Skægmejser i dunhammer, hvorfor?

365 dage om året kan man aflægge gangbroen i Han Vejle et besøg og være nogenlunde sikker på at møde en flok Skægmejser. Det er der mange fuglefotografer der gør, og ofte bliver man belønnet med fine oplevelser med rørskovens timalier, eller “papegøjenæb” som de kaldes i nyere systematiske oversigter…

Også idag var der en flok tæt på gangbroen, en 7-8 stykker som havde travlt med at pille i nogle dunhammer-kolber.

Skægmejser i dunhammer, Han Vejle, august 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Skægmejser i dunhammer, Han Vejle, september 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Det er en kendt sag – og en af de gode historier, naturvejledere altid fortæller om Skægmejsen – at arten om vinteren skifter diæt fra insekter til frø. Jeg har også ofte i vinterhalvåret set dem spise tagrørfrø, men jeg kunne ikke lade være med at undre mig over, at disse fugle så ivrigt flænsede løs af dunhammernes frø – når der går hul på kolben svulmer de dunede “fnok”, som frøene sidder på, op, og det kan ikke være nemt at fortære og få noget næring ud af…

Der gik en prås op for mig, da jeg hjemme igen gennemgik dagens fotos – på en stribe af dem ses en Skægmejse han med en larve, som den har pillet ud fra kolben. Min mistanke er derfor, at Skægmejserne piller i dunhammerkolberne for at skaffe sig adgang til en bestemt type insektlarver, og jeg tror derfor jeg kan konkludere, at tidspunktet for skiftet mellem sommer- og vinterdiæt endnu ikke er indtruffet…

Skægmejse med larve, Han Vejle, september 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Skægmejse med larve, Han Vejle, september 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Flere fotos at Skægmejserne i dunhammer fra idag kan ses i galleriet: (klik her)

Den nye generation

Fireplettet Libel, Bygholm Vejle, juni 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Fireplettet Libel, Bygholm Vejle, juni 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Fireplettet Libel, Bygholm Vejle, juni 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Fireplettet Libel, Bygholm Vejle, juni 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Fireplettet Libel, Bygholm Vejle, juni 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Fireplettet Libel, Bygholm Vejle, juni 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Fireplettet Libel, Bygholm Vejle, juni 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Fireplettet Libel, Bygholm Vejle, juni 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Fireplettet Libel, Bygholm Vejle, juni 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Fireplettet Libel, Bygholm Vejle, juni 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Skægmejse, Bygholm Vejle, juni 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Skægmejse, Bygholm Vejle, juni 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Tusindvis, eller titusindvis, af nyforvandlede Fireplettet Libel, er klar til at flyve ud og indtage Vejlerne i disse dage.

(Det samme er iøvrigt hundredvis af nyklækkede Skægmejser).

Det danske ord libel går igen i artens videnskabelige navn, Libellula quadrimaculata – og libélula betyder på spansk ganske simpelt guldsmed.

(PS hvis jeg skulle have taget fejl med hensyn til guldsmedenes art, vil jeg meget gerne rettes. Jeg er ornitolog, ikke entomolog, og har kun internettet til hjælp, når jeg bestemmer kræene… Jeg er dog ikke i tvivl om, at det er libeller!)

Opformering

Skægmejser, Han Vejle, juli 2010. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Skægmejser, Han Vejle, juli 2010. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

De dystre spådomme om, at den forgangne hårde vinter ville føre til uddøen af vores lokale stamme af Skægmejse viste sig heldigvis ikke at holde stik, og nu kan dette syn af store ungfugleflokke igen opleves i Vejlernes rørskove (billedet taget i Han Vejle forleden dag).

Nu lægger Skægmejser ifølge litteraturen adskillige kuld æg i løbet af en sommer, og de tidligste af sæsonens unger skulle oven i købet være i stand til allerede at yngle samme år – her er tale om en art med en ynglestrategi, der hurtigt og effektivt svarer igen oven på de store tilbageslag, bestanden lider efter en hård vinter…

Desværre, til gengæld, lader det til at vore store forhåbninger om et positivt yngleresultat for Kogleakssøens Sortterner – Danmarks største koloni af arten – bliver skuffede. Ialfald var der ingen reaktion igår, da en Rørhøg to gange var inde over koloni-området på lav fouragering. Og trods eftersøgning i Lund Fjord, Han Vejle og Selbjerg Vejle fandt jeg kun to adulte Sortterner i alt. Dværgmågerne har også givet op for et stykke tid siden. Men igår lå der 19 adulte/3K-fugle i samlet flok midt i Lund Fjord, plus 5 fouragerende 2K-fugle.
Der er stadig lidt liv i Fjordterne-kolonien i Kogleaks

Forår, ankomst-præcision

Landsvalerne svaler, Løvsangerne synger deres løvsang, insekterne svirrer.
Det lader således også til at være nu, at Skægmejserne overgår fra vinterens vegetarkost til sommerens insektmad – ialfald så jeg mange Skægmejser på en tur på Selbjergdiget igår morges, som havde travlt med at spise insekter. Der var også rigeligt af dem – dansemyg vist?, eller er det vårfluer? – ialfald var der enorme sværme over rørskoven.

Skægmejse, Bygholm Nord, april 2008. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Skægmejse, Bygholm Nord, april 2008. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Skægmejse, Bygholm Nord, april 2008. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Skægmejse, Bygholm Nord, april 2008. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Turen var ellers for at kortlægge paukende Rørdrummer og redebyggende/territoriehævdende Rørhøge, og begge dele lykkedes fint, med bl.a. 5 par af sidstnævnte kortlagt i Selbjerg Vejle.
Turens overraskelse var en Sortterne, som fløj fra søerne i Bygholm Nord og ud i Selbjerg Vejle. Det synes jeg godt nok er tidligt, men jeg ser nu, at Henrik havde den første sidste år på præcis samme dato.

Fra feltstationens dagbog – 23. november 1998

Begge taxer var ret så stille, hvilket let lader sig forklare, idet (næsten) alle vandfladerne var totalt tilfrosne. Der var dog stadig lidt gang i Skægmejser på Selbjergtax’en, 61, og på Aruptax’en overraskede hele 105 Engpibere, heraf 95 i én flok på stykket mellem Dykkerslusen og Røde Bro. Derudover 1-2 Rørdrum(mer) ved Læssø, og hjemme på Lynge en halvsen Misteldrossel.

Kollega Thomas tilbragte en del af dagen med at jagte det nye Danmarkskryds, der er dukket op på Værnengene, i form af en Mongolsk Piber. Og han fik den, tillykke!

Fra feltstationens dagbog – 18. november 1998

Thomas tog begge pentadens linietakseringer i det udsøgt smukke vejr.

I det vejr var det oplagt at kombinere pligter og fornøjelser, så han havde fotoudstyret med. Der var selvfølgelig ikke mange fugle, men lidt var der da, og desuden var Haaning ude at kigge, bl.a. ved Aggersborg, så alt i alt blev det en dag med mange forskellige arter i notesbøgerne.

Af de mest interessante kan nævnes: 2 Rørdrummer, 5 Små Skalleslugere i Glombak, 2 Duehøge, 2 Vandrefalke (1 Borreholm), hele 13 Bjergpibere, 2 Silkehaler ved Tømmerby, 83 Skægmejser.

Der kan godt være mange fugle i november.

Fra feltstationens dagbog – 1. november 1998

I denne pentade var det Thomas’ tur til taxerne, der begge var blevet udskudt til sidstedagen – hvor vi jo også havde luret, at vejret ville være bedst til formålet. Selbjergtaxen blev taget om morgenen, og der var rigtigt godt gang i Skægmejserne, 257 blev bogført i alt (+ 10 udenfor tax). Mon det ikke er det største tal, vi nogensinde har haft i november. Desuden trådte han 3 Rørdrummer op langs diget. Det er herligt, så mange drummer, vi har set i år – hele året! Men den november-Rørhøg, han havde drømt om, blev ikke til noget…
Til gengæld havde Kent Olsen set vores Hvidvingede Terne i Vesløs Vejle i dag – og det er godt nok extremt, i november!!!
Hjemme i min have i Tømmerby sad der en Munk han og pillede i de sidste skaldede hyldebær…
Thomas’ Aruptax om eftermiddagen blev generet lidt af byger. Men pænt med fugle, også i Læsvig på trods af, at det er weekend. Mest imponerende (for årstiden) er et tal på 238 Dobbeltbekkasiner. På Arupengene rastede 215 Sædgæs.
Om aftenen tog undertegnede på Trane-check fra Kraptårnet. Det gav 38 fugle – og da der efterhånden er meget modlys der om aftenen, lod det sig desværre ikke gøre at aldersbestemme dem alle sammen – men der var ialfald mindst 2 kuld på 2 unger hver. Det var en stille og fin aftenstemning med de mange (tusinder) fugle på engen, selvom det regnede indimellem – og den oversvømmede Bygholmeng spejlede aftenhimlens mange nuancer flot! Og der var lydkulisse på, for en gangs skyld kunne man høre lyde (!!) – bl.a. Sangsvaner, Viber, Hjejler – og Tranerne. En herlig aften.

Fra feltstationens dagbog – 24. september 1998

Jeg gik Selbjergtaxen om morgenen, Aruptaxen til aften. Det var begge et par hyggelige ture, især Selbjergtax’en, som bød på en af de helt uforglemmelige oplevelser. Mens jeg sad på det sydligste “stigetårn” kiggede jeg på et tidspunkt op ad diget, hvor jeg ca. halvvejs oppe mod piletræet fik øje på et større pattedyr. Na, det er vel en ræv, tænkte jeg, inden jeg nåede at få kikkerten for øjet – men på den anden side, farven passede egentlig bedre på et rådyr. Det var ingen af delene, det var nemlig en rigtig fed ODDER, der var på jagt på diget der i fuldt dagslys!!! Den hoppede og sprang omkring og var utroligt livlig, og jeg kunne sidde og følge den i omkring 5 minutter, inden den forsvandt ned i rørene på Selbjerg-siden. Det var cirka ud for BNB/BNC-grænsen, der hvor rørskoven i Selbjerg er meget smal, så den har let adgang til vandfladen derfra. Det er kun tredje gang på 10 år, jeg har set Odder i Vejlerne, og de to andre gange var begge om natten og slet ikke tilfredsstillende – men det var det idag!!! Så min dag var reddet.

Selbjergtax’en bød selvfølgelig også på mange Skægmejser, ialt 220 (incl. 40 som egentlig var udenfor tax) – igen et meget højt tal, og hvis man virkeligt var opsat på det, kunne man nemt banke det meget højere op. Men det er jo ikke så interessant – derimod ville det være rart at vide, hvor mange her virkeligt er!?… Den talrigeste fugl på taxen var dog ikke Skægmejse, men Dobbeltbekkasin, hvoraf der røg hele 360 op fra Kogleakssøen i 4-5 mere eller mindre tydeligt adskilte flokke. Det er lidt imponerende, når der pludselig dukker så mange fugle op af “ingenting”, og man fornemmer, at der lige så godt stadig kan sidde en hel masse tilbage, som bare er usynlige for mennesker!…

Der var ikke meget at komme efter på Aruptaxen talmæssigt, mest “tællearbejde” var der med at holde styr på 345 Engpibere. I Læsvig stod der helt op mod hovedvejen på en stubmark en pudsig blandet gåseflok med 600 Grågæs, 40 Kortnæbbede og 45 Sædgæs.

Fra Haaning’s er der indløbet en lidt usædvanlig obs. på disse kanter: en trækkende Bjergvipstjert.

Fra feltstationens dagbog – 19. september 1998

Vi tog af sted på en tidlig Selbjergtax – med undertegnede som chauffør, Thomas som udøver. Efter turen kunne den gode TVN prale med at være Danmarksmester i Skægmejser! (rekorder er jo hans hobby!). Mere om det senere.

Imens kørte jeg til Rosvang, hvor der var en del gæs – og mange jægere! Der var ikke færre end 425 Sædgæs, fouragerende på stubmarker, men de var noget urolige, konstant småflokke i luften – og det var tydeligt at jægerne var ude efter dem – det var også den eneste gåseart, der var til stede på Rosvangs marker!… Der var dog også en flok pa 950 Grågæs, men de fouragerede på Råstrups marker, hvor bonden (“godsejeren”!) kom ud og snakkede om sine gæs – som han aldrig kunne drømme om at gå på jagt på! Han nænnede knapt nok at lave markarbejde, for ikke at skræmme med gæssene – se det var rart at snakke med sådan et ordentligt menneske! Efter tællingen kørte jeg omkring Hanstholm og hentede en reparations-knallert – rationelt. Vi har nemlig fået besked på selv at hente og bringe knallerter til reparation for at spare DMUs pengeører.

Tilbage til Vejlerne, hvor Thomas’ Skægmejse-tal nåede hidtil usete højder. Han havde 160 på selve tax’en, men inklusive fuglene langs ruten, som var udenfor tax, og 111 fugle i Han Vejle, 31 i Lund Fjord og 8 i Tømmerby, nåede dagstotalen op på 362 – det er jo så også rigtigt mange. Og det skal understreges, at der ikke er arbejdet noget videre på at bringe tallet hysterisk højt op – det skyldes stort set rutineaktiviteter (ialfald kan gåturen rundt om Han Vejle sammenlignes med tidligere, hvor vi kunne have 80-100 fugle i Han på en ringmærkningsmorgen). Skægmejserne plejer at kulminere i månedsskiftet september/oktober, når højflugt-aktiviteten er størst – så mon ikke vi kan komme endnu højere op i år? Det er også min helt subjektive “fornemmelse”, at bestanden i år er større end nogensinde før.

Desuden bød dagen på lidt diverse: 2 Fiskeørne, 2 Vandrefalke, 15 Vandrikser på tax’en (heraf 2 sete), 263 Dobbeltbekkasiner på tax’en (heraf 186 i Kogleaks alene).

Overnatningstælling bød pa 10.500 Stære i Tømmerby og 20.000 Landsvaler i Bygholm Nord.

Fra feltstationens dagbog – 6. september 1998

Haaning havde sit “søndagsskole-hold” med rundt i Vejlerne idag. De fandt mange fugle, og senere havde han Thomas med ude og kigge på nogle af dem. Det gælder bl.a. Storke-familien stadig på plads i Vesløs, stadig de 4 (3 2K + 1 1K) Skestorke på Bygholmengen, efterårets første Blå Kærhøg i Østerild, 2 Dværgfalke, 2 Vandrefalke og en bunke vadefugle, især i Østerild og Lønnerup Fjord. Det blev til bl.a. 7 Temmincksryler (mange om efteråret), 157 Krumnæbbede og 681 Almindelige Ryler. Desuden bl.a. 255 Dobbeltbekkasiner i Lønnerup Fjord (-og man kan godt ærgre sig over, at denne fine lokalitet ikke bliver optalt regelmæssigt)…

Noget af det der vakte mest lykke blandt Haanings elever var de mange Skægmejser i Han Vejle (27 havde de der), mens favoritterne for Haaning selv nok var den Røde Glente, der trak indover Han Vejle og forsvandt vestpå, og så de 5 Odinshøns, hvoraf den ene lå foran Kraptårnet og de 4 sås sammen i småsøerne i Engelstoften i Østerild Fjord. Det er s’gu længe siden der sidst er set 5 Odins. på en dag i Vejlerne eller i Nordjylland i det hele taget! (-og Røde Glenter går vi jo heller ikke og vader i til daglig – selvom de bestemt bliver mere og mere “almindelige” – “regelmæssige” er nok et bedre ord…).

Om aftenen gik jeg en Selbjergtax uden særligt mange fugle. Fedt var det dog, at jeg (gen)fandt en Rød Glente, formentlig og sandsynligvis selvfølgelig samme fugl som Haaning havde haft tidligere. Nu kom den fra vest og forsvandt over mod Thorup Fjordholme.
Der var sindssygt mange myg og andre insekter i luften, på trods af at det faktisk stadig blæste en del. Så jeg var i den meget sjældne situation, at jeg gik en Selbjergtax, hvor jeg ønskede, at vinden skulle friske op! Det var til tider næsten uudholdeligt, der var tæt på at være en Laplands-agtig koncentration af de satans små blodsugere!