2242) blev totaltallene – pænt nok i december. Men kun 2 Spidsænder kunne vi finde. Taffelænderne i de Østlige Vejler var flyttet fra Glombak til Selbjerg (75), i Vest kun 30 (Østerild). Troldand-tallet som sædvanligt totalt domineret af Østerild, hvor 400 var at finde (alle i Røvhullet!), derudover ialt 58. En enkelt Bjergand i Østerild og én på Bygholmengen, og så var der 4 forskellige Sortænder; en hun i Han (igår var der en han i Han!), 1 i Vesløs/Arup, 1 Østerild og 1 i Lønnerup -der har været markant mange af disse “fejlplacerede” havænder her inde bag klitterne dette efterår. Igen mange Store Skallesmækkere i Tømmerby, 362, og derudover ialt 79 spredt på mange lokaliteter. Også de Små Skal’dyr (ialt 9) var fordelt på adskillige (4) lokaliteter.

60 Grågæs (½-delen vest og ½-delen øst for Hannæs) viser at det endnu ikke er rigtig vinter. 17 Kortnæbbede ved Østerild er forløberne for de tilbagevendende efter jagtstoppet fra nytår, mens Sædgæssene er mere rå og decideret forsøger at overvintre her. Der var 190 Østpå, hvilket er helt normalt, men Vestpå har en masse Sædgæs igen forladt os, sikkert til fordel for de traditionelle lokaliteter længere vestpå i Thy. 102 Pibesvaner er flere end vi har haft længe, de 75 fouragerede på Revlsbuske. 312 Sangsvaner er derimod ikke specielt mange.

Fra afdelingen for onde fugle med krumt næb kan nævnes 2 fouragerende Tårnfalke på Holmkær, hvor de sikkert kunne nyde godt af paniske mus, der forsøgte at undgå oversvømmelserne. Den lidt større falk Vandrebørven så Terje ved Lønnerup, en adult han, som nok kan være samme fugl som Henrik Barsk så netop ved Lønnerup for en lille uge siden. 15 Blå Kærhøge var næsten ligeligt fordelt på Øst og Vest, der var dog en enkelt “i overskud” Øst for Hannæs og her så jeg også to gamle af de Blå, mens der kun var én af disse nydelser til Terje Vestpå. Til gengæld var det ham der havde dagens eneste Fjeldvåge, nemlig dén i Arup.

Ligesom sidst lå Bygholmengens eneste Blishøne og så meget ensom og forladt ud i Glombakkanalen vest for Centralslusen. Jeg kunne kun finde 8 repræsentanter for vadefugleslægten på min del af totalen; 4 Viber og lige så mange Rødben på Bygholmengen, så resten står Vestruten for: 72 Viber – mange! (45 på Revlsbuske), 30 Hjejler Hovsør Indtørring, 3 Strandhjejler på Arupengen ved Dykkerslusen, 61 Rødben Fjord Vest (stod langs kysten ned mod Sennels) og 70 Ryler i Arup.

Også langt de fleste spændende spurvefugle er fra Vest (måske som en konsekvens af at østruten foregik i bil!): 4 Sanglærker “Galtholm” (vejen mellem de to købmænd), en fed flok på 25 Bjerglærker (!) ved Lønnerup, hvor der også var massivt kragefugletræf med bl.a. 180 Alliker og hele 90 Råger, desuden 3 Silkehaler ved Arup og 1 Laplandsværling sammesteds. Sjagger– og Stæreflokkene talte idag 335 og 277, henholdsvis, og en enkelt vinter-Vindrossel fandt Terje også ved Arup. Til sidst at nævne et rådyr fra Holmkær, hvor vi ser dem af og til, men der kan godt gå måneder imellem…

Og så var det jo idag, at Albert afsluttede sit ophold, han blev kørt til den tidlige Københavnerbus i morgenmørket, farvel og tak for denne gang – men mon ikke vi kommer til at se mere til ham?… -han snakker ialfald om at købe/leje et lille hus her i nabolaget, måske, den gode Albert… Endnu en feltstationsmand, der er blevet så forelsket i Vejlernes natur, at han har svært ved at undvære den…