Der yngles! (-på livet løs)

Asketræ med solsorterede, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Asketræ med solsorterede, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

I et af vore gamle asketræer har en Solsort fået indrettet sig en hyggelig hule.

Solsort på rede, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Solsort på rede, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

I reden er der nyklækkede unger.

Et kuld solsorteunger, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Et kuld solsorteunger, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Hos et andet af matriklens solsortepar må der også være klækket unger, for hunnen bringer føde til reden…

Solsort med føde i næbbet, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Solsort med føde i næbbet, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Også her er ungerne nok stadig små, for hun ligger på reden og varmer dem det meste af tiden.

Også hos andre af havens fugle bliver der slidt og slæbt for at skaffe mad til ungerne. Hos Stærene…

Stær med føde i næbbet, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Stær med føde i næbbet, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Hos Blåmejserne…

Blåmejse med føde i næbbet, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Blåmejse med føde i næbbet, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Jeg har indtrykket af, at for de hulrugende arter er det antallet af tilgængelige redemuligheder, først og fremmest i form af redekasser, der afgør hvor mange der er plads til her på matriklen. Vi har fire kasser som i størrelse er egnet til Stær – alle besat. Jeg har ikke styr på antallet af kasser i mejse/spurve-størrelse, det drejer sig nok om 20-25, foruden tre “halvåbne” som først og fremmest er tiltænkt Rødstjert og Grå Fluesnapper. De er ikke alle beboede, nok mest fordi placeringen af nogen af dem ikke er helt “i skabet” i forhold til fuglenes behov. Men jeg regner med, at her er 3-5 par af både Blåmejse, Musvit og Skovspurv, og desuden har vi  i år for første gang et stationært par Gråspurv – det har vi aldrig haft før. Af andre arter med hang til hulheder er der to territorier af syngende Rødstjert og et par Grå Fluesnapper.

Rødstjert han, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Rødstjert han, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Det er sjældent jeg finder ud af hvor de rent faktisk har deres rede, men ialfald det ene par Rødstjert er meget tæt på vores bolig, og hannen skælder ud hver gang vi går ud af døren… Sidste år forsøgte de Grå Fluesnappere sig i en redekasse på huset, men desværre mislykkedes yngleforsøget. Jeg er ikke sikker på at de har etableret en rede endnu i år…

Følger man diverse fuglegrupper på de sociale medier er der megen jammer og klage over at der tilsyneladende mange steder i år “mangler” sangfugle i haverne. Her er der ingen jamren – tværtimod synes jeg at der for hvert år kommer flere ynglende spurvefugle her på vores hektar, som med forsæt bliver vildere og vildere…

Landsvale yngler igen i år – i samme rede fra de sidste par år – en stor glæde. To-tre syngende hanner af Løvsanger har vi – og samme antal Gransanger. Af Munk er der mindst to, Tornsanger to, Gærdesanger en enkelt. En af de få arter som har udvist tilbagegang her er Gulbug – de senere par år har vi blot haft en enkelt syngende – men der er i år et nabo-territorium (hos naboen). Bogfinke, Gulspurv, Grønirisk og Stillits synger her også (og yngler formentlig, ialfald er de meget konsistente). Dompap går stille med dørene, men jeg ser af og til både han og hun besøge foderbrættet – så de må også yngle, om ikke andet så i nabolaget. Derimod ser vi ikke Kernebider i yngletiden – de er her ellers fast hele vinterhalvåret.

Selvfølgelig har vi også både Rødhals og Gærdesmutte, adskillige, uden at jeg helt har styr på antallet. Af Solsort, som jeg indledte med, er der nok mindst fire par, hvor jeg altså kender reden hos de to. Sangdrossel synger i nabolaget, men ikke lige på vores matrikel (de kommer her dog og fouragerer).

Gråsisken har jeg haft i sangflugt over vores lille birke/elle-mose så ofte at de også må være ynglefugle her – det er første gang i de 30 år vi har boet her.

Spætmejse og Stor Flagspætte har vi højlydt territoriehævdende lige uden for vore vinduer gennem hele foråret (de er mere stille lige for tiden), men jeg tror de begge har deres reder inde i naboens lund af gamle løvtræer.

Så kan jeg ikke komme i tanker om flere – vi har ikke ynglende kragefugle hos os, tidligere år har der været Husskade, men dén og Allike yngler i år kun hos naboerne (og besøger os ofte).

Jeg tilskriver en stor del af grunden til vores rige småfuglesamfund den massive randbeplantning med løvtræer på grunden – hvor de fleste træer blev plantet for 30 år siden, og siden har der været stor tilvækst (og mange selvsåede birk, slåen, rødel, ahorn m.fl.). Nu har “skovpræget” nået et niveau så det virkeligt tiltrækker mange fugle. Vi har ingen nåletræer (og der er heller ikke mange i nabolaget), så arter som er tilknyttet gran og fyr ser vi sjældent her.

Bliver det forår?

Det har jo egentlig været endnu en grøn vinter – ialfald indtil en gang i februar… Men senvinteren blev streng, og vi har ventet LÆNGE på at der skulle komme gang i fugle-foråret!

Knopsvaner venter på isen. Vesløs Vejle, februar 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Knopsvaner venter på isen. Vesløs Vejle, februar 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Mange småfugle har haft det lidt hårdt…

Solsort i sneen, Stavn, Vesthimmerland, marts 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Solsort i sneen, Stavn, Vesthimmerland, marts 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stære i sneen, Nibe, marts 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Mangefarvede Stære i sneen, Nibe, marts 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Gærdesmutte putter sig i rørskoven. Vesløs Vejle, marts 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Gærdesmutte putter sig i rørskoven. Vesløs Vejle, marts 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Selv om der stadig er nattefrost hver nat og der hidtil kun har været kortvarige mildninger, er der dog alligevel visse tegn på, at det går den rigtige vej… Rørdrummerne pauker, de sidste 14 dage har der været Skestorke i Vejlerne – og Hvid Vipstjert har snart indfundet sig overalt…

Skestorke i modvind - del af en flok på 15. Bygholmengen, marts 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Skestorke i modvind – del af en flok på 15. Bygholmengen, marts 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Hvid Vipstjert, Jernbanedæmningen, marts 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Hvid Vipstjert, Jernbanedæmningen Han Vejle/Lund Fjord, marts 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

En af vinterens store overraskelser har været Tranerne – de har overvintret i hidtil usete antal, og selv igennem de hårdeste frostperioder har der stået flokke rundt omkring i Thy. Nu er de fleste efterhånden udparrede, og der lyder trompeteren mange steder…

Traner, Svankær, Thy, marts 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Trompeterende Trane-par, Svankær, Thy, marts 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Idag mødte jeg flere fugle, som viste at der er ved at være trækbevægelser i gang – først en fin Sortstrubet Bynkefugl ved Vust, som desværre ikke ville fotograferes. Det er sjovt nok anden gang, at jeg i marts møder en Sortstrubet Bynk nær Lund Fjord – første gang var denne: [klik her]. Ellers er det jo mest nær kysten, at man træffer dem. Og så havde jeg en Sort Glente ved Bjerget – tiltrukket af en pløjende traktor – og sikkert bragt hertil af den stabile sydøstenvind, der herskede idag. Det er første gang jeg har set arten i/ved Vejlerne, så den gav glæde – også selvom billederne jeg fik af den ikke var så gode…

Sort Glente, Bjerget, marts 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Sort Glente dogmefoto, Bjerget, marts 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Så konklusionen må være: ja, det bliver alligevel også forår i 2018. Den kurrende Tyrkerdue udenfor vinduet lader til at være enig… 🙂

Tyrkerdue, Tømmerby, marts 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Tyrkerdue, Tømmerby, marts 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

MEN nu hvor kalenderen siger april om få timer, så savner jeg stadig lidt mere skub i sagerne – f.eks. kan jeg ikke huske hvornår jeg sidst IKKE har hørt Gransanger i marts måned. Og det kan godt – når man mærker temperaturen – være svært at forestille sig, at Blåhalsen synger i nærmeste fremtid – de sidste mange år har den jo faktisk været i gang nogle dage på dette tidspunkt.

Udenfor vinduet er der fugle…

… og det gør, at det kan være svært at bevare fokus på skrivebordsarbejdet!

Stillits og Grønirisk, Tømmerby, januar 2018. Foto: <a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Stillits og Grønirisk, Tømmerby, januar 2018. Foto: ornit.dk.
Grønirisk, Tømmerby, januar 2018. Foto: <a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Grønirisk, Tømmerby, januar 2018. Foto: ornit.dk.
Grønsisken, Tømmerby, januar 2018. Foto: <a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Grønsisken, Tømmerby, januar 2018. Foto: ornit.dk.
Grønsisken, Tømmerby, januar 2018. Foto: <a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Grønsisken, Tømmerby, januar 2018. Foto: ornit.dk.
Grønsisken, Tømmerby, januar 2018. Foto: <a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Grønsisken, Tømmerby, januar 2018. Foto: ornit.dk.
Kernebider, Tømmerby, januar 2018. Foto: <a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Kernebider, Tømmerby, januar 2018. Foto: ornit.dk.
Kvækerfinke, Tømmerby, januar 2018. Foto: <a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Kvækerfinke, Tømmerby, januar 2018. Foto: ornit.dk.
Stor Flagspætte, Tømmerby, januar 2018. Foto: <a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Stor Flagspætte, Tømmerby, januar 2018. Foto: ornit.dk.

Derfor måtte jeg i eftermiddags lige bruge en halv time med vinduet åbent for at prøve at fotografere nogle af de hyggelige gæster ved foderbrættet. Vi har aldrig før haft så meget liv og glade dage af småfugle om vinteren her på matriklen – i disse dage er der dagligt en Stor Flagspætte, 2 Kernebidere,  4 Kvækerfinker, 5 Grønsiskener, 6 Stillitser, 15 Grønirisker, og (ikke blandt de fotogene idag) 3 Tyrkerduer, 4 Dompapper, 6 Solsorter, 10 Bogfinker, 10 Musvitter, 8 Blåmejser, en Rødhals og nogle få Skovspurve – sidstnævnte er dog næsten helt udeblevet i år, og det er usædvanligt. Af og til kommer også en Skovskade og napper en bid – og desuden hænger en Gærdesmutte og nogle Husskader som regel ud nær foderbrættet uden at jeg har set dem spise fra det.

Jeg formoder at jeg kan tilskrive den højere besøgsrate, at jeg har “opgraderet” kvaliteten på maden, der serveres i vores udendørs-restaurant – ikke længere korn, men udelukkende højenergikerner som solsikker, jordnødder og hampefrø.

Ialfald er det en fryd, ikke mindst at komme så tæt på de søde diminutive Grønsiskener, som man i skoven sjældent oplever på tæt hold. Det er også sjovt at se, hvor meget respekt der er omkring Flagspætten – så snart den viser sig, “fordufter” de andre småfugle med det samme!

Det eneste jeg må beklage er billedernes kornethed, som skyldes det mørke, skumle januarvejr, som gør det nødvendigt at skrue op for iso’en på kameraet… Men hyggeligt var det at lade sig distrahere væk fra computerskærmen!

Stillits, Tømmerby, januar 2018. Foto: <a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Stillits, Tømmerby, januar 2018. Foto: ornit.dk.

Hjemmeproduktion

Solsort-unger, Tømmerby, juli 2010. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Solsort-unger, Tømmerby, juli 2010. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Landsvale-unger, Tømmerby, juli 2010. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Landsvale-unger, Tømmerby, juli 2010. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Disse fede velnærede Solsort– og Landsvale-unger er produceret her på matriklen, og det har givet anledning til megen glæde at følge med i familielivet. Begge parrene havde valgt mit nye udhus som bolig; droslerne havde placeret reden på stigen, der hænger på ydersiden af huset (og dermed var stige-involverende projekter umulige i en periode), og svalerne ynglede inde i vindfanget. Førstnævnte lå meget let tilgængeligt, men undgik på mirakuløs vis prædation fra naboens kat, der ellers tit kom forbi (og udløste infernalsk varslen hos svaleparret. Deres rede lå dog i fuldstændig sikkerhed i 3½ meters højde). Svalerne har de sidste mange år forgæves forsøgt at komme til at yngle i vort soveværelse, men dette er første gang, vi har ynglende svaler hos os. Da svaler hører til mine yndlingsfugle, er jeg i stand til at bære over med det svineri, sådan et kuld unger og deres forældre leverer.

Begge kuldene – tre solsorteunger og fem svaleunger – er fløjet fra reden for et par dage siden. Det samme gælder iøvrigt ungen hos det Musvåge-par, vi også har ynglende på matriklen.

Dogme-drossel

En af de små-fåtallige efterårs-Ringdrosler har siden Mie opdagede den for en lille uges tid siden holdt til på vores græsplæne, hvor den sammen med Solsorter har mæsket sig i nedfaldspærer m.m.

Min tålmodighed og tilrådighedstående tid har desværre ikke rakt til at få et ordentligt billede af fuglen – også fordi det bestemt ikke er “dorske drosler”, de er tværtimod meget agtpågivende, både dén og Solsorterne, og flygter for den mindste forstyrrelse.

Så det er kun blevet til dette dogme-billede – se om du kan finde fuglen!

Ringdrossel, Tømmerby, oktober 2008. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ringdrossel, Tømmerby, oktober 2008. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

(PS busken her – hvis røde bær både Ringdrossel, Solsort, Munk m.fl. er meget glade for – stammer oprindeligt fra feltstationen på Lyngevej, hvor jeg for mange år siden “kom til” at låne en kvist til “stiklingsformering” – eller også var det Irene! Men hvorom alting er, så har den nu vokset sig stor, og sætter hvert efterår en masse bær. Jeg ved ikke hvad den hedder – men fuglene kan li’ den! Efter sigende skulle den oprindelige busk ikke længere findes på Lyngevej – så hvis nogen gerne vil have en “aflægger”, så kan de henvende sig hos Mie og mig)…

Fra feltstationens dagbog – 9. december 1991

Det var noget mørkt vejr at være ude i, og koldt, men det var ikke sådan at vejret satte nogle begrænsninger i mulighederne for at tælle fugle, så det var sådan set en udmærket total. Den havde blot været forbundet med større nydelse, hvis det havde været en lille smule lysere vejrstemning…

Fugle var der for så vidt nok af, men man mærker alligevel tydeligt, at det er ved at være vinter. Den smule frost vi fik i denne omgang (torsdag-fredag-lørdag) har dog ikke været nok til at skræmme alle fuglene væk – der var stort set ingen is på vandfladerne, kun lidt “pjatis” i kanterne rundtomkring. Og f.eks. Rørdrummerne er her endnu – i det mindste én, som kom flyvende fra Glombak, da jeg nåede Krap i morges. Lappedykkerne ser dog ud til at være skredet for i år… Den sædvanlige opremsning af andetal lyder denne gang på 582 Krikænder, 1909 Grå-, 527 Pibe– og 12 Spidsænder, for nu at starte med svømmeænderne. Der “mangler” 300 Krik- og Pibeænder og 1000 Gråænder i forhold til sidste total, men vi fandt flere Spidsænder denne gang. I dykandeafdelingen så det således ud: Taffeland 275 (halvdelen Glombak, resten i Østerild og Lønnerup), Troldand 543 (4/5 i Østerild, Vejlernes eneste rigtig gode Troldande-lokalitet) og Bjergand kun 1 (én) denne gang (sidst fandt vi 16). Hvinænderne, ialt ca. 600 (597 talt), ligger langt mere spredt på en masse delområder, men dog med de største fourageringsflokke på Fjord Vest (160) og i Lønnerup (270). De tre Skallesluger-arter fandtes med henholdsvis 13 Små (-så er vi næsten oppe på sidste vinters stabile antal, 14), 23 Toppede og 480 af de Store – denne gang var de ikke at finde i Tømmerby (kun 20), derimod lå der en stor flok i Arup (380) og en mindre i Lund (60) plus lidt spredte. Terje havde problemer med at holde styr på dem, da de fløj meget omkring i de Vestlige Vejler. Men det er stadig Han Vejle, der huser de mest “afvigende” dykandearter; her lå stadig både Havlit og Sortand – én af hver.

Det ser ud til, at Blisgås-influxet er overstået og forbi, jeg kunne ialfald ingen finde idag, men der er stadig 39 Grågæs i området (21 Lund) og en ordentlig bande Sædgæs – 145 på Bygholmengen og 731 i de Vestlige Vejler, fordelt på Arup og Læsvig – der var ingen ved Tovsig idag. Også rigtig mange Sangsvaner er at finde i Vejlerne nu, 660 – de præger lydbilledet! Der var store koncentrationer på Bygholmengen og Lønnerup, henholdsvis 195 og 240, og iøvrigt mindre flokke på stort set alle lokaliteter. Pibesvaner ses i øjeblikket næsten ikke, kun 16 kunne vi finde. Sidst var der 2 i Midtsøen på Bygholmeren – i dag kun en enlig! Blishønsene er rigtigt ved at rykke på fjorden, ved Lønnerup lå der 320 udenfor dæmningen, 460 inde i Lønnerup Fjord – der plejer at være over 1000 i vildtreservatet.

Musvåge-totaltallet ligger gerne på en godt 30 stykker – sidst 32, i dag 31 – de var blot helt anderledes fordelt denne gang. Der var meget få af de Blå (måske p.g.a. den relativt dårlige sigt), og andet rovtøj der blev noteret var en Fjeldvåge (Fjeldvågen) ved Arup, hele 7 Tårnfalke og 4 Spurvehøge – foruden en død fugl fra Vesløs (ved Storkereden) som blev indleveret på stationen til aften -den bar ring nr. 6221895 og var selvfølgelig mærket hér på stedet – det var Alberts den første fra den 1. oktober, som han havde mange minder om… Nu befinder den sig i vores fryser.

4 af de “hårde” vadefuglearter er her endnu: 70 Viber, 4 Strandhjejler, 78 Rødben og 32 Ryler. Ingen “Alm.” Hjejler denne gang. En tæt flok på 33 Viber stod på vaden ved Fjordholmene og så meget rastløse og træk-urolige ud – de vil nok til at forlade os snart nu.

Spurvefuglene fylder godt i landskabet og i sumskemaet, mange arter og mange flokfugle – kun udpluk nævnes: 15 Råger Lønnerup, ialt 164 Grønirisker, 288 Bogfinker (200 i én flok ved Lund), 80 Kvækerfinker i ren flok Læsvig, 227 Bomlærker (120 Lønnerup), 213 Gulspurve (bl.a. 40 i Ør. Landkanal-pilebuskene BNR, 20 overnattende ved Maskinhuset Tømmerby), 165 Bjergirisker og 25 Snespurve – sidstnævnte to arter kun i de Vestlige Vejler. Af de mere fåtallige kan fremhæves 3 Vindrosler Arup, 20 Stillitser samme sted og en Silkehale ved Lønnerup. En Skovspurv i Krap-krattet er så vidt jeg husker første gang jeg har set sådanén dér, men Terje kan huske, at det er set tidligere. En Solsort ved Arup var i forårshumør og sad og sang – dog kun subsang.

Til sidst de firbenede: en lyslevende ræv på Bygholmeng, spor (ekskrementer) af odder ved Mommer og Rødebro. Mommer er et meget benyttet sted for tiden.

Albert “ringmærkede” også idag, dvs. han fangede en masse allerede mærkede fugle og så en enkelt umærket Solsort (som blev mærket). Mange bække små…

Fra feltstationens dagbog – 30. november 1991

Stadig uinspirerende vejr, og dagen startede da også med at Terje opgav Fjordholmtaxen p.g.a. den elendige sigt. Jeg valgte dog at få snuppet ARUPTAXen, der kom nemlig en mindre lysning i vejret kort før middag, men inden jeg var nået til Dykkerslusen var det dog lige så tæt som det hele tiden havde været. Nå, men det er jo ikke de store fuglemængder, der præger Aruptaxen for tiden, så det kan jo heller ikke være særlig meget, jeg er gået glip af. Men der var ialfald langt mellem fuglene, der var tid til at gå og lade tankerne flyve vidt omkring…. Men jeg fik da tal på lidt gæs, 55 Sædgæs på Arupengene og 235 i Læsvig, de endte allesammen med at flyve op og stille sig på engene indenfor Vesløs Rør (overfor vejen mellem de to købmænd) – her har Sædgæssene opholdt sig en del i år, det mindes jeg ikke de har gjort tidligere. Der var også mindst 2 Grågæs med skingre stemmer – jeg kunne ikke se dem, blot høre dem et eller andet sted ude fra tågen. Sangsvanerne i Læsvig var væk, men der stod lidt på Arupengene, 16 stykker. Så var der en (sidste?) sen Tornirisk i urterne (tidsler, vist) på diget, og i Vesløs Rør tre værlingearter: 9 Gulværlinger, 3 Rør– og 1 overflyvende Laplandsværling. Ikke mere at berette om fra dén tax.

Den ene af Munkene fra igår befandt sig stadig i haven (aflæst af Albert), og en Solsort til kom i ringmærkningsbogen. Terje og pigerne han har besøg af (Bodil og Magdalena) var en tur ved Bulbjerg, hvor de foruden at være så heldige at få solen at se, kiggede lidt på rastende dykænder ud for klinten; 50 Ederfugle, 30 Sortænder og 20 Havlitter samt en Rødstrubet Lom. Lidt af de samme arter var også at finde inde i Vejlerne, der var både Havlit og Sortand i Han Vejle, og i Han/Lund ialt 65 Krikænder, som er flere end vi havde på totalen i forgårs.

Fra feltstationens dagbog – 18. november 1991

Albert skrev på sin rapport, fangede en enkelt fugl (Solsort), og ellers skete her ikke så meget. Over middag kom Terje tilbage, samtidig ankom Mie og jeg til henholdsvis rengøring og computering.

Ingen fugleobs., udover en Sortkrage ved Langvadvej, som Terje obs.’ede fra bussen.

Vi fik snakket med Pelle og Palle om den fremtidige bemanding her efter nytår når Terje holder op – forhåbentlig får vi overtalt Palle til at træde til fra nytår igen og til og med ynglesæsonen, og den ny Ejnar er interesseret i en længere periode – så forhåbentlig falder det hele på plads, så stationen kan fortsætte på betryggende vis!…

Fra feltstationens dagbog – 17. november 1991

Tre mand klemte sig sammen på forsædet af TOYOTAen og kørte til Tangerne, den midtmånedlige tælling. Det var 2 folk “udefra”, nemlig Bjarne P. fra Vust og observatøraspirant Ejnar fra Sindal, og feltstationen stillede så med Terje Seidenfaden. Undertegnede havde bedt om frisøndag, da der var noget familie, der skulle plejes…

Så det var ikke den store aktivitet her omkring Hannæs/Vejlerne, Albert sagde farvel til sine besøgende og havde så havenettene åbne – men det gav af nye fugle kun en Solsort og en Blåmejse. Tangemandskabet obs.’ede et par pattedyr – ræv og hare – her ved Selbjerg.

TANGEtællingen forløb fint nok, der var ikke de store overvældende fuglemængder, så der var tid til at snakke lidt om feltbestemmelse og optællingsteknik med den nye. Men en del fugle får man selvfølgelig altid med hjem, og følgende udpluk kan nævnes: 48 Knortegæs ved færgehavnen Agger (44 Lysbugede, 4 Mørke) samt 35 Lysbugede på fjordsiden. Alle de gulnæbbede svaner befandt sig på Plet Enge, hvor frokosten blev indtaget – 30 Sang– og 123 Pibesvaner. Svømmeænder var det ret småt med, og dem der var, var stort set alle på Harboøre – ialt 590 Gravænder, 233 Grå-, 32 Krik-, 33 Spids-, 339 Pibe– samt 2 Skeænder. Jo ikke store sager! Også de fleste Hvinænder, nemlig 300, var at finde på Harboøre Tange, og lidt andre “dykkere” blandede sig, 6 Bjergænder og 6 Havlitter (-også 4 Havlitter på fjorden). Der var tyndt med rovfugle bortset fra Fjeldvåger, som der taltes ialt 7 af – 2 på Agger, 5 på Harboøre. Vadefuglene er dén artsgruppe, hvor Tangerne er mest anderledes end Vejlerne, her var tallene 166 Strandskader, 15 Strandhjejler, 1080 Hjejler (- som næsten alle stod og rastede på sandbankerne på fjordsiden), Stor Regnspove 23, Lille Kobbersneppe 82, Rødben 141 og Almindelig Ryle 1729 – de 1000 på fjorden. Og så var der jo alle mågerne – bl.a. over 1700 Sølvmåger (!). De fandt ingen Bjerglærker idag, men et par småflokke af Bjergirisker (50) og Snespurve (40). Derudover kan nævnes 391 Sjaggere, men mest markante spurvefugle var nu Silkehalerne, ikke just en typisk tangefugl, men idag havde de ialt 59 i 3 flokke, der myldrede sydpå. Efter at vi selv havde et par stykker på Vejlerne for et par dage siden er der kommet meldinger om mange rundtomkring i landet, så der skal åbenbart være invasion også denne vinter – JUHU!, Silkehalen er en dejlig fugl! Til sidst fra Tangerne at nævne en Ride på Limfjorden samt kun sølle 2 sæler dennegang.

Til aften fik Terje et lift med Ejnar til Ålborg – så var der kun Albert helt mutters tilbage på stationen, han fornøjede sig med diverse mere eller mindre seriøse programmer på computeren.

Fra feltstationens dagbog – 10. november 1991

Denne flotte dag blev udnyttet til om formiddagen månedens agerlands-punkttælling, om eftermiddagen pentadens Selbjergtax. Disse aktiviteter stod undertegnede for. Her på hjemmefronten ringmærkede Albert, altimens han sled ved computeren – han er nu ved at inddrage diverse litteraturhenvisninger i sit projekt. Og for at starte med ringmærkningen, så var den igen idag beskeden, 9 fugle røg i nettene – men heraf havde vi i forvejen puttet ring på de 7! De to nye var en Solsort og en Dompap – nr. 14 her fra efteråret! Så helt forgæves var det da ikke.

PUNKTTÆLLINGEN var lige så kedelig som den plejer at være, mågerne var de mest dominerende fugle i landskabet, med 50 Sølvmåger, 518 Storm– og 285 Hættemåger – en hel del dog gengangere. Af kragefugle var der 30 Gråkrager, 41 Alliker og 13 Husskader – også hér en del som blev registreret flere gange. Ellers var Sjaggeren den eneste spurvefugl, som optrådte i flok – ialt fik jeg noteret 213. Og de eneste vandfugle var 20 Viber og 5 (overflyvende) Sangsvaner, så det var ret tyndt… På vejen hjem noterede jeg 6 Skovskader langs A11 gennem Læsvig.

SELBJERGTAXen ville også have været en ret kedelig affære, hvis ikke det havde været for Skægmejserne, som jeg så og hørte omkring en 30 stykker af – taxens talrigste fugl. Denne gang var de meget medgørlige og sad ofte i toppen af rørene helt tæt på. Alle er nu helt udfarvede. Ingen af dem jeg kunne se var ringmærkede. Det er bare typisk, at de er nemme at få at se, når man ikke har kameraet med! Ellers så jeg bl.a. Bygholmengens 45 Sædgæs, som græssede et stykke inde på Krapdiget – jeg fik talt dem præcist, da de fløj op; det er givetvist de samme, der har figureret som 40 på en del tællinger. Derudover var 14 Sangsvaner og 8 Knopsvaner i Læssø de eneste vandfugle jeg så – ikke en eneste and!!… Der var 3 Blå Kærhøge over den nordlige del af Bygholmengen – heraf var de 2 rigtige blå hanner.

Det var Albert, der fragtede mig til Krap, han fortsatte så videre omkring Bygholmdæmningen og op langs Ør. Landkanal, og det passede med, at han var ved Kogleaks da jeg var færdig med taxen. På vejen så han Vandrefalken på Bygholmengen, igen omkring 40 Sangsvaner øst for Ør. Landkanal, og på det sidste stykke igennem BNR fulgtes han med en Stor Tornskade, som først “undslap” ham oppe ved Han – det er ganske sikkert den samme som er set i Han/Kogleaks/Ør. Landkanal-området mange gange efterhånden. De kan jo have ret store territorier på vinteropholdsstederne.