Middelhavsstenpikkeren

I Sundstrup ved dæmningen i nordenden af Hjarbæk Fjord har der siden Anden Juledag været set en Midddelhavsstenpikker, en sjælden gæst (DK’s femte fund), som selvfølgelig har tiltrukket masser af juleferie-ramte ornitter fra det ganske land.

Jeg var dernede igår, og fornøjede mig med den fine fugl i et par timer. Ud over dragtkarakterer, så adskiller fuglen sig fra “vores” Stenpikker ved at være markant langhalet, og så holder den kroppen horisontalt, ikke opret (som ellers er karakteristisk for de fleste stenpikker-arter).

Fuglen opholdt sig mest tæt op ad en gård med husdyrhold og åben mødding, altid tæt på husmuren og helst fuldt soleksponeret. Den fluesnappede efter insekter, og vi så den også flere gange tage regnorm. Når den nu er fløjet til så køligt et sted, må man sige at den har valgt en biotop, der lader til at være produktiv med hensyn til egnede fødeemner. Bedømt ud fra antallet af klatter, den sked, havde den ikke svært ved at skaffe sig mad.

Den fouragerede meget aktivt, kun afbrudt af korte perioder hvor der blev “slået mave”, og den hvilede/solede sig, bl.a. på et sort tagpap-tag, op mod en sortmalet væg – maksimal varme-effekt.

Her kommer et par billeder som på ingen måde er close-ups til at studere dragtdetaljer, men illustrerer fuglens præference for menneskepåvirket “habitat”…

Middelhavsstenpikker, Virksund, december 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Middelhavsstenpikker, Virksund, december 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Middelhavsstenpikker, Virksund, december 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Middelhavsstenpikker, Virksund, december 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Middelhavsstenpikker, Virksund, december 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Middelhavsstenpikker, Virksund, december 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Middelhavsstenpikker, Virksund, december 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Middelhavsstenpikker, Virksund, december 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Jeg har ved en tidligere lejlighed berettet om en anden sjælden stenpikkerart, Nonnestenpikkeren (fra Blovsgårde/Østerild Vindmølletestcentret i 2011)…

Min ven Blåhalsen

Nogle gange går udviklingen i fugleverdenen ufatteligt stærkt. Tag nu for eksempel Sydlig Blåhals. Fra at have været totalt fraværende som dansk ynglefugl, over en periode hvor arten var en sydvestdansk (=marsk-) specialitet, til en situation hvor det nærmest er en ALMINDELIG fugl på egnede biotoper i det meste af Jylland, er der gået meget få år. Først omkring 2010 begyndte arten at “spøge” i Vejlerne, Lille Vildmose og andre steder i Limfjordsområdet – og idag er der MANGE af dem.

Jeg har tidligere skrevet om Sydlig Blåhals  i dette og dette indlæg.

Når arten i dag bliver eftersøgt på egnede steder, dvs. typisk i rørbræmmer langs grøfter og kanaler, ofte i inddæmmede områder – ja så bliver den også ofte fundet.
Nogle af de nemmest tilgængelige, mest “publikumsvenlige” Blåhalse har vi vist her i Vejlerne, specifikt Han Vejle/Lund Fjord-området (Jernbanedæmningen), og ikke mindst fuglen(e) langs gangbroen i Han Vejle må finde sig i ofte at få besøg af interesserede fotografer og almindeligt nysgerrige.

I år ankom flere fugle til Han Vejle og Lund Fjord den 1. april – sidste år var det allerede i marts, det skete.

Der er flere fine ting ved Blåhalsen. Det er selvfølgelig en juvel, en fryd for øjet! -Men også dens sang-ekvilibrisme er en fryd, og selv om sangen ikke er så kraftig, betyder det, at den netop ankommer så tidligt, at det for alvor giver mulighed for at nyde den uden forstyrrelse fra andre mere larmende fuglesange.

Fuglen ved gangbroen i Han Vejle (fotos) har jeg og mange andre haft stor fornøjelse af her i første halvdel af april. Det er en MEGET aktiv han, som i lange perioder – og slet ikke kun i skumring og dæmring – har travlt med at synge, meget ofte fra særdeles synlige sangposter, således at man allerede fra P-pladsen kan konstatere, at ja, han er på plads også i dag. Når den rigtigt fører sig frem og nærmest kommer i affekt, afleveres sangen med halen stående lodret i vejret. Charme og selvtillid er der ikke for lidt af!

Den pågældende han har iøvrigt kun en svagt udviklet hvid strubeplet, diffust tegnet og blot synlig af og til under sangen.

Blåhals, Han Vejle, april 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Blåhals, Han Vejle, april 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Blåhals, Han Vejle, april 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Blåhals, Han Vejle, april 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Sortstrubet Bynkefugl pynter hvorsomhelst

Sortstrubet Bynkefugl, Lund Fjord, marts 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sortstrubet Bynkefugl, Lund Fjord, marts 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Efter en lang dag i felten igår med gennemsyn af 10.000 Kortnæbbede Gæs og endnu flere Bramgæs var det en dejlig gang flødeskum på lagkagen at finde en hyggelig Sortstrubet Bynkefugl ved “smørhullet” nordvest for Lund Fjord. Det er jo en god Vejlerfugl, langtfra årlig, og altid hyggelig! Vi skal dog ikke mange kilometer længere nordpå for at finde arten fast, ved foden af Bulbjerg, hvor der de sidste mange år har været et eller flere stationære par – sidste år fik de unger på vingerne deroppe.

Det blev så årets hidtil bedste fugl ved denne fine lokalitet, hvor der ofte i løbet af vinteren ligger Sangsvaner, og om foråret er vandfladen tit fyldt med svømmeænder, og engen gæstes af Viber, Rødben, Store Præstekraver og vipstjerter. Det var også hér, jeg i 1988 (så vidt jeg husker) fandt Vejlernes (og Danmarks) første Amerikanske Krikand i nyere tid – men det skulle jo senere vise sig, at denne art/form optræder ganske regelmæssigt. Således ligger der jo lige nu som bekendt (via diverse melde-systemer) et eksemplar ved Horsodde i Tømmerby Fjords sydvestlige hjørne… Faktisk er jeg lige ved at tro, at Vejlerne har flere fund af Amerikansk Krikand end af Sortstrubet Bynk…

Nå, “smørhullet” ved Lund kommer ialfald til at blive checket på næsten daglig basis de kommende måneder..

De Sortstrubede Bynkefugle har fået unger

Ja jeg fortsætter med en anden af de mindre drosselfugle – en af de hyggeligste artsgrupper!

Det har i en del år efterhånden været velbekendt blandt lokale ornitter, at der ved foden af Bulbjerg (på sydsiden, altså ind mod land) næsten altid har været muligt at finde et par af den smukke Sortstrubet Bynkefugl. Alligevel var det lidt overraskende for mig igår at konstatere, at parret havde to stribede unger med gule mundvige, der konstant tiggende fulgte forældrefuglene rundt i terrænet, dvs. fra den ene busk til den anden i det meget vindblæste, dekorative krat. Det skyldes vel uvidenhed, men jeg var faktisk ikke opmærksom på, at arten yngler så tidligt. Det er de første udfløjne unger af spurvefugle, jeg ser i år (-men det må være et spørgsmål om få dage, før Stærens unger tager luft under vingerne)…

Her ses hannen med den ene af ungerne dekorativt anbragt i en lille forkrøblet æblebusk.

Sortstrubet Bynkefugl han + 1K, Bulbjerg maj 2015. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen, ornit.dk.
Sortstrubet Bynkefugl han + 1K, Bulbjerg maj 2015. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen, ornit.dk.

En lille kilometer længere sydpå var der iøvrigt endnu et territorium af Sortstrubet Bynk – en han og en brun fugl (hun eller 1K). Og oven over det hele kredsede et par gamle Havørne, mens de lokale Musvåger og Tårnfalke havde travlt med at fange slanger – om det var hug- eller stålorme kunne jeg ikke se, måske sidstnævnte, da de ikke var ret lange (ca. 25 cm)… Som næsten altid en fed stemning ved Bulbjerg – også selv om østenvinden med eksotiske hits i år er udeblevet indtil nu!…

Det skal lige med, at Sortstrubet Bynkefugl er én af de arter, hvor det er rigtigt interessant at følge med i ATLAS-projektet som kører disse år, en af de arter med mest markant fremgang – den er foreløbig fundet i 106 kvadrater, hvor det i Atlas II (1993-96) var 18 kvadrater og i Atlas I (1971-74) blot 7!

Den mest elskede af matriklens ynglefugle

Vi har i mange år haft fornøjelsen af ynglende Rødstjerter på vores grund, og det er altid en stor glæde når man en aprilmorgen stikker hovedet ud, og den vemodige fløjtende strofe lyder fra de høje træer omkring huset. Velkommen hjem fra Afrika!
Det er som om at de for hvert år bliver mere og mere synlige i mikro-landskabet omkring vores have, og de seneste par år i særlig grad, da der ikke kun har været ét, men to par. Det betyder at der er endnu større sangaktivitet, og at der i det hele taget er en masse leben, med snappen med næbbet og advarselskald.
Ofte udnytter de stolperne i hegnet om køkkenhaven både som sang- og udkigspost – de er gode at fluesnappe ud fra.
Reden har vi aldrig fundet, men i år har det ene par valgt at flytte ind i en gammel stærekasse, der hænger i en af de store asketræer, og hvor spætten har forstørret indflyvningshullet.

Rødstjert han, Tømmerby, maj 2015. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Rødstjert han, Tømmerby, maj 2015. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Rødstjert hun, Tømmerby, maj 2015. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Rødstjert hun, Tømmerby, maj 2015. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Ynglebevis

Sydlig Blåhals, Han Vejle, juli 2013. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sydlig Blåhals, Han Vejle, juli 2013. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sydlig Blåhals, Han Vejle, juli 2013. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sydlig Blåhals, Han Vejle, juli 2013. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Sydlig Blåhals begyndte at optræde regelmæssigt i yngletiden i Nordjylland så sent som i 2010, hvor de første hanner sås og hørtes i Vejlerne og Lille Vildmose. Allerede dette første år var der mistanke om konkret ynglen, idet enkelte af hannerne sås sammen med hunner.

Herefter gik det stærkt med flere ynglefund; fra 2011 er der tidligere publiceret et foto som ynglebevis, et foto forestillende en nyudfløjen blåhalseungfugl. Pga. en lidt dårlig kvalitet af billedet og tvivl om bestemmelsen blev dette imidlertid ikke omtalt i Nordjyllandsrapporten for 2011. Personligt synes jeg dog helt klart, at billedet viser en Blåhals og ikke en Rødhals (-som vel er eneste realistiske alternativ?).

Men nu foreligger der ialfald dokumentation for sikker ynglen – i aftes hyggede jeg mig i længere tid med en ny ungfugl ved Han Vejle-skjulet, som blev både fotograferet (stadig ikke superfotos, men klart bevis!) og filmet – se videoen her.

Blåhalsen er en skumringssanger

Inspireret af Jans Skrivers artikel på dof.dk igår om Blåhalsen, der synger i den blå time, måtte jeg lige en tur på Jernbanedæmningen mellem Lund Fjord og Han Vejle i den stille perfekte aften. OG! – kort før solnedgang gik Sydlig Blåhals i gang med sin smukke melodiske sang, i starten tøvende; men efter at det var blevet halvmørkt blev der skruet godt op for volumen.

I alt hørte jeg tre fugle, de to på samme sangposter som sidste år – én i hver ende af dæmningen, på Lundsiden – og den tredje i Han Vejle øst for gangbroen (hvor også Jens Frimer hørte den i påsken).

Lydkulissen bestod som vanligt ellers bl.a. af Rørdrum, Vandrikse, Gråstrubet Lappedykker og Grønbenet Rørhøne med hver deres karakteristiske sumplyd, desuden Spidssnudet Frø og vistnok Strandtudse, og i baggrunden fra en af de få tilbageværende hvidgranhegn en Sangdrossel.

Martin stødte til, og sammen nød vi den aldeles særdeles stemningsfulde aften, mens det mørknede.

Det er overordentligt nice, at Blåhalsen nu også er en del af Vejlernes lydbillede, af Vejlernes “faste stab”, og dejligt at den er på banen så tidligt på sæsonen, så man rigtigt kan nyde den smukke, men forholdsvis spæde stemme, inden det hele drukner i rørsangerpludren…

Det skal blive spændende at se, hvor mange territorier af Sydlig Blåhals vi kommer op på i Vejlerne i år. Det lader i den grad til at være en art i ekspansion!

Nonnestenpikkeren

Nonnestenpikker, Blovsgårde, oktober 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Nonnestenpikker, Blovsgårde, oktober 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Nonnestenpikker, Blovsgårde, oktober 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Nonnestenpikker, Blovsgårde, oktober 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Henriks røst var mere end sædvanligt febrilsk og ivrig, da jeg fik ham i røret kort før solnedgang i lørdags:
“J-jeg h-har en-n nonnonnon, NONNEstenpikker!!!! Lige her! Kan du se hvor jeg holder?!”

Og det kunne jeg! Henrik var næsten nået frem til obs.-punktet for fugleovervågningen i forbindelse med Østerild-testcentret, hvor jeg befandt mig, da han med sædvanlig held og næse “faldt over” denne mega-sjældenhed.

Jeg kom hurtigt derhen, og sammen kunne vi, i kapløb med det svindende lys, nyde og foto-dokumentere fuglen, der ivrigt fouragerende og omkringfarende bevægede sig i kanten af et nyfældet plantageområde, og lidt ude på en tilstødende stubmark. Indrømmet, jeg havde s’gu ikke lige dragtkarakterer for sådan én present på lystavlen – det var for mig en NY ART, en lifer – men at det var en markant ANDERLEDES stenpikker, var der ingen tvivl om.

Fuglen var meget smuk med kølige afstemte farver, hvor jeg især lagde mærke til et meget lyst felt på vingedækfjerene (fremkaldt af meget brede lyse bræmmer), og ligeledes markante lyse bræmmer på armsvingfjerene, hvorimod håndsvingfjerene virkede som en helt sort “klump”, muligvis fordi de blev holdt tæt samlede. Henrik påpegede, at det var vigtigt at lægge mærke til nogle forholdvis tydelige bræmmer på den brunlige ryg (som forvekslingsmuligheden Middelhavsstenpikker ikke har). Undersiden var fint ferskenfarvet, og det allermest markante var selvfølgelig ansigtsmasken, sort, som bagtil fadede ud i gråt – og så en bred øjenbrynstribe af nogenlunde samme fersken-nuance som undersiden.

Jeg fik ikke set haletegningen godt, men det gjorde Henrik.

Efterfølgende fik Henrik udvirket, at myndighederne var velvillige overfor eventuelle gæstende fuglekiggere i området dagen efter. MEN, som vi nok havde fornemmet (det var en usædvanlig fin træknat med stjerneklart (og -skud)), var fuglen væk næste morgen, og Henrik fik sendt beskeden “nonnepik negativ” (kl. 7:25-8:25) ud på DOFcall, hvilket formentlig betød, at mange valgte at bruge deres søndag på andre ting… (og nogle fik kaffen galt i halsen!)…

Som altid er fuglekiggeri sjovest, når det helt uventede sker – og jeg står tilbage med en lidt uvirkelig fornemmelse – men (dogme)billederne viser jo, at det rent faktisk fandt sted…

Blinkende hvidt i blåt

Sydlig Blåhals, Tøndermarsken, april 2006. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen.
Sydlig Blåhals, Tøndermarsken, april 2006. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen.

Lige endnu en hilsen fra Tøndermarsken, hvor denne Sydlig Blåhals i fredags oplivede en kold og blæsende morgen med sin kraftfulde sang og sine fantastiske farver.

Som det blev beskrevet i sidste nummer af “Fugle i Felten” er det tydeligt hvordan den hvide plet skifter størrelse under sangen og nærmest blinker!