Der yngles! (-på livet løs)

Asketræ med solsorterede, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Asketræ med solsorterede, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

I et af vore gamle asketræer har en Solsort fået indrettet sig en hyggelig hule.

Solsort på rede, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Solsort på rede, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

I reden er der nyklækkede unger.

Et kuld solsorteunger, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Et kuld solsorteunger, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Hos et andet af matriklens solsortepar må der også være klækket unger, for hunnen bringer føde til reden…

Solsort med føde i næbbet, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Solsort med føde i næbbet, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Også her er ungerne nok stadig små, for hun ligger på reden og varmer dem det meste af tiden.

Også hos andre af havens fugle bliver der slidt og slæbt for at skaffe mad til ungerne. Hos Stærene…

Stær med føde i næbbet, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Stær med føde i næbbet, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Hos Blåmejserne…

Blåmejse med føde i næbbet, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Blåmejse med føde i næbbet, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Jeg har indtrykket af, at for de hulrugende arter er det antallet af tilgængelige redemuligheder, først og fremmest i form af redekasser, der afgør hvor mange der er plads til her på matriklen. Vi har fire kasser som i størrelse er egnet til Stær – alle besat. Jeg har ikke styr på antallet af kasser i mejse/spurve-størrelse, det drejer sig nok om 20-25, foruden tre “halvåbne” som først og fremmest er tiltænkt Rødstjert og Grå Fluesnapper. De er ikke alle beboede, nok mest fordi placeringen af nogen af dem ikke er helt “i skabet” i forhold til fuglenes behov. Men jeg regner med, at her er 3-5 par af både Blåmejse, Musvit og Skovspurv, og desuden har vi  i år for første gang et stationært par Gråspurv – det har vi aldrig haft før. Af andre arter med hang til hulheder er der to territorier af syngende Rødstjert og et par Grå Fluesnapper.

Rødstjert han, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Rødstjert han, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Det er sjældent jeg finder ud af hvor de rent faktisk har deres rede, men ialfald det ene par Rødstjert er meget tæt på vores bolig, og hannen skælder ud hver gang vi går ud af døren… Sidste år forsøgte de Grå Fluesnappere sig i en redekasse på huset, men desværre mislykkedes yngleforsøget. Jeg er ikke sikker på at de har etableret en rede endnu i år…

Følger man diverse fuglegrupper på de sociale medier er der megen jammer og klage over at der tilsyneladende mange steder i år “mangler” sangfugle i haverne. Her er der ingen jamren – tværtimod synes jeg at der for hvert år kommer flere ynglende spurvefugle her på vores hektar, som med forsæt bliver vildere og vildere…

Landsvale yngler igen i år – i samme rede fra de sidste par år – en stor glæde. To-tre syngende hanner af Løvsanger har vi – og samme antal Gransanger. Af Munk er der mindst to, Tornsanger to, Gærdesanger en enkelt. En af de få arter som har udvist tilbagegang her er Gulbug – de senere par år har vi blot haft en enkelt syngende – men der er i år et nabo-territorium (hos naboen). Bogfinke, Gulspurv, Grønirisk og Stillits synger her også (og yngler formentlig, ialfald er de meget konsistente). Dompap går stille med dørene, men jeg ser af og til både han og hun besøge foderbrættet – så de må også yngle, om ikke andet så i nabolaget. Derimod ser vi ikke Kernebider i yngletiden – de er her ellers fast hele vinterhalvåret.

Selvfølgelig har vi også både Rødhals og Gærdesmutte, adskillige, uden at jeg helt har styr på antallet. Af Solsort, som jeg indledte med, er der nok mindst fire par, hvor jeg altså kender reden hos de to. Sangdrossel synger i nabolaget, men ikke lige på vores matrikel (de kommer her dog og fouragerer).

Gråsisken har jeg haft i sangflugt over vores lille birke/elle-mose så ofte at de også må være ynglefugle her – det er første gang i de 30 år vi har boet her.

Spætmejse og Stor Flagspætte har vi højlydt territoriehævdende lige uden for vore vinduer gennem hele foråret (de er mere stille lige for tiden), men jeg tror de begge har deres reder inde i naboens lund af gamle løvtræer.

Så kan jeg ikke komme i tanker om flere – vi har ikke ynglende kragefugle hos os, tidligere år har der været Husskade, men dén og Allike yngler i år kun hos naboerne (og besøger os ofte).

Jeg tilskriver en stor del af grunden til vores rige småfuglesamfund den massive randbeplantning med løvtræer på grunden – hvor de fleste træer blev plantet for 30 år siden, og siden har der været stor tilvækst (og mange selvsåede birk, slåen, rødel, ahorn m.fl.). Nu har “skovpræget” nået et niveau så det virkeligt tiltrækker mange fugle. Vi har ingen nåletræer (og der er heller ikke mange i nabolaget), så arter som er tilknyttet gran og fyr ser vi sjældent her.

Bliver det forår?

Det har jo egentlig været endnu en grøn vinter – ialfald indtil en gang i februar… Men senvinteren blev streng, og vi har ventet LÆNGE på at der skulle komme gang i fugle-foråret!

Knopsvaner venter på isen. Vesløs Vejle, februar 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Knopsvaner venter på isen. Vesløs Vejle, februar 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Mange småfugle har haft det lidt hårdt…

Solsort i sneen, Stavn, Vesthimmerland, marts 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Solsort i sneen, Stavn, Vesthimmerland, marts 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stære i sneen, Nibe, marts 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Mangefarvede Stære i sneen, Nibe, marts 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Gærdesmutte putter sig i rørskoven. Vesløs Vejle, marts 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Gærdesmutte putter sig i rørskoven. Vesløs Vejle, marts 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Selv om der stadig er nattefrost hver nat og der hidtil kun har været kortvarige mildninger, er der dog alligevel visse tegn på, at det går den rigtige vej… Rørdrummerne pauker, de sidste 14 dage har der været Skestorke i Vejlerne – og Hvid Vipstjert har snart indfundet sig overalt…

Skestorke i modvind - del af en flok på 15. Bygholmengen, marts 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Skestorke i modvind – del af en flok på 15. Bygholmengen, marts 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Hvid Vipstjert, Jernbanedæmningen, marts 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Hvid Vipstjert, Jernbanedæmningen Han Vejle/Lund Fjord, marts 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

En af vinterens store overraskelser har været Tranerne – de har overvintret i hidtil usete antal, og selv igennem de hårdeste frostperioder har der stået flokke rundt omkring i Thy. Nu er de fleste efterhånden udparrede, og der lyder trompeteren mange steder…

Traner, Svankær, Thy, marts 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Trompeterende Trane-par, Svankær, Thy, marts 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Idag mødte jeg flere fugle, som viste at der er ved at være trækbevægelser i gang – først en fin Sortstrubet Bynkefugl ved Vust, som desværre ikke ville fotograferes. Det er sjovt nok anden gang, at jeg i marts møder en Sortstrubet Bynk nær Lund Fjord – første gang var denne: [klik her]. Ellers er det jo mest nær kysten, at man træffer dem. Og så havde jeg en Sort Glente ved Bjerget – tiltrukket af en pløjende traktor – og sikkert bragt hertil af den stabile sydøstenvind, der herskede idag. Det er første gang jeg har set arten i/ved Vejlerne, så den gav glæde – også selvom billederne jeg fik af den ikke var så gode…

Sort Glente, Bjerget, marts 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Sort Glente dogmefoto, Bjerget, marts 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Så konklusionen må være: ja, det bliver alligevel også forår i 2018. Den kurrende Tyrkerdue udenfor vinduet lader til at være enig… 🙂

Tyrkerdue, Tømmerby, marts 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Tyrkerdue, Tømmerby, marts 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

MEN nu hvor kalenderen siger april om få timer, så savner jeg stadig lidt mere skub i sagerne – f.eks. kan jeg ikke huske hvornår jeg sidst IKKE har hørt Gransanger i marts måned. Og det kan godt – når man mærker temperaturen – være svært at forestille sig, at Blåhalsen synger i nærmeste fremtid – de sidste mange år har den jo faktisk været i gang nogle dage på dette tidspunkt.

Naturens orden i praksis

Stære, Bygholmengen, juni 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stære, Bygholmengen, juni 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stære, Bygholmengen, juni 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stære, Bygholmengen, juni 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Spurvehøg med Stær, Bygholmengen, juni 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Spurvehøg med Stær, Bygholmengen, juni 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

En ubekymret fouragerende Stæreflok.

Pludselig panik.

Spurvehøg.

(Ikke fordi jeg nyder at være vidner til fugles død – jeg er så blød, at jeg faktisk har ondt af offeret – men det drama en Spurvehøg er i stand til at skabe, gør nu altid indtryk – ikke mindst når det som her foregår lige for næsen af én…)

MorgenMad ved FangeFolden

Svaleklire, Bygholmengen, juli 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Svaleklire, Bygholmengen, august 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Tinksmed, Bygholmengen, juli 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Tinksmed, Bygholmengen, august 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Temmincksryle, Bygholmengen, juli 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Temmincksryle, Bygholmengen, august 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Lille Præstekrave, Bygholmengen, juli 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Lille Præstekrave, Bygholmengen, august 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Den megen regn og kreaturernes trampen har rigtigt æltet rundt i jorden ved fangefolden på Bygholmengen, et sted som under sådanne forhold ofte tiltrækker mange fugle.

Således også til morgen, hvor der ud over de afbildede arter Temmincksryle, Tinksmed, Svaleklire og Lille Præstekrave også var fouragerende Dobbeltbekkasin, Stor Præstekrave, Gul og Hvid Vipstjert, Stenpikker, Engpiber, Stær og Landsvale. Se flere fotos fra fangefolden idag i galleriet her.

En fin morgen fik sat prikken over i’et med en Tredækker – det var dog længere oppe langs Østre Landkanal.

Stærene hærger hylden!

Stær i hyld, Tømmerby, september 2005. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen.
Stær i hyld, Tømmerby, september 2005. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen.
Stær i hyld, Tømmerby, september 2005. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen.
Stær i hyld, Tømmerby, september 2005. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen.

Hyldens bær har knapt fået en smule farve, før de hærgende stæreflokke slår ned og plyndrer. Bortset fra, at de gerne må gemme lidt, så vi kan få noget hyldesaft på et tidspunkt, er det nu et yderst hyggeligt fænomen. Disse var del af en flok udenfor køkkenvinduet her til morgen.

Fra feltstationens dagbog – 23. september 1998

Jeg kørte Thomas på Fjordholmtax, som blev gået ved en optimal vandstand på -16, så den kunne gås i gummistøvler! Taxen gav ikke vildt meget, men bl.a. 116 Strandhjejler, 1236 Almindelige Ryler og 182 Storspover var nogle af de pænere vadefugletal. En af rylerne var skamskudt, og i det hele taget medfører det en hel del frustrationer at gå langs Fjordholmene i september – bl.a. fandt han lige udenfor et skydeskjul en skudt Skarv samt en skudt Sølvmåge (og to tomme patronhylstre)… (!) På Borreholm sad en Vandrefalk, og på Bygholmengen yderligere 2. Samme sted sås ligeledes 12 særdeles uønskede Kanadagæs. Flyv ned på Fjordholmene og dø af blyforgiftning, skal mit fromme ønske for alle Danmarks Kanadagæs være!…

Ellers var det ikke det vilde der skete idag, men Thomas var ude til aften for at følge svaleovernatningen – og kunne konstatere, at det er slut, ikke en eneste Landsvale ankom til Bygholm Nord om aftenen. Det gjorde i stedet 5500 Stære, så lidt fik han da ud af det (udover den negative konstatering, som jo også er en værdifuld information!)… 2 sete Rørdrummer må da også have bødet lidt på fraværet af svaler…

Fra feltstationens dagbog – 19. september 1998

Vi tog af sted på en tidlig Selbjergtax – med undertegnede som chauffør, Thomas som udøver. Efter turen kunne den gode TVN prale med at være Danmarksmester i Skægmejser! (rekorder er jo hans hobby!). Mere om det senere.

Imens kørte jeg til Rosvang, hvor der var en del gæs – og mange jægere! Der var ikke færre end 425 Sædgæs, fouragerende på stubmarker, men de var noget urolige, konstant småflokke i luften – og det var tydeligt at jægerne var ude efter dem – det var også den eneste gåseart, der var til stede på Rosvangs marker!… Der var dog også en flok pa 950 Grågæs, men de fouragerede på Råstrups marker, hvor bonden (“godsejeren”!) kom ud og snakkede om sine gæs – som han aldrig kunne drømme om at gå på jagt på! Han nænnede knapt nok at lave markarbejde, for ikke at skræmme med gæssene – se det var rart at snakke med sådan et ordentligt menneske! Efter tællingen kørte jeg omkring Hanstholm og hentede en reparations-knallert – rationelt. Vi har nemlig fået besked på selv at hente og bringe knallerter til reparation for at spare DMUs pengeører.

Tilbage til Vejlerne, hvor Thomas’ Skægmejse-tal nåede hidtil usete højder. Han havde 160 på selve tax’en, men inklusive fuglene langs ruten, som var udenfor tax, og 111 fugle i Han Vejle, 31 i Lund Fjord og 8 i Tømmerby, nåede dagstotalen op på 362 – det er jo så også rigtigt mange. Og det skal understreges, at der ikke er arbejdet noget videre på at bringe tallet hysterisk højt op – det skyldes stort set rutineaktiviteter (ialfald kan gåturen rundt om Han Vejle sammenlignes med tidligere, hvor vi kunne have 80-100 fugle i Han på en ringmærkningsmorgen). Skægmejserne plejer at kulminere i månedsskiftet september/oktober, når højflugt-aktiviteten er størst – så mon ikke vi kan komme endnu højere op i år? Det er også min helt subjektive “fornemmelse”, at bestanden i år er større end nogensinde før.

Desuden bød dagen på lidt diverse: 2 Fiskeørne, 2 Vandrefalke, 15 Vandrikser på tax’en (heraf 2 sete), 263 Dobbeltbekkasiner på tax’en (heraf 186 i Kogleaks alene).

Overnatningstælling bød pa 10.500 Stære i Tømmerby og 20.000 Landsvaler i Bygholm Nord.

Fra feltstationens dagbog – 9. august 1998

Det var “dagen derpå” ovenpå gårsdagens temmeligt store fest i Tømmerby, derfor havde undertegnede fri, mens Thomas var en smule rundt i området, bl.a. tog han månedens Lønnerup-tælling. Ingen særligt bemærkelige fugle, dog skal nævnes 25000 Stære til overnatning omkring højspændingsledningerne i Bygholm Nord, og i Han/Kogleaks-området et stort Sortterne-tal; 37 – heraf min. 6 flyvende juvenile…

Fra feltstationens dagbog – 21. december 1991

Selvfølgelig ikke verdens bedste totalvejr til 1991’s tredjesidste total, men i det mindste var det superklart, man kunne se fuglene, og kun måske den første times tid blæste det for meget til at man kunne holde optikken helt i ro. Så generelt kan vi kun være tilfredse med denne total, efter alt det “møgvejr” vi har haft her i december. Arbejdsfordelingen var Terje på Vest, han var pakket og klar til at drage af sted på knallert da jeg ankom ved 9-tiden, så jeg valgte at benytte mig af bilen på Øst, da jeg syntes bygeskyerne så truende ud. Det havde nu ikke været nødvendigt, de byger der faldt var få og små…

Med hensyn til vandstand så havde nattens storm presset fjordvandet op på +136, langt fra at udgøre nogen trussel mod hverken Arup- eller Bygholmdæmningen, men nok til at oversvømme fjordlokaliteterne; på Fjordholmene var det kun jægerhytterne og pigtrådshegnene der stak op, og der lå svaner og “snaskede” langt inde på Holmkær. Hovsør Røn var totalt forsvundet.

Jeg starter artsgennemgangen systematisk med Lappedykkerne, Terje fandt 2 af de Toppede i Tømmerby og 1 i Østerild, så det har åbenbart ikke været nok vinter til, at de sejeste af dem helt har forladt os. En Lille Lap. i Lønnerup er mere traditionelt vinteragtigt. Bygholmengen var for en gangs skyld rigtigt god for svømmeænder, ialfald årstiden taget i betragtning, 1540 Gråænder og 2150 Pibeænder fylder trods alt godt i landskabet. De fleste af dem lå i tætte flokke på parcellerne inde på den centrale del af øst-engen. Bygholmengen var så også totalt dominererende i svømmeande-forekomsterne, bortset fra Krikand, som der kun var 90 af her, men 373 i de Vestlige Vejler. 2220 Gråænder og lige så mange Pibeænder (eller rettere lidt flere, 2242) blev totaltallene – pænt nok i december. Men kun 2 Spidsænder kunne vi finde. Taffelænderne i de Østlige Vejler var flyttet fra Glombak til Selbjerg (75), i Vest kun 30 (Østerild). Troldand-tallet som sædvanligt totalt domineret af Østerild, hvor 400 var at finde (alle i Røvhullet!), derudover ialt 58. En enkelt Bjergand i Østerild og én på Bygholmengen, og så var der 4 forskellige Sortænder; en hun i Han (igår var der en han i Han!), 1 i Vesløs/Arup, 1 Østerild og 1 i Lønnerup -der har været markant mange af disse “fejlplacerede” havænder her inde bag klitterne dette efterår. Igen mange Store Skallesmækkere i Tømmerby, 362, og derudover ialt 79 spredt på mange lokaliteter. Også de Små Skal’dyr (ialt 9) var fordelt på adskillige (4) lokaliteter.

60 Grågæs (½-delen vest og ½-delen øst for Hannæs) viser at det endnu ikke er rigtig vinter. 17 Kortnæbbede ved Østerild er forløberne for de tilbagevendende efter jagtstoppet fra nytår, mens Sædgæssene er mere rå og decideret forsøger at overvintre her. Der var 190 Østpå, hvilket er helt normalt, men Vestpå har en masse Sædgæs igen forladt os, sikkert til fordel for de traditionelle lokaliteter længere vestpå i Thy. 102 Pibesvaner er flere end vi har haft længe, de 75 fouragerede på Revlsbuske. 312 Sangsvaner er derimod ikke specielt mange.

Fra afdelingen for onde fugle med krumt næb kan nævnes 2 fouragerende Tårnfalke på Holmkær, hvor de sikkert kunne nyde godt af paniske mus, der forsøgte at undgå oversvømmelserne. Den lidt større falk Vandrebørven så Terje ved Lønnerup, en adult han, som nok kan være samme fugl som Henrik Barsk så netop ved Lønnerup for en lille uge siden. 15 Blå Kærhøge var næsten ligeligt fordelt på Øst og Vest, der var dog en enkelt “i overskud” Øst for Hannæs og her så jeg også to gamle af de Blå, mens der kun var én af disse nydelser til Terje Vestpå. Til gengæld var det ham der havde dagens eneste Fjeldvåge, nemlig dén i Arup.

Ligesom sidst lå Bygholmengens eneste Blishøne og så meget ensom og forladt ud i Glombakkanalen vest for Centralslusen. Jeg kunne kun finde 8 repræsentanter for vadefugleslægten på min del af totalen; 4 Viber og lige så mange Rødben på Bygholmengen, så resten står Vestruten for: 72 Viber – mange! (45 på Revlsbuske), 30 Hjejler Hovsør Indtørring, 3 Strandhjejler på Arupengen ved Dykkerslusen, 61 Rødben Fjord Vest (stod langs kysten ned mod Sennels) og 70 Ryler i Arup.

Også langt de fleste spændende spurvefugle er fra Vest (måske som en konsekvens af at østruten foregik i bil!): 4 Sanglærker “Galtholm” (vejen mellem de to købmænd), en fed flok på 25 Bjerglærker (!) ved Lønnerup, hvor der også var massivt kragefugletræf med bl.a. 180 Alliker og hele 90 Råger, desuden 3 Silkehaler ved Arup og 1 Laplandsværling sammesteds. Sjagger– og Stæreflokkene talte idag 335 og 277, henholdsvis, og en enkelt vinter-Vindrossel fandt Terje også ved Arup. Til sidst at nævne et rådyr fra Holmkær, hvor vi ser dem af og til, men der kan godt gå måneder imellem…

Og så var det jo idag, at Albert afsluttede sit ophold, han blev kørt til den tidlige Københavnerbus i morgenmørket, farvel og tak for denne gang – men mon ikke vi kommer til at se mere til ham?… -han snakker ialfald om at købe/leje et lille hus her i nabolaget, måske, den gode Albert… Endnu en feltstationsmand, der er blevet så forelsket i Vejlernes natur, at han har svært ved at undvære den…