Han Vejle kan! (igen)

Han Vejle kan (igen)… tilbyde fine forhold til at kigge på guldsmede og vandnymfer!

Tidligere (forud for min store Vejler-guldsmedeundersøgelse 2017-2018) var Han Vejle klart det kendteste og mest tilgængelige sted for guldsmede i Vejlerne, og med rette berømt for forekomster af bl.a. Baltisk Mosaikguldsmed og Huevandnymfe, og tilbage i 2015 fandt jeg også Lille Rødøjet Vandnymfe langs gangbroen der, som det første (og formentlig stadig eneste) sted for arten i Thy.

Siden har der været nogle år, hvor det har været sparsomt med de store guldsmede-oplevelser i Han Vejle, selvom der stadig næsten hvert år bliver set enkelte eksemplarer af Vejlernes “emblem-art” Baltisk Mosaikguldsmed. Sumpen langs gangbroen forandrer sig over tid, og hvor god den er for guldsmede er selvfølgelig først og fremmest afhængig af vandstanden, men også hvor lang tid siden der har været foretaget vedligeholdelsesarbejder på broen, hvor der køres med de store rørhøstervogne med ballonhjul, hvorved vegetationen bliver ryddet i et flere meter bredt bælte langs med broen… Efterfølgende tager det nogle år før sumpvegetationen atter indfinder sig, og det er ofte i overgangen inden at denne zone igen bliver lukket til af tagrør og dunhammere, at der i en periode kan være optimale betingelser for mange arter af odonata (guldsmede og vandnymfer)…

Igår kunne jeg konstatere, at forsommeren 2022 ser ud til at blive et rigtigt godt år for guldsmede – og ialfald vandnymfer – i Han Vejle. Det er jo nu tid for Huevandnymfe, og i frustration over, at jeg i år endnu ikke har fundet arten på nogle af de “faste” lokaliteter i Hjardemål Klit/Blovsgårde-området, opsøgte jeg i går eftermiddags gangbroen i Han Vejle. Fra første øjekast var det tydeligt, at der var godt gang i sagerne, og næsten det første dyr jeg fik øje på var en Huevandnymfe, omgivet af myriader af Flagermusvandnymfer. Hurtigt kom der flere til, bl.a. et æglæggende par.

Huevandnymfe og Flagermusvandnymfe par, trængsel om pladsen, Han Vejle, juni 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Huevandnymfe og Flagermusvandnymfe par, trængsel om pladsen, Han Vejle, juni 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
I alt blev det til mere end 400 Flagermusvandnymfer langs gangbroen, heraf mange i parring/tandem eller æglægning – et antal som minder om hvad man kunne opleve i “gamle dage” for 5-6 år siden. Og der var også pænt med Huevandnymfer, ialt 12 så jeg langs gangbroen (foruden 1 ved både-ophalingspladsen på Jernbanedæmningen i Lund Fjord).
Huevandnymfe han, Han Vejle, juni 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Huevandnymfe han, Han Vejle, juni 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
 Ovenstående billede er af en af adskillige hanner som viste tydelig territorial adfærd, hvor de sad med halvt udbredte vinger og hele tiden var parate til at jage nærgående Flagermusvandnymfer og andre væk.
Udover parret som var i færd med æglægning var der et andet par som ikke var nået helt så langt… Her kommer en lille billedsekvens efter at de lige var landet på et tagrørstrå, sammenkoblede i tandem:
Huevandnymfe par, Han Vejle, juni 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Huevandnymfe par, Han Vejle, juni 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Huevandnymfe par, Han Vejle, juni 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Huevandnymfe par, Han Vejle, juni 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Huevandnymfe par, Han Vejle, juni 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Huevandnymfe par, Han Vejle, juni 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Huevandnymfe par, Han Vejle, juni 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Huevandnymfe par, Han Vejle, juni 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Det var sjovt at iagttage hvordan hannen løftede hunnen op, så hun kunne føre spidsen af sin bagkrop op til hans sekundære kønsorgan, så sæden kunne overføres. Jeg holder aldrig op med at forundres over den sofistikerede sexualadfærd indenfor guldsmedene!

Jeg har faktisk gået og været lidt bange for at jeg slet ikke skulle få denne fine art at se i år, eftersom den ikke er dukket op på flere af de kendte steder, og jeg har haft en bekymring om, at det kunne skyldes udtørring af de relativt nygravede småsøer i området omkring vindmølletestcentret i Østerild. Men et besøg derude i går formiddags fik mig på andre tanker, på trods af lav vandstand var der i forhold til i sidste uge “gået hul på bylden”, og søerne bugnede af liv, med Lille Farvevandnymfe, Spydvandnymfe, Månevandnymfe og Hesteskovandnymfe i pænt store mængder – for de to sidstnævnte tror jeg at det var de største forekomster jeg har registreret derude. Iøvrigt en pudsig iagttagelse: hvor der i Han Vejle udelukkende var  den ene af “søsterarterne” Flagermusvandnymfe og Hesteskovandnymfe, så var der i Blovsgårde stor overvægt af den anden, nemlig Hestesko-. Tidligere kunne man også i Han Vejle og andre steder i Vejlerne iagttage mange Hesteskovandnymfer, men uvist af hvilken årsag er det som om at de er på retur i selve Vejlerne…

Månevandnymfe par, Blovsgårde, juni 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Månevandnymfe par, Blovsgårde, juni 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
To ud af 19 Månevandnymfer set i tre af småsøerne i Blovsgårde igår.
Så når tørken ikke har reduceret mængden af andre vandnymfer er det mest nærliggende at tro, at det bare er det vedvarende kølige vejr i store dele af maj måned som har forsinket forvandlingen i år. Måske vil der derfor kunne ses Huevandnymfer et par uger endnu?

Omsider lysner det…

Håret Mosaikguldsmed, Lund Fjord, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Nyforvandlet Håret Mosaikguldsmed i regnvejr, Lund Fjord, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Det har været koldt, det har blæst, det har regnet. Det meste af denne maj måned har været en stor skuffelse, ialfald hvad angår vejret – ikke mindst hvis man er én af dem der har længtes efter insektvenligt vejr og varme i mange måneder!

Symptomatisk har mange af mine første guldsmede-iagttagelser i år ikke alene været meget forsinkede; det har drejet sig om nyforvandlede dyr – mest Fireplettet Libel og Håret Mosaikguldsmed – der ganske vist havde forladt larvehuden, men i det kolde og våde vejr ikke havde mange chancer for at komme ud og flyve – som dén Håret Mosaik på billedet ovenfor der sad og skuttede sig i regnen. Ved både-ophalingsstedet på Jernbanedæmningen (Lund Fjord) har jeg den seneste uges tid været vidne til regulær masseforvandling af Håret Mosaikguldsmed med mindst 20 exuvier (tomme larvehuder) og adskillige nyforvandlede som forsøgte at blive tørre – men med ringe udsigter til succes.

Seks exuvier af Håret Mosaikguldsmed, Lund Fjord, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Seks exuvier af Håret Mosaikguldsmed, Lund Fjord, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

De seneste 1½ døgn har vi omsider taget hul på en tør periode – det er stadig køligt og det blæser en del, men i det mindste skinner solen nu – til en afveksling. Det har betydet et gennembrud i forvandlingen af guldsmedene, og her på matriklen kom de første Blå Libel til syne igår, og idag har givet Håret Mosaikguldsmed og Grøn Smaragdlibel oveni. Mærkeligt nok har der altså været tre guldsmedearter på banen, uden at jeg indtil nu har set en eneste vandnymfe her i Tømmerby – ikke så meget som en Rød Vandnymfe (der plejer at være de første). Men at vi skulle helt hen til 26. maj før de første odonater viste sig, det er helt uhørt sent!

Blå Libel han, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Blå Libel han, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Ansporet af fremkomsten herhjemme tog jeg sidst på eftermiddagen idag op til Jernbanedæmningen igen, og selv om nordenvinden stod direkte ind i den lille vig, var der sket noget siden sidst: årets første Huevandnymfe, sandelig! Det er altid en begivenhed at se denne smukke sjældenhed, ikke mindst fordi man har bevidstheden om at det er så kort en fornøjelse – den samlede flyvetid for arten strækker sig sjældent længere end en uge ind i juni. Der er tidligere fundet larver af arten netop her i denne lille vig af Lund Fjord (Mogens Holmen), men faktisk er det for mig første iagttagelse på lokaliteten – jeg registrerede således ikke Huevandnymfe i Lund under min store guldsmedeundersøgelse i Vejlerne 2017-18. Men mange i tilgrænsende Han Vejle. Dagens glædeskabende dyr var ikke særligt glad for at blive fotograferet, ville hele tiden sætte sig på bagsiden af stråene – fotoet nedenfor er således mere et billede af skyggen af dyret end af selve dyret! 😉 Også årets første (for mig) Flagermusvandnymfer så jeg på stedet.

Huevandnymfe og Flagermusvandnymfe, Lund Fjord, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Flagermusvandnymfe han og (skyggen af) en Huevandnymfe han, Lund Fjord, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Nye oplevelser med vandnymfer i Thy

Da jeg i år ikke – i modsætning til de sidste tre somre – er engageret i et større guldsmedeprojekt, er jeg mere fri til at lægge en indsats hvor jeg nu synes det er mest interessant.

Jeg drages dog ofte tilbage til steder jeg tidligere har besøgt; og i mandags valgte jeg at gense nogle af de lokaliteter i Nationalpark Thy, som sidste år gav mange finde oplevelser.

Første besøg var ved Vang Sø, hvor jeg sidste år på denne tid fandt virkeligt mange Lille Farvevandnymfe. Jeg havde godt hørt, at vandstanden på lokaliteten i år er meget høj, men blev alligevel overrasket over at se, hvor meget vand der var…

Vang Sø, månedsskiftet maj/juni 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Vang Sø, månedsskiftet maj/juni 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Under sidste års undersøgelse var jeg på intet tidspunkt i nærheden af vandfladen, men gik langs en sumpet zone med hængesæk, på overgangen til tør hede. Vandfladen kunne højst skimtes i det fjerne. I år går vandet helt op til zonen hvor sumpen møder heden – jeg vil skønne mindst en halv meter højere end sidste år. Det understreger jo, at den type undersøgelse jeg foretog sidste år kun giver øjebliksbilleder, og at forholdene årene imellem kan variere enormt.

Det var derfor måske heller ikke så overraskende, at jeg ikke fandt Lille Farvevandnymfe på stedet; jeg forestiller mig at de enten er nogle andre steder nu, eller at den megen vand måske helt har ødelagt larvernes udviklingsmuligheder. TIL GENGÆLD var der så andre dyr i antal som jeg ikke så sidste år, især Månevandnymfe, hvoraf jeg sidste år kun fandt ét dyr; men i forgårs hele ti, bl.a. to par i parring. Og dagens helt store bonus var Huevandnymfe, hvoraf jeg fandt to hanner og to hunner.

Huevandnymfe hun, Vang Sø, juni 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Huevandnymfe hun, Vang Sø, juni 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Månevandnymfe er siden sidste år blevet taget af rødlisten og kan da også findes ganske mange steder (men er dog ret krævende hvad levested angår). Huevandnymfe derimod står stadig med status “truet” på rødlisten, og det er derfor velkomment at finde den på endnu en lokalitet. Ikke et nyt kvadrat for arten; idet jeg sidste år fandt den ved de nærliggende Røstrimme-søer på Vangså Klithede, men alligevel er det dejligt at se arten på steder, hvor den aldrig har været registreret tidligere. Jeg går ud fra, at arten “altid” har været ved Vang Sø, men at vandstanden er afgørende for hvor ved søen, og hvorvidt det overhovedet er muligt at færdes hvor vandnymferne færdes. Det kunne være spændende at lave en total optælling hele bredden rundt i waders!

I det hele taget er Vang Sø en fantastisk lokalitet med stor dynamik og unikke botaniske værdier, og initiativtagerne skal have stor ros for naturgenopretningsprojektet dér!

Efterfølgende besøgte jeg nogle at de nyetablerede vandhuller ved Lortpøt (Lodbjerg Klitplantage) og ved Stenbjerg Klitplantage, hvor jeg fandt flere Månevandnymfe (begge steder), bl.a. dette uheldige par i tandem, hvor hannen havde lagt sig til at dø og hunnen derfor var noget besværet…

Månevandnymfe hun og han (død), Stenbjerg Klitplantage, juni 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Månevandnymfe hun og han (død), Stenbjerg Klitplantage, juni 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Det er hannen som griber fat om hunnens nakke og dermed også ham der har “udløsermekanismen” og jeg tror ikke at det vil lykkes hunnen at frigøre sig. Dermed er hun nok også prisgivet – sådan er naturens gang, der er mange dramaer!

Begge steder fandt jeg også Lille Farvevandnymfe i de nye vandhuller.

Æglæggende Lille Farvevandnymfe hun, Stenbjerg Klitplantage, juni 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Æglæggende Lille Farvevandnymfe hun, Stenbjerg Klitplantage, juni 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Lille Farvevandnymfe han og Almindelig Vandnymfe hun, Stenbjerg Klitplantage, juni 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Lille Farvevandnymfe han og Almindelig Vandnymfe hun, Stenbjerg Klitplantage, juni 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Som man ofte blandt mange arter af guldsmede og vandnymfer var der stor overvægt af hanner (af dem man ser) af Lille Farvevandnymfe denne dag. Måske derfor hannen på det sidste foto havde fundet en hun af en anden art at koble sig sammen med. Det kommer der dog næppe noget godt ud af.

Men altid fint at komme ud og få nye oplevelser med guldsmede/vandnymfer på smukke steder!

Huevandnymferne i Hjardemål Klitplantage

For to år siden kørte jeg mit store guldsmede/vandnymfe-projekt i Vejlerne, hvor jeg fandt nogle meget store bestande af en af mine yndlingsarter, Huevandnymfe. Dengang fandt jeg også arten i Blovsgårde/Hjardemål Klit-området i nogle af de nyanlagte søer (“erstatningsnatur” i forbindelse med Østerild Vindmølletestcentret), som omtalt i dette blogindlæg: Om nyskabte søers potentiale for guldsmede og vandnymfer.

Ialt fandt jeg dengang i 2018 Huevandnymfe i seks af de nye søer, med en samlet sum på 14 individer. Jeg betragtede det som “overskud”/spredning fra den store bestand i nærliggende Tømmerby Fjord, og det var et spørgsmål om arten var i stand til at etablere en egentlig bestand i disse nye søer.

Sidste år fik jeg ikke checket op på det (da jeg var optaget af Nationalpark Thy-projektet), men i år har jeg aflagt søerne derude flere besøg. Sæsonen har været langsom om at komme i gang; men endelig igår var der kommet skub i sagerne; i den største af søerne mellem Klitvejen og Harboslettevej talte jeg ialt 11 smukke Huevandnymfer – ni hanner og to hunner.

Huevandnymfe hun, Hjardemål Klitplantage, maj 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Huevandnymfe hun, Hjardemål Klitplantage, maj 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk. Hunnerne kan ved første øjekast være bedragerisk lig Stor Farvevandnymfe, da det blå “baglys” har nogenlunde samme størrelse og placering som på den art.
Huevandnymfe han, Hjardemål Klitplantage, maj 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Huevandnymfe han, Hjardemål Klitplantage, maj 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk. Hannen er i mine øjne en af de flotteste guldsmede, med den pastelgrønne grundfarve og den markante “gribetang” bagest.

Vegetationen i de stadig meget nyetablerede søer udvikler sig hele tiden; i denne store sø er der efterhånden en stor dækningsgrad af vandplanter, og bredzonen er meget sumpet med store partier med sjapvand mellem græs og siv-tuer.

Ynglelokalitet for Huevandnymfe, Hjardemål Klitplantage, maj 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Ynglelokalitet for Huevandnymfe, Hjardemål Klitplantage, maj 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

På nedenstående kort er det søen med en gul cirkel omkring; prikkerne angiver fund af Huevandnymfe i de nye søer i 2018.

Søer med fund af Huevandnymfe, Blovsgårde/Hjardemål Klitplantage, 2018 og 2020.
Søer med fund af Huevandnymfe, Blovsgårde/Hjardemål Klitplantage, 2018 og 2020.

Adgang til denne sø er nemmest hvis man parkerer ved den gamle sø ved Klitvejen med borde/bænke-sæt og krydser vejen. Langskaftede støvler er en nødvendighed – bedst er det med skridtstøvler, hvis man gerne vil “gennemtrawle” den sumpede bredzone.

Ialt besøgte jeg igår fem af de nye søer; udover altid fine Huevandnymfer kunne jeg glædes over at den lille bestand af Lille Farvevandnymfe stadig er at finde derude; igår så jeg syv hanner og to hunner – så vidt jeg husker blandt de største forekomster jeg har registreret på stedet.

Lille Farvevandnymfe han, Blovsgårde, maj 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Lille Farvevandnymfe han, Blovsgårde, maj 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk. En såkaldt teneral (nyforvandlet) han hvor farven stadig er noget bleg på de ikke-sorte dele.
Lille Farvevandnymfe hun, Blovsgårde, maj 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Lille Farvevandnymfe hun, Blovsgårde, maj 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk. Nyforvandlede hunner har orange grundfarve hvor de senere på sæsonen bliver grønne.

Også Månevandnymfe så jeg med et enkelt individ; og adskillige Spydvandnymfe inkl. dette par som allerede var i gang med æglægning:

Spydvandnymfe par, Blovsgårde, maj 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Spydvandnymfe par, Blovsgårde, maj 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk. Øjeblikket efter billedet blev taget søgte de ned til vandoverfladen og hunnen lagde æg.

Der var også andre guldsmede/vandnymfer til stede; Nordisk Kærguldsmed, Fireplettet Libel, Flagermusvandnymfe, Hesteskovandnymfe, Rød Vandnymfe, Almindelig Vandnymfe og Stor Farvevandnymfe.

Herligt at sæsonen for alvor er i gang igen; selv om jeg denne sommer ikke kommer til at arbejde professionelt med guldsmede, skal jeg ikke undlade at dyrke den odonatologiske interesse!

Og dejligt at se at de nye søer i “erstatningsnatur”-tiltagene stadig er i stand til at tiltrække en varieret og rig fauna!

Rapporten færdig: Guldsmede og vandnymfer i Nationalpark Thy 2019

Det er med stor glæde og tilfredsstillelse at jeg nu – omsider – kan præsentere rapporten med resultaterne af undersøgelsen: [klik for download].

Slutrapport for guldsmedeundersøgelsen i Nationalpark Thy.
Slutrapport for guldsmedeundersøgelsen i Nationalpark Thy. Forsiden er meget typisk for nationalparken: den talrige Almindelig Vandnymfe, siddende i Tvepibet Lobelie, karakterplanten i mange af de klarvandede klithedesøer.

Med økonomisk støtte fra 15. Juni Fonden og Nationalparkfond Thy var det muligt for mig at bruge det meste af sommeren sidste år i felten i vådområderne i nationalparken – et arbejde jeg ofte har berettet om her på bloggen. Arbejdet gav mange spændende resultater, og det har da også taget megen tid at få det store materiale bearbejdet til publicering. Nu foreligger resultatet, og det er en glæde at invitere andre guldsmedeinteresserede til at læse med.

Med denne undersøgelse har vi har fået en meget større viden om guldsmedefaunaen i Thy. For blot at nævne nogle få af resultaterne: Der er fundet fire helt nye arter for området, samt en rødlistet art, Huevandnymfe, som ikke er registreret i Thy siden 1960. Rødlistearten (ifølge den gamle rødliste som var gældende sidste år) Lille Farvevandnymfe har ikke tidligere været kendt fra det egentlige Thy vest for Vejlerne, men er i undersøgelsens løb fundet otte forskellige steder – bl.a. med en af de største kendte bestande i Danmark. En af de nye arter for området er Brun Kejserguldsmed, med første fund i Nordjylland og tredje i Danmark. Og Thy blev selvfølgelig ramt af 2019-invasionen af Rødåret Hedelibel, bl.a. blev der konstateret reproduktion af arten.

Sammenlignet med den undersøgelse jeg foretog i Vejlerne 2017-18 er denne undersøgelse endnu grundigere, især i den forstand at der er udvalgt nogle faste lokaliteter, som alle er besøgt ti gange i løbet af sæsonen. Det har givet en mulighed for præcist at beskrive fænologien i flyvetiden for de enkelte arter, og sikret at også arterne med kort flyvetid er blevet registreret. En eksempelside fra rapporten kan ses her, med en graf over fænologien:Eksempelside fra rapporten.

Undersøgelsens resultater har løbende været kommunikeret til offentligheden via sociale medier og dagblade, nyheden om fundet af Brun Kejserguldsmed blev desuden spredt via en pressemeddelelse fra nationalparken. Alle resultaterne indgår i den igangværende atlasundersøgelse.

Om udbredelsen af Huevandnymfe

Huevandnymfe han, Per Madsens Kær, Hvidbjerg Klitplantage, maj 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Huevandnymfe han, Per Madsens Kær, Hvidbjerg Klitplantage, maj 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Når man læser Ole Fogh Nielsens fremragende bog ‘De danske guldsmede’ fra 1998, står der om udbredelsen af Huevandnymfe: “Hue-Vandnymfe har altid været regnet for en af vore meget sjældne guldsmede. Den er tidligere fundet hist og her i Jylland og på Sjælland og Bornholm, men siden 1980 er den kun registreret fra en enkelt lokalitet på Lolland.

Der er sket en del siden. I det hele taget kunne man godt blive i dårligt humør af mange af bogens artsafsnit – på det tidspunkt var mange arter i tilbagegang og kun kendte fra nogle få lokaliteter. Jeg har indtryk af, at der dengang kun var nogle få håndfulde mennesker, der havde guldsmede og vandnymfer som interesse – og desuden var effekten af vandmiljøplan og sø- og å-genopretningsprojekter stadig ikke slået fuldt igennem. Men Ole Fogh Nielsen skriver i forlængelse af ovenstående, måske for at appellere til andre guldsmedeentusiaster: “Det er muligt, at den er overset på grund af den tidlige og meget korte flyvetid, og måske findes arten stadigvæk flere steder i landet. Man bør lede efter den på egnede lokaliteter i maj måned.

Det store boost i guldsmedeinteressen kom først for alvor med Atlasprojektet Danmarks Guldsmede I (2014-18), hvor ‘citizen science‘-bidrag fra mange amatør-odonatologer landet over, der rapporterede til databasen på fugleognatur.dk (Naturbasen), mangedoblede vores kendskab til udbredelsen af Danmarks guldsmede og vandnymfer.

Her er den kendte udbredelse af Huevandnymfe efter Danmarks Guldsmede I:

Udbredelsen af Huevandnymfe i Atlasprojektet Danmarks Guldsmede I 2015-18 (kilde: guldsmedeatlas.dk)
Udbredelsen af Huevandnymfe i Atlasprojektet Danmarks Guldsmede I (2014-18). Kilde: guldsmedeatlas.dk.

Det drejer sig om ialt 23 (3,5%) af landets 650 10×10 km-kvadrater, på Bornholm og spredt i Jylland – men ingen på Lolland. Sammenlagt er arten fundet på under 30 lokaliteter – ikke mange, men trods alt langt flere end før atlasprojektet. De gule kvadrater i Vejler-området skyldes, at jeg her i mit projekt ‘Guldsmedefaunaen i Vejlerne 2017-18’ fandt nogle meget store bestande med tusindvis af dyr (hvilket jeg ofte har berettet om på denne blog (indlæg tagget huevandnymfe)).

I det nye projekt jeg arbejder på i år, har jeg hidtil fundet Huevandnymfe på fem nye lokaliteter i Nationalpark Thy, fordelt på tre atlaskvadrater. Tidligere har der kun én enkelt gang været fundet Huevandnymfe i det “egentlige” Thy (vest for Vejlerne), tilbage i 1960 i Hanstholm Vildtreservat (men den har jo nok været der hele tiden)…

Jeg er helt overbevist om, at selv om vores kendskab til artens udbredelse er stærkt forøget med atlasprojektet og mine special-undersøgelser af Vejlerne og Nationalpark Thy, så må arten stadig være overset i betydelig grad – sikkert især på grund af den tidlige flyvetid (en del guldsmedeinteresserede kommer måske ikke så ofte ud tidligt på sæsonen, hvor der ikke er så mange arter på vingerne).

Mine mange iagttagelser af arten de seneste tre år har givet mig noget indblik i, på hvilke typer habitat, arten trives. Men faktisk er det svært at komme med et bud på, hvad det er, arten kræver, en fællesnævner for lokaliteterne – udover formentlig klart vand. Men ialfald findes den både i næringsfattige og mere frodige miljøer, og der er iøvrigt kæmpe forskelle i vegetationen – fra Han Vejles høje tætte rørskov over bukkeblads-sump i Tømmerby Fjord, nyanlagte søer i Hjardemål/Blovsgårde-området, Nors Sø og andre lobelie-søer med spredt bredvegetation, til sure lavvandede søer i klitheden (mit sidste fund er fra en sådan typisk klithede-sø ved Vangså).

Hvis jeg skulle pege på en enkelt faktor, som kunne være medvirkende til, at arten måske er overset, er det at den er svær at registrere i almindelige gummistøvler. Stort set alle de steder, hvor jeg har registreret arten, er det på vanddybder mellem 30 og 70 cm vand – steder hvor det IKKE er behageligt at færdes, med mindre man er iført waders eller ialfald skridtstøvler. Jeg har indtryk af, at arten i langt mindre grad end de fleste andre vandnymfer flyver væk fra ynglesøerne – kun enkelte gange har jeg set Huevandnymfer sidde i vegetationen væk fra søerne, og da altid indenfor ti meter fra vandfladen.

Det er en god fornemmelse at have bidraget til et bedre kendskab til denne fine arts udbredelse. Fra stort set ikke at være kendt i Nordvestjylland for 15 år siden ser det for tiden ud til, at området er et af artens kerneområder i Danmark. Og vi kan nu betragte artens status i landet med mindre bekymring end ved udgivelsen af ‘De danske guldsmede’ for 20 år siden. Jeg tænker at det nye Atlasprojektet Danmarks Guldsmede II (2019-23) vil føre til opdagelsen af endnu flere steder, hvor arten trives. På med skridtstøvlerne! 😉

Projektet ‘Guldsmedefaunaen i Vejlerne 2017-18’ blev støttet af Aage V. Jensen Naturfond, og den afsluttende rapport kan hentes her: (klik for download).

Projektet vedrørende kortlægning af guldsmedefaunaen i Thy er støttet af 15. Juni Fonden og Nationalpark Thy.

Første reelle feltdag i nationalparken: tre rødlistede vandnymfearter

Som mange insekt-interesserede har bemærket, så har det kølige vejr, der afløste den varme påske, lagt en alvorlig dæmper på aktiviteten, og derfor er det først de allerseneste dage, at der er begyndt at ske noget på guldsmede- og vandnymfe-fronten, her i havnære og vindpåvirkede Nordvestjylland.

Jeg har jo i år et stort projekt med registrering af guldsmede og vandnymfer i Nationalpark Thy, og eftersom første “runde” (ud af ti i sommerens løb) egentlig skulle være afsluttet inden midten af maj, har jeg haft lidt travlt siden jeg kom hjem fra Norge for en uge siden. Men indtil nu har der ikke været megen grund til at dække en masse områder, da der ikke er megen værdi i nul-registreringer. Men igår og idag har temperaturen fået et lille nøk opad (selvom det stadig blæser meget) – så nu er der gået hul på bylden!

Idag startede det fint ved Nors Bagsø med Grøn Smaragdlibel og Rød Vandnymfe, men da jeg så kom til bugten i Nors Sø ud for Isbjerg, var jeg med det samme alert – for vegetationen her var en afgræsset, meget åben rørsump med spredte startuer og en rig blomster- og urtevegetation – og det klare rene vand som søen er berømt for.

Sumpvegetation i bugten ved Isbjerg, Nors Sø, maj 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sumpvegetation i bugten ved Isbjerg, Nors Sø, maj 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Denne vegetationstype, og det klare vand, ledte tankerne hen på Klaringerne i Tømmerby Fjord, hvor jeg sidste år den 15. maj oplevede et “mirakel” hvad angår antallet af Huevandnymfer. Så mine tanker kredsede meget om denne fine art, og jeg kan egentlig ikke kalde det en overraskelse, da de første individer begyndte at materialisere sig…

Hun og han af Huevandnymfe, Nors Sø, maj 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Hun og han af Huevandnymfe, Nors Sø, maj 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Men lidt epokegørende kan man nu godt kalde det, for der er ikke i det foregående Atlasprojekt registreret Huevandnymfe i Thy udenfor Vejlerne og nærmeste omgivelser. Der ligger så godt nok et ældre fund fra kvadratet, som dækker Nors Sø, men det er helt tilbage fra 1960’erne! Det er nok sandsynligt, at arten har været til stede “altid”, men det siger lidt om, hvor lille fokus der har været på guldsmede og vandnymfer, når den ikke er rapporteret herfra i den mellemliggende årrække – Isbjerg og Nors Sø hører trods alt til de mest besøgte lokaliteter i Thy! Ialt 7 individer fandt jeg på stedet. Da jeg så kom over på sydsiden af søen, hvor rørsumpen, skønt ugræsset, mindede meget om den på nordsiden, blot uden den rige urtevegetation – men med spredte tagrør og startuer – fandt jeg yderligere 2 Huevandnymfer. Rørbræmmen her var mere vindudsat, og jeg kan sagtens forestille mig, at der på en stille dag vil kunne findes et større antal af arten… Huevandnymfe er for mig en af de fineste danske vandnymfearter, så det vil jeg kalde en god start på den første egentlige feltdag på projektet!

En anden lokalitet, jeg også checkede idag, var Vang Sø, som for få år siden har gennemgået et større naturgenopretningsprojekt. Jeg kendte ikke stedet, og blev meget imponeret over naturkvaliteten, søen er omgivet at en meget bred zone med forskellige typer af sump, inklusive våd spaghnum og hængesæk – så det er besværligt at færdes i, men giver forhåbning om, at her kan vise sig at være nogle af de mere krævende arter. Det varede da heller ikke længe, inden dagens anden rødlisteart viste sig, Lille Farvevandnymfe – en art som ellers ikke kendes fra Thy, bortset fra de fund jeg selv har gjort ved Blovsgårde/Hjardemål Klit i nogle af de nyetablerede søer i forbindelse med vindmølletestcentret…

Lille Farvevandnymfe han, Vang Sø, maj 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Lille Farvevandnymfe han, Vang Sø, maj 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Dette dyr opholdt sig nær nogle huller i vegetationen med blotlagt mudderbund – i stil med de sølehuller af Kronhjort, hvor jeg sidste år så arten ved Rold Skov (og jeg tror da også hullerne var skabt af hjorte eller kreaturer).

Det blæste stadig, og der var langt mellem guldsmede/vandnymferne – men stemningen var fin, med spillende Storspover og Tinksmede (formentlig lokale ynglefugle), og adskillige Dobbeltbekkasiner som lettede for fødderne af mig. Over søens vandflade fouragerede nogle hundrede svaler i lav højde (alle tre arter).

Kun én almindelig guldsmedeart sås med nogle få eksemplarer – Fireplettet Libel – men lige før jeg vendte om for at drage hjemad, fandt jeg en hun af Månevandnymfe – dagens tredje rødlistede vandnymfeart!

Månevandnymfe hun, Vang Sø, maj 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Månevandnymfe hun, Vang Sø, maj 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

I dette tilfælde var arten rapporteret fra samme kvadrat i det netop afsluttede Atlasprojekt, dog fra en anden lokalitet end Vang Sø. Og denne lidt kræsne art er nok mest almindelig præcis i klitheder – så mon ikke det blot er den første af flere, jeg kommer til at registrere i projektet?

Under alle omstændigheder er det fedt at komme i gang igen! 🙂

Projektet er støttet af 15. Juni Fonden og Nationalpark Thy.

 

Om nyskabte søers potentiale for guldsmede og vandnymfer

Sidste år i juni fandt jeg Lille Farvevandnymfe i et nyt vandhul (anlagt i 2014) ved Blovsgårde/Hjardemål Klit – som omtalt i dette indlæg. Jeg kiggede netop efter arten ved nogle af disse nyanlagte søer i forbindelse med Østerild-vindmølletestcentret, da arten er kendt for at indfinde sig hurtigt efter at nye søer er blevet skabt.

Idag var jeg ude for at checke, om arten stadig var til stede, og det var den sandelig – syv hanner og en æglæggende hun ved søen fra sidste år, samt en han i den næste sø af tre søer på stribe – hvor den ikke var sidste år.

Lille Farvevandnymfe han, Blovsgårde, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Lille Farvevandnymfe han, Blovsgårde, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Det var jo godt at konstatere!

I alle tre søer ved Blovsgårdevej var det tydeligt, at der nu var etableret mere vegetation end sidste år, og der var også kommet endnu flere guldsmede, og især vandnymfer.

Hesteskovandnymfe han laver gymnastiske øvelser, Blovsgårde, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Hesteskovandnymfe han laver gymnastiske øvelser, Blovsgårde, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Spydvandnymfe par i "tandem", Blovsgårde, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Spydvandnymfe par i “tandem”, Blovsgårde, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Månevandnymfe par i "tandem", Blovsgårde, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Månevandnymfe han, Blovsgårde, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Specielt var det også godt at konstatere, at den fåtallige Månevandnymfe atter var til stede – sidste år så jeg et par under æglægning, idag mindst to hanner. Ellers var Spydvandnymfe og Hesteskovandnymfe her mere talrige end Flagermusvandnymfe – i modsætning til i Vejlerne, hvor sidstnævnte dominerer blandt Coenagrion-arterne (-bortset fra i den korte periode, hvor det stedvis er Huevandnymfe, der er den talrigste). Og Almindelig Vandnymfe var der selvfølgelig også mange af, samt enkelte Rød Vandnymfe og lidt flere Stor Farvevandnymfe.

Af større guldsmede var der især mange Blå Libel, inkl. et lille område på et par kvadratmeter, hvor der var mindst 15 tomme nymfehuder af arten, og der sad stadig tre helt nyforvandlede individer og var ved at tørre vinger.

Nyforvandlet Blå Libel, Blovsgårde, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Nyforvandlet Blå Libel, Blovsgårde, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Selvfølgelig var der også mange Fireplettet Libel (hvor er der ikke det?), samt enkelte Grøn Smaragdlibel og Håret Mosaikguldsmed. -Ja faktisk stort set alle de arter, som lige nu er aktive her nord for Limfjorden.

Dagens største overraskelse var alligevel, da jeg også besøgte en større sø (skabt i 2012) mellem Klitvejen og Harboslettevej. Det er en sø, som bærer meget præg af at blive besøgt at store mængder Krondyr, og iøvrigt lige nu står med så meget vand som jeg aldrig har set før på denne årstid – derfor er meget af vegetationen i søen ikke egentlig sumpvegetation/vandplanter, men derimod oversvømmet klithede/eng-vegetation. Det var ved at være sidst på eftermiddagen, så aktiviteten blandt guldsmede og vandnymfer var ikke længere så høj – men der var dog, udover allerede nævnte arter, en del Nordisk Kærguldsmed – og så  seks hanner (spredt) af Huevandnymfe!!!

Huevandnymfe, Hjardemål Klit, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Huevandnymfe han, Hjardemål Klit, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Det var så atter en ny lokalitet for Huevandnymfe – desværre ikke i et nyt kvadrat, så det er ikke synligt på kortet i guldsmedeatlas.dk. MEN det er da fantastisk, synes jeg, at der i disse søer, som var skov indtil for 4-6 år siden, allerede har indfundet sig en lang række, heriblandt flere krævende arter – og nu også en rødlistet art! Det er jo nærliggende at antage, at Huevandnymferne er kommet fra den store bestand i Tømmerby Fjord – men det viser ialfald, at ikke bare Lille Farvevandnymfe, men mange arter af vandnymfer og guldsmede har et stort potentiale for at sprede sig og indtage nye steder, når de rigtige forhold opstår.

Hvad angår denne store sø kan jeg dog ikke lade være med at tænke på, om det er lidt af en fælde for dyrene, for hvis de lægger æg øverst i den vanddækkede vegetation nu, så vil de med stor sandsynlighed tørre ud senere på sommeren. Sidste sommer dækkede vandfladen skønsmæssige mindre end en tredjedel af det nuværende areal. Men det er under alle omstændigheder spændende at følge udviklingen, og jeg bliver nødt til de kommende år at checke, om Huevandnymfe for alvor får etableret sig derude…

Eventyret fortsætter. Det bliver vildere og vildere. 1792 Huevandnymfer!

Idag var turen kommet til søerne ved Krapdiget – Krapsøen og Halds Hul.

Dunhammer- og tagrør-bræmme, Krapsøen, Selbjerg Vejle (Kraphytten i baggrunden). Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Dunhammer- og tagrør-bræmme, Krapsøen, Selbjerg Vejle (Kraphytten i baggrunden). Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Jeg har jo tidligere fundet Huevandnymfe langs Krapdiget – bl.a. omtalt her – og havde nok tænkt, at der sikkert også ville vise sig flere, når man bevægede sig ud i rørbræmmerne langs søerne. Men jeg havde trods alt ikke ventet, at dagens resultat ville blive mere end en fordobling af gårsdagens rekord fra Klaringerne, Tømmerby. Jeg startede ud på vestsiden af Krapsøen, en zone som de seneste år er blevet høstet/slået, og der er også åbnet for kreaturgræsning. I denne åbne habitat med spredte stubbe af tagrør og dunhammer var tætheden af Huevandnymfe kolossal, og om muligt endnu højere end i Klaringerne igår. Overalt hvor man kiggede var der 20-30-40 Huevandnymfer i synsfeltet. Det var dog en ret begrænset del af søbredden, der på denne måde var åbnet, og jeg tænkte så, at det nok var slut, når jeg tog hul på den egentlige rørbræmme. Men det viste sig, at her var næsten lige så stor en tæthed – og formentlig er det kun fordi det er sværere at registrere alle dyrene i den højere vegetation, at tætheden tilsyneladende er lavere. Ialfald var der bare MANGE – og ligesom igår var Huevandnymfe langt, langt den mest dominerende art.

Det skal nævnes, at rørbræmmen i disse søer har et stort indslag af dunhammer, og tagrør vokser mere spredt. Tilstedeværelsen af dunhammer gør “automatisk”, at habitaten bliver mere åben. Jeg vil tro, at der i søer med en massiv bræmme af tagrør vil vise sig en lavere tæthed af guldsmede/vandnymfer i det hele taget – og også af Huevandnymfe.

Men alligevel er jeg højst overrasket. Dagens samlede resultat, da jeg kom hjem og fik det talt sammen, lyder på fuldstændigt vanvittige 1792 Huevandnymfer! Jeg har den opfattelse, at Huevandnymfe normalt er en art der træffes i små antal på små lokaliteter – lige med undtagelse af Lille Vildmose – og det viser sig ialfald nu, at i Vejlerne er den – de rette steder og på det helt rette tidspunkt – en meget abundant art! Men mon ikke at 2018 også byder på exceptionelt gode betingelser for arten, med det varme vejr der har præget første halvdel af maj?…

Der blev selvfølgelig også fotograferet under dagens felttur, nogle eksempler kommer her:

Portræt af Huevandnymfe han, Krapsøen, Selbjerg Vejle. Bemærk, at de store bagkropsvedhæng hos denne art bliver "blåpudrede". Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Portræt af Huevandnymfe han, Krapsøen, Selbjerg Vejle, maj 2018. Bemærk, at de store bagkropsvedhæng hos denne art bliver “blåpudrede”. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Han og hun af Huevandnymfe i "tandem", Krapsøen, Selbjerg Vejle. Bemærk larvehylstret på stænglen bag hunnen - formentlig er en Huevandnymfe kravlet ud af den. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Han og hun af Huevandnymfe i “tandem”, Krapsøen, Selbjerg Vejle, maj 2018. Bemærk larvehylstret på stænglen bag hunnen – formentlig er en Huevandnymfe kravlet ud af den. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Han og hun af Huevandnymfe under æglægning, Krapsøen, Selbjerg Vejle. Som hos alle Coenagrion-arter forbliver parret sammenkoblede under æglægningen. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Han og hun af Huevandnymfe under æglægning, Krapsøen, Selbjerg Vejle, maj 2018. Som hos alle Coenagrion-arter forbliver parret sammenkoblede under æglægningen. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Med så mange Huevandnymfer, heraf en stor dominans af hanner, er det måske ikke så mærkeligt, at flere af hannerne havde “fanget” dyr af en anden art (med henblik på parring – som dog næppe kan finde sted?)…

Huevandnymfe i "tandem" med Flagermusvandnymfe hun, Krapsøen, Selbjerg Vejle. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Huevandnymfe i “tandem” med Flagermusvandnymfe hun, Krapsøen, Selbjerg Vejle, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Huevandnymfe i "tandem" med Flagermusvandnymfe han, Krapsøen, Selbjerg Vejle. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Huevandnymfe i “tandem” med Flagermusvandnymfe han, Krapsøen, Selbjerg Vejle, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Ja beklager ovenstående dårlige foto, men jeg synes det viser noget interessant – ialfald overraskende for mig, at Huevandnymfe-hannen kunne tage fejl ikke alene af art, men også af køn (!)…

Udover de mange, mange Huevandnymfer var der jo også lidt andre “krydderier”, hvor jeg fik fotos af nogle af dem:

Flagermusvandnymfe han og hun i parring, Krapsøen, Selbjerg Vejle. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Flagermusvandnymfe han og hun i parring, Krapsøen, Selbjerg Vejle, maj 2018. Ofte den almindeligste vandnymfe i Vejlerne, men idag reduceret til den næstmest almindelige. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stor Farvevandnymfe, Krapsøen, Selbjerg Vejle. Ses endnu relativt sparsomt, men bliver senere på sæsonen meget talrig i Vejlerne. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Stor Farvevandnymfe, Krapsøen, Selbjerg Vejle, maj 2018. Ses endnu relativt sparsomt, men bliver senere på sæsonen meget talrig i Vejlerne. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Fireplettet Libel, Halds Hul, Glombak. Er kommet meget tidligt igang i år, der ses allerede store flokke af arten. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Fireplettet Libel, Halds Hul, Glombak, maj 2018. Er kommet meget tidligt igang i år, der ses allerede store flokke af arten. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Til sidst, for lige at vise at jeg også har øjnene åbne for andet end guldsmede:

Sølvhejre letter fra Halds Hul, Glombak, maj 2018. En af ynglefuglene fra den lille koloni. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Sølvhejre letter fra Halds Hul, Glombak, maj 2018. En af ynglefuglene fra den lille koloni. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Det smukkeste sted i Vejlerne. 864 Huevandnymfer!

Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: <a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: <a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: <a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Hvis jeg skulle udpege ét sted som det landskabeligt smukkeste i Vejlerne, er det helt sikkert, at Klaringerne i Tømmerby Fjord ville være en af top-kandidaterne – måske det allersmukkeste?

Stedet ligger afsondret i den brede rørskov nedenfor Høbjerget på østsiden af søen – og så alligevel ikke mere afsondret – faktisk er det i luftlinie blot 900 meter fra hvor jeg bor. Men det er et sted, som MEGET SJÆLDENT besøges af mennesker, jeg vil tro det ikke en gang sker årligt – selv har jeg i de 30 år jeg har boet og arbejdet her, kun én gang tidligere været der. Det er besværligt at komme derud, Tømmerby Fjords rørskov er dyb – og der er normalt heller ingen anledning til at opsøge stedet.

Men det har hele tiden været min plan i forbindelse med det igangværende guldsmedeprojekt også at besøge Klaringerne – og mange andre af søerne i Vejlernes rørskove – for det er netop dén slags steder, der kan byde på gode betingelser for nogle af de mere krævende guldsmede og vandnymfer.

Så igår fik jeg indkøbt et par waders, og så begav jeg mig derud. Jeg gik på diget fra Maskinhuset, og hele “ekspeditionen” varede i næsten 8 timer – fra kl. 10 til sidst på eftermiddagen.

Det smukke ved Klaringerne er, at rørbræmmen ikke blot er en markant “afskåret” rørbræmme – her går rørskoven over i en kantzone domineret af startuer, vandskræppe, gul iris og ikke mindst store “tæpper” af bukkeblad – sidstnævnte former også runde holme ude i vandet – så det danner en meget smuk mosaik. Horisonten udgøres bl.a. af Mommer-skrænten, Høbjerget, Østerild Plantage (og testcentret).

“Bagtanken” med at opsøge netop Klaringerne var, at jeg på forhånd vurderede, at det kunne være et godt sted for den rødlistede og sjældne HuevandnymfeSidste år fandt jeg på en strækning af Tømmerby Ringkanal netop ud for Klaringerne en pæn bestand af denne vandnymfe, og det var nærliggende at tro, at den også måtte findes inde i Klaringerne.

Og det skal jeg love for at den gjorde!!!

Huevandnymfe, Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: <a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Huevandnymfe han, Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Huevandnymfe, Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: <a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Huevandnymfe han og hun, æglæggende i bukkeblad, Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Så snart jeg nåede frem til zonen med “tæpper” af bukkeblad, blev det klart, at her var en habitat, som var ideel for Huevandnymfe. Overalt hvor man lod blikket vandre flintrede de små, bevægelige, grønblå vandnymfer rundt mellem bukkebladene – som iøvrigt var i blomst, så det var nogle fine synsindtryk. Huevandnymfes adfærd virker ret anderledes end de andre vandnymfer i Coenagrion-slægten – dyrene er utroligt aktive, og vimser rundt lavt over vandet (1-20 cm) i en sjov “hoppende” flugt – og de sidder sjældent stille i mange sekunder ad gangen.

De fleste individer jeg så var hanner, ialfald af enkeltindividerne – men der var også mange dyr sammenkoblede i par, og nogle i færd med æglægning. Huevandnymfe er en art med en meget kort flyvetid – litteraturen siger så kort som to-tre uger på den enkelte lokalitet.

Jeg måtte jo i gang med at tælle – men måtte sande at det var en større opgave end jeg i min vildeste fantasi havde forestillet mig! Dyrene optrådte i industrielle mængder, det VRIMLEDE med dem. Jeg benytter jo Naturbasens app på mobiltelefon til indtastning under arbejdet, og ved at inddele “bukkeblad-zonen” i sektioner, fik jeg løbende indtastet de dyr, jeg registrerede. Jeg gennemgik kun (det meste af) østbredden af Klaringerne, men der er ingen grund til at tro, at der ikke skulle være lige så mange Huevandnymfer langs vestbredden, samt ude i “øerne” af bukkeblad.

Jeg nåede frem til svimlende 864 Huevandnymfer på denne tælling, og da det under alle omstændigheder kun er en form for stikprøve, må bestanden i dette område af Tømmerby Fjord tælle tusinder af individer. Langt de fleste af dyrene blev fundet i bredzonen langs Klaringerne, men faktisk så var der også dyr inde i rørskoven, specielt i områder med mere spredt vegetation af dunhammer.

"Trekant" af Huevandnymfe (to hanner, én hun), Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
“Trekant” af Huevandnymfe (to hanner, én hun) i bukkeblads-blomst, Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Fund af guldsmede og vandnymfer, Klaringerne i Tømmerby Fjord, 14. maj 2018. Fra <a href="http://naturbasen.dk/">naturbasen.dk</a>.
Mine fund af guldsmede og vandnymfer, Klaringerne i Tømmerby Fjord, 14. maj 2018. Fra naturbasen.dk.

Kortet ovenfor viser min rute gennem de kortlægninger af guldsmede/vandnymfer, jeg foretog undervejs. Langt de fleste af fundene var af Huevandnymfe, men der var også Flagermusvandnymfe, Stor Farvevandnymfe, Almindelig Vandnymfe, Fireplettet Libel, en enkelt nyforvandlet Grøn Smaragdlibel og – langs diget – enkelte Rød Vandnymfe og Rødøjet Vandnymfe.

Flagermusvandnymfe han, Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Flagermusvandnymfe han, Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

864 Huevandnymfer er en mangedobling af de hidtil største tal fra Vejlerne, og ifølge hvad jeg ellers har kunnet finde af oplysninger fra artens øvrige danske levesteder er det også en klar Danmarksrekord – kun Lille Vildmose kommer i nærheden med flere registreringer af 200-350 individer.

Når der er tale om en så sjælden og sårbar art er det dejligt at opleve, at der trods alt findes steder, hvor arten virkelig trives!

Jeg har ikke i litteraturen set nævnt, at der skulle være en særlig kobling mellem Huevandnymfe og bukkeblad – og Vejlernes øvrige små bestande findes også på steder uden bukkeblad – men mine iagttagelser igår tyder på, at sådan en åben bukkeblads-sump er en habitat der passer arten godt.

Til sidst lidt andre indtryk fra turen:

Knopsvanerede bygget af bukkeblad og gul iris, Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Knopsvanerede bygget af bukkeblad og gul iris, Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Knopsvane, Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Knopsvane og “bukkeblad-tæppet”, Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ikke alt var ren idyl: præderet grågåserede, Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Ikke alt var ren idyl: præderet grågåserede, Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Og uden fotos kan jeg tilføje, at oplevelsen suppleredes på fineste vis af lyden af Trane og Rørdrum (i mængder!) fra rørskoven, en Fiskeørn passerede indover og vendte en enkelt gang, men gjorde alligevel ingen forsøg på fangst, og tre Sortterner var lige henne ved mig og skælde ud kortvarigt, men virkede ikke etablerede – ellers spændende, for Klaringerne i Tømmerby Fjord har tidligere været yngleplads for arten.