Hvide hejrer bonanza med Kohejre!

Haaning hitter igen! – på totaltælling i mandags fandt Henrik Haaning en Kohejre i  Kogleakssøen, som han fortæller om på Pandion i linket her.

Kohejre, Kogleakssøen, august 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kohejre, Kogleakssøen, august 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Jeg befandt mig på pågældende tidspunkt ved frokosttid på Bygholmdæmningen i søgen efter de to Odinshøns, Henrik havde rapporteret tidligere  på morgenen. Så jeg kunne ret hurtigt være på plads i Kogleaks-skjulet, og sammen med Henrik og blot to observatører til nåede jeg  – i det ikke alt for spændende, kølige blæsende vejr – at se hit-hejren. Først stod den og skuttede sig på en af øerne i søen, ret kedeligt at se i kraftigt modlys, men efter et kvarters tid lettede den og fløj over på en kreaturgræsset mark på Kærup Holme – desværre skjult bag en nåletræsplantage. Det var under denne flyvetur at ovenstående uskarpe dogme-doku-foto blev taget.

Senere vendte den meget kortvarigt tilbage til søen, hvor den bl.a. stod på en hegnspæl i nogle få sekunder – denne gang var der lidt mere nydelse i synet. Kohejre er jo såmænd en fin lille hejre, men dens almindelighed i andre dele af verden taget i betragtning er det jo ikke en art, man som sådan går og har et romantisk forhold til… Men det er ALTID sjovt at få sig en ny Vejler-art, og for Henrik da ikke mindst – “findelønnen” når det uventede dukker op i teleskopfeltet er altid stor!

Resten af mandagen og tirsdag med blev fuglen eftersøgt uden held, men onsdag morgen fandt Henrik Læssøe fuglen igen i Kogleakssøen, og denne dag blev den set flere gange i løbet af dagen frem til om aftenen – dog afbrudt af perioder, hvor den skjulte sig. Der blev også taget væsentligt bedre fotos af fuglen end ovenstående. Det forekommer sandsynligt at fuglen stadig er til stede, så mon ikke den vil blive set flere gange i den kommende tid…

Det er så kun anden gang på godt 100 år, at der ses Kohejre i Vejlerne – vi skal helt tilbage til 1903, hvor en fugl blev skudt i Selbjerg Vejle – dengang det første fund i Danmark, i øvrigt. Og det passer så alligevel (måske) ikke helt – for i 1995 kom min datter Pia en gang hjem og fortalte, at hun havde set en hvid fugl stå på ryggen af en hest ved Tømmerby Fjord – så siger alarmklokkerne jo med det samme Kohejre! Den blev eftersøgt uden held – men senere samme år dukkede der en Kohejre op ved Ove Sø i Thy…

Kohejrens opdukken i Vejlerne falder fint i tråd med at stort set alle Sydeuropas hejrearter igennem mange år har haft fremgang, og nu ses flere af dem regelmæssigt på vore breddegrader. Under Kohejrens ophold i Kogleakssøen i mandags fløj der flere gange en Sølvhejre forbi i baggrunden (én af de ca. 10, der huserer i Vejlerne i øjeblikket), og det er ikke mange dage siden at der også var Silkehejre i Pytodde og på Bygholmengen. Det engang eksotiske er ikke længere helt så eksotisk!

Royalt

Kongeørn, Tømmerby, marts 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kongeørn, Tømmerby, marts 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Det ser ud til, at vores unge Kongeørn har taget fast ophold i Vejlerne.

I dag var det min tur til at nyde den royale tilstedeværelse – desværre for langt væk fra matriklen til at den kunne tælle med på den liste!

Da jeg lidt før frokost kom kørende på Tømmerbyvej mellem Vesløs og Tømmerby hang der en meget stor fugl i opvinden over Høbjerget og udstrålede ØRN, så jeg fik hurtigt krænget bilen ind i rabatten, så jeg kunne kigge nærmere på fuglen.

De fleste kig foregik gennem kameraet, og den kom tættere og tættere på – til sidst hang den lige over hovedet på mig, og vi havde nærmest øjenkontakt, kongen og jeg!

Til sidst gled den ud over engene, hvor en sky af Grågæs gik på vingerne – og videre mod nord op mod Klaringerne – og havde beboerne langs Tømmerbyvej været hjemme, og kigget mod vest, kunne de have fået et kongeligt kryds på matrikellisten…

Det hele tog tre minutter, kan jeg se på billedfilernes tidsstempler. Desværre havde jeg kun 300 mm-linsen monteret på kameraet, og ville ikke bruge tid på at skifte objektiv og risikere at miste fuglen midt i det hele. Det er ikke hver dag, man får den slags fotomuligheder med Kongeørn (med mindre man tilbringer foråret i Skagen)…

Åndehul

Odder, Tømmerby Fjord, februar 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Odder, Tømmerby Fjord, februar 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

På en strækning af Tømmerby Ringkanal, som er fuldstændig tilfrossen, holdt forleden en odder til. Da jeg først fik øje på den, på isen i kanten af kanalen, i færd med at spise et eller andet, som ikke lignede en fisk, undrede det mig lidt – hvordan klarer den sig uden adgang til vand?

Men det viste sig snart, at den havde adgang til vand – i kanten af rørbræmmen var der et lille hul, hvorigennem odderen fra tid til andet smuttede ned og forsvandt under isen – og i løbet af den times tid, jeg holdt den under opsyn, kom den flere gange op igen, enten med eller uden bytte.

Men det ser ud til, at en odder ialfald midlertidigt kan klare sig med et “åndehul” i isen – som en anden sælhund!

Stort SølvhejreShow!

Ved 8-tiden i morges havde Susanne & Helge 4 Sølvhejrer i Vesløs Vejle, hvoraf den ene senere på formiddagen fløj nordpå op mod Tømmerby.

Og ved 15-tiden så Henrik en Sølvhejre i Selbjerg – det kunne være den ene af fuglene fra Vesløs Vejle – mens jeg cirka samtidig midt i Læsvig havde 3 fugle, som fouragerede livligt i én af de søer, der kun kan ses fra skrænten ved jagthytten – givetvis de 3 resterende fra Vesløs Vejle.

Så vidt så godt – fire Sølvhejrer er jo kanon!

Men på DOFbasen ser jeg så, at Flemming fra Vesløs kl. 10:55 har haft 5 Sølvhejrer sammen ved Krapdiget i Bygholm Vejle (kom tilflyvende 2 + 3, men set samtidig)!

Jeg kan kun tolke det sådan, at Vejlernes totale antal Sølvhejrer i dag er mindst 8 (hvis den enlige fugl først har sluttet sig til Bygholm-fuglene, senere har søgt alene igen), eller – allermest sandsynligt – 9. Det er mange Sølvhejrer og noget ganske utænkeligt for få år siden…

Er der andre, der har supplerende iagttagelser som kan understøtte antallet?

Det næste må blive tocifrede antal! (og det er sikkert kun et spørgsmål om tid, før første sikre ynglefund for DK – og Vejlerne? – bliver konstateret)…

Herligt med sådan en fin art i fremgang – 🙂 – der er nok at græde over ellers…

Næsten 600 Knarænder m.m. – tælling af Østvejlerne

Jeg husker dengang, da vi observatører kunne falde i svime over flokke på 40-50-60 Knarænder. De tider er forbi!
På totaltællingen af de Østlige Vejler, jeg foretog igår (som led i ornit.dk’s tællinger for DMU), var der igen-igen rekord af arten i Vejlerne, idet jeg fik talt ikke færre end 574 Knarænder. Der var flere Knarænder end Gråænder (428)!!
For to år siden var der suveræn rekord af Knarænder med 338 eksemplarer – så vil jeg udnævne gårsdagens obs. til sublim rekord!…
Man kan sige, at det er lidt tilfældigt, at jeg nåede op på så højt et tal. Om morgenen havde jeg tilsammen talt 345 Knarænder i Kogleaks og Han Vejle, men da jeg igen besøgte lokaliteten midt på eftermiddagen, fik en Rørhøg over Kogleaks skræmt samtlige ænder ud på vandfladen i Han – og nu kunne tælles ikke færre end 505 fugle – uden sammenligning den største enkeltflok af arten i Nordjylland nogensinde.
Ellers var det mest Glombak, der markerede sig, med 52 individer af arten.
Og hvad angår svømmeænder i øvrigt var det meget tyndt, især for Bygholmengens vedkommende – hvilket ikke er svært at forklare, den lave vandstand taget i betragtning. Jeg kan ikke huske at have set Bygholmengen så tør på dette tidspunkt. Og det er jo ikke fordi vi har manglet nedbør den sidste måneds tid! Der var således flere Skeænder i forgårs i Tømmerby Fjord end i går i hele de Østlige Vejler.
Nå, men derudover bød min tælling på bl.a. en enkelt Sølvhejre, gammel Havørn på engen, godt 1000 Kortnæbsgæs samt 51 Sortklirer, der fouragerede kollektivt i “BNA” og “BNB” (områder nord for Krapdiget i Bygholm Vejle).
Endelig var der – og ikke noget bemærkelsesværdigt i det – 3 Vandrefalke i Bygholm Vejle (den ene ved højspændingsledningerne, de to andre på engen). Altså ikke nogen Jagtfalk til mig idag. Men jeg vil dog alligevel godt give den ene af mine Vandrefalke en lille kommentar med på vejen. Det var en ungfugl, som havde helt lys ustribet isse og en markant “banditmaske” med en tynd skægstribe, der gik ned som et krumt komma fortil. Ansigtstegningen mindede ikke så lidt om en Aftenfalk (!), hvilket den markant skællede brune ryg også gjorde. Og der var en markant kontrast mellem ryggen og meget mørke (sorte?) svingfjer – noget jeg ikke synes jeg ellers har set hos unge Vandrefalke. Jeg så den desværre kun fra ryggen. Jeg har tastet den ind som Vandrefalk, men måske skulle det snarere være “storfalk” sp.? Kan der være noget hybrid-pis involveret? Under alle omstændigheder vil jeg opfordre til at holde øje med fuglen!
Til sidst vil jeg nævne et lille influx af Havterne, ialt 5 fugle på tællingen (og en enkelt Fjordterne). På september-totaltællingen havde jeg ikke en eneste terne i Vejlerne, så det er et tydeligt sent influx – og så er det vel lidt overraskende, at det er Hav- og ikke Fjordterner… Men vi så jo noget lidt tilsvarende for et par år siden (-og sidste år kan jeg se på DOFbasen, dog i mindre målestok). I feltstationens tid var de seneste observationer næsten altid i august (eller enkelte år indtil første uge af september). Kun ganske få gange (under en håndfuld) har der i feltstationsperioden været set Havterner i oktober.

Måske skulle jeg lige tilføje: Vi ornitologer er jo ofte meget fokuserede på tal, rekorder, datoer osv. – og det er faktisk fascinerende. MEN det betyder ikke, at vi ikke nødvendigvis er blinde for mere “bløde” værdier. Så jeg vil lige tilføje, at det OGSÅ har en anden dimension at se så mange Knarænder ligge spredt over Han Vejles vandflade, efter at de er blevet skræmt derover af en Rørhøg: det er nogle fantastisk fine fugle, og meget livlige, megen indbyrdes snakken, ævlen og kævlen, små nabostridigheder på skrømt osv. De har sådan et sjovt udtryk, når de “næbbes”, og overnæbbet bøjer op i en bue. Jo bedre jeg lærer Knaranden at kende, jo mere holder jeg af den. Og så er det jo fantastisk, at den er gået fra at være halvsjælden til at være talrig!…

Venlig hilsen Jørgen Peter, blød mand

Rustand-hybrid ved færgelejet

Rustand-hybrid med Gravænder og Stormmåger, Arup Holm, februar 2009. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Rustand-hybrid med Gravænder og Stormmåger, Arup Holm, februar 2009. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Jeg var i embeds medfør på tælling i de Vestlige Vejler idag. Fuglene var ikke så mange, og koncentreret på få steder – da det meste af vandfladerne var tilfrosne – men hold da op, hvor var det et fint vejr at være ude i!

Der var mange af de 6740 Kortnæbbede Gæs som gik rigtigt fint, og jeg fik aflæst mange halsbånd. En små tusind af dem havde overnattet på isen på Tømmerby Fjord, hvorfra de fløj til fouragering på Hannæs. Der var også 1435 Bramgæs og lige så mange Grågæs, men jeg fandt ikke andre “sjove” gæs i flokkene.

Ellers var det mest Lønnerup Fjord, der trak læsset, rent talmæssigt (næsten alle svømmeænderne, bl.a., samt 13 Små Lappedykkere), og på Revlsbuske gik den eneste større flok Sangsvaner, 258 eks.

Jeg hyggede mig med en lille flok Halemejser i Læsvig – en art jeg ikke møder hvert år!

Dagens mest aparte obs. var en Rustand-hybrid, der lå lige ved Feggesund-færgelejet, Arup Holm. Vanen tro blandt en bunke Gravænder

Gisp! Iltmangel!

Hvis man står i Tømmerby-tårnet og kigger ned i den del af Tømmerby Ringkanal, man kan overskue, ser man lige nu (idag for en time siden) hundredvis af fisk, vist skaller, som fortvivlet gisper efter vejret med munden i vandskorpen. Der flyder også en del døde fisk med strømmen – i gennemsnit én pr meter kanal.
Der har lige været foretaget grødeskær i kanalen, og vandet er meget plumret, a’la Limpopo-floden – måske er det simpelthen grødeskærs-maskinen, som har hvirvlet så meget materiale op, at det har forårsaget iltmangel?
Jeg erindrer nu ikke at have set noget tilsvarende i Vejlernes kanaler tidligere…

Tranerekord, underholdning med Vandrefalke, stadig moseterne

I eftermiddags checkede jeg op på den moseterne, jeg så i Tømmerby Fjord i går. Den er der stadig, og idag kunne jeg se den igennem længere tid. Men med mit gamle grå Kowa-rør med et 20 x okular var den simpelthen på for stor afstand til at jeg kunne gøre mere ved den. Jeg kunne dog konstatere at den har en lysende hvid overgump, hvilket burde udelukke Sortterne. Og p.g.a. proportionerne hælder jeg mest til Hvidvinget Terne – men vil dog ikke lægge hovedet på blokken – det kan også have været en Hvidskægget… Der var også stadig 2-3 Fjordterner i Tømmerby, fouragerende over vandfladen nærmest tårnet.
På Bygholmengen til aften var der stor aktivitet blandt rovfuglene – 3 unge Vandrefalke havde travlt med mange (forgæves) jagter på Krikænder, og en ung Rørhøg bidrog også til at skabe liv blandt byttefuglene. Der er efterhånden også ved at være pænt med Blå Kærhøge, så igen idag en han jage ved Vesløs Vejle. Så ser man pludselig alle de bekkasiner, der skjuler sig ude i engene – de flygter for kærhøgen.
Sluttede dagen af i Kraptårnet, hvor jeg var kl. 17:45. På det tidspunkt var de eneste Traner på engen to ungefamilier med 1 unge hver. Klokken 18 kom 112 fugle flyvende til overnatning fordelt på 2 store flokke og 1 mindre – de kom alle fra nordvest (men sikkert fra lokal fouragering, det er ikke tiltræk nordfra). Ialt bliver det 118, hvilket er ny rekord for Vejlerne.
De danske Traner har haft en dårlig ynglesæson i år. Der er omkring det samme antal par som sidste år, godt 40, men der er ikke ret mange af parrene som har haft ynglesucces. Her i Vejlerne tyder alt dog på, at et par i Bygholm Vejles nordlige rørskov har fået en unge. Men selv uden en stor ungeproduktion stiger efterårsflokken i Vejlerne støt år for år – sidste år var max-tallet 113, og der kan stadig godt nå at komme lidt flere i år.

Fra feltstationens dagbog – 24. november 1998

Ikke meget at skrive hjem om, men bl.a. nogle af de sidste lappedykkere; en Toppet Lappedykker i en våge i Tømmerby Fjord, og en overraskende Gråstrubet i Midtsøen på Bygholm. En større flok Sangsvaner på bakkerne vest for Østerild Fjord bragte totaltallet op på denne vinters foreløbig største; 524. Ud af 160 checkede var blot 4 ungfugle, det tyder jo ikke for godt. 3552 Gråænder var eneste svømmeand i antal over 100. 2 Skeænder holder overraskende stand, de sås i Pytoddelagunen. På Arup Holm (ved færgelejet) sås pænt med vadefugle, årstiden taget i betragtning: 9 Strandskader, 1 Strandhjejle, 20 Alm. Ryler, 18 Storspover og 14 Rødben.

Og Thomas så en uønsket mink ved Centralslusen.

Fra feltstationens dagbog – 20. november 1998

Man fryser tæerne, men det glemmer man, når det er så smukt vejr.

Jeg skal love for, at der er “ommøbleret” på fuglene i forhold til sidste totaltælling – der er nu isdække på store dele af vandfladerne (kun Tømmerby og Lund havde over 50% fri vandflade, de øvrige vandområder var alle stort set lukkede, og hele Bygholm Vejle var så godt som tilfrosset). En del ænder og svaner har allerede lagt sig rastende på iskanter rundtomkring, med hovedet under vingen. Mange fugle lå på fjorden, der er lavvandet. Der er forsvundet rigtigt mange Grågæs, Pibeænder og Krikænder, til gengæld er der kommet flere Gråænder, 5348, heraf knapt 2000 på fjordsiden. Kun en enkelt Spidsand og 2 Skeænder holder stand, og det er selvfølgelig også svundet drastisk ind i vadefuglene – bl.a. sås 0 Hjejler og kun 147 Viber – alle i øvrigt i de Vestlige Vejler.

En overraskelse var det, at der pludselig stod 32 Traner på engen midt på dagen! – og samtidig havde Thomas en flyvende flok på 10 over Tømmerby, mod vest. Tilsammen giver det 42, samme antal som på sidste tælling, inden vi troede de var forsvundet. Så vi fik dem sendt sydpå lidt for tidligt! Om aftenen sås fra Lynge hele flokken (eller mindst 38) gå ned på Bygholmengen.

Og så var det i øvrigt i dag, at Thomas fik sine odder-billeder tilbage fra fremkaldelse! Og selv om han beskedent underdriver deres værdi, er det altså nogle meget, meget flotte billeder – og synd at de ikke nåede at komme med i Vejlerbogen!