Ny guldsmedeart for Vejlerne og Nordjylland!

Dagens kanotur på Tømmerby Ringkanal mellem Maskinhuset og Tømmerby Å – med Jens Frimer som passager i kanoen – gav mange fine oplevelser med guldsmedene, Sølvhejre, Isfugl, flyvende Rørdrum og meget andet.

Den største overraskelse kom kort efter start, i den store krebseklo-sump umiddelbart nord for Maskinhuset. Her var allerede godt gang i forvandlingen af store guldsmede (mosaikguldsmede og Stor Kejserguldsmed), mange exuvier (tomme larvehuder) sad i planterne – og vi så flere kejserguldsmede og Håret Mosaikguldsmed over sumpen. Som beskrevet sidste år er denne sump senere på året stedet, hvor mange Grøn Mosaikguldsmed holder til – men det er jo nok for tidligt på sæsonen til denne art nu. Derimod (og nu kommer overraskelsen!) var der en Kileplet-Mosaikguldsmed, som fløj rundt mellem kejserguldsmede og Firplettet Libel. Vi fik hurtigt checket kendetegn – grønne øjne, glasklare vinger, lysere grundfarve end Brun Mosaik, næsten uplettet bagkrop – og jeg var med det samme klar over, at vi stod med en ny art for Nordjylland! Heftigt!

Kileplet-Mosaikguldsmed var inden atlasundersøgelsen mest kendt fra øerne og nogle få steder i Østjylland, men i løbet af 2015-17 er den gradvist fundet flere steder længere mod vest, og særligt i år ser det ud til at arten har erobret nyt land med flere lokaliteter i Vest- og Sønderjylland (-selv fandt jeg arten som ny for Tøndermarsken i sidste uge).

Registreringer af Kileplet-Mosaikguldsmed under atlasundersøgelsen med det nye fund i Vejlerne. Fra guldsmedeatlas.dk.
Registreringer af Kileplet-Mosaikguldsmed under atlasundersøgelsen 2014-18 med det nye fund i Vejlerne. Fra guldsmedeatlas.dk.

I ovennævnte indlæg reflekterede jeg også over, at Limfjorden kunne være en spredningsbarriere, men ved nærmere eftertanke er det nok ikke særligt sandsynligt for ret mange arter – det er blot påfaldende at så mange arter af guldsmede og vandnymfer kun er kendt syd for fjorden. Men Kileplet-Mosaikken demonstrerede ialfald, at den godt kunne flyve over den smule vand (som det ret beset er)…

Lidt senere på turen havde vi endnu en Kileplet (iøvrigt sammen med årets første Brun Mosaikguldsmed i Vejlerne), og måske var der ialt tre – men helt sikkert er to, og flere har jeg ikke rapporteret. Jeg ville naturligvis meget gerne kunne fotodokumentere fundet, men på det tidspunkt (omkring kl. 11) var de stadig meget omkringflyvende og svære at få hold på. Og det er ikke nemt at skyde flugtfotos fra kano, skulle jeg hilse og sige! 😉

På tilbageturen sidst på eftermiddagen gjorde vi igen holdt ved krebseklo-sumpen, og nu var Kilepletten mere samarbejdsvillig – den stod pænt stille i luften for os flere gange – som jeg ofte har oplevet arten gøre. Så jeg fik min dokumentation af den nye Vejler-art!

Kileplet-Mosaikguldsmed over krebseklo-sump, Tømmerby Ringkanal, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kileplet-Mosaikguldsmed over krebseklo-sump, Tømmerby Ringkanal, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kileplet-Mosaikguldsmed over krebseklo-sump, Tømmerby Ringkanal, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kileplet-Mosaikguldsmed over krebseklo-sump, Tømmerby Ringkanal, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Dermed er Tømmeby-kvadratet oppe på 33 arter af guldsmede og vandnymfer, og Vejler-området som helhed mindst 34 arter. Det giver en klar top-position i Nordjylland, men det kan vel heller ikke overraske…

Det skal blive spændende fremover at følge, om der var tale om to enlige “svaler”, eller om Kileplet-Mosaikguldsmed er kommet for at bide sig fast i området. Den store krebseklo-sump skulle give gode levemuligheder, tænker jeg – dyrene jeg så i Tøndermarsken fløj netop også rundt over bevoksninger med krebseklo.

Det smukkeste sted i Vejlerne. 864 Huevandnymfer!

Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: <a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: <a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: <a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Hvis jeg skulle udpege ét sted som det landskabeligt smukkeste i Vejlerne, er det helt sikkert, at Klaringerne i Tømmerby Fjord ville være en af top-kandidaterne – måske det allersmukkeste?

Stedet ligger afsondret i den brede rørskov nedenfor Høbjerget på østsiden af søen – og så alligevel ikke mere afsondret – faktisk er det i luftlinie blot 900 meter fra hvor jeg bor. Men det er et sted, som MEGET SJÆLDENT besøges af mennesker, jeg vil tro det ikke en gang sker årligt – selv har jeg i de 30 år jeg har boet og arbejdet her, kun én gang tidligere været der. Det er besværligt at komme derud, Tømmerby Fjords rørskov er dyb – og der er normalt heller ingen anledning til at opsøge stedet.

Men det har hele tiden været min plan i forbindelse med det igangværende guldsmedeprojekt også at besøge Klaringerne – og mange andre af søerne i Vejlernes rørskove – for det er netop dén slags steder, der kan byde på gode betingelser for nogle af de mere krævende guldsmede og vandnymfer.

Så igår fik jeg indkøbt et par waders, og så begav jeg mig derud. Jeg gik på diget fra Maskinhuset, og hele “ekspeditionen” varede i næsten 8 timer – fra kl. 10 til sidst på eftermiddagen.

Det smukke ved Klaringerne er, at rørbræmmen ikke blot er en markant “afskåret” rørbræmme – her går rørskoven over i en kantzone domineret af startuer, vandskræppe, gul iris og ikke mindst store “tæpper” af bukkeblad – sidstnævnte former også runde holme ude i vandet – så det danner en meget smuk mosaik. Horisonten udgøres bl.a. af Mommer-skrænten, Høbjerget, Østerild Plantage (og testcentret).

“Bagtanken” med at opsøge netop Klaringerne var, at jeg på forhånd vurderede, at det kunne være et godt sted for den rødlistede og sjældne HuevandnymfeSidste år fandt jeg på en strækning af Tømmerby Ringkanal netop ud for Klaringerne en pæn bestand af denne vandnymfe, og det var nærliggende at tro, at den også måtte findes inde i Klaringerne.

Og det skal jeg love for at den gjorde!!!

Huevandnymfe, Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: <a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Huevandnymfe han, Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Huevandnymfe, Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: <a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Huevandnymfe han og hun, æglæggende i bukkeblad, Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Så snart jeg nåede frem til zonen med “tæpper” af bukkeblad, blev det klart, at her var en habitat, som var ideel for Huevandnymfe. Overalt hvor man lod blikket vandre flintrede de små, bevægelige, grønblå vandnymfer rundt mellem bukkebladene – som iøvrigt var i blomst, så det var nogle fine synsindtryk. Huevandnymfes adfærd virker ret anderledes end de andre vandnymfer i Coenagrion-slægten – dyrene er utroligt aktive, og vimser rundt lavt over vandet (1-20 cm) i en sjov “hoppende” flugt – og de sidder sjældent stille i mange sekunder ad gangen.

De fleste individer jeg så var hanner, ialfald af enkeltindividerne – men der var også mange dyr sammenkoblede i par, og nogle i færd med æglægning. Huevandnymfe er en art med en meget kort flyvetid – litteraturen siger så kort som to-tre uger på den enkelte lokalitet.

Jeg måtte jo i gang med at tælle – men måtte sande at det var en større opgave end jeg i min vildeste fantasi havde forestillet mig! Dyrene optrådte i industrielle mængder, det VRIMLEDE med dem. Jeg benytter jo Naturbasens app på mobiltelefon til indtastning under arbejdet, og ved at inddele “bukkeblad-zonen” i sektioner, fik jeg løbende indtastet de dyr, jeg registrerede. Jeg gennemgik kun (det meste af) østbredden af Klaringerne, men der er ingen grund til at tro, at der ikke skulle være lige så mange Huevandnymfer langs vestbredden, samt ude i “øerne” af bukkeblad.

Jeg nåede frem til svimlende 864 Huevandnymfer på denne tælling, og da det under alle omstændigheder kun er en form for stikprøve, må bestanden i dette område af Tømmerby Fjord tælle tusinder af individer. Langt de fleste af dyrene blev fundet i bredzonen langs Klaringerne, men faktisk så var der også dyr inde i rørskoven, specielt i områder med mere spredt vegetation af dunhammer.

"Trekant" af Huevandnymfe (to hanner, én hun), Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
“Trekant” af Huevandnymfe (to hanner, én hun) i bukkeblads-blomst, Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Fund af guldsmede og vandnymfer, Klaringerne i Tømmerby Fjord, 14. maj 2018. Fra <a href="http://naturbasen.dk/">naturbasen.dk</a>.
Mine fund af guldsmede og vandnymfer, Klaringerne i Tømmerby Fjord, 14. maj 2018. Fra naturbasen.dk.

Kortet ovenfor viser min rute gennem de kortlægninger af guldsmede/vandnymfer, jeg foretog undervejs. Langt de fleste af fundene var af Huevandnymfe, men der var også Flagermusvandnymfe, Stor Farvevandnymfe, Almindelig Vandnymfe, Fireplettet Libel, en enkelt nyforvandlet Grøn Smaragdlibel og – langs diget – enkelte Rød Vandnymfe og Rødøjet Vandnymfe.

Flagermusvandnymfe han, Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Flagermusvandnymfe han, Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

864 Huevandnymfer er en mangedobling af de hidtil største tal fra Vejlerne, og ifølge hvad jeg ellers har kunnet finde af oplysninger fra artens øvrige danske levesteder er det også en klar Danmarksrekord – kun Lille Vildmose kommer i nærheden med flere registreringer af 200-350 individer.

Når der er tale om en så sjælden og sårbar art er det dejligt at opleve, at der trods alt findes steder, hvor arten virkelig trives!

Jeg har ikke i litteraturen set nævnt, at der skulle være en særlig kobling mellem Huevandnymfe og bukkeblad – og Vejlernes øvrige små bestande findes også på steder uden bukkeblad – men mine iagttagelser igår tyder på, at sådan en åben bukkeblads-sump er en habitat der passer arten godt.

Til sidst lidt andre indtryk fra turen:

Knopsvanerede bygget af bukkeblad og gul iris, Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Knopsvanerede bygget af bukkeblad og gul iris, Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Knopsvane, Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Knopsvane og “bukkeblad-tæppet”, Klaringerne i Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ikke alt var ren idyl: præderet grågåserede, Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Ikke alt var ren idyl: præderet grågåserede, Tømmerby Fjord, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Og uden fotos kan jeg tilføje, at oplevelsen suppleredes på fineste vis af lyden af Trane og Rørdrum (i mængder!) fra rørskoven, en Fiskeørn passerede indover og vendte en enkelt gang, men gjorde alligevel ingen forsøg på fangst, og tre Sortterner var lige henne ved mig og skælde ud kortvarigt, men virkede ikke etablerede – ellers spændende, for Klaringerne i Tømmerby Fjord har tidligere været yngleplads for arten.

 

En myte aflivet

Jeg har mange gange hørt historien om, at odder ikke bryder sig om at svømme under broer. Det er årsagen til mange trafikdrab af dyrene, når de så i stedet går på land og går over broen, og også årsagen til, at man mange steder som afværgeforanstaltning har placeret gangbroer (to langsgående brædder på flydepontoner) langs bredden af åen/kanalen under broen.

Det er sikkert rigtigt i de fleste tilfælde at odderen undgår at svømme under, men igår fik jeg en oplevelse som empirisk dokumenterer, at det ikke altid er tilfældet…

Som altid når man passerer én af Vejlernes broer, glider blikket op og ned langs kanalen – og igår fangede blikket med det samme, ved Maskinhuset ved Tømmerby Ringkanal, en odder som en gang imellem havde hovedet oven vande, altimens den langsomt svømmede imod mig.

Odder, Tømmerby Ringkanal, februar 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Odder, Tømmerby Ringkanal, februar 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Jeg skyndte mig at smide hvad jeg havde i hænderne og hive kameraet frem, og med mig siddende på broen kom det smukke dyr tættere og tættere på…

Odder, Tømmerby Ringkanal, februar 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Odder, Tømmerby Ringkanal, februar 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Odder, Tømmerby Ringkanal, februar 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Odder, Tømmerby Ringkanal, februar 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Odder, Tømmerby Ringkanal, februar 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Odder, Tømmerby Ringkanal, februar 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Til sidst var odderen blot 6-8 meter fra mig og vi havde øjenkontakt.

Odder, Tømmerby Ringkanal, februar 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Odder, Tømmerby Ringkanal, februar 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Med et højlydt fnys dykkede den igen, og jeg kunne se på vandets bevægelser i overfladen, at den bevægede sig ind under broen hvor jeg sad – og da kanalen højst er 1½ meter dyb, og broen højst en meter over vandspejlet, har jeg altså været meget tæt på en odder!

Efter nogle sekunder dukkede dyret op igen på den anden side af broen, og arbejdede sig videre mod Mommer gennem kanalen.

Odder, Tømmerby Ringkanal, februar 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Odder, Tømmerby Ringkanal, februar 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

-Og jeg kunne drage videre på min tælling, resten af dagen høj på denne fine oplevelse, jeg fik foræret! Selv om odder er blevet meget mere almindelig end den var for 20-30 år siden, vækker den glæde hver gang man møder den.

(Jeg kan jo ikke vide, om odderen havde gået over land rundt om broen, hvis ikke jeg havde siddet der – højst sandsynligt havde den det – broerne i Vejlerne er ialfald steder, hvor odderen ofte lægger sine velduftende “visitkort”)…

Her er i øvrigt en anden oplevelse med odder fra Tømmerby Ringkanal i februar, for seks år siden hvor kanalen var næsten helt tilfrosset: [klik her].

Hvide hejrer bonanza med Kohejre!

Haaning hitter igen! – på totaltælling i mandags fandt Henrik Haaning en Kohejre i  Kogleakssøen, som han fortæller om på Pandion i linket her.

Kohejre, Kogleakssøen, august 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kohejre, Kogleakssøen, august 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Jeg befandt mig på pågældende tidspunkt ved frokosttid på Bygholmdæmningen i søgen efter de to Odinshøns, Henrik havde rapporteret tidligere  på morgenen. Så jeg kunne ret hurtigt være på plads i Kogleaks-skjulet, og sammen med Henrik og blot to observatører til nåede jeg  – i det ikke alt for spændende, kølige blæsende vejr – at se hit-hejren. Først stod den og skuttede sig på en af øerne i søen, ret kedeligt at se i kraftigt modlys, men efter et kvarters tid lettede den og fløj over på en kreaturgræsset mark på Kærup Holme – desværre skjult bag en nåletræsplantage. Det var under denne flyvetur at ovenstående uskarpe dogme-doku-foto blev taget.

Senere vendte den meget kortvarigt tilbage til søen, hvor den bl.a. stod på en hegnspæl i nogle få sekunder – denne gang var der lidt mere nydelse i synet. Kohejre er jo såmænd en fin lille hejre, men dens almindelighed i andre dele af verden taget i betragtning er det jo ikke en art, man som sådan går og har et romantisk forhold til… Men det er ALTID sjovt at få sig en ny Vejler-art, og for Henrik da ikke mindst – “findelønnen” når det uventede dukker op i teleskopfeltet er altid stor!

Resten af mandagen og tirsdag med blev fuglen eftersøgt uden held, men onsdag morgen fandt Henrik Læssøe fuglen igen i Kogleakssøen, og denne dag blev den set flere gange i løbet af dagen frem til om aftenen – dog afbrudt af perioder, hvor den skjulte sig. Der blev også taget væsentligt bedre fotos af fuglen end ovenstående. Det forekommer sandsynligt at fuglen stadig er til stede, så mon ikke den vil blive set flere gange i den kommende tid…

Det er så kun anden gang på godt 100 år, at der ses Kohejre i Vejlerne – vi skal helt tilbage til 1903, hvor en fugl blev skudt i Selbjerg Vejle – dengang det første fund i Danmark, i øvrigt. Og det passer så alligevel (måske) ikke helt – for i 1995 kom min datter Pia en gang hjem og fortalte, at hun havde set en hvid fugl stå på ryggen af en hest ved Tømmerby Fjord – så siger alarmklokkerne jo med det samme Kohejre! Den blev eftersøgt uden held – men senere samme år dukkede der en Kohejre op ved Ove Sø i Thy…

Kohejrens opdukken i Vejlerne falder fint i tråd med at stort set alle Sydeuropas hejrearter igennem mange år har haft fremgang, og nu ses flere af dem regelmæssigt på vore breddegrader. Under Kohejrens ophold i Kogleakssøen i mandags fløj der flere gange en Sølvhejre forbi i baggrunden (én af de ca. 10, der huserer i Vejlerne i øjeblikket), og det er ikke mange dage siden at der også var Silkehejre i Pytodde og på Bygholmengen. Det engang eksotiske er ikke længere helt så eksotisk!

Royalt

Kongeørn, Tømmerby, marts 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kongeørn, Tømmerby, marts 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Det ser ud til, at vores unge Kongeørn har taget fast ophold i Vejlerne.

I dag var det min tur til at nyde den royale tilstedeværelse – desværre for langt væk fra matriklen til at den kunne tælle med på den liste!

Da jeg lidt før frokost kom kørende på Tømmerbyvej mellem Vesløs og Tømmerby hang der en meget stor fugl i opvinden over Høbjerget og udstrålede ØRN, så jeg fik hurtigt krænget bilen ind i rabatten, så jeg kunne kigge nærmere på fuglen.

De fleste kig foregik gennem kameraet, og den kom tættere og tættere på – til sidst hang den lige over hovedet på mig, og vi havde nærmest øjenkontakt, kongen og jeg!

Til sidst gled den ud over engene, hvor en sky af Grågæs gik på vingerne – og videre mod nord op mod Klaringerne – og havde beboerne langs Tømmerbyvej været hjemme, og kigget mod vest, kunne de have fået et kongeligt kryds på matrikellisten…

Det hele tog tre minutter, kan jeg se på billedfilernes tidsstempler. Desværre havde jeg kun 300 mm-linsen monteret på kameraet, og ville ikke bruge tid på at skifte objektiv og risikere at miste fuglen midt i det hele. Det er ikke hver dag, man får den slags fotomuligheder med Kongeørn (med mindre man tilbringer foråret i Skagen)…

Åndehul

Odder, Tømmerby Fjord, februar 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Odder, Tømmerby Fjord, februar 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

På en strækning af Tømmerby Ringkanal, som er fuldstændig tilfrossen, holdt forleden en odder til. Da jeg først fik øje på den, på isen i kanten af kanalen, i færd med at spise et eller andet, som ikke lignede en fisk, undrede det mig lidt – hvordan klarer den sig uden adgang til vand?

Men det viste sig snart, at den havde adgang til vand – i kanten af rørbræmmen var der et lille hul, hvorigennem odderen fra tid til andet smuttede ned og forsvandt under isen – og i løbet af den times tid, jeg holdt den under opsyn, kom den flere gange op igen, enten med eller uden bytte.

Men det ser ud til, at en odder ialfald midlertidigt kan klare sig med et “åndehul” i isen – som en anden sælhund!

Stort SølvhejreShow!

Ved 8-tiden i morges havde Susanne & Helge 4 Sølvhejrer i Vesløs Vejle, hvoraf den ene senere på formiddagen fløj nordpå op mod Tømmerby.

Og ved 15-tiden så Henrik en Sølvhejre i Selbjerg – det kunne være den ene af fuglene fra Vesløs Vejle – mens jeg cirka samtidig midt i Læsvig havde 3 fugle, som fouragerede livligt i én af de søer, der kun kan ses fra skrænten ved jagthytten – givetvis de 3 resterende fra Vesløs Vejle.

Så vidt så godt – fire Sølvhejrer er jo kanon!

Men på DOFbasen ser jeg så, at Flemming fra Vesløs kl. 10:55 har haft 5 Sølvhejrer sammen ved Krapdiget i Bygholm Vejle (kom tilflyvende 2 + 3, men set samtidig)!

Jeg kan kun tolke det sådan, at Vejlernes totale antal Sølvhejrer i dag er mindst 8 (hvis den enlige fugl først har sluttet sig til Bygholm-fuglene, senere har søgt alene igen), eller – allermest sandsynligt – 9. Det er mange Sølvhejrer og noget ganske utænkeligt for få år siden…

Er der andre, der har supplerende iagttagelser som kan understøtte antallet?

Det næste må blive tocifrede antal! (og det er sikkert kun et spørgsmål om tid, før første sikre ynglefund for DK – og Vejlerne? – bliver konstateret)…

Herligt med sådan en fin art i fremgang – 🙂 – der er nok at græde over ellers…

Næsten 600 Knarænder m.m. – tælling af Østvejlerne

Jeg husker dengang, da vi observatører kunne falde i svime over flokke på 40-50-60 Knarænder. De tider er forbi!
På totaltællingen af de Østlige Vejler, jeg foretog igår (som led i ornit.dk’s tællinger for DMU), var der igen-igen rekord af arten i Vejlerne, idet jeg fik talt ikke færre end 574 Knarænder. Der var flere Knarænder end Gråænder (428)!!
For to år siden var der suveræn rekord af Knarænder med 338 eksemplarer – så vil jeg udnævne gårsdagens obs. til sublim rekord!…
Man kan sige, at det er lidt tilfældigt, at jeg nåede op på så højt et tal. Om morgenen havde jeg tilsammen talt 345 Knarænder i Kogleaks og Han Vejle, men da jeg igen besøgte lokaliteten midt på eftermiddagen, fik en Rørhøg over Kogleaks skræmt samtlige ænder ud på vandfladen i Han – og nu kunne tælles ikke færre end 505 fugle – uden sammenligning den største enkeltflok af arten i Nordjylland nogensinde.
Ellers var det mest Glombak, der markerede sig, med 52 individer af arten.
Og hvad angår svømmeænder i øvrigt var det meget tyndt, især for Bygholmengens vedkommende – hvilket ikke er svært at forklare, den lave vandstand taget i betragtning. Jeg kan ikke huske at have set Bygholmengen så tør på dette tidspunkt. Og det er jo ikke fordi vi har manglet nedbør den sidste måneds tid! Der var således flere Skeænder i forgårs i Tømmerby Fjord end i går i hele de Østlige Vejler.
Nå, men derudover bød min tælling på bl.a. en enkelt Sølvhejre, gammel Havørn på engen, godt 1000 Kortnæbsgæs samt 51 Sortklirer, der fouragerede kollektivt i “BNA” og “BNB” (områder nord for Krapdiget i Bygholm Vejle).
Endelig var der – og ikke noget bemærkelsesværdigt i det – 3 Vandrefalke i Bygholm Vejle (den ene ved højspændingsledningerne, de to andre på engen). Altså ikke nogen Jagtfalk til mig idag. Men jeg vil dog alligevel godt give den ene af mine Vandrefalke en lille kommentar med på vejen. Det var en ungfugl, som havde helt lys ustribet isse og en markant “banditmaske” med en tynd skægstribe, der gik ned som et krumt komma fortil. Ansigtstegningen mindede ikke så lidt om en Aftenfalk (!), hvilket den markant skællede brune ryg også gjorde. Og der var en markant kontrast mellem ryggen og meget mørke (sorte?) svingfjer – noget jeg ikke synes jeg ellers har set hos unge Vandrefalke. Jeg så den desværre kun fra ryggen. Jeg har tastet den ind som Vandrefalk, men måske skulle det snarere være “storfalk” sp.? Kan der være noget hybrid-pis involveret? Under alle omstændigheder vil jeg opfordre til at holde øje med fuglen!
Til sidst vil jeg nævne et lille influx af Havterne, ialt 5 fugle på tællingen (og en enkelt Fjordterne). På september-totaltællingen havde jeg ikke en eneste terne i Vejlerne, så det er et tydeligt sent influx – og så er det vel lidt overraskende, at det er Hav- og ikke Fjordterner… Men vi så jo noget lidt tilsvarende for et par år siden (-og sidste år kan jeg se på DOFbasen, dog i mindre målestok). I feltstationens tid var de seneste observationer næsten altid i august (eller enkelte år indtil første uge af september). Kun ganske få gange (under en håndfuld) har der i feltstationsperioden været set Havterner i oktober.

Måske skulle jeg lige tilføje: Vi ornitologer er jo ofte meget fokuserede på tal, rekorder, datoer osv. – og det er faktisk fascinerende. MEN det betyder ikke, at vi ikke nødvendigvis er blinde for mere “bløde” værdier. Så jeg vil lige tilføje, at det OGSÅ har en anden dimension at se så mange Knarænder ligge spredt over Han Vejles vandflade, efter at de er blevet skræmt derover af en Rørhøg: det er nogle fantastisk fine fugle, og meget livlige, megen indbyrdes snakken, ævlen og kævlen, små nabostridigheder på skrømt osv. De har sådan et sjovt udtryk, når de “næbbes”, og overnæbbet bøjer op i en bue. Jo bedre jeg lærer Knaranden at kende, jo mere holder jeg af den. Og så er det jo fantastisk, at den er gået fra at være halvsjælden til at være talrig!…

Venlig hilsen Jørgen Peter, blød mand

Rustand-hybrid ved færgelejet

Rustand-hybrid med Gravænder og Stormmåger, Arup Holm, februar 2009. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Rustand-hybrid med Gravænder og Stormmåger, Arup Holm, februar 2009. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Jeg var i embeds medfør på tælling i de Vestlige Vejler idag. Fuglene var ikke så mange, og koncentreret på få steder – da det meste af vandfladerne var tilfrosne – men hold da op, hvor var det et fint vejr at være ude i!

Der var mange af de 6740 Kortnæbbede Gæs som gik rigtigt fint, og jeg fik aflæst mange halsbånd. En små tusind af dem havde overnattet på isen på Tømmerby Fjord, hvorfra de fløj til fouragering på Hannæs. Der var også 1435 Bramgæs og lige så mange Grågæs, men jeg fandt ikke andre “sjove” gæs i flokkene.

Ellers var det mest Lønnerup Fjord, der trak læsset, rent talmæssigt (næsten alle svømmeænderne, bl.a., samt 13 Små Lappedykkere), og på Revlsbuske gik den eneste større flok Sangsvaner, 258 eks.

Jeg hyggede mig med en lille flok Halemejser i Læsvig – en art jeg ikke møder hvert år!

Dagens mest aparte obs. var en Rustand-hybrid, der lå lige ved Feggesund-færgelejet, Arup Holm. Vanen tro blandt en bunke Gravænder

Gisp! Iltmangel!

Hvis man står i Tømmerby-tårnet og kigger ned i den del af Tømmerby Ringkanal, man kan overskue, ser man lige nu (idag for en time siden) hundredvis af fisk, vist skaller, som fortvivlet gisper efter vejret med munden i vandskorpen. Der flyder også en del døde fisk med strømmen – i gennemsnit én pr meter kanal.
Der har lige været foretaget grødeskær i kanalen, og vandet er meget plumret, a’la Limpopo-floden – måske er det simpelthen grødeskærs-maskinen, som har hvirvlet så meget materiale op, at det har forårsaget iltmangel?
Jeg erindrer nu ikke at have set noget tilsvarende i Vejlernes kanaler tidligere…