Eventyret fortsætter. Det bliver vildere og vildere. 1792 Huevandnymfer!

Idag var turen kommet til søerne ved Krapdiget – Krapsøen og Halds Hul.

Dunhammer- og tagrør-bræmme, Krapsøen, Selbjerg Vejle (Kraphytten i baggrunden). Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Dunhammer- og tagrør-bræmme, Krapsøen, Selbjerg Vejle (Kraphytten i baggrunden). Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Jeg har jo tidligere fundet Huevandnymfe langs Krapdiget – bl.a. omtalt her – og havde nok tænkt, at der sikkert også ville vise sig flere, når man bevægede sig ud i rørbræmmerne langs søerne. Men jeg havde trods alt ikke ventet, at dagens resultat ville blive mere end en fordobling af gårsdagens rekord fra Klaringerne, Tømmerby. Jeg startede ud på vestsiden af Krapsøen, en zone som de seneste år er blevet høstet/slået, og der er også åbnet for kreaturgræsning. I denne åbne habitat med spredte stubbe af tagrør og dunhammer var tætheden af Huevandnymfe kolossal, og om muligt endnu højere end i Klaringerne igår. Overalt hvor man kiggede var der 20-30-40 Huevandnymfer i synsfeltet. Det var dog en ret begrænset del af søbredden, der på denne måde var åbnet, og jeg tænkte så, at det nok var slut, når jeg tog hul på den egentlige rørbræmme. Men det viste sig, at her var næsten lige så stor en tæthed – og formentlig er det kun fordi det er sværere at registrere alle dyrene i den højere vegetation, at tætheden tilsyneladende er lavere. Ialfald var der bare MANGE – og ligesom igår var Huevandnymfe langt, langt den mest dominerende art.

Det skal nævnes, at rørbræmmen i disse søer har et stort indslag af dunhammer, og tagrør vokser mere spredt. Tilstedeværelsen af dunhammer gør “automatisk”, at habitaten bliver mere åben. Jeg vil tro, at der i søer med en massiv bræmme af tagrør vil vise sig en lavere tæthed af guldsmede/vandnymfer i det hele taget – og også af Huevandnymfe.

Men alligevel er jeg højst overrasket. Dagens samlede resultat, da jeg kom hjem og fik det talt sammen, lyder på fuldstændigt vanvittige 1792 Huevandnymfer! Jeg har den opfattelse, at Huevandnymfe normalt er en art der træffes i små antal på små lokaliteter – lige med undtagelse af Lille Vildmose – og det viser sig ialfald nu, at i Vejlerne er den – de rette steder og på det helt rette tidspunkt – en meget abundant art! Men mon ikke at 2018 også byder på exceptionelt gode betingelser for arten, med det varme vejr der har præget første halvdel af maj?…

Der blev selvfølgelig også fotograferet under dagens felttur, nogle eksempler kommer her:

Portræt af Huevandnymfe han, Krapsøen, Selbjerg Vejle. Bemærk, at de store bagkropsvedhæng hos denne art bliver "blåpudrede". Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Portræt af Huevandnymfe han, Krapsøen, Selbjerg Vejle, maj 2018. Bemærk, at de store bagkropsvedhæng hos denne art bliver “blåpudrede”. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Han og hun af Huevandnymfe i "tandem", Krapsøen, Selbjerg Vejle. Bemærk larvehylstret på stænglen bag hunnen - formentlig er en Huevandnymfe kravlet ud af den. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Han og hun af Huevandnymfe i “tandem”, Krapsøen, Selbjerg Vejle, maj 2018. Bemærk larvehylstret på stænglen bag hunnen – formentlig er en Huevandnymfe kravlet ud af den. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Han og hun af Huevandnymfe under æglægning, Krapsøen, Selbjerg Vejle. Som hos alle Coenagrion-arter forbliver parret sammenkoblede under æglægningen. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Han og hun af Huevandnymfe under æglægning, Krapsøen, Selbjerg Vejle, maj 2018. Som hos alle Coenagrion-arter forbliver parret sammenkoblede under æglægningen. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Med så mange Huevandnymfer, heraf en stor dominans af hanner, er det måske ikke så mærkeligt, at flere af hannerne havde “fanget” dyr af en anden art (med henblik på parring – som dog næppe kan finde sted?)…

Huevandnymfe i "tandem" med Flagermusvandnymfe hun, Krapsøen, Selbjerg Vejle. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Huevandnymfe i “tandem” med Flagermusvandnymfe hun, Krapsøen, Selbjerg Vejle, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Huevandnymfe i "tandem" med Flagermusvandnymfe han, Krapsøen, Selbjerg Vejle. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Huevandnymfe i “tandem” med Flagermusvandnymfe han, Krapsøen, Selbjerg Vejle, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Ja beklager ovenstående dårlige foto, men jeg synes det viser noget interessant – ialfald overraskende for mig, at Huevandnymfe-hannen kunne tage fejl ikke alene af art, men også af køn (!)…

Udover de mange, mange Huevandnymfer var der jo også lidt andre “krydderier”, hvor jeg fik fotos af nogle af dem:

Flagermusvandnymfe han og hun i parring, Krapsøen, Selbjerg Vejle. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Flagermusvandnymfe han og hun i parring, Krapsøen, Selbjerg Vejle, maj 2018. Ofte den almindeligste vandnymfe i Vejlerne, men idag reduceret til den næstmest almindelige. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stor Farvevandnymfe, Krapsøen, Selbjerg Vejle. Ses endnu relativt sparsomt, men bliver senere på sæsonen meget talrig i Vejlerne. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Stor Farvevandnymfe, Krapsøen, Selbjerg Vejle, maj 2018. Ses endnu relativt sparsomt, men bliver senere på sæsonen meget talrig i Vejlerne. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Fireplettet Libel, Halds Hul, Glombak. Er kommet meget tidligt igang i år, der ses allerede store flokke af arten. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Fireplettet Libel, Halds Hul, Glombak, maj 2018. Er kommet meget tidligt igang i år, der ses allerede store flokke af arten. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Til sidst, for lige at vise at jeg også har øjnene åbne for andet end guldsmede:

Sølvhejre letter fra Halds Hul, Glombak, maj 2018. En af ynglefuglene fra den lille koloni. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Sølvhejre letter fra Halds Hul, Glombak, maj 2018. En af ynglefuglene fra den lille koloni. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Guldsmedesommeren er godt i gang!

Efter tre uger i Norge (en gentagelse af sidste års odyssé, arbejde med Kortnæbbet Gås) – er det på alle måder en omvæltning at komme hjem til et forår, hvor varmen i den grad har sat gang i tingene! I Norge (midt i Norge, Trøndelag) var de eneste Afrika-trækkende fugle, som var ankommet, Land- og Digesvale samt Fiskeørn, og deroppe vil det vare et stykke tid inden der eksempelvis kommer gang i guldsmedene – de fleste søer er stadig delvist isdækkede.

Men her i Vejlerne, hvor jeg idag havde sæsonens første feltdag på guldsmedeprojektet, skal jeg i dén grad love for, at der er gang i sagerne, og det var i al fald ikke en dag for tidligt, at jeg kom igang. Fuglesangen er næsten på sit højeste, og det er stort set kun Gulbug og Kærsanger, der endnu ikke er kommet.

Og der sker ting og sager med insekterne!

Huevandnymfe, Glombak, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Huevandnymfe, Glombak, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

En kort eftermiddagstur idag på Krapdiget mellem Glombak og Selbjerg Vejle afslørede nemlig, at den tidligtflyvende smukke og sjældne Huevandnymfe var fremme, og det endda i pænt tal – ikke færre end (mindst) 31 talte jeg idag! Det må siges at være udtryk for en ganske pæn bestand, når det jo under alle omstændigheder kun er en form for stikprøve, man tager ved denne form for undersøgelse. Og meget tilfredsstillende, når denne bestand først blev opdaget sidste år, og dengang kun med fire individer.

I det hele taget er 31 et højt tal for Huevandnymfe i Danmark, og i fugleognatur.dk’s database er det nord for Limfjorden kun et par gange før truffet lignende antal, nemlig for nogle år siden i Han Vejle. Jeg checkede også Han Vejle idag, men fandt – ligesom sidste år – ingen Huevandnymfer på eller ved gangbroen. Hvor forholdene i det hele taget lader til at være forringede, det klare vand er forsvundet og erstattet af dynd – uvist af hvilken årsag…

Dagens korte tur gav som ventet også de første Fireplettet Libel og Flagermusvandnymfe, og minsandten også over 20 Nordisk Kærguldsmed (en art jeg egentlig ikke havde forventet i større tal i Vejlerne, sidste år fandt jeg den første, men fandt kun den ene hele sæsonen). I går havde jeg en Grøn Smaragdlibel hjemme på matriklen (ny matrikelart, forøvrigt) – så jo, der er gang i guldsmedesommeren – noget man har sukket efter en hel lang vinter…

Hvide hejrer bonanza med Kohejre!

Haaning hitter igen! – på totaltælling i mandags fandt Henrik Haaning en Kohejre i  Kogleakssøen, som han fortæller om på Pandion i linket her.

Kohejre, Kogleakssøen, august 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kohejre, Kogleakssøen, august 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Jeg befandt mig på pågældende tidspunkt ved frokosttid på Bygholmdæmningen i søgen efter de to Odinshøns, Henrik havde rapporteret tidligere  på morgenen. Så jeg kunne ret hurtigt være på plads i Kogleaks-skjulet, og sammen med Henrik og blot to observatører til nåede jeg  – i det ikke alt for spændende, kølige blæsende vejr – at se hit-hejren. Først stod den og skuttede sig på en af øerne i søen, ret kedeligt at se i kraftigt modlys, men efter et kvarters tid lettede den og fløj over på en kreaturgræsset mark på Kærup Holme – desværre skjult bag en nåletræsplantage. Det var under denne flyvetur at ovenstående uskarpe dogme-doku-foto blev taget.

Senere vendte den meget kortvarigt tilbage til søen, hvor den bl.a. stod på en hegnspæl i nogle få sekunder – denne gang var der lidt mere nydelse i synet. Kohejre er jo såmænd en fin lille hejre, men dens almindelighed i andre dele af verden taget i betragtning er det jo ikke en art, man som sådan går og har et romantisk forhold til… Men det er ALTID sjovt at få sig en ny Vejler-art, og for Henrik da ikke mindst – “findelønnen” når det uventede dukker op i teleskopfeltet er altid stor!

Resten af mandagen og tirsdag med blev fuglen eftersøgt uden held, men onsdag morgen fandt Henrik Læssøe fuglen igen i Kogleakssøen, og denne dag blev den set flere gange i løbet af dagen frem til om aftenen – dog afbrudt af perioder, hvor den skjulte sig. Der blev også taget væsentligt bedre fotos af fuglen end ovenstående. Det forekommer sandsynligt at fuglen stadig er til stede, så mon ikke den vil blive set flere gange i den kommende tid…

Det er så kun anden gang på godt 100 år, at der ses Kohejre i Vejlerne – vi skal helt tilbage til 1903, hvor en fugl blev skudt i Selbjerg Vejle – dengang det første fund i Danmark, i øvrigt. Og det passer så alligevel (måske) ikke helt – for i 1995 kom min datter Pia en gang hjem og fortalte, at hun havde set en hvid fugl stå på ryggen af en hest ved Tømmerby Fjord – så siger alarmklokkerne jo med det samme Kohejre! Den blev eftersøgt uden held – men senere samme år dukkede der en Kohejre op ved Ove Sø i Thy…

Kohejrens opdukken i Vejlerne falder fint i tråd med at stort set alle Sydeuropas hejrearter igennem mange år har haft fremgang, og nu ses flere af dem regelmæssigt på vore breddegrader. Under Kohejrens ophold i Kogleakssøen i mandags fløj der flere gange en Sølvhejre forbi i baggrunden (én af de ca. 10, der huserer i Vejlerne i øjeblikket), og det er ikke mange dage siden at der også var Silkehejre i Pytodde og på Bygholmengen. Det engang eksotiske er ikke længere helt så eksotisk!

Influx af Sølvhejrer m.m.

Sølvhejrer, Skestorke og Fiskehejre, Kogleaskssøen, september 2013. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sølvhejrer, Skestorke og Fiskehejre, Kogleakssøen, september 2013. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sølvhejre, Pytodde, september 2013. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sølvhejre, Pytodde, september 2013. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Lørdagens fantastiske indian summer med grill og bål på plænen til sent blev efterfulgt af en tidlig søndag morgen, som vejrmæssigt også var rigtig fin (og meget bedre end DMI’s forudsigelser!), hvor hele Bygholm Vejle fra nord til syd blev checket fra Østre Landkanal-siden.

Det første syn som mødte os var – som Rolf C. ville udtrykke det! – en kæmpeflok af Sølvhejrer i Kogleakssøen, hele 6 styks, som fouragerede på det efterhånden meget lave vand sammen med Skestorke og Fiskehejrer. Det er den største flok af denne art, som til dato er set i Vejlerne (-og Nordjylland?)…

Ned langs Bygholm Nord var det planen at følge udflyvningen af de overnattende Traner, og det lykkedes meget godt; i større og mindre flokke taltes 175 fugle, som alle trak ud på fouragering på Thorup Fjordholme – eller ialfald i en østlig retning. Det er ikke rekord, men et stort tal – og flere end der maksimalt blev talt sidste efterår.

En gammel Havørn – en af de mindst 5-6 fugle, der huserer i Vejlerne og Hjardemål Klit-området for tiden – skabte ravage blandt Bygholm Nords rastende fugle. Et par unge Vandrefalke gav også lidt dramatik, men mest fordi de gjorde talrige udfald imod hinanden i luften.

Da vi nåede Krapdiget lettede på kort afstand en fed ung, ond Duehøg – en art som er blevet alt for sjælden, selve indbegrebet af power!

Endnu en Sølvhejre var kortvarigt oppe at flyve over Selbjerg Vejle (langs Selbjergdiget), i området hvor Sølvhejrerne de seneste år ofte har holdt til – måske den samme jeg så første gang for tre uger siden.

I Øst- og Midtsøerne ved Bygholmdæmningen var der godt med vadefugle, inkl. flere unge Krumnæbbede Ryler og Dværgryler, og sidstnævne sted også en ung kobberfarvet og kortnæbbet Islandsk Stor Kobbersneppe.

Der er jo ikke ellers mange vandfugle på Bygholmengen i disse steppeklima-tider, men alligevel sad en gammel Vandrefalk i baggrunden og skulede. Og én til af slagsen fandt vi på Pytodde, hvor dagens sidste – ottende! – Sølvhejre også dukkede op – den fløj senere mod Glombak eller Bygholm Vejle.

Det var en overraskelse at finde så mange Sølvhejrer idag, men det falder jo i tråd med, at arten de seneste år er blevet mere og mere almindelig. Vi har én gang tidligere i Vejlerne, den 9. november 2009, registreret et samlet tal på 8 eller 9 Sølvhejrer – som tidligere fortalt – men dengang var største antal set på én gang 5 eksemplarer. September har ofte været den bedste måned, og det skulle ikke undre mig, at vi i år kommer til at opleve endnu større tal af denne fremadstormende art, der giver sydlige og eksotiske associationer…

Stort SølvhejreShow!

Ved 8-tiden i morges havde Susanne & Helge 4 Sølvhejrer i Vesløs Vejle, hvoraf den ene senere på formiddagen fløj nordpå op mod Tømmerby.

Og ved 15-tiden så Henrik en Sølvhejre i Selbjerg – det kunne være den ene af fuglene fra Vesløs Vejle – mens jeg cirka samtidig midt i Læsvig havde 3 fugle, som fouragerede livligt i én af de søer, der kun kan ses fra skrænten ved jagthytten – givetvis de 3 resterende fra Vesløs Vejle.

Så vidt så godt – fire Sølvhejrer er jo kanon!

Men på DOFbasen ser jeg så, at Flemming fra Vesløs kl. 10:55 har haft 5 Sølvhejrer sammen ved Krapdiget i Bygholm Vejle (kom tilflyvende 2 + 3, men set samtidig)!

Jeg kan kun tolke det sådan, at Vejlernes totale antal Sølvhejrer i dag er mindst 8 (hvis den enlige fugl først har sluttet sig til Bygholm-fuglene, senere har søgt alene igen), eller – allermest sandsynligt – 9. Det er mange Sølvhejrer og noget ganske utænkeligt for få år siden…

Er der andre, der har supplerende iagttagelser som kan understøtte antallet?

Det næste må blive tocifrede antal! (og det er sikkert kun et spørgsmål om tid, før første sikre ynglefund for DK – og Vejlerne? – bliver konstateret)…

Herligt med sådan en fin art i fremgang – 🙂 – der er nok at græde over ellers…

Fnok!

Kæruld, Vesløs Vejle, juni 2008. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kæruld, Vesløs Vejle, juni 2008. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kærfnokurt, Vesløs Vejle, juni 2008. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kærfnokurt, Vesløs Vejle, juni 2008. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Kærfnokurt og Kæruld spreder frø for tiden, som det bl.a. kan ses på de botanisk rige enge ved Vesløs Vejle, både nord og syd for Vesløs Vejlevej (det som på gamle kort kaldes ‘Vesløs Kær’). Idag hjalp vinden godt til med frøspredningen.

Jeg var på engvandring på disse enge i morges, og det var herligt at erfare, at områderne med hængesæk er i stand til at holde på fugtigheden – det gav den samme “bundløse” fornemmelse som tidligere, når man gik derude på gyngende grund…

Iøvrigt er der ikke så mange Kærfnokurt her ved Vesløs Vejle som tidligere, og området i hjørnet Vesløs Vejlevej/Pilgårdsvej er jo som bekendt groet rigtigt meget til – måske Ejnars højlandskvæg kan gøre noget ved det! (-men rørskoven her huser Rørhøg, så det er ikke kun negativt)…

Til gengæld dukker Kærfnokurt hvert år op nye steder, deres frøspredning må være meget effektiv, og de spirer så, når de rigtige forhold opstår. I år er det bl.a. i det store græssede område i sydenden af Selbjerg Vejle langs Skårup Odde, som indtil for nylig var helt gult, og nu er ved at blive hvidt…

Forår, ankomst-præcision

Landsvalerne svaler, Løvsangerne synger deres løvsang, insekterne svirrer.
Det lader således også til at være nu, at Skægmejserne overgår fra vinterens vegetarkost til sommerens insektmad – ialfald så jeg mange Skægmejser på en tur på Selbjergdiget igår morges, som havde travlt med at spise insekter. Der var også rigeligt af dem – dansemyg vist?, eller er det vårfluer? – ialfald var der enorme sværme over rørskoven.

Skægmejse, Bygholm Nord, april 2008. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Skægmejse, Bygholm Nord, april 2008. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Skægmejse, Bygholm Nord, april 2008. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Skægmejse, Bygholm Nord, april 2008. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Turen var ellers for at kortlægge paukende Rørdrummer og redebyggende/territoriehævdende Rørhøge, og begge dele lykkedes fint, med bl.a. 5 par af sidstnævnte kortlagt i Selbjerg Vejle.
Turens overraskelse var en Sortterne, som fløj fra søerne i Bygholm Nord og ud i Selbjerg Vejle. Det synes jeg godt nok er tidligt, men jeg ser nu, at Henrik havde den første sidste år på præcis samme dato.

Ser det sort ud for Selbjerg?

Jeg bemærkede i går, at der stort set ingen Knopsvaner er i Selbjerg Vejle lige nu – blot et par stykker kunne ses i hele den nordlige trefjerdedele af søen.

Normalt har der i juli måned ligget hundreder af svaner og fourageret på undervandsvegetationen, mens de fælder deres svingfjer, så store dele af vandfladen fremstår med hvide “plamager” af svaner.

Men det kunne altså tyde på, at der er noget helt galt med vandplanterne i Selbjerg år – eller ??

Der var næsten heller ikke til at opdrive en Blishøne eller andre planteædende vandfugle…

Stort Sortterne-show!

I dag til morgen var jeg rundt i de Østlige Vejler for at aflæse vandstandsmål og tage saltholdighedsprøver. Turen blev dog også udnyttet til at kigge lidt på fugle, på trods af det våde vejr. Især havde jeg – ansporet af Henriks beretning – lyst til at følge lidt op på Sortterne-situationen. Ved 6-tiden var der ikke så meget liv i Kogleaks-kolonien, blot 14 gamle fugle og 4 ungfugle set – men mange sad givetvis og trykkede i regnvejret. Da jeg nåede ned til den sydlige del af Bygholm Nord, N for Halvkanalen, var der til gengæld en sværm af Sortterner i luften, eller rettere fordelt på to sværme talte jeg ialt 25 adulte og 18 1K-fugle fouragerende, heraf 4 helt friske ungfugle med runde vinger og ekstrem høj vingeslagsfrekvens. Det så jo godt ud! (Jeg tror at disse fugle er svære at checke ordentligt fra Kraptårnet – for stor afstand)…
Well, endnu bedre så det ud, da jeg igen nåede op til Kogleaks – efter at have været rundt om Bygholm Vejle, og undervejs checket Selbjerg Vejle, med negativt resultat. For nu var her nemlig hele 40 gamle fugle ivrigt fouragerende omkring kolonien, og mindst 4 ungfugle, som af og til satte sig (forsvandt af syne) i kolonien.
Det bragte jo totalen pænt i vejret.
Men for at være sikker på at have fået det hele med, checkede jeg også lige Lund Fjord fra jernbanedæmningen. Og stor var min glæde, da der heroppe – i sydøsthjørnet – i en tæt flok fouragerede 11 adulte og 9 unge Sortterner – iøvrigt sammen med 15 adulte og 8 2K Dværgmåger! (Fuglene her ses tæt på, hvis man holder på P-pladsen ved Han Vejle-skjulet, men for at få overblik over flokken er man nødt til at stå på P-pladsen længere vestpå på dæmningen)…
Der var også en enkelt fouragerende Sortterne i Han Vejle. Ialt giver det ikke færre end 77 adulte og 31 1K Sortterner – selvfølgelig med risiko for gengangere, men jeg tror ikke det kan være mange. Det er vist første gang i temmelig mange år, der er talt over 100 Sortterner i Vejlerne.
Spørgsmålet er så, om vi tidligere på foråret, hvor maks-tallet var 46 fugle, altid i Kogleakssøen, simpelthen har overset en koloni et eller andet sted – eller om der er kommet ungfugle (med deres forældre) fra en anden lokalitet til Vejlerne efter udflyvning?
Jeg vil ikke drage nogen konklusion nu, men der bliver lidt at tænke over, når vi skal skrive årets ynglefuglerapport til DMU!

Fra feltstationens dagbog – 24. september 1998

Jeg gik Selbjergtaxen om morgenen, Aruptaxen til aften. Det var begge et par hyggelige ture, især Selbjergtax’en, som bød på en af de helt uforglemmelige oplevelser. Mens jeg sad på det sydligste “stigetårn” kiggede jeg på et tidspunkt op ad diget, hvor jeg ca. halvvejs oppe mod piletræet fik øje på et større pattedyr. Na, det er vel en ræv, tænkte jeg, inden jeg nåede at få kikkerten for øjet – men på den anden side, farven passede egentlig bedre på et rådyr. Det var ingen af delene, det var nemlig en rigtig fed ODDER, der var på jagt på diget der i fuldt dagslys!!! Den hoppede og sprang omkring og var utroligt livlig, og jeg kunne sidde og følge den i omkring 5 minutter, inden den forsvandt ned i rørene på Selbjerg-siden. Det var cirka ud for BNB/BNC-grænsen, der hvor rørskoven i Selbjerg er meget smal, så den har let adgang til vandfladen derfra. Det er kun tredje gang på 10 år, jeg har set Odder i Vejlerne, og de to andre gange var begge om natten og slet ikke tilfredsstillende – men det var det idag!!! Så min dag var reddet.

Selbjergtax’en bød selvfølgelig også på mange Skægmejser, ialt 220 (incl. 40 som egentlig var udenfor tax) – igen et meget højt tal, og hvis man virkeligt var opsat på det, kunne man nemt banke det meget højere op. Men det er jo ikke så interessant – derimod ville det være rart at vide, hvor mange her virkeligt er!?… Den talrigeste fugl på taxen var dog ikke Skægmejse, men Dobbeltbekkasin, hvoraf der røg hele 360 op fra Kogleakssøen i 4-5 mere eller mindre tydeligt adskilte flokke. Det er lidt imponerende, når der pludselig dukker så mange fugle op af “ingenting”, og man fornemmer, at der lige så godt stadig kan sidde en hel masse tilbage, som bare er usynlige for mennesker!…

Der var ikke meget at komme efter på Aruptaxen talmæssigt, mest “tællearbejde” var der med at holde styr på 345 Engpibere. I Læsvig stod der helt op mod hovedvejen på en stubmark en pudsig blandet gåseflok med 600 Grågæs, 40 Kortnæbbede og 45 Sædgæs.

Fra Haaning’s er der indløbet en lidt usædvanlig obs. på disse kanter: en trækkende Bjergvipstjert.