Krebseklo-sumpen

I Litauen i maj oplevede jeg, hvordan sumpområder domineret af planten krebseklo var rigtig god habitat for mange arter, og bl.a. diverse padder og Sortterner ynglede i sumpene.

Grøn Frø/Latterfrø, Nemunas-deltaet, Litauen, maj 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Grøn Frø/Latterfrø i krebseklo-sump, Nemunas-deltaet, Litauen, maj 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sortterner i krebseklo-sump, Nemunas-deltaet, Litauen, maj 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Sortterner i krebseklo-sump, Nemunas-deltaet, Litauen, maj 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

For Sortternernes vedkommende fandt jeg bl.a. en koloni i en afsnøret flodarm, hvor hele vandoverfladen var dækket af et tæppe af krebseklo. Kolonien talte formentlig over 150 par (250 fugle i luften på én gang, da en Rørhøg passerede), og strakte sig over mange hundrede meter langs det gamle flodløb.

I maj/juni på mine indledende kanoture i forbindelse med guldsmedeundersøgelsen blev jeg klar over (jeg anede det ikke i forvejen!), at der visse steder i Vejlerne også findes sumpe, hvor krebseklo danner sådanne tæpper, ialfald i Tømmerby Ringkanal. Det giver god mening, for tidligere ynglede nogle af Vejlernes Sortterner netop den slags steder, hvor kanalen udvider sig og danner lavvandede søer i kanten af de tilstødende enge. Krebseklo er en kraftig plante, som nemt kan bære eksempelvis en sortternerede.

Sump med krebseklo, Tømmerby Ringkanal, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Sump med krebseklo, Tømmerby Ringkanal, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Der er dog også anden biodiversitet knyttet til disse sumpe, og besøger man sumpene i Litauen på dette tidspunkt af sommeren, er jeg overbevist om, at der må være en rig guldsmedefauna tilknyttet.

Ialfald kunne jeg i tirsdags, hvor jeg gennemsejlede ca. tre fjerdedele af hele ringkanalen sammen med en god ven, konstatere at der som forudset var godt med aktivitet af den flotte Grøn Mosaikguldsmed, der er helt afhængig af krebseklo i sin ynglecyklus. Ialt 13 individer så vi, heraf mindst 6 æglæggende hunner i den største af sumpene umiddelbart nord for Maskinhuset. Samtidig satte observationerne guldsmedenes korte liv som “imago” (betegnelsen for insekters voksens-stadium) i relief.  Der var kommet mange til, siden jeg gennemsejlede samme strækning i sidste uge, og jeg fandt også et “exuvie” (tom, afskudt nymfehud), som sandsynligvis stammer fra en Grøn Mosaikguldsmed.

Tom nymfehud i krebseklo, Tømmerby Ringkanal, august 2017. Bemærk edderkoppen, som gemmer sig under huden. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Tom nymfehud i krebseklo, Tømmerby Ringkanal, august 2017. Bemærk edderkoppen, som gemmer sig under huden. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Og allerede så kort tid efter at de selv har forladt nymfestadiet, er de nye guldsmede i færd med at føre slægten videre… Flere hanner sås flyve lavt over krebseklo-sumpen, sikkert i jagten på en parringsvillig hun.

Vi samlede denne han op af vandet, som måske havde været forsøgt fanget af en fugl – ialfald manglede halvdelen af forvingerne…

Grøn Mosaikguldsmed han, Tømmerby Ringkanal, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Grøn Mosaikguldsmed han, Tømmerby Ringkanal, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Efter at have sundet sig lidt, var han dog i stand til at flyve videre, og kunne måske stadig nå at bidrage til at føre arten videre…

Også andre arter af store guldsmede havde travlt…

Æglæggende Stor Kejserguldsmed, Tømmerby Ringkanal, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Æglæggende Stor Kejserguldsmed, Tømmerby Ringkanal, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Ialt sås 12 Stor Kejserguldsmed på turen i tirsdags, heraf også flere over krebseklo-sump (men æglægningen foregik ikke i krebseklo). Der sås også 45 Brun Mosaikguldsmed, her, dér og allevegne – dén art er på ingen måde specialiseret på habitat, men er tilsyneladende en ægte “generalist”…

Æglæggende Brun Mosaikguldsmed, Tømmerby Ringkanal, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Æglæggende Brun Mosaikguldsmed, Tømmerby Ringkanal, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Jeg fik desværre ikke billeder af de æglæggende Grøn Mosaikguldsmed, da de “forsvandt” mellem krebseklo-planterne (-men det skal være en ambition på de kommende ture på ringkanalen)…

Feltbestemmelse af flyvende mosaikguldsmede (for nørder)

Guldsmedesæsonen er nu så fremskreden, at der for hver dag ses færre af de almindelige arter af vandnymfer og de tidligt flyvende større guldsmede – til gengæld viser der sig hele tiden flere af de store mosaikguldsmede i luftrummet over Vejlerne.

Disse mega-store insekter byder på deres egne udfordringer, når det gælder feltbestemmelse – ikke mindst når man sidder i en kano og skal forsøge at få styr på dem. Det er sjældent de sætter sig, så man skal helst være i stand til at kende arterne fra hinanden i flugten (!). Den almindeligste her på egnen, Brun Mosaikguldsmed, er den letteste af dem alle – selv på stor afstand vil den altid fremstå meget rødbrun, da også vingerne har et kraftigt rødligt skær. Den sjældneste, Baltisk Mosaikguldsmed, er ved nærmere kendskab ikke så svær. Størrelsen er meget påfaldende (og den flyver derfor mere  “adstadigt” end nogle af de mindre arter, omend det med mosaikguldsmede altid går hurtigt). Den eneste reelle forvekslingsmulighed er Siv-mosaikguldsmed, som ganske vist er rapporteret fra Vejlerne, men jeg har aldrig set den – hvilket også betyder at jeg er meget fokuseret på at  checke netop de karakterer, som adskiller de to arter.

Blå Mosaikguldsmed har jeg endnu ikke set iår, og fra tidligere år er det mit indtryk, at det er en art som ikke træffes så meget  ved de store vandflader, men mere i småbiotoper lidt væk fra selve Vejlerne. Men sensommerens undersøgelser vil sikkert kaste mere lys over det. Efterårs-mosaikguldsmed er heller ikke set her endnu i denne sæson, men når den kommer, plejer det altid at være i mængder – sikkert specielt i de år, hvor der er en god tilflyvning sydfra. Det er markant den mindste af arterne, og den plejer ikke at volde særlige bestemmelsesmæssige problemer.

Et særligt “problem” udgør derimod Grøn Mosaikguldsmed, der på landsplan er ualmindelig. Det er én af de arter, hvor jeg håber at den igangværende undersøgelse af Vejlernes guldsmedefauna vil give ny viden. I de tidligere år har jeg kun set arten meget sporadisk, bl.a. et individ som på et tidspunkt landede i vores køkkenhave. Men under forsommerens ture i kano havde jeg ved Tømmerby Ringkanal fundet udbredte sumpe med planten krebseklo, som er dén plante Grøn Mosaikguldsmed er afhængig af – æglægningen foregår altid i krebseklo. Derfor  var det ikke nogen overraskelse, at jeg forleden dag fandt 5 individer af arten på en strækning af ringkanalen mellem Mommer og Høbjerget.

Grøn Mosaikguldsmed, Tømmerby Ringkanal, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>
Grøn Mosaikguldsmed, Tømmerby Ringkanal, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk
To hanner af Grøn Mosaikguldsmed, Tømmerby Ringkanal, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>
To hanner af Grøn Mosaikguldsmed, Tømmerby Ringkanal, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk

Grøn Mosaikguldsmed deler en række karakterer med arten Stor Kejserguldsmed, der selv om den ikke tilhører samme slægt Aeshna, på alle måder  ligner en mosaikguldsmed. At adskille disse to arter var ikke en aktuel problematik for få år siden, men siden arten indvandrede til Danmark midt i 1990erne, har den spredt sig til hele landet, og  er nu langt mere talrig end Grøn Mosaikguldsmed.

Stor Kejser er større end Grøn Mosaik, men når man kun har den ene art for sig, kan det være svært at bedømme størrelsen. Normalt vil Stor Kejser dog have en mere rolig flugt, hvor Grøn Mosaik har flere kast til siden – hvilket i den grad gør det til en udfordring at få skarpe fotos!

Begge arter adskiller sig fra de fleste andre arter store guldsmede ved at have en umarkeret grøn kropsside, og Stor Kejser fremstår i det hele taget meget umønstret på forkroppen – her er Grøn Mosaiks gulgrønne skulderstriber på brun baggrund et godt kendetegn (i flugten ses ofte blot “noget brunt fortil”).

Stor Kejserguldsmed har (altid?) en markant “hængende” bagkrop, hvilket der kun af og til ses en tendens til hos Grøn Mosaik, og ikke så udtalt.

Mosaikmønsteret på bagkroppen er mere markant på Grøn Mosaik, mens der på Stor Kejser er “plads til” en sammenhængende blå stribe (hos hannen) i hele bagkroppens længde.

En karakter jeg selv har lagt mærke til de seneste dage er, at frons (“næsen”) på Grøn Mosaik er meget hvidlig, mens den på Stor Kejser er gulgrøn – en karakter jeg har fået bekræftet ved at studere fotos på internettet (men det er ikke nævnt/vist i felthåndbøgerne, hvor også Grøn Mosaik er tegnet med gullig frons). Den fremstår også større og mere fremtrædende på Stor Kejser, især i profil – det er en rigtig “opstoppertud”.

Igår havde jeg en halv time med en territorial han af Stor Kejserguldsmed i Klastrup Sø ved Østerild, hvilket gav lejlighed til at tage nogle fotos til sammenligning…

Stor Kejserguldsmed, Klastrup Sø, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>
Stor Kejserguldsmed, Klastrup Sø, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk
Stor Kejserguldsmed, Klastrup Sø, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>
Stor Kejserguldsmed, Klastrup Sø, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk

Skarpheden på billederne illustrerer meget godt, at flugten hos Stor Kejser foregår i et lidt roligere tempo – det er noget nemmere at opnå skarpe fotos.

Til sidst har jeg samlet en lille “pædagogisk tavle” med de to arter sammen.

Flugtstudier af Grøn Mosaikguldsmed (til venstre) og Stor Kejlserguldsmed, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>
Flugtstudier af Grøn Mosaikguldsmed (til venstre) og Stor Kejlserguldsmed, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk

Hurra for Huevandnymfe!

For nogle år siden – inden jeg selv blev hooked på guldsmede og vandnymfer – havde jeg godt hørt om Huevandnymfe, som skulle have en lille bestand i Han Vejle, ret isoleret fra artens øvrige danske kendte ynglepladser. Det var dog først sidste år, at jeg selv fik taget mig sammen til at få set arten i Han (kiggede også i 2015, men da tror jeg ikke at den var der)… Da jeg først fik den at se gik det med det samme op for mig, at det ikke alene var en sjælden art, men den var også PÆN, og ikke mindst meget mere ANDERLEDES (end de andre vandnymfer i Coenagrion-slægten) end man lige forestiller sig, når man ser arten afbilledet i bøgerne…

Det blev dog kun til enkelte ret inaktive individer i Han sidste år, men det blev der rådet godt og grundigt bod på idag, hvor jeg i forbindelse med guldsmedeundersøgelsen i Vejlerne besøgte Tømmerby Ringkanal mellem Maskinhuset og Tømmerby Å’s udløb. Da jeg foreslog projektet havde jeg hele tiden i tankerne at der MÅTTE kunne findes Huevandnymfe andre steder i Vejlerne end i Han Vejle – og i dag måtte jeg sande, at det var rigtigt! På den strækning jeg padlede igennem så jeg ikke færre end 22 individer, og flere af dem oven i købet i parring eller æglæggende.

Det gav mig for første gang mulighed for at få et “forhold” til arten. Da jeg først havde fået mig set “varm” på dem var de faktisk ikke svære at identificere, selv på nogen afstand – overfladisk minder de mest om farvevandnymfer med det blå “baglys”, men de giver et overvejende grønligt helhedsindtryk, og ikke mindst har de mere krop end de fleste andre vandnymfer – så meget at det nærmest giver associationer til rigtige guldsmede. Og så har de en sjov “hoppende” flugt…!

Når man har kigget på guldsmede og vandnymfer et stykke tid finder man ud af, at det er akkurat som med fugle, hver art har sit eget “jizz“, bevægelsesmønster og andre karakteristika, som gør at man  ofte VED hvilken art man har fat i, før man får set de egentlige “dragtkendetegn”. Rødøjet Vandnymfe f.eks. virker stor og mørk, flyver lavt, og sætter sig meget gerne på åkandeblade.

At det så også var en ny opdagelse (for videnskaben!) at finde Huevandnymfe i de Vestlige Vejler og i det pågældende atlaskvadrat gør jo glæden endnu større – og at det ER en sjælden art i Danmark understreges af, at det blot er kvadrat nummer 14, arten er fundet i i Atlasperioden…

Iøvrigt var det i det hele taget en indbringende kanotur på ringkanalen, der også bød på Grøn Smaragdlibel og Rødøjet Vandnymfe – begge faktisk nye arter i Vejler-reservatet (omend ikke i Atlaskvadratet), samt mange Flagermusvandnymfe, Stor Farvevandnymfe og Fireplettet Libel, og årets første Blå Libel.

Her lidt billeder af dagens stjerne, Hue-vandnymfe:

Par af Huevandnymfe, Tømmerby Ringkanal, maj 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk">ornit.dk</a>
Par af Huevandnymfe, Tømmerby Ringkanal, maj 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk
Æglæggende par af Huevandnymfe, Tømmerby Ringkanal, maj 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk">ornit.dk</a>
Æglæggende par af Huevandnymfe, Tømmerby Ringkanal, maj 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk
Portræt af Huevandnymfe han, Tømmerby Ringkanal, maj 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk">ornit.dk</a>
Portræt af Huevandnymfe han, Tømmerby Ringkanal, maj 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk

 

Gisp! Iltmangel!

Hvis man står i Tømmerby-tårnet og kigger ned i den del af Tømmerby Ringkanal, man kan overskue, ser man lige nu (idag for en time siden) hundredvis af fisk, vist skaller, som fortvivlet gisper efter vejret med munden i vandskorpen. Der flyder også en del døde fisk med strømmen – i gennemsnit én pr meter kanal.
Der har lige været foretaget grødeskær i kanalen, og vandet er meget plumret, a’la Limpopo-floden – måske er det simpelthen grødeskærs-maskinen, som har hvirvlet så meget materiale op, at det har forårsaget iltmangel?
Jeg erindrer nu ikke at have set noget tilsvarende i Vejlernes kanaler tidligere…