“Spoveryle” – og andre lækre unge vadefugle…

Krumnæbbet Ryle, Limfjorden ved Bygholmdæmningen, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>
Krumnæbbet Ryle, Limfjorden ved Bygholmdæmningen, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Når man ser sådan en ung Krumnæbbet Ryle, forstår man godt, at både svenskerne og englænderne kalder den for “Spoveryle” (henholdsvis Spovsnäppa og Curlew Sandpiper)…  Til gengæld kan det godt undre, at man i vore to nabolande ikke har et selvstændigt ord for den gruppe af vadefugle, vi kalder ryler – hos svenskerne hedder det hele (klirer, ryler osv.) for snäppor, og hos englænderne sandpipers…

Under alle omstændigheder er det en lækker fugl – og det er også alle de andre unge vadefugle, som Vejlerne og vore øvrige kystområder “oversvømmes” med for tiden…

Stenvender, Roshage, Hanstholm, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Stenvender, Roshage, Hanstholm, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stor Præstekrave, Limfjorden ved Bygholmdæmningen, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Stor Præstekrave, Limfjorden ved Bygholmdæmningen, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Almindelig Ryle og Sandløbere, Limfjorden ved Bygholmdæmningen, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Almindelig Ryle og Sandløbere, Limfjorden ved Bygholmdæmningen, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Kun i Hjejle-flokkene er der stadig dominans af adulte fugle…

Hjejler, Arup Holm, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Hjejler, Arup Holm, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Flere nye fotos af vadefugle i friske ungfugledragter kan ses på mit fotogalleri (klik her) – sammen med et udvalg af andre motiver fra august måned…

Influx af Sølvhejrer m.m.

Sølvhejrer, Skestorke og Fiskehejre, Kogleaskssøen, september 2013. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sølvhejrer, Skestorke og Fiskehejre, Kogleakssøen, september 2013. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sølvhejre, Pytodde, september 2013. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sølvhejre, Pytodde, september 2013. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Lørdagens fantastiske indian summer med grill og bål på plænen til sent blev efterfulgt af en tidlig søndag morgen, som vejrmæssigt også var rigtig fin (og meget bedre end DMI’s forudsigelser!), hvor hele Bygholm Vejle fra nord til syd blev checket fra Østre Landkanal-siden.

Det første syn som mødte os var – som Rolf C. ville udtrykke det! – en kæmpeflok af Sølvhejrer i Kogleakssøen, hele 6 styks, som fouragerede på det efterhånden meget lave vand sammen med Skestorke og Fiskehejrer. Det er den største flok af denne art, som til dato er set i Vejlerne (-og Nordjylland?)…

Ned langs Bygholm Nord var det planen at følge udflyvningen af de overnattende Traner, og det lykkedes meget godt; i større og mindre flokke taltes 175 fugle, som alle trak ud på fouragering på Thorup Fjordholme – eller ialfald i en østlig retning. Det er ikke rekord, men et stort tal – og flere end der maksimalt blev talt sidste efterår.

En gammel Havørn – en af de mindst 5-6 fugle, der huserer i Vejlerne og Hjardemål Klit-området for tiden – skabte ravage blandt Bygholm Nords rastende fugle. Et par unge Vandrefalke gav også lidt dramatik, men mest fordi de gjorde talrige udfald imod hinanden i luften.

Da vi nåede Krapdiget lettede på kort afstand en fed ung, ond Duehøg – en art som er blevet alt for sjælden, selve indbegrebet af power!

Endnu en Sølvhejre var kortvarigt oppe at flyve over Selbjerg Vejle (langs Selbjergdiget), i området hvor Sølvhejrerne de seneste år ofte har holdt til – måske den samme jeg så første gang for tre uger siden.

I Øst- og Midtsøerne ved Bygholmdæmningen var der godt med vadefugle, inkl. flere unge Krumnæbbede Ryler og Dværgryler, og sidstnævne sted også en ung kobberfarvet og kortnæbbet Islandsk Stor Kobbersneppe.

Der er jo ikke ellers mange vandfugle på Bygholmengen i disse steppeklima-tider, men alligevel sad en gammel Vandrefalk i baggrunden og skulede. Og én til af slagsen fandt vi på Pytodde, hvor dagens sidste – ottende! – Sølvhejre også dukkede op – den fløj senere mod Glombak eller Bygholm Vejle.

Det var en overraskelse at finde så mange Sølvhejrer idag, men det falder jo i tråd med, at arten de seneste år er blevet mere og mere almindelig. Vi har én gang tidligere i Vejlerne, den 9. november 2009, registreret et samlet tal på 8 eller 9 Sølvhejrer – som tidligere fortalt – men dengang var største antal set på én gang 5 eksemplarer. September har ofte været den bedste måned, og det skulle ikke undre mig, at vi i år kommer til at opleve endnu større tal af denne fremadstormende art, der giver sydlige og eksotiske associationer…

Fra feltstationens dagbog – 13. oktober 1998

Vi var rigtigt gode og tog totalen på pentadens førstedag. (Med det vejr skulle vi også skamme os, hvis ikke vi havde gjort det!!!)… Det gav igen mange fugle – dog ikke på fjorden, hvor vandstanden er steget ca. 85 cm i forhold til sidste total!!!
Der var lidt tendens til ansamlinger af Toppet Lappedykker i Tømmerby Fjord med 36 dér – dog langt fra de tal, der sås for nogle år siden… De 36 udgjorde halvdelen af dagens tal. 5 Rørdrummer er et pænt stort tal på en oktoberdag – de 3 sås iøvrigt sammen over Firkanten/Tovsig-rørskoven. Pibesvane-tallet stiger stadig, idag 466, og stadig blot fordelt på tre lokaliteter: Bygholmengen, Vesløs/Arup og Østerild. Pæne tal af svømmeænder, det fremskredne tidspunkt på sæsonen taget i betragtning, bl.a. 3 Knar-, 503 Spids-, 2 Atling– og 109 Skeænder. I alt stadig over 10.000 svømmeænder.

Balancen mellem Rørhøg og Blå Kærhøg er forlængst tippet; idag sås blot en enkelt af de første og 11 af sidstnævnte. Hele 2 Duehøge kunne Thomas hygge sig med på Bygholmengen – iøvrigt samtidig med at der var 2 Vandrefalke!

Terje var i Kraptårnet om morgenen, herfra kunne han melde om ny rekord af Traner igen/igen!! – nu var der 47, heraf 11 ungfugle fordelt på 6 kuld. Imponerende!

Nogle få seje Klyder holder ud på såvel Bygholmengen som i Arup. Hjejler og Viber var nemme at tælle i tætte flokke, og tallene blev 5171 og 2957, henholdsvis. En Krumnæbbet Ryle på Bygholm er nok den sidste. På trods af vandstandsstigningen sås der flere Almindelige Ryler end på sidste total, 1411 – men de sås næsten alle inde bag digerne! Sortklire er langt den talrigste klire for tiden, idag 75. I Læsvig “hang” der en sen Tinksmed, men den er nok ikke kommet af sted fordi den er skadet – hele det ene ben mangler totalt!

Det var også i Læsvig at dagens hit dukkede op; pludselig sejlede ind i teleskopfeltet en Hvidvinget Terne – ja dvs. først så jeg den jo bare som en moseterne i ungfugledragt. Jeg fandt selvfølgelig hurtigt ud af, at det ikke var en Sortterne p.g.a. manglende “skulderplet”, men det var straks lidt sværere sikkert at fastslå, om det var en Hvidvinget eller en Hvidskægget – især efter den debat, der var om bestemmelsen af fuglen på Agger Tange i sidste uge. Jeg følte mig dog ret sikker på, at det var en Hvidvinget, p.g.a. hovedtegning, meget lys hale og jizz – den fouragerede utroligt livligt, let og elegant, og tog indimellem en ordentlig “himmelflugt”, hvor den steg højt til vejrs. Den blev ringet ud via Thomas’s mobiltelefon, og en del twitchere fra “Operation Hanstholm” nåede at se den. Der var stadig lidt delte meninger om artstilhørsforholdet…

Fra feltstationens dagbog – 6. september 1998

Haaning havde sit “søndagsskole-hold” med rundt i Vejlerne idag. De fandt mange fugle, og senere havde han Thomas med ude og kigge på nogle af dem. Det gælder bl.a. Storke-familien stadig på plads i Vesløs, stadig de 4 (3 2K + 1 1K) Skestorke på Bygholmengen, efterårets første Blå Kærhøg i Østerild, 2 Dværgfalke, 2 Vandrefalke og en bunke vadefugle, især i Østerild og Lønnerup Fjord. Det blev til bl.a. 7 Temmincksryler (mange om efteråret), 157 Krumnæbbede og 681 Almindelige Ryler. Desuden bl.a. 255 Dobbeltbekkasiner i Lønnerup Fjord (-og man kan godt ærgre sig over, at denne fine lokalitet ikke bliver optalt regelmæssigt)…

Noget af det der vakte mest lykke blandt Haanings elever var de mange Skægmejser i Han Vejle (27 havde de der), mens favoritterne for Haaning selv nok var den Røde Glente, der trak indover Han Vejle og forsvandt vestpå, og så de 5 Odinshøns, hvoraf den ene lå foran Kraptårnet og de 4 sås sammen i småsøerne i Engelstoften i Østerild Fjord. Det er s’gu længe siden der sidst er set 5 Odins. på en dag i Vejlerne eller i Nordjylland i det hele taget! (-og Røde Glenter går vi jo heller ikke og vader i til daglig – selvom de bestemt bliver mere og mere “almindelige” – “regelmæssige” er nok et bedre ord…).

Om aftenen gik jeg en Selbjergtax uden særligt mange fugle. Fedt var det dog, at jeg (gen)fandt en Rød Glente, formentlig og sandsynligvis selvfølgelig samme fugl som Haaning havde haft tidligere. Nu kom den fra vest og forsvandt over mod Thorup Fjordholme.
Der var sindssygt mange myg og andre insekter i luften, på trods af at det faktisk stadig blæste en del. Så jeg var i den meget sjældne situation, at jeg gik en Selbjergtax, hvor jeg ønskede, at vinden skulle friske op! Det var til tider næsten uudholdeligt, der var tæt på at være en Laplands-agtig koncentration af de satans små blodsugere!

Fra feltstationens dagbog – 5. september 1998

Undertegnede tog på Aruptax. Der var rigtigt mange vadefugle, og heldigvis havde jeg været forudseende nok til at slæbe et teleskop med! Især lige omkring Dykkerslusen og i den første store sø på Læsvig-siden myldrede det, og jeg fik “produceret” disse pæne tal: Dværgryle 220, Krumnæbbet Ryle 43, Almindelig Ryle 51, Brushane 80, Dobbeltbekkasin 88 og Hvidklire 48. Uden teleskopet havde jeg været lidt lost, for mange af fuglene ved Dykkerslusen stod faktisk ganske langt væk… En overraskende ting var 35 Klyder, der pludselig stod i en tæt flok på vaden i hjørnet ved Røde Bro. Jeg så også en Fiskeørn (stående på vaden i Læsvig-søen!) og 3 Atlingænder. Jeg vinkede til bager-Søren fra Frøstrup, der var kørt ud på sin motorcykel og sad og teleskop-obsede Læsvig-søen på afstand – lidt dristigt at sætte sig derud i den første weekend efter at jagten er gået ind, vil jeg nok sige! Thomas tog igen på svaleovernatning, og havde idag stort set samme totalantal som igår, men med en lidt anden fordeling: cirka 3000 Digesvaler og mindst 9000 Landsvaler. Han blev også belønnet med et par Rørdrummer i Bygholm Nord.

Fra feltstationens dagbog – 3. september 1998

Haaning & Varto var rundt og finde fugle – sådan en gang rigtig “div’er-obs.“! De koncentrerede sig især om Læsvig og Lønnerup, hvor der er en dejligt lav vandstand nu, p.g.a. den vedvarende østenvind. Det gav da også pænt med vadefugle, bl.a. 269 Dværgryler (138 i Lønnerup), en enkelt Temmincksryle og 3 Krumnæbbede, samt 271 Dobbeltbekkasiner, heraf de 220 i Lønnerup, hvilket er lidt imponerende! På Limfjorden ud for Bygholmdæmningen er vadefladen gigantisk og ørkenagtig – her gik bl.a. 112 Storspover – de fleste pudsigt nok ude i det “jagttilladte” område

Fra feltstationens dagbog – 30. august 1998

En fin tælling med mange fugle, som det tog lang tid at tælle. Undertegnede (østruten) tilbragte 14 timer i felten, mens Thomas også brugte lang tid på vest, især fordi han punkterede ved Røde Bro… Heldigt for ham blev jeg på et tidspunkt nødt til at være i nærheden af en telefon, så han kunne få fat i mig og jeg kunne komme til undsætning. Der er s’gu for langt at køre hjem på et fladt baghjul fra Røde Bro. Nå, men nu til nogle af dagens mange fugle:

Lund Fjord står for tiden for over halvdelen af områdets rastende Skarver, idag sad 150 og fyldte godt på bundgarnene deroppe! Storke-familien i Vesløs holder stand (mon de bliver til ind i september i år?), og det samme gør de sidste 4 Skestorke, som sjovt nok er 3 2K’ere og en enkelt 1K. De 3 af fuglene gik på et tidspunkt idag i Østsøen på Bygholm, hvor jeg med lethed kunne aflæse de store iøjnefaldende grønne ringe, som den ene af dem er forsynet med, og dermed få bekræftet aflæsningen, som “en eller anden” har foretaget fra Kraptårnet; [HX] – eller evt. [XH]? – men mon ikke ringene skal aflæses ovenfra og ned?… Det er sjovt, at det er en 2K-fugl, der er ringmærket – det vil altså sige, at den er fulgt med de danske ynglefugle op fra Holland i år!

Der er rigtig mange Grågæs i området her før jagtstarten – 3140 kom vi op på idag. Imellem dem fandt jeg ved Lund Fjord den underlige gås med farver lidt som en “Blå Snegås” (som vi har kaldt den indtil nu) – men da jeg havde den på klods hold kunne jeg se, at det er det nu nok ikke – bl.a. fordi næbbet er meget lille og fint Branta-agtigt og helt sort. Og nu jeg er igang med de underlige fugle, så fandt jeg i Midtsøen på Bygholmengen mellem de mange Pibeænder både en ren Amerikansk Pibeand og en tilsyneladende hybrid – det bestemte Haaning den ialfald til senere på dagen. Den rene fugl havde det karakteristiske, skarpt afskårne hvidgule hoved med små sorte “nister” og markant mørkegrøn maske, mens “hybriden” havde blis og var lidt rødlig i nakken – men godtnok også havde en temmelig tydelig maske. Jeg affærdigede den i første omgang som en almindelig Pibeand med et afvigende fældningsmønster – de er jo meget variable i deres eclipse-dragter – men Haaning mener altså, at det er en hybrid, bl.a. p.g.a. farven på vingeundersiden. Så spidsfindig var jeg altså ikke. Desuden fik jeg ikke kigget særligt længe på nogen af fuglene, da en af de mange Rørhøge skræmte flokken på vingerne – og da de landede igen i Midtsøen var netop de to interessanteste af fuglene væk – men der var nok forsvundet ialt 100. (I parentes kan jeg lige bemærke, at det var p.g.a. denne fugl, at jeg hos Poul Hald lånte en telefon for at ringe til Thomas).
Men der var i det hele taget mange ænder idag, især på den dejligt våde Bygholmeng og i Østerild Fjord – totalerne beløber sig til: 2185 Pibeænder, 5 Knarænder, 3948 Krikænder, 2271 Gråænder, 264 Spidsænder, 74 Atlingænder og 237 Skeænder – ialt ca. 9000 svømmeænder.
Dykænder er der til gengæld ikke mange af, men det hører lidt med til historien (om fourageringsmuligheder for mange vandplantespisere), at vi også talte hele 3786 Blishøns.

Blandt rovfuglene var det imponerende med hele 2 Duehøge (det er ikke mange dage med obs. af mere end en af de store høge) – den ene var den Thomas havde igår på Selbjergtax, den var gået til rast i Bos Buske, og jeg fik en gevaldig forskrækkelse, da den buldrede ud og væk! Desuden 3 Fiskeørne og en enkelt Vandrefalk.
Jeg så kun 20 Traner på totalen – man ser dem jo ikke så meget om dagen – men igen var der opvisning på første parket for folk i Kraptårnet; på et tidspunkt stod der 15 fugle og vaskede sig og baskede med vingerne i kanalerne langs Krapdiget, tæt på Østre Landkanal!

Blandt vadefuglene kan jeg bl.a. nævne, at det er ved at være slut med Klyde og Stor Kobbersneppe, men de er her dog endnu med nogle få stykker. Store, fircifrede tal var der af Hjejle, 3695, Vibe, 1348, og Dobbeltbekkasin, 1062 – heraf sad overraskende hele 170 i opskylszonen langs med Bygholmdæmningen – altså på ydersiden!!! – jeg kørte hele vejen langsomt på betonskråningen og talte dem, efterhånden som de røg op! Ellers kan bl.a. nævnes 68 Islandske, 54 Dværg-, 2 Temmincks- og 34 Krumnæbbede Ryler, samt 451 Almindelige (-heraf de 375 langt inde på Bygholmengen – så der kan godt have været flere af de “sjove” ryler imellem…). 631 Brushøns er også et pænt højt efterårstal. Så var det også idag at vi så årets første 1-2 ungfugle af Dværgmåger, en i Kogleaks og senere en i Lund Fjord. Det er jo ikke så mange spurvefugle, vi tæller nu, men Thomas talte svalerne fra overnatning i Tømmerby Fjord: 3500 Digesvaler og 3100 Landsvaler – Digesvale-tallet kan nemt blive års-maksimum. Det var en lang smøre – nu gider jeg heller ikke mere

Fra feltstationens dagbog – 30. oktober 1991

Ret tidligt (indenfor en time efter solopgang) blev Terje kørt på pentadens FJORDHOLMtax. Man må sige, at vandstanden indbød til det, den var nede på under -30, og øst for centralslusen var der kæmpemæssige vadeflader. Vejret var derimod knapt så indbydende, men i det mindste kunne han få rygvind på turen. Fugle var der selvfølgelig nok af, og også en pæn ravklump kom med hjem i lommen! Ruten gik over Borreholm dennegang. 715 Pibeænder lå og fouragerede på det lave vand, ellers var det ret småt med ænder, dog 375 Grå-, og så selvfølgelig Gravænderne, som der var 130 af. Mere interessant (det var en subjektiv vurdering!) var selvfølgelig vadefuglene; stadig hele 125 Strandhjejler, mens de andre brokfugle var til stede i mere moderate antal – 360 Viber, 230 Hjejler. Af spove/snepper var der 21 Storspover og 2 Småsnepper. Ryler var der to arter af, først den Almindelige, som der stod større og mindre flokke af hele vejen op, ialt 3030, mange! Den anden art var en sen og meget overraskende Krumnæbbet Ryle! Og stadig også de to sene Hvidklirer, men ikke mange Rødben, kun 4. SÅ var der en hulens bunke kragefugle (-det er der jo for tiden), 465 Gråkrager, 2 Råger og 52 Alliker. De lidt mere spændende (igen subjektivt!) spurvefugle var repræsenterede med 20 Bjerglærker (på Borreholm), 186 Bjergirisker, 300 Sjaggere og en enkelt Lapværling. Ingen Snespurve idag…

Vejen hjem gik selvfølgelig over Bygholmdæmningen, hvor der var Dværgfalk og Vandrefalk på engen (samme individer som igår), og i Pytodde-lagunen lidt supplerende vadefugletal: 8 Strandhjejler, 20 Rødben og 220 Alm. Ryler, samt 120 Pibeænder. For undertegnede, som var chauffør, gik hjemvejen over Thorup Fjordholme, hvor der var kommet lidt flere Pibesvaner, 55, heraf en tredjedel juvenile. Derudover så jeg de 40 Sædgæs, og også en Blå Kærhøg kom i bogen derovrefra.

Albert fik ikke meget ud af dagens haveringmærkning, det blæste vist for meget. Kun en enkelt Vindrossel blev forsynet med ring.

Om aftenen var hele stationen (plus/incl. Bjarne og Mariko) på Mors, nærmere bestemt Karby Kro på den sydlige del af øen, hvor Fugleværnsfonden viste filmen om Agerøs fugle, en verdenspremiere! som de så flot reklamerede med. Ikke færre end mindst 150 mennesker var mødt op, så på den måde kan arrangementet jo betegnes som en succes, men vi syntes ialfald at det var lidt for langt at køre for så lille en film, var vi enige om bagefter. Et 40 minutter langt lysbilledshow om en pensionists liv omkring huset i Vangså gjorde ikke sagen bedre, det var simpelthen for privat.
Derimod var et værtshusbesøg i Thisted at betegne som en større succes, selvom Mariko var noget chokeret over de danske øl- og whisky-priser.