Måger er kedelige, mener nogen

… jeg er nu ikke helt enig.

På dage hvor vejret ikke er til arbejde med guldsmede, kan jeg godt lide at tage en tur til Hanstholm og Roshage-molen. Selv om det ikke ligefrem er vejr til decideret havtræk, er der næsten altid noget at kigge på – vadefugle, farveringmærkede måger osv.

Og i modsætning til “nogens” mening om kedelige måger, så synes jeg faktisk at måger er smukke fugle. Ikke mindst en art som Sorthovedet Måge, der på denne årstid altid kan findes i Hanstholm. I går var der således to adulte og to ungfugle i deres friske dragt.

Sorthovede Måge og Sølvmåge, Roshage, Hanstholm, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk
Sorthovedet Måge og Sølvmåge, Roshage, Hanstholm, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sorthovede Måge og Sølvmåge, Roshage, Hanstholm, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk
Sorthovedet Måge og Sølvmåge, Roshage, Hanstholm, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sorthovedet Måge, Roshage, Hanstholm, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk
Sorthovedet Måge, Roshage, Hanstholm, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sorthovedet Måge, Roshage, Hanstholm, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sorthovedet Måge, Roshage, Hanstholm, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sorthovedet Måge, Roshage, Hanstholm, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sorthovedet Måge, Roshage, Hanstholm, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Efter at have nydt de Sorthovede Måger kørte jeg en runde i havnen, hvor mange store måger rastede i det lidt blæsende bygevejr. Her fik jeg aflæst ialt 8 Svartbage med farveringe i deres andet, tredje og fjerde kalenderår – mærket på kolonier i Sydvestnorge – og en enkelt på Hirsholmene. De havde det meste af tiden travlt med at pudse sig…

Svartbag, Hanstholm Havn, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Svartbag, Hanstholm Havn, august 2017. Mærket som redeunge på Bonden Varde, Arendal, Aust-Agder i 2015. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Svartbag, Hanstholm Havn, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Svartbag, Hanstholm Havn, august 2017. Mærket som redeunge på Vestre Klovholmen, Mandal, Vest-Agder i 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Svartbag, Hanstholm Havn, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Svartbag, Hanstholm Havn, august 2017. Mærket som redeunge på Slettholmen, Kristiansand, Vest-Agder i 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Så nej, jeg synes IKKE måger er kedelige! 😉

Fra feltstationens dagbog – 20. december 1991

Heller ikke feltvejr idag, så igen var det skrivebordsprojekterne, man beskæftigede sig med på stationen. Albert var dog i rastløs rejsestemning, han brugte dagen på at pakke sine grejer sammen, da det er i morgen han forlader os endeligt for denne gang. Men der blev da også tid til at få rørt stationsdytten lidt, Terje og Albert rundede Bygholmengen og Thorup Fjordholme, og kunne konstatere, at fjordvandstanden var oppe på +100! Lidt obs. kom da også i bogen, bl.a. en hulens masse stor-måger, der hvilede vingerne på Bygholmengen, 130 Svartbage og 180 Sølvmåger. Desuden 97 Sædgæs med 8 Grå– og 1 Kortnæbbet imellem, og på Thorup Fjordholme var der 130 Sædgæs. Samme sted 20 Pibe– og 36 Sangsvaner. I Han Vejle en Sortand. Ialt 6 Blå Kærhøge blev noteret, heraf 2 blå hanner på THF.

Fra feltstationens dagbog – 19. november 1991

Vinden kommer fra vore skandinaviske nabolande mod nordøst, hvor der er seriøse minusgrader – altså er det også koldt her. Terje, der jo bor i det med denne vindretning kolde gavlværelse i stenhuset, sov længe idag – helt til klokken næsten 8! – han sagde at vindens piben i skorstensvimplen holdt ham under dynen. Så jeg mødte på arbejde før Terje idag. Dét er sjældent! Da han så kom op varede det ikke længe før han ville af sted på sin Fjordtax (lige en morgenmads, en kop kaffes og en smøgs tid), og så kørte han og Albert i den grønne TOYOTA. Undertegnede tog en knallert til Kogleaks og gik min Seltax – nordfra mest af hensyn til vinden, som jeg så fik i ryggen! -og ved Krap fandt jeg en knallert, som Albert og Terje havde stillet til mig. Albert endte så, efter at have sat Terje af i Aggersund, med at køre ad Ør. Landkanal og så samle knallerten ved Kogleaks op. -Vistnok en ny variant i knallert/bil-taxeringstransport.

På vejen mødte de iøvrigt Mogens ved centralslusen, han var ved at hive stemmebrædderne op, så vandet fra engen kunne løbe ud nu hvor der er lav fjordvandstand (-30). Han kunne fortælle, at de var gået igang med denne vinters rørhøst i Glombak igår, og idag kunne vi se dem arbejde i den sydlige del af Selbjerg. Ved centralslusen mødte de også en Isfugl, der sad på en af sluseportene, blev skræmt hen ad Ør. Landkanal og ind på engen. Det er første gang vi ser den lille blå dér denne vinter – men stedet var jo fast Isfugle-tilholdssted sidste vinter. Af andet noterbart på Engen var der de efterhånden meget trofaste 45 Sædgæs, 4 Brune Blå Kærhøge og en VandreBørve – denne gang var det en klar gammel fugl, en ny – men den sad samme sted som den unge plejer, på pælene bag Midtsøen, indtil den lettede og forsvandt mod Glombak. På Alberts Landkanaltur stødte han igen på den Store Tornskade, og han kunne fortælle detaljeret om dens jagtteknik, hvor den skiftevis musede og strøg lavt over jorden.

MEN NU til selve TAXerne, først FJORDHOLM, som bød på bl.a. 327 Gråænder, 2 Spidsænder og 208 Pibeænder – næsten alle i vildtreservatet. Gravanden var også ret talrig med 247 fugle, og der lå 5 Knortegæs (ikke-racebestemte) og fouragerede på fjorden. Stadig pænt med vadefugleri ved denne lave vandstand: 1 Strandskade, 184 Viber, (0 Hjejler), 68 Strandhjejler, 21 Storspover, 29 Rødben og 1630 Almindelige Ryler. Idag var Sølvmågen den talrigste måge med næsten 1000, efterfulgt af 410 Hættemåger, 54 Svartbage og 35 Stormmåger. Ikke de mest spændende fugle at bruge sin ungdom på at tælle op (!), ligesom heller ikke Gråkragen, som der var 213 af – men hva’, det hører jo med til jobbet… De “sjovere” spurvefugle var 1 Råge, 1 Sanglærke, 11 Bjerglærker, 6 Stillitser, 59 Bjergirisker og 1 Lapværling. Kun en enkelt Snespurv kunne det blive til denne gang…

Min SELBJERGdigetur var noget af det kedeligste; vandfugle var indskrænket til 33 Sangsvaner, 14 Knops. og 4 Gråænder i Læssø – men så var der jo heldigvis Skægmejserne, en ca. 25 stykker fik jeg styr på i adskillige småflokke. De var meget fine, runde og oppustede i fjerdragten, og havde meget travlt med at pille tagrørsfrø. DEJLIGE fugle!