Blå tæer i sneen

Stor Regnspove, nær Binderup Å-udløbet mellem Nibe og Klitgårds Fiskerleje, januar 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen, ornit.dk.
Stor Regnspove, nær Binderup Å-udløbet mellem Nibe og Klitgårds Fiskerleje, januar 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen, ornit.dk.

Stor Regnspove har i forvejen blå tæer, og i denne kulde må de da blive endnu mere forfrosne. Ialfald virkede fuglene i denne flok noget “stivbenede”, da de rendte rundt på en snedækket mark. Men de var trods alt i stand til at stikke næbbet gennem det relativt tynde snelag – spørgsmålet er så bare, om ikke regnormene er søgt så langt i jorden, at spovenæbbene ikke kan nå dem? Jeg så ialfald ingen hive noget spiseligt op… 42 fugle var der i alt i flokken, og det var ved Binderup Ås udløb nordøst for Nibe forleden dag. Et overraskende syn i dette arktiske miljø.

Ikke Vejlerne, altså – men også Vejlernes spover må være tvunget til at søge alternative “græsgange” – hvis ikke de er stukket af sydpå. Men har de fornemmelse for meteorologi har de måske følt, at det betaler sig at holde ud – ialfald lover såvel DMI som norske YR, at kulden er ovre for denne gang fra en gang i den kommende weekend. Så bliver det lidt lettere at være en langbenet vadefugl igen..

Ø-hopperi!

Amerikansk Lille Regnspove, Puerto Villamil, Isla Isabela, Galápagos, februar 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Amerikansk Lille Regnspove, Puerto Villamil, Isla Isabela, Galápagos, februar 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sandløbere, Puerto Villamil, Isla Isabela, Galápagos, februar 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sandløbere, Puerto Villamil, Isla Isabela, Galápagos, februar 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

For knap et år siden var jeg for “hundredogsyttende” gang på Galápagos (-hvis man trækker hundrede fra, er det ikke helt forkert!).

Det var dog en noget anderledes tur end de 16 andre, som allesammen var krydstogter (hvor man sejler fra ubeboet ø til næste ø, og hver morgen vågner op et nyt sted).

Krydstogter har længe været den foretrukne måde at besøge Galápagos-øerne på, men i de seneste år er en anden rejseform, nemlig den såkaldte “Island Hopping“, blevet meget populær. Her bor man på hoteller på de beboede øer, og bliver sejlet i hurtige speedbåde (ren transport) fra ø til ø.

Det giver naturligvis ikke de samme muligheder for at komme helt tæt på f.eks. Blåfodede eller Rødfodede Suler osv., men mange af de “klassiske” Galápagos-oplevelser får man alligevel med – søløver, kæmpelandskildpadder, havleguaner osv. På denne tur – som i øvrigt var en unik Politiken-læserrejse, som formentlig aldrig bliver gentaget! – var vi også heldige at få meget store oplevelser med delfiner, en flok på 40-50 legende Bottle-nosed Dolphins (“Øresvin”!), der kastede sig 4-5 meter op af vandet lige rundt om båden.

Og så giver “Ø-hop”-rejseformen bedre muligheder for at blive fortrolig med de Darwinfinker, som lever i højlandet på øerne (jeg fik på denne tur “udfyldt” min liste og mangler nu kun Mangrovefinken, som ikke findes på offentligt tilgængelige steder – ja, og så Cocosfinken på Isla Cocos…).

Og, ikke mindst for naturfotografer: da man bor i land, bliver der meget mere tid til at gå rundt på egen hånd og finde motiver. På krydstogterne er man begrænset af de relativt korte ophold i land (som regel højst et par timer ad gangen), hvor man desuden altid skal færdes sammen med sin gruppe.

Især opholdet i byen Puerto Villamil på Isabela, med en lang strand lige foran hotellet, gav mange muligheder for at komme tæt på fugle- og dyreliv. Da vi var der i vinterhalvåret var det især de mange overvintrende vadefugle, man kunne kravle rundt imellem og bl.a. forsøge med nogle optagelser i helt lav vinkel (“på maven for fuglene”). Vandet og sandet er jo dejligt varmt! Og de arktiske vadefugle forekommer på Galápagos lige så tillidsfulde som det indfødte dyreliv. Nogle eksempler på turens fotomæssige udbytte ses her – og mange flere fotos i galleriet her (klik).

Til sidst kan nævnes, at “Island Hopping” er et væsentligt billigere alternativ, hvis man gerne vil besøge Galápagos, især hvis man arrangerer turen selv. Jeg står gerne til rådighed for gode råd, hvis nogen skulle få lyst til at prøve sådan en tur.

Mere mylder ved molen

Stenvender og Strandskade, Roshage, september 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stenvender og Strandskade, Roshage, september 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

De mange fugle ved Roshage (se foregående indlæg) blev naturligvis ikke kun foreviget på levende billeder, jeg tog også en stribe gammeldags stillbilleder.

Her er Stenvender og Strandskade med muslinger, og flere fotos af vadefuglemylderet ved Roshage kan ses i galleriet her.

Mylder ved molen

Ja, vel er det ikke TV-kvalitet, men jeg syntes alligevel jeg havde lyst til at dele lidt levende billeder…
Forleden var der et mylder af fouragerende vadefugle ved Roshagemolen, hvor der åbenbart var en masse “guf” at finde i opskyllet i læ lige øst for molen. Det så ud til mest at være ilanddrevne muslinger, fuglene fouragerede på. Der var ialt 45 fugle af fem arter, inkl. en Sortgrå Ryle.
Selv om jeg har tilbragt rigtigt mange timer ved Roshage har jeg aldrig før set sådan en koncentration af fouragerende vadefugle på dette sted. Hyggeligt!


Fouragerende vadefugle ved Roshagemolen, Hanstholm af Jørgen Peter KjeldsenVimeo.


Fouragerende Stenvendere ved Roshagemolen, Hanstholm af Jørgen Peter KjeldsenVimeo.

MorgenMad ved FangeFolden

Svaleklire, Bygholmengen, juli 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Svaleklire, Bygholmengen, august 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Tinksmed, Bygholmengen, juli 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Tinksmed, Bygholmengen, august 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Temmincksryle, Bygholmengen, juli 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Temmincksryle, Bygholmengen, august 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Lille Præstekrave, Bygholmengen, juli 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Lille Præstekrave, Bygholmengen, august 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Den megen regn og kreaturernes trampen har rigtigt æltet rundt i jorden ved fangefolden på Bygholmengen, et sted som under sådanne forhold ofte tiltrækker mange fugle.

Således også til morgen, hvor der ud over de afbildede arter Temmincksryle, Tinksmed, Svaleklire og Lille Præstekrave også var fouragerende Dobbeltbekkasin, Stor Præstekrave, Gul og Hvid Vipstjert, Stenpikker, Engpiber, Stær og Landsvale. Se flere fotos fra fangefolden idag i galleriet her.

En fin morgen fik sat prikken over i’et med en Tredækker – det var dog længere oppe langs Østre Landkanal.

Pomeranstid

Pomeransfugl, Revlsbuske, maj 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Pomeransfugl, Revlsbuske, maj 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Pomerans er – ifølge Wikipedia – en lille appelsinlignende frugt fra Indien, muligvis stamformen til mange dyrkede citrusfrugter. Frugtens farve må være det, der har givet navn til den smukke Pomeransfugl, som netop i denne tid gæster Danmark.

Tidligere hed det sig, at man traf Pomeransfuglene mellem den 10. og 20. maj, ofte på sandede og stenede marker med nysået vårsæd eller tyndt spiret vintersæd. Det er som om at tidspunktet for Pomeransfuglens gennemtræk har ændret sig, og nu ses de som regel fra sidst i april.

I Vejler-området – og på de fleste andre kendte rastepladser – er det meget vekslende, hvor mange Pomerans’er, der slår sig ned fra år til år. De bedste steder her plejer at være Thorup Fjordholme og den del af Revlsbuske, der ligger nord for hovedvejen (A11).

Der har i år hidtil kun været rapporteret én (blegt farvet) fugl fra Revlsbuske, men i morges fandt jeg tre smukt farvede individer meget tæt på tværvejen, der går langs diget lige nord for Lønnerup Fjord – altså syd for hovedvejen. Alle tre var travlt optagede af at fouragere, som fuglen på billedet.

Det er sikkert værd at holde øje med marken de kommende dage, ofte bliver sådanne Pomeransfugle-flokke “bygget” op over nogle dage.

Og om en god måneds tid blomstrer så pomerans-høgeurt på diget få meter fra hvor fuglene idag løb omkring og fouragerede…

Stubmarker, spover og lidt lommefilosofi

Stor Regnspove, Kærup Holme, marts 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stor Regnspove, Kærup Holme, marts 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stor Regnspove, Kærup Holme, marts 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stor Regnspove, Kærup Holme, marts 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Det er en kendsgerning, at de vintergrønne kornmarker har gavnet hjorte- og gåsebestande. Men jeg savner stubmarker, som lader jorden ligge uden plov et år ad gangen, hvorved der når at opformeres mere liv i løbet af efterårs- og vinterperioden, til gavn for andre arter end lige hjorte og gæs.
Der findes heldigvis stadig nogle få af slagsen, og på Kærup Holme tiltrækker sådan en stubmark i disse dage en flok Store Regnspover. Og når man har parkeret bilen i vejsiden, lader fuglene efter et stykke tid til at opfatte den som en del af landskabet…

Jeg hører iøvrigt til den generation og det sindelag, der værdsætter det gamle navn Regnspove – tænker tit på en poetisk formulering, Wilhelm Lorenzen Fabricius en gang kom med på Netfugl: “[…] der er klang af spovefløjt inde i regndisen i det navn, af tåget marsk og trækkende fugle dybt inde i fugtigt nattemørke over vore hoveder. Fuglenavne er også poesi.
Selv om man som i dette tilfælde oplever dem på en kulturmark, bærer Regnspover altid denne “duft” af vild natur med sig…

Vade- versus rovfugle

Vejlerne og omkringliggende lavvandede fjordområder er i færd med at blive fyldt op med trækkende vadefugle, såsom klirer, røde ryler, spover, m.v. Herligt! Og som et nyt fænomen – jeg husker ialfald ikke tilsvarende – står der for tiden en ordentlig bande Klyder i Pytodde-lagunen. (Hvor mon de i øvrigt kommer fra? De har ialfald ikke ynglet i Vejlerne!!).

De mangre lækre vadeben trækker interesserede fuglekiggere til, på en rundtur igår sås masser af teleskoper rettet mod bl.a. Vestsøen på Bygholmengen.

Men vaderne trækker altså også rovtøj til området! På DOFbasen har Jørgen Beck en malende beskrivelse af en Spurvehøg, der på Hovsør Røn slog en Rødben og pinte livet ud af den. På fugleognatur.dk har Henrik H. Søndergaard lagt denne beskrivelse med fotos af en Vandrefalk i Arup Vejle, der slog en Hvidklire.

Selv så jeg en kæmpe Vandrefalk hun med bytte på Pytodde (troede et øjeblik at det var Jagtfalken, der var kommet tilbage). Desværre satte den sig på bagsiden af odden, så jeg kunne ikke se, hvad det var, den havde slået – men sandsynligheden taler for, at det også har været en vadefugl…

Ynglefugletælling Bygholmengen

Odinshøne, Bygholmengen, juni 2008. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Odinshøne, Bygholmengen, juni 2008. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Denne smukke morgen gennemførte ornit.dk alias Henrik og jeg, med hjælp fra Martin Lund og Jan Haaning Nielsen, årets juni-gennemgang af Bygholmengen, specielt med henblik på arterne Rødben, Brushøne og Almindelig (Eng-)ryle.
Vandstanden var efter mere end en måneds tørke meget lav, på trods af at der bliver taget vand ind fra Øster Landkanal. Derfor var det ikke uventet en tælling med lave tal, og ikke mindst var det meget udtalt, at fuglene var koncentreret de få steder, hvor der var vand i kanaler og pander (-og hvor tilgroningen ikke har taget overhånd).
Det blev til ialt 188 territorier af Rødben, 4-7 mere eller mindre overbevisende Brushøner og 31 par/territorier af Engryle, foruden 6 som blot rastede, og formentlig havde opgivet ynglen for i år. Sammenholdt med maj-tællingen giver årets total af Engryle 48 territorier, hvilket kun er en lille nedgang i forhold til sidste års 50-51 par, og egentlig overraskende godt klaret, når arten på alle andre lokaliteter “rasler” tilbage…

Så på trods af det ekstreme vejr er Bygholmengen ikke helt færdig som ynglelokalitet for engfugle – selvom man på et tidspunkt mere fik associationer i retning af Steppeviber og Sandhøns…

Desuden gav tællingen lidt forskellige bonus-obs., bl.a. ialt 7 Skestorke, heraf årets første flyvende årsunge i Vejlerne, 2 Havørne, de 2 Sølvhejrer N for Krapdiget, lidt klirer, ikke færre end 108 Knarænder – hvilket vist er mange på denne årstid – samt en fin Odinshøne i Central-kanalen lidt N for slusen (billedet).

Raceblanding?

I disse multikulturelle tider…

Advarsel: det kan godt være, at jeg i det følgende bliver lidt nørdet!

Når man, som jeg gør for tiden, færdes på engene, spidser man hele tiden ører for at forsøge at opfange Engrylernes dejlige spille-triller. Det er desværre alt for sjældent, at det sker. På morgenens gennemgang af østbredden af Vesløs/Arup Vejle fandt jeg således kun 2 par Engryler (schinzii-racen).

Engryle og Almindelig Ryle (schinzii og alpina), Arup Vejle, juni 2008. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Engryle og Almindelig Ryle (schinzii og alpina), Arup Vejle, juni 2008. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Men så fandt jeg også disse fugle – som sædvanligt først lokaliseret ved at jeg hørte ryle-spillestemmen fra bredden ved sydøsthjørnet af Arup Vejle – klassisk ryleterræn. Da jeg fik lokaliseret den første fugl, så jeg straks, at det var en nordlig alpinaAlmindelig Ryle. Det er der ikke noget usædvanligt i – det sker ofte, at vadefuglene spiller på trækket. Men denne alpina opholdt sig sammen med to schinzii‘er – så vidt jeg kunne se to hanner. Og alpina‘en var vist, bedømt ud fra næblængden, og selv om den var meget klar i farverne, en hun.
De tre fugle fouragerede og pudsede sig sammen der på bredden, den ene schinzii hele tiden tæt på alpina‘en. På et tidspunkt opstod der nogle stridigheder, hvor denne schinzii blev aggressiv overfor den anden, som derefter fløj ind på engene, og gav sig til at spille. Den aggressive fulgte efter, men alpina‘en fulgte med.

Engryle og Almindelig Ryle (schinzii og alpina), Arup Vejle, juni 2008. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Engryle og Almindelig Ryle (schinzii og alpina), Arup Vejle, juni 2008. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Herefter fulgte en periode, hvor de to schinzii‘er spillede (alene-fuglen meget aktivt, med lange serier af skiftevis sangflugt og spillen fra jorden), mens alpina‘en blev væk for mig.
Det var meget forvirrende! Jeg tror ikke, at der var nogen schinzii-hunner til stede. Da jeg gik tæt på for at se, om der skulle dukke ekstra fugle op, var det kun alpina‘en, der igen kom til syne.
Mine spekulationer går nu på, om der er ved at være så stor mangel på schinzii‘er, at de mest ihærdige hanner forsøger at “gafle” nogle af de gennemtrækkende nordlige fugle??…