Midvintertælling på Sjælland med mange fugle og en overraskelse

Prærietrane, Avnø Fjord, januar 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Prærietrane, Avnø Fjord, januar 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Jeg er fascineret af de sydsjællandske fjorde og nor – nærmere betegnet landskaberne mellem Vordingborg og Skælskør, hvor et system af laguner, øer og tanger (herovre kaldes de “fed”) danner en flot dobbeltkyst/barrierekyst. Det er et godslandskab og mange steder går godsernes store skove med brede bøge og ege helt ud til kysten, hvilket jo altid tager sig godt ud. Det ses bl.a. ved Basnæs, men også eksempelvis Glænø har sådanne landskaber, med kig til Ormø og Holsteinsborg. Hvis jeg rigtigt skal være højstemt er jeg ikke bleg for at udnævne området til måske det landskabeligt smukkeste i vort lille kongerige…

De forgangne 3-4 dage har jeg her været på den årlige midvintertælling, en del af NOVANA-programmet, for Aarhus Universitet. Det er en opgave jeg altid ser særligt frem til, for ikke alene er her flot, men fuglene er også MANGE!

Jeg er tilfreds med at jeg valgte netop disse dage, for det var det mest udsøgte flotte vintervejr med temperaturer omkring eller lidt under frysepunktet og svag vind næsten hele tiden.

I torsdags på førstedagen var jeg færdig med tællingen fra “kontroltårnet” på den gamle Avnø flyveplads og på vej rundt til Knudshoved Odde, da jeg efter en hurtig indskydelse lige ville checke vigen ved pumpehuset – her kunne godt ligge nogle fugle gemt som jeg ikke kunne se fra tårnet. Her blev jeg overrasket over en kaglende trane-trompet-lyd, og i samme sekund som jeg hørte lyden slog det ned i mig, at det jo var her i området ved Vordingborg at Danmarks anden Prærietrane nogensinde var blevet set i nytårsdagene. Og ganske rigtigt – det var denne lækre lille trane, der slog sig ned på en mark tæt på – se billedet ovenfor. Jeg har ikke set arten siden for mange år siden i USA, så det var et fint gensyn – den er virkeligt markant mere kompakt end vores egen trane, kort- og tykhalset. Fundet lige før weekenden affødte selvfølgelig at en hel masse mennesker satte sig i bevægelse for at opleve den sjældne gæst (- der iøvrigt opholdt sig i længere tid i Nordsverige i efteråret, inden den dukkede op her – så den må siges at være alvorligt på afveje. Sandsynligheden taler måske mest for, at den er kommet østfra, fremfor over Atlanterhavet). Det er altid dejligt når de hits man finder kan blive delt med og glæde andre, og det må vist siges at være tilfældet her; der må foreløbig have været adskillige hundrede som har “besøgt” fuglen (der dog indimellem har været noget “flyvsk”). Den var tilmed genstand for et indslag i de lokale TV2-nyheder.

De andre dage gik med intens fugletælling i alle de lyse timer, og det blev til ialt godt 51.000 fugle talt – med Bramgås 12420, Blishøne 8042 og Knopsvane 8332 som de mest markante tal. Men også Lille Lappedykker 212 synes jeg er imponerende – op til 65 i de største flokke. Troldand 5753 og Taffeland 699 er tal som ikke kan undgå at imponere en jyde. Også skalleslugere sås i pæne tal, dog ikke Lille Skallesluger, hvor jeg kun fandt 35 (her plejer at være mange flere, specielt i Dybsø Fjord, hvor jeg denne gang havde nul!).

Frostnætterne gjorde at fjordene nåede at blive isdækkede i nogle af bugterne og fuglene mere koncentrerede, men jeg tror ikke at det egentlig har skræmt fugle væk fra området – og idag er det jo slået om til typisk dansk lavtryks-vejr med plusgrader og regn… Ja det var virkeligt nogle velvalgte dage til min tælling.

Der var så travlt med tælleriet at jeg stort set ikke havde tid til af have kameraet fremme… Jeg fik dokumenteret Prærietranen, jo, men derudover blev det ikke til meget. Ved Basnæs Nor var stemningen dog så tyk af Sangsvane-sang at jeg ikke kunne lade være med at skyde en bitte filmsekvens… Tallet for Sangsvane endte i øvrigt på 1215, og det er jo altid en art, som er med til at skabe stemning.

Så kom regnen!

Efter den tørreste forsommer, jeg kan huske at have oplevet, markerer dagen idag afslutningen på en lang tørkeperiode. Siden klokken 10 i formiddags har det silet lige så stille det meste af tiden. Og vejrudsigten for den kommende tid fortæller, at vi nu går ind i en mere typisk juni-vejrtype med dagtemperaturer under 20 grader, vekslende skydække og vind fra vest-sektoren…

Der er nok mange, som synes at det er helt OK.

En lille runde til Bygholmengen gav lejlighed til at fotografere lidt fugle i regnvejr…

Knopsvane, Grågås, Skestork og Klyde i regnvejr, Bygholmengen, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Knopsvane, Grågås, Skestork og Klyde i regnvejr, Bygholmengen, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Ligesom Klyden på billedet er der ved Midtsøen flere rugende rundtomkring, formentlig andet yngleforsøg. Også adskillige Havterner kan man se ligge og ruge. Og iøvrigt er det glædeligt, at der samtidig er flere Klyder, som har haft held med første yngleforsøg; unger i forskellige størrelser (de største næsten flyvefærdige) render rundt i Vestsøen.

Hættemåge i regnvejr, Selbjerg, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Hættemåge i regnvejr, Selbjerg, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

En smule regnvejr forhindrer ikke Hættemågerne i at fouragere over kornmarkerne, nu blot noget lavere end man ser det i solskin.

Landsvale tager bad, Bygholmengen, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Landsvale tager bad, Bygholmengen, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Landsvale tager bad, Bygholmengen, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Landsvale tager bad, Bygholmengen, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Landsvale tager bad, Bygholmengen, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Våd Landsvale, Bygholmengen, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Landsvalerne som yngler ved naturcentret på Bygholmdæmningen benyttede lejligheden til at få soigneret fjerdragten.

Det smukkeste sted i Vejlerne. 864 Huevandnymfer!

Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: <a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: <a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: <a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Hvis jeg skulle udpege ét sted som det landskabeligt smukkeste i Vejlerne, er det helt sikkert, at Klaringerne i Tømmerby Fjord ville være en af top-kandidaterne – måske det allersmukkeste?

Stedet ligger afsondret i den brede rørskov nedenfor Høbjerget på østsiden af søen – og så alligevel ikke mere afsondret – faktisk er det i luftlinie blot 900 meter fra hvor jeg bor. Men det er et sted, som MEGET SJÆLDENT besøges af mennesker, jeg vil tro det ikke en gang sker årligt – selv har jeg i de 30 år jeg har boet og arbejdet her, kun én gang tidligere været der. Det er besværligt at komme derud, Tømmerby Fjords rørskov er dyb – og der er normalt heller ingen anledning til at opsøge stedet.

Men det har hele tiden været min plan i forbindelse med det igangværende guldsmedeprojekt også at besøge Klaringerne – og mange andre af søerne i Vejlernes rørskove – for det er netop dén slags steder, der kan byde på gode betingelser for nogle af de mere krævende guldsmede og vandnymfer.

Så igår fik jeg indkøbt et par waders, og så begav jeg mig derud. Jeg gik på diget fra Maskinhuset, og hele “ekspeditionen” varede i næsten 8 timer – fra kl. 10 til sidst på eftermiddagen.

Det smukke ved Klaringerne er, at rørbræmmen ikke blot er en markant “afskåret” rørbræmme – her går rørskoven over i en kantzone domineret af startuer, vandskræppe, gul iris og ikke mindst store “tæpper” af bukkeblad – sidstnævnte former også runde holme ude i vandet – så det danner en meget smuk mosaik. Horisonten udgøres bl.a. af Mommer-skrænten, Høbjerget, Østerild Plantage (og testcentret).

“Bagtanken” med at opsøge netop Klaringerne var, at jeg på forhånd vurderede, at det kunne være et godt sted for den rødlistede og sjældne HuevandnymfeSidste år fandt jeg på en strækning af Tømmerby Ringkanal netop ud for Klaringerne en pæn bestand af denne vandnymfe, og det var nærliggende at tro, at den også måtte findes inde i Klaringerne.

Og det skal jeg love for at den gjorde!!!

Huevandnymfe, Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: <a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Huevandnymfe han, Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Huevandnymfe, Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: <a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Huevandnymfe han og hun, æglæggende i bukkeblad, Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Så snart jeg nåede frem til zonen med “tæpper” af bukkeblad, blev det klart, at her var en habitat, som var ideel for Huevandnymfe. Overalt hvor man lod blikket vandre flintrede de små, bevægelige, grønblå vandnymfer rundt mellem bukkebladene – som iøvrigt var i blomst, så det var nogle fine synsindtryk. Huevandnymfes adfærd virker ret anderledes end de andre vandnymfer i Coenagrion-slægten – dyrene er utroligt aktive, og vimser rundt lavt over vandet (1-20 cm) i en sjov “hoppende” flugt – og de sidder sjældent stille i mange sekunder ad gangen.

De fleste individer jeg så var hanner, ialfald af enkeltindividerne – men der var også mange dyr sammenkoblede i par, og nogle i færd med æglægning. Huevandnymfe er en art med en meget kort flyvetid – litteraturen siger så kort som to-tre uger på den enkelte lokalitet.

Jeg måtte jo i gang med at tælle – men måtte sande at det var en større opgave end jeg i min vildeste fantasi havde forestillet mig! Dyrene optrådte i industrielle mængder, det VRIMLEDE med dem. Jeg benytter jo Naturbasens app på mobiltelefon til indtastning under arbejdet, og ved at inddele “bukkeblad-zonen” i sektioner, fik jeg løbende indtastet de dyr, jeg registrerede. Jeg gennemgik kun (det meste af) østbredden af Klaringerne, men der er ingen grund til at tro, at der ikke skulle være lige så mange Huevandnymfer langs vestbredden, samt ude i “øerne” af bukkeblad.

Jeg nåede frem til svimlende 864 Huevandnymfer på denne tælling, og da det under alle omstændigheder kun er en form for stikprøve, må bestanden i dette område af Tømmerby Fjord tælle tusinder af individer. Langt de fleste af dyrene blev fundet i bredzonen langs Klaringerne, men faktisk så var der også dyr inde i rørskoven, specielt i områder med mere spredt vegetation af dunhammer.

"Trekant" af Huevandnymfe (to hanner, én hun), Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
“Trekant” af Huevandnymfe (to hanner, én hun) i bukkeblads-blomst, Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Fund af guldsmede og vandnymfer, Klaringerne i Tømmerby Fjord, 14. maj 2018. Fra <a href="http://naturbasen.dk/">naturbasen.dk</a>.
Mine fund af guldsmede og vandnymfer, Klaringerne i Tømmerby Fjord, 14. maj 2018. Fra naturbasen.dk.

Kortet ovenfor viser min rute gennem de kortlægninger af guldsmede/vandnymfer, jeg foretog undervejs. Langt de fleste af fundene var af Huevandnymfe, men der var også Flagermusvandnymfe, Stor Farvevandnymfe, Almindelig Vandnymfe, Fireplettet Libel, en enkelt nyforvandlet Grøn Smaragdlibel og – langs diget – enkelte Rød Vandnymfe og Rødøjet Vandnymfe.

Flagermusvandnymfe han, Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Flagermusvandnymfe han, Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

864 Huevandnymfer er en mangedobling af de hidtil største tal fra Vejlerne, og ifølge hvad jeg ellers har kunnet finde af oplysninger fra artens øvrige danske levesteder er det også en klar Danmarksrekord – kun Lille Vildmose kommer i nærheden med flere registreringer af 200-350 individer.

Når der er tale om en så sjælden og sårbar art er det dejligt at opleve, at der trods alt findes steder, hvor arten virkelig trives!

Jeg har ikke i litteraturen set nævnt, at der skulle være en særlig kobling mellem Huevandnymfe og bukkeblad – og Vejlernes øvrige små bestande findes også på steder uden bukkeblad – men mine iagttagelser igår tyder på, at sådan en åben bukkeblads-sump er en habitat der passer arten godt.

Til sidst lidt andre indtryk fra turen:

Knopsvanerede bygget af bukkeblad og gul iris, Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Knopsvanerede bygget af bukkeblad og gul iris, Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Knopsvane, Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Knopsvane og “bukkeblad-tæppet”, Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ikke alt var ren idyl: præderet grågåserede, Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Ikke alt var ren idyl: præderet grågåserede, Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Og uden fotos kan jeg tilføje, at oplevelsen suppleredes på fineste vis af lyden af Trane og Rørdrum (i mængder!) fra rørskoven, en Fiskeørn passerede indover og vendte en enkelt gang, men gjorde alligevel ingen forsøg på fangst, og tre Sortterner var lige henne ved mig og skælde ud kortvarigt, men virkede ikke etablerede – ellers spændende, for Klaringerne i Tømmerby Fjord har tidligere været yngleplads for arten.

 

Bliver det forår?

Det har jo egentlig været endnu en grøn vinter – ialfald indtil en gang i februar… Men senvinteren blev streng, og vi har ventet LÆNGE på at der skulle komme gang i fugle-foråret!

Knopsvaner venter på isen. Vesløs Vejle, februar 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Knopsvaner venter på isen. Vesløs Vejle, februar 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Mange småfugle har haft det lidt hårdt…

Solsort i sneen, Stavn, Vesthimmerland, marts 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Solsort i sneen, Stavn, Vesthimmerland, marts 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stære i sneen, Nibe, marts 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Mangefarvede Stære i sneen, Nibe, marts 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Gærdesmutte putter sig i rørskoven. Vesløs Vejle, marts 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Gærdesmutte putter sig i rørskoven. Vesløs Vejle, marts 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Selv om der stadig er nattefrost hver nat og der hidtil kun har været kortvarige mildninger, er der dog alligevel visse tegn på, at det går den rigtige vej… Rørdrummerne pauker, de sidste 14 dage har der været Skestorke i Vejlerne – og Hvid Vipstjert har snart indfundet sig overalt…

Skestorke i modvind - del af en flok på 15. Bygholmengen, marts 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Skestorke i modvind – del af en flok på 15. Bygholmengen, marts 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Hvid Vipstjert, Jernbanedæmningen, marts 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Hvid Vipstjert, Jernbanedæmningen Han Vejle/Lund Fjord, marts 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

En af vinterens store overraskelser har været Tranerne – de har overvintret i hidtil usete antal, og selv igennem de hårdeste frostperioder har der stået flokke rundt omkring i Thy. Nu er de fleste efterhånden udparrede, og der lyder trompeteren mange steder…

Traner, Svankær, Thy, marts 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Trompeterende Trane-par, Svankær, Thy, marts 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Idag mødte jeg flere fugle, som viste at der er ved at være trækbevægelser i gang – først en fin Sortstrubet Bynkefugl ved Vust, som desværre ikke ville fotograferes. Det er sjovt nok anden gang, at jeg i marts møder en Sortstrubet Bynk nær Lund Fjord – første gang var denne: [klik her]. Ellers er det jo mest nær kysten, at man træffer dem. Og så havde jeg en Sort Glente ved Bjerget – tiltrukket af en pløjende traktor – og sikkert bragt hertil af den stabile sydøstenvind, der herskede idag. Det er første gang jeg har set arten i/ved Vejlerne, så den gav glæde – også selvom billederne jeg fik af den ikke var så gode…

Sort Glente, Bjerget, marts 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Sort Glente dogmefoto, Bjerget, marts 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Så konklusionen må være: ja, det bliver alligevel også forår i 2018. Den kurrende Tyrkerdue udenfor vinduet lader til at være enig… 🙂

Tyrkerdue, Tømmerby, marts 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Tyrkerdue, Tømmerby, marts 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

MEN nu hvor kalenderen siger april om få timer, så savner jeg stadig lidt mere skub i sagerne – f.eks. kan jeg ikke huske hvornår jeg sidst IKKE har hørt Gransanger i marts måned. Og det kan godt – når man mærker temperaturen – være svært at forestille sig, at Blåhalsen synger i nærmeste fremtid – de sidste mange år har den jo faktisk været i gang nogle dage på dette tidspunkt.

Hvide fugle ved Østerildtårnet

Koloni af Hættemåger, Klyder, Havterner og Fjordterner, Østerild Fjord, juni 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>
Koloni af Hættemåger, Klyder, Havterner og Fjordterner, Østerild Fjord, juni 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk
Silkehejrer, Skestorke, Knopsvaner og en Hættemåge, Arup Vejle, juni 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>
Silkehejrer, Skestorke, Knopsvaner og en Hættemåge, Arup Vejle, juni 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk

Der er meget at kigge på fra Østerildtårnet for tiden – forleden var der tre Silkehejrer (stod spredt, og kun to kom med på billedet) og fire Skestorke på Arup-siden, og den lille ø i Østerild lige ud for tårnet huser i år en god koloni af Hættemåge, Klyde, Havterne og Fjordterne – som en Rørhøg fik på vingerne…

Ser det sort ud for Selbjerg?

Jeg bemærkede i går, at der stort set ingen Knopsvaner er i Selbjerg Vejle lige nu – blot et par stykker kunne ses i hele den nordlige trefjerdedele af søen.

Normalt har der i juli måned ligget hundreder af svaner og fourageret på undervandsvegetationen, mens de fælder deres svingfjer, så store dele af vandfladen fremstår med hvide “plamager” af svaner.

Men det kunne altså tyde på, at der er noget helt galt med vandplanterne i Selbjerg år – eller ??

Der var næsten heller ikke til at opdrive en Blishøne eller andre planteædende vandfugle…

Fra feltstationens dagbog – 27. december 1991

Juleferieobservatørerne dukkede op i løbet af formiddagen, og over middag fik vi de to korte taxeringer fyret af i det smukkest tænkelige vintervejr; stille, klart og solskin. En svag nordlig brise var alt – ikke nok til at kruse de spejlblanke vandflader. SÅ SMUKT! “De” havde lovet tiltagende vind i løbet af eftermiddagen, men tværtimod blev det “stillere” og “stillere”, vinden løjede helt af til aften!

Vi startede med at køre en knallert til Kogleaks, derefter kørte jeg Terje på Aruptaxen og til sidst til Krap, hvorfra jeg selv gik Selbjerg. Terje sluttede så af med at hente bilen ved Krap. Tilsammen fik vi set en masse rovfugle (flest i randområderne), næsten lige så mange som på en totaltælling, bl.a. 5 Tårnfalke, lige så mange Spurvehøge, Fjeldvågen i Sydøsthjørnet af Arup og 10 Blå Kærhøge (en ad. han til hver). Der var 248 Sædgæs i Arup, deraf 65 på tax-engene, og 20 Grågæs. Men nok noget af det mest markante var de mange Skægmejser og Rørspurve i flok, som vi begge fik glæde af. Af førstnævnte havde jeg min. 30 (i én flok) i høje rør tæt ved Selbjergdiget (på BNR-siden), og Terje så 8 i Læsvig, i rørene ved Rødebro, hvor vi har set Skægmejser mange gange efterhånden. Én af Terjes var ringmærket, i min flok fik jeg checket de fleste, men ikke alle, og kunne ikke finde nogen med ring. Jeg vil anslå, at vi ser 1 ringmærket Skægmejse for hver 50-100 uden ring; hvis dette forhold har holdt sig konstant siden vi ringmærkede de 236 i Han Vejle befinder der sig i øjeblikket mellem 12.000 og 24.000 Skægmejser i Vejlerne! Tankevækkende tal, ikk’!… Så kom bare an, isvinter!! Men det var næsten mere overraskende med så mange vinter-Rørspurve, vi havde henholdsvis 32 og 17 (Selbjerg og Arup), og de største flokke var på 22 (Selbjerg) og 8 (Vesløs Rør). Dét er ikke helt normalt. Iøvrigt var Selbjergtaxen ren idyl, selvom der var langt mellem fuglene er det jo altid en nydelse at spadsere en tur på Selbjergdiget når lyset er flot og vinden er svag. Det eneste der kunne spolere idyllen en anelse var rørhøsterne, der moslede rundt med deres maskine. De sidste fugle jeg skal huske at omtale er et Knopsvanepar, der lå og så meget forårsforventningsfulde ud i søen nord for piletræet, og en fjern flok på 25-30 Viber over Bygholmengen (11 Viber på Aruptaxen).

Om eftermiddagen oplevede jeg den paradoksale situation, at Sparekassen i Frøstrup havde åbent, mens alle butikkerne var lukkede. Så dér stod jeg med alle mine talenter og kunne ikke komme til at bruge dem…

Om aftenen fik stationen besøg af et tremandshold fra “miljøet” omkring de 2 sydvestjyske feltstationer – Jan P., Timme (“Gekko”) og Kjeldsen junior – på en af deres ca. halvårlige turnéer.
Og Frimer og Inge Marie dukkede op som nytårsgæster.

Fra feltstationens dagbog – 19. november 1991

Vinden kommer fra vore skandinaviske nabolande mod nordøst, hvor der er seriøse minusgrader – altså er det også koldt her. Terje, der jo bor i det med denne vindretning kolde gavlværelse i stenhuset, sov længe idag – helt til klokken næsten 8! – han sagde at vindens piben i skorstensvimplen holdt ham under dynen. Så jeg mødte på arbejde før Terje idag. Dét er sjældent! Da han så kom op varede det ikke længe før han ville af sted på sin Fjordtax (lige en morgenmads, en kop kaffes og en smøgs tid), og så kørte han og Albert i den grønne TOYOTA. Undertegnede tog en knallert til Kogleaks og gik min Seltax – nordfra mest af hensyn til vinden, som jeg så fik i ryggen! -og ved Krap fandt jeg en knallert, som Albert og Terje havde stillet til mig. Albert endte så, efter at have sat Terje af i Aggersund, med at køre ad Ør. Landkanal og så samle knallerten ved Kogleaks op. -Vistnok en ny variant i knallert/bil-taxeringstransport.

På vejen mødte de iøvrigt Mogens ved centralslusen, han var ved at hive stemmebrædderne op, så vandet fra engen kunne løbe ud nu hvor der er lav fjordvandstand (-30). Han kunne fortælle, at de var gået igang med denne vinters rørhøst i Glombak igår, og idag kunne vi se dem arbejde i den sydlige del af Selbjerg. Ved centralslusen mødte de også en Isfugl, der sad på en af sluseportene, blev skræmt hen ad Ør. Landkanal og ind på engen. Det er første gang vi ser den lille blå dér denne vinter – men stedet var jo fast Isfugle-tilholdssted sidste vinter. Af andet noterbart på Engen var der de efterhånden meget trofaste 45 Sædgæs, 4 Brune Blå Kærhøge og en VandreBørve – denne gang var det en klar gammel fugl, en ny – men den sad samme sted som den unge plejer, på pælene bag Midtsøen, indtil den lettede og forsvandt mod Glombak. På Alberts Landkanaltur stødte han igen på den Store Tornskade, og han kunne fortælle detaljeret om dens jagtteknik, hvor den skiftevis musede og strøg lavt over jorden.

MEN NU til selve TAXerne, først FJORDHOLM, som bød på bl.a. 327 Gråænder, 2 Spidsænder og 208 Pibeænder – næsten alle i vildtreservatet. Gravanden var også ret talrig med 247 fugle, og der lå 5 Knortegæs (ikke-racebestemte) og fouragerede på fjorden. Stadig pænt med vadefugleri ved denne lave vandstand: 1 Strandskade, 184 Viber, (0 Hjejler), 68 Strandhjejler, 21 Storspover, 29 Rødben og 1630 Almindelige Ryler. Idag var Sølvmågen den talrigste måge med næsten 1000, efterfulgt af 410 Hættemåger, 54 Svartbage og 35 Stormmåger. Ikke de mest spændende fugle at bruge sin ungdom på at tælle op (!), ligesom heller ikke Gråkragen, som der var 213 af – men hva’, det hører jo med til jobbet… De “sjovere” spurvefugle var 1 Råge, 1 Sanglærke, 11 Bjerglærker, 6 Stillitser, 59 Bjergirisker og 1 Lapværling. Kun en enkelt Snespurv kunne det blive til denne gang…

Min SELBJERGdigetur var noget af det kedeligste; vandfugle var indskrænket til 33 Sangsvaner, 14 Knops. og 4 Gråænder i Læssø – men så var der jo heldigvis Skægmejserne, en ca. 25 stykker fik jeg styr på i adskillige småflokke. De var meget fine, runde og oppustede i fjerdragten, og havde meget travlt med at pille tagrørsfrø. DEJLIGE fugle!

Fra feltstationens dagbog – 10. november 1991

Denne flotte dag blev udnyttet til om formiddagen månedens agerlands-punkttælling, om eftermiddagen pentadens Selbjergtax. Disse aktiviteter stod undertegnede for. Her på hjemmefronten ringmærkede Albert, altimens han sled ved computeren – han er nu ved at inddrage diverse litteraturhenvisninger i sit projekt. Og for at starte med ringmærkningen, så var den igen idag beskeden, 9 fugle røg i nettene – men heraf havde vi i forvejen puttet ring på de 7! De to nye var en Solsort og en Dompap – nr. 14 her fra efteråret! Så helt forgæves var det da ikke.

PUNKTTÆLLINGEN var lige så kedelig som den plejer at være, mågerne var de mest dominerende fugle i landskabet, med 50 Sølvmåger, 518 Storm– og 285 Hættemåger – en hel del dog gengangere. Af kragefugle var der 30 Gråkrager, 41 Alliker og 13 Husskader – også hér en del som blev registreret flere gange. Ellers var Sjaggeren den eneste spurvefugl, som optrådte i flok – ialt fik jeg noteret 213. Og de eneste vandfugle var 20 Viber og 5 (overflyvende) Sangsvaner, så det var ret tyndt… På vejen hjem noterede jeg 6 Skovskader langs A11 gennem Læsvig.

SELBJERGTAXen ville også have været en ret kedelig affære, hvis ikke det havde været for Skægmejserne, som jeg så og hørte omkring en 30 stykker af – taxens talrigste fugl. Denne gang var de meget medgørlige og sad ofte i toppen af rørene helt tæt på. Alle er nu helt udfarvede. Ingen af dem jeg kunne se var ringmærkede. Det er bare typisk, at de er nemme at få at se, når man ikke har kameraet med! Ellers så jeg bl.a. Bygholmengens 45 Sædgæs, som græssede et stykke inde på Krapdiget – jeg fik talt dem præcist, da de fløj op; det er givetvist de samme, der har figureret som 40 på en del tællinger. Derudover var 14 Sangsvaner og 8 Knopsvaner i Læssø de eneste vandfugle jeg så – ikke en eneste and!!… Der var 3 Blå Kærhøge over den nordlige del af Bygholmengen – heraf var de 2 rigtige blå hanner.

Det var Albert, der fragtede mig til Krap, han fortsatte så videre omkring Bygholmdæmningen og op langs Ør. Landkanal, og det passede med, at han var ved Kogleaks da jeg var færdig med taxen. På vejen så han Vandrefalken på Bygholmengen, igen omkring 40 Sangsvaner øst for Ør. Landkanal, og på det sidste stykke igennem BNR fulgtes han med en Stor Tornskade, som først “undslap” ham oppe ved Han – det er ganske sikkert den samme som er set i Han/Kogleaks/Ør. Landkanal-området mange gange efterhånden. De kan jo have ret store territorier på vinteropholdsstederne.

Fra feltstationens dagbog – 28. oktober 1991

Da tågen trak ud for længe blev vi nødt til at aflyse den planlagte total – når vi kun er to mand skal vi helst bruge alle de lyse timer. Men det kunne vi nu også gøre med ro i sindet, da det er første dag i pentaden. I stedet blev det så til en enkelt taxering, Selbjergtaxen, som undertegnede forestod fra kl. 10:40 og 2 timer frem. Der var som sædvanligt ikke de store fuglemængder; af vandfugle kunne Læssø byde på 40 Gråænder, 5 Pibeænder og 13 Svaner som var fordelt på 6 Pibesvaner, 3 Sangs. og 4 Knops. – og det var alt. Langs østsiden af Selbjerg, som stadig er ret lavvandet, stod 195 Viber og 260 Hjejler som jeg kunne se, og sikkert mange flere som ikke kunne ses bag rørbræmmen. Den gamle Rørhøg holdt stadig til langs diget, Blå Kærhøge så jeg kun få af. Der var ikke mange småfugle i rørene, Skægmejsen var klart den talrigste med ca. 30, men lige idag var de ikke særlig samarbejdsvillige, holdt sig godt skjult nede i rørene – sikkert fordi jeg havde kamera med. Jeg fik ikke knipset et eneste billede… En ensom Bjergirisk sad og pillede i en eller anden urt midt på diget, helt alene.

Terje var knallert-fragter, og checkede også lige området omkring Lund, men der var ingen store vingefang på vingerne, ingen Ørn… Til gengæld havde han Rørdrum i både Han og Lund, en Stor Tornskade ved leddet til Kogleaks (-som jeg ikke så), og en hoben Dompapper, ialt 20, bl.a. en flok på 14 som fløj over.
Susanne ringede ved middagstid, hun kunne melde om en Vandrefalk set derovre fra panoramavinduet på Pilgårdsvej.

Albert havde, ligesom alle andre dage, nettene her i haven åbne nogle morgen- og formiddagstimer, og han fangede 4 nye fugle, bl.a. Dompap nr. 6 og 7 her i efteråret. Ret flot, indtil i år er der kun fanget én Dompap her på Lynge. Der var mindst 5 ‘pap’er i haven idag.

Sidst på dagen tog Albert en runde om Bygholmengen, det gør han også næsten hver dag, og som sædvanligt gav det bonus; bl.a. sad efterårets første Mosehornugle på en af rørstakkene langs Ør. Landkanal, og han så også både Dværgfalk, Vandrefalk og Blå Kærhøg blå han – der var kun én Vandrefalk på Engen idag, stadig en ungfugl.