Ynglefugletælling Rømø Nørreland

Igår havde jeg til opgave at gennemgå ca. 500 hektar af Rømø Nørreland for udvalgte ynglefugle. En opgave som krævede en vandretur på ca. 20 kilometer, så fødderne var en smule ømme, da jeg trak dem ud af skridstøvlerne efter endt gennemgang…

Der var langt mellem fuglene, på trods af en fantastisk flot eng med pander og loer og dejligt fugtige forhold de fleste steder. Af de “target-arter” jeg gik efter, Stor Kobbersneppe, Klyde, Engryle og Hvidbrystet Præstekrave, fandt jeg blot 11, 1,  1 og 2 territorier, henholdsvis – og det var færre end forventet for alle arterne.

Engryle-parret havde valgt sig præcist dét område på engen, som så allermest “ryle-agtigt” ud,  i et helt kortgræsset område med en pande med mange vige og småøer. Kobbersnepperne var til gengæld steder med højere græs, og de Hvidbrystede Præstekraver fandtes på sandflader med spredt ny opvækst af græsser længst mod vest.

I samme område var der også en lille koloni af Dværgterner, som blev kortlagt. Det skulle egentlig være for tidligt efter kortlægnings-manualen, men det var ialfald potentielle ynglefugle, da jeg både så fødeaflevering til magen og parringer hos de iltre småterner…

Derudover gav dagen også oplevelser med en typisk vadehavs-art som Hedehøg,  ti hanner af Brushøns som havde etableret en spilleplads (men alligevel godt kan være fugle som vælger at trække længere mod nord), og så var der “fald” af Stenpikkere, som det myldrede med på engen allevegne…

Her lidt fotos fra dagen.

Engryle, Rømø, maj 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>
Engryle, Rømø, maj 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk
Engryle, Rømø, maj 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>
Engryle, Rømø, maj 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk
Her bor Dværgterne og Hvidbrystet Præstekrave, Rømø, maj 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>
Her bor Dværgterne og Hvidbrystet Præstekrave, Rømø, maj 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk
Dværgterne over stranden, Rømø, maj 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>
Dværgterne over stranden, Rømø, maj 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk
Dværgterne med føde til magen, Rømø, maj 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>
Dværgterne med føde til magen, Rømø, maj 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk
Et par af de mange Stenpikkere, Rømø, maj 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>
Et par af de mange Stenpikkere, Rømø, maj 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk

Ynglefuglerapport 2011 på gaden!

Ynglefugle i Vejlerne 2011.

Som det har været tilfældet siden 2007, har firmaet ornit.dk haft ansvaret for et overvågningsprogram for et udvalg af Vejlernes ynglefugle. Overvågningen får økonomisk støtte fra Aage V. Jensen Naturfond, som ejer Vejlerne.

Overvågningen udføres for den institution, vi plejer at kalde DMU, men strukturændringer i universitetsverdenen gør, at vi i fremtiden skal vænne os til, at det hedder DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. Det føles endnu ikke helt mundret, men det kommer vel…

Hvert år publiceres en ynglefuglerapport med resultaterne af overvågningen. Det tilstræbes, at rapporten kommer “på gaden” samme år som den behandlede sæson, og i år lykkedes det! (-i modsætning til 2010-rapporten, der først udkom i juni i år).

Rapporten er tilgængelig for download her – stadig fra DMU’s hjemmeside!: Ynglefugle i Vejlerne 2011 som pdf-fil. Rapporten indgår i en ny serie af tekniske rapporter fra DCE, og har et farvebillede på forsiden! (i modsætning til DMU’s arbejdsrapporter, der udkom i sorthvid). Det er stadig sådan, at rapporterne ikke udgives på papir, men udelukkende i digitalt format.

Samtidig med udgivelsen har DCE lagt en presseomtale af rapporten på nettet. Her fokuseres på vandstandens betydning for ynglefuglenes succes, idet områdets ræve har lettere ved at komme frem til de ynglende fugle ved lav vandstand. Fra 2000 og nogle år frem var bestanden af ræve markant reduceret som følge af sygdommen skab, og netop i disse år ynglede arter som Klyde, Rødben og Vibe i stort antal.

Da overvågningen er “hængt op” på det nationale NOVANA-program, har der i 2011 været særlig fokus på arterne Plettet Rørvagtel, Trane og Sortterne. Der blev kortlagt i alt 13 territoriehævdende Plettet Rørvagtel, det største antal siden 2007. De fleste ankom i juli. Bestanden af Trane var på seks stedfaste par kortlagt ved gentagne lejligheder i løbet af ynglesæsonen. Det er den største bestand, som hidtil er registreret i Vejlerne. Der blev registreret 26-36 ynglepar af Sortterne i en koloni i Kogleakssøen. De fik i alt 11 flyvedygtige unger, et bedre resultat end i 2010, hvor ingen unger blev produceret.

Af øvrige markante udviklinger i 2011 kan nævnes, at Rørhøg og Rørdrum har taget meget vel imod naturgenopretningen i Tømmerby Fjord, hvor diget er udbedret og vandstanden markant forhøjet.

Skestork genindvandrede i 2011 til Vejlerne, og for første gang siden 1996 blev lokaliteten Melsig i Arup Vejle taget i anvendelse. Otte rugende fugle blev iagttaget fra land.

Kun 25 par Klyder og 24 par Havterner på Bygholmengen er en fortsættelse af tendensen fra 2010 med meget lave tal af disse kolonirugende arter, der er afhængige af en høj vandstand. Der var stort set ingen ynglesucces hos Klyde, og slet ingen hos Havterne.

Med 52 territorier af Engryle er der tale om en lille tilbagegang i forhold til 2010, mens en anden af engenes meget fåtallige arter, Brushøne, havde en lille fremgang til syv yngleurolige høner. Samme dag som denne tælling blev gennemført sidst i juni sås i alt 11 Brushaner på spillepladser, og sammen med dem yderligere tre høner (som nok næppe har nået at yngle i år; men kan være udtryk for mislykkede yngleforsøg). Det er en fremgang fra fem ynglehøner i 2010 til samme niveau som i 2008-2009, men i et længere perspektiv er bestandsniveauet meget lavt.

Stor Kobbersneppe ynglede i år med 116 par, 10 par flere end i 2010.

I afsnittet om driftsforhold omtales i år et hidtil upåagtet problem i Vejlerne: at ynglefugle kolliderer med hegnstrådene. Et konkret, fotodokumenteret tilfælde af en nyudfløjen Engryle med såret vinge kan formentlig tilskrives, at fuglen var fløjet ind i den hegnstråd, der krydser engen tæt på iagttagelsesstedet. På Tipperne, hvor man i en årrække har været opmærksom på dette problem, har man helt kunnet afhjælpe det ved at føre en hvid snor langs med hegnstråden (viklet om tråden). Rapporten anbefaler, at der også i Vejlerne indføres en form for afværgeforanstaltning for at minimere risikoen for kollisioner med hegnstråd i de vigtigste områder for engfugle.

I sommeren 2011 græssede 300 kreaturer på Bygholmengen, heraf 100 med kalve, hvilket giver en kapacitet svarende til 330-350 voksne kreaturer. Det kan konstateres, at det lave antal i kombination med en relativt kort græsningssæson har bevirket, at opvæksten af tagrør ikke har kunnet holdes nede, især på de fire nordligste parceller. En markant opvækst af tagrør her kan medvirke til en forringelse af forholdene for engfuglene i den kommende ynglesæson.

I øvrigt kan jeg kun opfordre til, at man selv læser rapporten og tilegner sig flere detaljer om, hvordan og hvorfor det er gået med ynglefuglene, som det er! God fornøjelse med læsningen!

Ynglefuglerapport med forsinkelse

Ynglefuglerapport 2010

Firmaet ornit.dk har de seneste år haft kontrakt med DMU om overvågning af de vigtigste af Vejlernes ynglefugle. Overvågningen får økonomisk støtte fra Aage V. Jensen Naturfond, som ejer Vejlerne.

Hvert år publiceres en ynglefuglerapport, som præsenterer resultaterne af overvågningen. Målsætningen er, at rapporten skal “på gaden” samme år som den behandlede sæson, men i tilfældet 2010-ynglefuglerapporten må vi desværre konstatere, at publiceringen er blevet meget forsinket. Det er lige før, at man kan kalde rapporten uaktuel, for den nye sæson 2011 er jo på nuværende tidspunkt godt i gang…

Nuvel, nu er rapporten ialfald tilgængelig. Den kan downloades her fra DMU’s hjemmeside: Ynglefugle i Vejlerne 2010 som pdf-fil. DMU’s arbejdsrapporter udgives ikke længere på papir, så man må til computeren, hvis man vil læse disse rapporter…

Læserne må selv studere publikationen for at få at vide i detaljer, hvordan det gik ynglefuglebestandene. Jeg kan dog kort summere, at der i 2010 især var fokus på Engryle, Brushøne og Sortterne. Der blev kortlagt 64 par Engryler, hvilket er det største antal siden 2003. Der blev endvidere kortlagt 5 yngleurolige Brushøner, hvilket er på niveau med de seneste år. Med 24-33 par steg Sortternerne en anelse i antal i forhold til 2009. Desværre fik de ingen unger på vingerne.

Desuden kan af markante udviklinger i 2010 nævnes, at Rørdrum-bestanden fik et alvorligt knæk efter isvinteren (fra 114 til 61 paukende fugle), og både Klyde og Havterne opgav stort set at yngle på Bygholmengen. For begge arter var der tale om det laveste niveau siden tællingernes start i 1978. Vandstanden var sidst på foråret ikke optimal for kolonirugende arter på Bygholmengen, men det kan næppe alene forklare den drastiske tilbagegang for disse arter. Det er måske nærliggende at antage, at isvinteren kan have fjernet en stor del af fødegrundlaget, invertebrater og småfisk?

Rapporten behandler særligt grundigt nogle af forholdene omkring Engryle’s glædelige fremgang. Der blev fundet 34 territorier i maj og 38 i juni, hvoraf 12 var kortlagt også i maj. Det kan ikke udelukkes, at nogle af territorierne kortlagt i juni drejer sig om par, der er vandret med ungerne. Især er det parrene fra Bygholmengens sydligste parceller, der kun er blevet registreret på maj-tællingen, hvorimod der på de nordligste parceller er en overvægt af territorier, som først er registreret i juni. Det kunne antyde, at der sker en vandring mod nord med ungerne, ligesom det er kendt for Stor Kobbersneppe. Man må dog formode, at Engryle har noget sværere ved at vandre langt og krydse de mange kanaler med ungerne. Juni-tallet må under alle omstændigheder betragtes som et minimumstal, og delvist et udtryk for fugle med ynglesucces – alle yngleaktive fugle under kortlægningen i juni er nået langt i ynglecyklus. Og sammenlignes med de foregående år, er stigningen markant for både maj- og juni-tællingerne. Vejlerne (læs: Bygholmengen) er i disse år den eneste store ynglelokalitet for Engryle, hvor bestanden er stabil og endda udviser en lille fremgang, i en tid, hvor arten ellers går tilbage på stort set alle kendte lokaliteter.

Rapporten indeholder naturligvis også de sædvanlige afsnit om driftsforhold og vandstand, der jo som bekendt kan være ganske afgørende for ynglefuglenes muligheder. Her bemærkes især, at vandstanden i Bygholm Nord, på trods af at lokaliteten er omkranset af diger på alle sider, de seneste år er faldet betragteligt. Efter at Krapdiget blev retableret i 1994 måltes i årene 1997-2003 meget høje vandstande. Dette faldt sammen med de hidtil største bestande af en lang række rørskovstilknyttede arter, bl.a. Grågås, Rørdrum, Rørhøg og Vandrikse, som kulminerede i årene omkring og lige efter 2000. Også Sortterne, som har sin vigtigste yngleplads i Danmark i Kogleakssøen, en del af Bygholm Nord, er afhængig af en høj vandstand på ynglepladsen. I 2010 var vandstanden på lokaliteten tilbage på niveauet før Krapdigets retablering, og der sker tilsyneladende et fortsat fald. Der findes kun én reguleringsmulighed der kan påvirke vandstanden i Bygholm Nord, idet der ved Kogleakssøen findes et stem i diget mod Selbjerg Vejle. Det er konstateret, at dette stem igennem vinterhalvåret har stået åbent, men uvist, om det har nogen større effekt på vandstanden. Hvis ikke det skyldes udledning via dette stem, kan den stadigt lavere vandstand de seneste år skyldes, at Selbjergdiget gradvist nedbrydes ved, at vand fra Bygholm Nord løber over diget ind i Selbjerg Vejle, hvor diget er svagest. Når digekronen flere steder nedbrydes, kan bassinet holde på mindre vand. Det er formentlig nødvendigt at forstærke diget for at sikre, at der fortsat holdes en høj vandstand i rørskoven i Bygholm Vejle nord for Krapdiget, og dermed gives betingelser for store bestande af rørskovsfugle (og Sortterner) – det er ialfald rapportens anbefaling. Hvis en passende høj vandstand skal opretholdes må stemmet i diget enten fjernes helt eller administreres konservativt, så det f.eks. kun åbnes hvis de målte vandstandsværdier overstiger værdierne, der blev målt i 1997-2003.

DMU’s arbejdsrapport-serie har sorthvide omslag, så Henriks flotte sortternefoto fremstår desværre lidt farveløst…

På trods af den lange forsinkelse ønsker jeg god fornøjelse med læsningen!

Vade- versus rovfugle

Vejlerne og omkringliggende lavvandede fjordområder er i færd med at blive fyldt op med trækkende vadefugle, såsom klirer, røde ryler, spover, m.v. Herligt! Og som et nyt fænomen – jeg husker ialfald ikke tilsvarende – står der for tiden en ordentlig bande Klyder i Pytodde-lagunen. (Hvor mon de i øvrigt kommer fra? De har ialfald ikke ynglet i Vejlerne!!).

De mangre lækre vadeben trækker interesserede fuglekiggere til, på en rundtur igår sås masser af teleskoper rettet mod bl.a. Vestsøen på Bygholmengen.

Men vaderne trækker altså også rovtøj til området! På DOFbasen har Jørgen Beck en malende beskrivelse af en Spurvehøg, der på Hovsør Røn slog en Rødben og pinte livet ud af den. På fugleognatur.dk har Henrik H. Søndergaard lagt denne beskrivelse med fotos af en Vandrefalk i Arup Vejle, der slog en Hvidklire.

Selv så jeg en kæmpe Vandrefalk hun med bytte på Pytodde (troede et øjeblik at det var Jagtfalken, der var kommet tilbage). Desværre satte den sig på bagsiden af odden, så jeg kunne ikke se, hvad det var, den havde slået – men sandsynligheden taler for, at det også har været en vadefugl…

Årets ynglefuglerapport

Som jeg lovede sidst, ville ynglefuglerapporten for 2009 være nogenlunde aktuel, når den udkom.

Well, nu er den her ialfald, netop lagt online i en større “bølge” af DMU-rapporter, som udkommer i ugen op til jul. Den kan hentes her: Ynglefugle i Vejlerne 2009 som pdf-fil. Rapporten er udarbejdet af Henrik Haaning Nielsen og undertegnede, tilsammen også kendt som ornit.dk. Vi har en kontrakt med DMU om denne overvågning, der får økonomisk støtte fra Aage V. Jensen Naturfond.

Rapporten nåede altså lige at udkomme i samme år som den ynglesæson, der behandles i rapporten…

I må selv studere publikationen for at se, hvordan det gik ynglefuglebestandene, men jeg kan kort summere, at der i 2009 især var fokus på Klyde, Sortterne og Trane. Der blev kortlagt 80 par Klyder, det fjerdelaveste siden feltstationens start i 1978. Sortternerne gik tilbage til blot 18-25 par, hvilket er blandt de dårligste resultater for denne højtelskede Vejler-specialitet, men der blev i det mindste produceret unger i år, 11 flyvefærdige ungfugle. Med fire sandsynlige og to mulige par af Trane er det hidtil største antal ynglepar af arten i Vejlerne.

Der er i denne rapport gjort lidt mere ud af at sammenligne årets resultater med tidligere års, og for de fleste arters vedkommende er der kurver, der viser udviklingen i bestanden siden 1978.

For Stor Kobbersneppe indeholder rapporten en interessant detalje. Vi kortlagde de ungevarslende fugle ved juni-gennemgangen, hvor der var en fantastisk høj overlevelse af yngleforsøgene – næsten 100% (109 par mod 112 i maj). Sammenlignet med territoriernes fordeling i maj viser det sig, at en stor del af parrene havde vandret med ungerne over store afstande. De ungevarslende par var koncentreret i den nordøstlige del af Bygholmengen; næsten halvdelen opholdt sig i det område, som var blev slået i juni 2008, og som nu i 2009 fremstod med ”mellemhøjt” græsdække.

Rapporten indeholder naturligvis også de sædvanlige afsnit om driftsforhold og vandstand, der jo som bekendt kan være ganske afgørende for ynglefuglenes muligheder. For Bygholmengens vedkommende var der en meget lav vandstand gennem det meste af vinteren og foråret, forstærket af at april bød på meget lidt nedbør. Maj og juni blev dog relativt våde, så udtørringen i vadefuglenes ungeføringstid var ikke så omfattende, som det er set mange andre år (sidst i 2008). Engen fremstod tør i juni, men den regelmæssige regn betød, at der konstant var fugtighed til stede i græstørven og dermed fødeemner for engfuglene. Generelt var antallet af ungevarslende vadefugle i juni derfor højt i 2009 (som illustreret af eksemplet med Kobbersnepperne).

Igen kan det ærgre mig lidt, at DMU for arbejdsrapport-serien kører med sorthvidt omslag, så Henriks flotte kobbersneppefoto bliver lidt farveløst…

God fornøjelse med læsningen!

Fra feltstationens dagbog – 13. oktober 1998

Vi var rigtigt gode og tog totalen på pentadens førstedag. (Med det vejr skulle vi også skamme os, hvis ikke vi havde gjort det!!!)… Det gav igen mange fugle – dog ikke på fjorden, hvor vandstanden er steget ca. 85 cm i forhold til sidste total!!!
Der var lidt tendens til ansamlinger af Toppet Lappedykker i Tømmerby Fjord med 36 dér – dog langt fra de tal, der sås for nogle år siden… De 36 udgjorde halvdelen af dagens tal. 5 Rørdrummer er et pænt stort tal på en oktoberdag – de 3 sås iøvrigt sammen over Firkanten/Tovsig-rørskoven. Pibesvane-tallet stiger stadig, idag 466, og stadig blot fordelt på tre lokaliteter: Bygholmengen, Vesløs/Arup og Østerild. Pæne tal af svømmeænder, det fremskredne tidspunkt på sæsonen taget i betragtning, bl.a. 3 Knar-, 503 Spids-, 2 Atling– og 109 Skeænder. I alt stadig over 10.000 svømmeænder.

Balancen mellem Rørhøg og Blå Kærhøg er forlængst tippet; idag sås blot en enkelt af de første og 11 af sidstnævnte. Hele 2 Duehøge kunne Thomas hygge sig med på Bygholmengen – iøvrigt samtidig med at der var 2 Vandrefalke!

Terje var i Kraptårnet om morgenen, herfra kunne han melde om ny rekord af Traner igen/igen!! – nu var der 47, heraf 11 ungfugle fordelt på 6 kuld. Imponerende!

Nogle få seje Klyder holder ud på såvel Bygholmengen som i Arup. Hjejler og Viber var nemme at tælle i tætte flokke, og tallene blev 5171 og 2957, henholdsvis. En Krumnæbbet Ryle på Bygholm er nok den sidste. På trods af vandstandsstigningen sås der flere Almindelige Ryler end på sidste total, 1411 – men de sås næsten alle inde bag digerne! Sortklire er langt den talrigste klire for tiden, idag 75. I Læsvig “hang” der en sen Tinksmed, men den er nok ikke kommet af sted fordi den er skadet – hele det ene ben mangler totalt!

Det var også i Læsvig at dagens hit dukkede op; pludselig sejlede ind i teleskopfeltet en Hvidvinget Terne – ja dvs. først så jeg den jo bare som en moseterne i ungfugledragt. Jeg fandt selvfølgelig hurtigt ud af, at det ikke var en Sortterne p.g.a. manglende “skulderplet”, men det var straks lidt sværere sikkert at fastslå, om det var en Hvidvinget eller en Hvidskægget – især efter den debat, der var om bestemmelsen af fuglen på Agger Tange i sidste uge. Jeg følte mig dog ret sikker på, at det var en Hvidvinget, p.g.a. hovedtegning, meget lys hale og jizz – den fouragerede utroligt livligt, let og elegant, og tog indimellem en ordentlig “himmelflugt”, hvor den steg højt til vejrs. Den blev ringet ud via Thomas’s mobiltelefon, og en del twitchere fra “Operation Hanstholm” nåede at se den. Der var stadig lidt delte meninger om artstilhørsforholdet…

Fra feltstationens dagbog – 5. september 1998

Undertegnede tog på Aruptax. Der var rigtigt mange vadefugle, og heldigvis havde jeg været forudseende nok til at slæbe et teleskop med! Især lige omkring Dykkerslusen og i den første store sø på Læsvig-siden myldrede det, og jeg fik “produceret” disse pæne tal: Dværgryle 220, Krumnæbbet Ryle 43, Almindelig Ryle 51, Brushane 80, Dobbeltbekkasin 88 og Hvidklire 48. Uden teleskopet havde jeg været lidt lost, for mange af fuglene ved Dykkerslusen stod faktisk ganske langt væk… En overraskende ting var 35 Klyder, der pludselig stod i en tæt flok på vaden i hjørnet ved Røde Bro. Jeg så også en Fiskeørn (stående på vaden i Læsvig-søen!) og 3 Atlingænder. Jeg vinkede til bager-Søren fra Frøstrup, der var kørt ud på sin motorcykel og sad og teleskop-obsede Læsvig-søen på afstand – lidt dristigt at sætte sig derud i den første weekend efter at jagten er gået ind, vil jeg nok sige! Thomas tog igen på svaleovernatning, og havde idag stort set samme totalantal som igår, men med en lidt anden fordeling: cirka 3000 Digesvaler og mindst 9000 Landsvaler. Han blev også belønnet med et par Rørdrummer i Bygholm Nord.

Fra feltstationens dagbog – 30. august 1998

En fin tælling med mange fugle, som det tog lang tid at tælle. Undertegnede (østruten) tilbragte 14 timer i felten, mens Thomas også brugte lang tid på vest, især fordi han punkterede ved Røde Bro… Heldigt for ham blev jeg på et tidspunkt nødt til at være i nærheden af en telefon, så han kunne få fat i mig og jeg kunne komme til undsætning. Der er s’gu for langt at køre hjem på et fladt baghjul fra Røde Bro. Nå, men nu til nogle af dagens mange fugle:

Lund Fjord står for tiden for over halvdelen af områdets rastende Skarver, idag sad 150 og fyldte godt på bundgarnene deroppe! Storke-familien i Vesløs holder stand (mon de bliver til ind i september i år?), og det samme gør de sidste 4 Skestorke, som sjovt nok er 3 2K’ere og en enkelt 1K. De 3 af fuglene gik på et tidspunkt idag i Østsøen på Bygholm, hvor jeg med lethed kunne aflæse de store iøjnefaldende grønne ringe, som den ene af dem er forsynet med, og dermed få bekræftet aflæsningen, som “en eller anden” har foretaget fra Kraptårnet; [HX] – eller evt. [XH]? – men mon ikke ringene skal aflæses ovenfra og ned?… Det er sjovt, at det er en 2K-fugl, der er ringmærket – det vil altså sige, at den er fulgt med de danske ynglefugle op fra Holland i år!

Der er rigtig mange Grågæs i området her før jagtstarten – 3140 kom vi op på idag. Imellem dem fandt jeg ved Lund Fjord den underlige gås med farver lidt som en “Blå Snegås” (som vi har kaldt den indtil nu) – men da jeg havde den på klods hold kunne jeg se, at det er det nu nok ikke – bl.a. fordi næbbet er meget lille og fint Branta-agtigt og helt sort. Og nu jeg er igang med de underlige fugle, så fandt jeg i Midtsøen på Bygholmengen mellem de mange Pibeænder både en ren Amerikansk Pibeand og en tilsyneladende hybrid – det bestemte Haaning den ialfald til senere på dagen. Den rene fugl havde det karakteristiske, skarpt afskårne hvidgule hoved med små sorte “nister” og markant mørkegrøn maske, mens “hybriden” havde blis og var lidt rødlig i nakken – men godtnok også havde en temmelig tydelig maske. Jeg affærdigede den i første omgang som en almindelig Pibeand med et afvigende fældningsmønster – de er jo meget variable i deres eclipse-dragter – men Haaning mener altså, at det er en hybrid, bl.a. p.g.a. farven på vingeundersiden. Så spidsfindig var jeg altså ikke. Desuden fik jeg ikke kigget særligt længe på nogen af fuglene, da en af de mange Rørhøge skræmte flokken på vingerne – og da de landede igen i Midtsøen var netop de to interessanteste af fuglene væk – men der var nok forsvundet ialt 100. (I parentes kan jeg lige bemærke, at det var p.g.a. denne fugl, at jeg hos Poul Hald lånte en telefon for at ringe til Thomas).
Men der var i det hele taget mange ænder idag, især på den dejligt våde Bygholmeng og i Østerild Fjord – totalerne beløber sig til: 2185 Pibeænder, 5 Knarænder, 3948 Krikænder, 2271 Gråænder, 264 Spidsænder, 74 Atlingænder og 237 Skeænder – ialt ca. 9000 svømmeænder.
Dykænder er der til gengæld ikke mange af, men det hører lidt med til historien (om fourageringsmuligheder for mange vandplantespisere), at vi også talte hele 3786 Blishøns.

Blandt rovfuglene var det imponerende med hele 2 Duehøge (det er ikke mange dage med obs. af mere end en af de store høge) – den ene var den Thomas havde igår på Selbjergtax, den var gået til rast i Bos Buske, og jeg fik en gevaldig forskrækkelse, da den buldrede ud og væk! Desuden 3 Fiskeørne og en enkelt Vandrefalk.
Jeg så kun 20 Traner på totalen – man ser dem jo ikke så meget om dagen – men igen var der opvisning på første parket for folk i Kraptårnet; på et tidspunkt stod der 15 fugle og vaskede sig og baskede med vingerne i kanalerne langs Krapdiget, tæt på Østre Landkanal!

Blandt vadefuglene kan jeg bl.a. nævne, at det er ved at være slut med Klyde og Stor Kobbersneppe, men de er her dog endnu med nogle få stykker. Store, fircifrede tal var der af Hjejle, 3695, Vibe, 1348, og Dobbeltbekkasin, 1062 – heraf sad overraskende hele 170 i opskylszonen langs med Bygholmdæmningen – altså på ydersiden!!! – jeg kørte hele vejen langsomt på betonskråningen og talte dem, efterhånden som de røg op! Ellers kan bl.a. nævnes 68 Islandske, 54 Dværg-, 2 Temmincks- og 34 Krumnæbbede Ryler, samt 451 Almindelige (-heraf de 375 langt inde på Bygholmengen – så der kan godt have været flere af de “sjove” ryler imellem…). 631 Brushøns er også et pænt højt efterårstal. Så var det også idag at vi så årets første 1-2 ungfugle af Dværgmåger, en i Kogleaks og senere en i Lund Fjord. Det er jo ikke så mange spurvefugle, vi tæller nu, men Thomas talte svalerne fra overnatning i Tømmerby Fjord: 3500 Digesvaler og 3100 Landsvaler – Digesvale-tallet kan nemt blive års-maksimum. Det var en lang smøre – nu gider jeg heller ikke mere

Fra feltstationens dagbog – 12. oktober 1991

Fødselaren Albert tillod sig ikke at sove længe, han var oppe og åbne nettene allerede før solopgang, og de havde ikke været åbne mere end en times tid, før fødselsdagsgaven sad der: 5 små søde duntrolde med lange haler strittende til alle sider, med andre ord HALEMEJSER!!! Tillykke med dem, Albert, dét er en ringmærkningsart der vækker misundelse! Terje var taget af sted på total, undertegnede kørte nogle venner til Bulbjerg, hvorfra de skulle vandre til Agger her i efterårsferien, og Sune er jo på Sjælland – så han stod helt alene med de søde små, Albert. De er jo små som Fuglekonger i kropsstørrelse, så de fik fuglekongeringe på, og blev aldersbestemt til én sikker ungfugl og 4 ubestemmelige. Ialfald to af dem var af den nordlige, hvidhovede race – så det har de nok alle været, det har formentlig drejet sig om en familieflok. Og helt overraskende, iøvrigt, at en sådan flok skulle komme forbi hér på Lynge – så vidt Terje og jeg kan huske, er det første gang dét sker!…

NÅ MEN Terje og jeg var jo på TOTAL idag, tomandstotal, så det var en længerevarende affære. Heldigvis viste det sig rigtigt at satse på at vente til idag, da sigten var blevet så god, at kun fugle i de allerfjerneste kroge af Selbjerg og Østerild vanskeligt kunne bestemmes. Til gengæld var blæsten så noget generende. Terje startede tidligt, mens det endnu var temmelig tæt tågediset, men tog så hele turen omkring Tømmerby, hvor sigten jo ikke betyder så meget. Undertegnede kom først i gang ved 9-tiden, efter at have ageret taxa-chauffør, men da var sigten allerede anvendelig til fugletælleri. Som det fremgår var fordelingen Terje på Vest, undertegnede på Øst.
Og dagens fugle var bl.a. følgende:

Lille Lappedykker 19, alle i Lønnerup! Ingen voldsomt store andetal idag, således Krikand 1447, Gråand 1891, Spidsand 88, Pibeand 1980 og Skeand 17. Næsten lige mange Trold– og Taffelænder, henholdsvis 385 og 395, hvoraf de henholdsvis 280 og 220 befandt sig i Lønnerup. Grågæs fandt vi 516 af spredt, og af Kortnæbbede kun 10, som stod på Bygholmengen. Vi havde én Vandrefalk hver, på Bygholmengen og i Arup, men ellers var der ikke så mange rovfugle denne gang. Tranerne stadig at finde på Bygholmengen. Dagens største fugletal står Blishønen for, 5080 blev klikket af og kom i notesbøgerne. Traditionel fordeling; de største lokaliteter er Østerild, Lønnerup og Selbjerg. Blandt vadefuglene var der flest Viber (1724), Hjejler (3039)og Almindelige Ryler (464). Iøvrigt 3 Præstekraver (stadig!), 41 Strandhjejler, 33 Dobbeltbekkasiner, 3 Storspover, 50 Rødben og næsten samme antal Sortklirer, nemlig 49 (de 41 i Vesløs/Arup). Endelig 9 Hvidklirer, en enkelt Islandsk Ryle – den sidste? -, 24 Brushøns og KlydeN på Bygholmengen. Terje havde en sen (østenvinds-)Mursejler ved Tømmerby, og en anden sjov ting var en Isfugl ved Rødebro. Der var ikke specielt store spurvefugletal, i betragtning af at vi har oktober med østenvind og det hele. Men nævnes kan dog 94 Sanglærker, 22 Sjaggere, 8 Sangdrosler, 56 Vindrosler, 26 Fuglekonger, 77 Engpibere, 25 Bjergirisker, 306 Bogfinker og en Kvækerfinke. Og nogle af de sidste; 11 Svaler og 10 Vipstjerter.
Om aftenen fejrede vi så Alberts runde fødselsdag (et ”skarpt hjørne”, 40 år!), med deltagelse af Bjarne, Bjarne, Irene, Tue og Mie udefra. Mie agerede kok, så det blev noget af et ædeorgie; med rejecocktail, oksefilet med sauce bernaise, og romfromage til dessert.

Fra feltstationens dagbog – 10. oktober 1991

Sune ville forlade os nogle dage til fordel for København, så vi havde håbet, at vi kunne ta’ totalen idag inden han skulle med bussen, men det var vejret li’som ikke rigtigt til. Så må det blive en tomandstotal! Det værste er bare, at udsigten ikke lover spor bedre sigt de sidste to dage i pentaden…

Der blev ringmærket i haven – 2 fugle fangedes, en Rørspurv og en Gransanger. Det var Albert & Sune, der stod for mærkningen – der blev så én fugl til hver. Med Gransangeren var Sune straks inde på hit-tankebanerne, men der kunne ikke presses en tristis ud af den – den var for gul/grøn, og i mine øjne helt almindelig at se til.

Over middag tog Terje og jeg så de sidste par taxeringer (én hver) – Terje gik fra Aggersund til Bygholmdæmningen (hans 4. Fjordholmtax i træk!), undertegnede fra Dykkerslusen til A11.
Albert var chauffør for os begge to. På vejen indsamlede han nogle Kirkeugle-gylp ved transformatorstationen nord for Aggersund. De skal jo så nok dissekeres her hjemme i laboratoriet.

FJORDHOLMTAXen ved vandstand mellem 0 og -9 var som sædvanligt fuglerig. Hjejlerne var nu helt væk, kun 3 fugle fandtes, men stadig 500 Viber på engene (én samlet flok på Langholm), og den tredje brokfugl Strandhjejlen fandtes også stadig i et pænt antal, 87. Der var rigtigt mange Alm. Ryler, 3415, heraf de 1000 i vildtreservatet. Af andre Ryler blev det kun til 3 Islandske, og andre vadefugle: Stor Regnspove 33, Lille Kobbersneppe 18, Hvidklire 4, Rødben 38, Dobbeltbekkasin 4 og en enkelt Stor Præstekrave – den sidste? På andefronten er Pibeænderne til stede i størst antal, 728 (næsten alle ved Borreholm), af andre svømmeænder blev det kun til 99 Gråænder, 200 Krik– og 3 Spidsænder. Og 121 Gravænder, og på fjorden 523 Toppede Skalleslugere. MEN SÅ var der rovfuglene! Alle tre falkearter så han, og heraf Vandrefalken i det største antal -hele 3! På Borreholm var der først en usp., der sad på den ene ende af øen, senere kom også en ung til, og der blev ballade! Senere, da han næsten var nået op til dæmningen, dukkede endnu en Vandrefalk op, en ungfugl, som lå og jagede langs granerne bag diget. Fantastisk, som vi går og ser Vandrefalke dette efterår, man kan jo snart ikke gå nogen steder uden at få én at se… Med dem, der er i de Vestlige Vejler (som ikke blev set idag), må vi mindst være oppe på en 5-6 fugle i Vejlerne for tiden – heraf er nok kun et par stykker stationære, og resten altså udtryk for, at der går et træk igennem. Som nævnt var der også Tårn– og Dværgfalk på tax’en, foruden 4 Musvåger. Til sidst skal nævnes spurvefuglene, som dennegang var repræsenterede af bl.a. 1 Sortkrage, 6 Skærpibere og 25 Bjergirisker (efterårets første).

På vejen hjem checkede Terje Tranerne og den syge-Klyde på Bygholmengen, hvor der også befandt sig 5 Sortklirer. På Fjord Øst yderligere 150 Almindelige Ryler.

ARUPTAXen derimod var en sølle forestilling, her var virkeligt langt mellem fuglene. Hvis der er noget som helst, der er værd at fremhæve, skal det være, at der også hér var dukket Bjergirisker op, en 4 stykker. Resten bør forbigås i tavshed -nogle gange er Aruptaxen en utrolig kedelig affære, fuglemæssigt. Når der er så langt mellem fuglene forfalder man let til at gå og tænke tanker!… Til gengæld gav turen så gevinst i form af mindst 5 kg svampe, champignoner og parasolhatte, som stod på diget, friske og fine, og som jeg naturligvis ikke bare kunne gå forbi. Heldigvis havde jeg en pose med til dem -jeg havde nemlig påtænkt at tage på svampefangst i plantagen efter taxen, men det blev så ikke nødvendigt! Sjældent har jeg fanget så mange svampe, og så nogle af de allerbedste af de spiselige. Så der blev lavet svampedeller og -postej hjemme på Højstrupvej!

OG SÅ var det idag, at Bjarne definitivt flyttede fra stationen og op i sit lille hus på Lund Fjordvej. Han sov deroppe i nat for første gang, og ikke en gang til aftensmad kom han på stationen idag (!). En mærkelig fornemmelse, både for ham og for stedet – han var jo nærmest blevet fast inventar.