Mosaikguldsmede STYRER

Her sidst i august er guldsmedesæsonen så langt fremskreden, at det nu er mosaikguldsmedene som dominerer, sammen med hedelibeller, og sæsonen er så godt som overstået for en del arter, såsom Stor Blåpil og de fleste vandnymfer.

Det kan illustreres med en lille oplevelse jeg havde forleden, hvor en slidt han af Fireplettet Libel i en af Ballerum-søerne det meste af tiden sad og hvilede sig, men når der så viste sig en hun, var han meget hurtig til at forfølge hende og forsøge parring. I ét tilfælde blev han sammenkoblet med en hun, hvorefter de begge styrtede i søen – hvor livet for den ene af dem sluttede, da en stor fisk spiste guldsmeden. Det var i øvrigt nok hannen som overlevede, da det ser ud til, at hunnen ligger dybest i vandet…

Fireplettet Libel par er røget i vandet, Ballerum, Thy, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Fireplettet Libel par er røget i vandet, Ballerum, Thy, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Ja voksen-livet for de fleste guldsmede er kort og hektisk, og for Fireplettet Libel er sæsonen så godt som slut…

Af vandnymfer er det nu kun kobbervandnymfer, der ses talrigt. Her er et par af Almindelig Kobbervandnymfe fra en lille sø  i Uggerby Klitplantage forrige weekend (hvor jeg deltog i guldsmede-atlaslejr i det nordlige Vendsyssel).

Almindelig Kobbervandnymfe par i parring, Uggerby Klitplantage, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Almindelig Kobbervandnymfe par i parring, Uggerby Klitplantage, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Der er stadig lidt gang i Almindelig Vandnymfe,  her er par i parring fra Skøjteløbersøen i Skagen Klitplantage.

Almindelig Vandnymfe par i parring, Skagen Klitplantage, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Almindelig Vandnymfe par i parring, Skagen Klitplantage, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Men ellers er det som nævnt de store og iøjnefaldende mosaikguldsmede, der nu har overtaget arenaen. På engelsk kaldes gruppen for “Hawkers“, hvilket er en meget god beskrivelse af deres adfærd, idet man meget ofte ser især hannerne patruljere over en sø eller en bestemt strækning af en kanal, formentlig både på jagt efter føde (mindre insekter) og en hun at parre sig med. I Skagen var jeg heldig at finde flere eksemplarer af den flotte art Siv-Mosaikguldsmed, da jeg fulgte en indskydelse og checkede Skøjteløbersøen i plantagen syd for byen – et sted jeg aldrig har besøgt før, men som viste sig at være et eldorado for guldsmede…

Siv-Mosaikguldsmed han, Skagen Klitplantage, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Siv-Mosaikguldsmed han, Skagen Klitplantage, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Siv-Mosaikguldsmed han, Skagen Klitplantage, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Siv-Mosaikguldsmed han, Skagen Klitplantage, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Det var en varm dag og jeg havde taget skjorten af og hængt den på en busk – her kunne guldsmeden godt lide at holde hvil, og enkelte gange satte den sig også på den T-shirt, jeg havde på! Specielt at have et så stort insekt siddende på sig…

Siv-mosaikken var faktisk en ny art for mig. Vi kiggede på atlaslejren også efter Højmose-mosaikguldsmed på en kendt lokalitet ved Børglumkloster-skoven, men fandt den desværre ikke. Ellers har jeg jo i år haft mange oplevelser med den meget lignende, og endnu mere sjældne, Baltisk Mosaikguldsmed. Endnu en oplevelse med dén art fik jeg forleden, hvor jeg var på Morsø, og stoppede ved nogle strandsøer lige syd for Feggeklit. Herfra var Baltisk Mosaik blevet meldt for nogle år siden, og jeg ville gerne checke, om det skulle være en permanent bestand – ellers kunne man jo også tænke sig, at det har været en tilflyver fra Vejlerne. Men til min store glæde viste det sig, at den nok bor der fast; ialfald havde jeg to hanner, som patruljerede langs bredderne af de små søer…

Baltisk Mosaikguldsmed han, Fegge, Morsø, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Baltisk Mosaikguldsmed han, Fegge, Morsø, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Så min “friske” erklæring om Baltisk Mosaikguldsmed som “monopol-art” for Vejlerne var nok lige på kanten af sandheden… Til gengæld kan jeg, når jeg ser at arten kan trives i søer som denne på Mors, godt undre mig over, at det er så begrænset en (kendt) udbredelse, arten har i Danmark!

En anden oplevelse med Baltisk Mosaik fik jeg sidste uge i Glombak-kanalen, hvor jeg sammen med Carsten Krogh samlede en død han op, iøvrigt samme sted som hvor jeg tidligere havde haft adskillige individer nord for møllen…

Livstræt Baltisk Mosaikguldsmed han, Glombak, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Livstræt Baltisk Mosaikguldsmed han, Glombak, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Dette individ ligger nu i fryseren sammen med en Grøn Mosaikguldsmed han, vi også samlede op på samme tur. Begge venter på at komme til Naturhistorisk Museum, hvor de vil indgå i et projekt om DNA i danske guldsmede.

Apropos Grøn Mosaik, så var jeg også i sidste uge i Lild Klitplantage for at checke en tidligere råstofgrav, som nu er vandfyldt – og hele vandfladen er fyldt med planten krebseklo. Det var en blæsende dag og der var ingen guldsmede på vingerne, men når man kiggede efter blandt krebseklo-planterne, så var der mængder af exuvier (tomme nymfehuder) fra mosaikguldsmede. Jeg lagde nogle fotos af disse exuvier op i Guldsmedeatlas-gruppen på Facebook, men ifølge eksperterne (Mogens Holmen og Nicholas Bell) så var der IKKE nogle Grøn Mosaikguldsmed imellem, men derimod tre andre arter af Mosaikguldsmede fra Aeshna-slægten! Derfor opsøgte jeg søen igen dagen efter, hvor jeg kunne bekræfte mistanken om, at der måtte være Grøn Mosaikguldsmed et sted med så mange krebseklo – og så var der iøvrigt også Stor Kejserguldsmed, men jeg så ingen Blå, Brun eller Efterårs- (som var de tre arter, der var konstateret exuvier af)!

Heraf kan man vist blot lære, at Grøn Mosaikguldsmed i Danmark lader til at være næsten 100% afhængig af krebseklo (men ikke i andre egne af udbredelsesområdet) – og at flere andre arter af mosaikguldsmede, samt kejserguldsmeden, tilsyneladende også er glade for denne plante… Det viste sig ialfald også med stor tydelighed igår, hvor jeg med Albert Schmidt atter var i kanoen på Tømmerby Ringkanal. I den store krebseklo-sump nord for Maskinhuset var der kl. ca. 10, hvor vi sejlede ud, næsten ingen guldsmede at se – men på tilbageturen ca. kl. 14 var stedet til gengæld FYLDT med store guldsmede, heraf flest Grøn Mosaik, men også mange Stor Kejser og enkelte Blå og Brun Mosaikguldsmed. Alle svirrede de lavt over krebseklo-bevoksningen, ikke kun hunner men også hanner. Jeg ville rigtigt gerne have fotograferet en Grøn Mosaikguldsmed-hun under æglægning, men selv om der var mange, viste det sig svært – for de ville ikke være i nærheden af kanoen (og sumpen er stor, så de kunne bare vælge et andet opholdssted)… Fotomuligheden kom heldigvis senere på turen ved en meget mindre udvidelse af Ringkanalen med blot få planter af krebseklo – her var der to hunner under æglægning, og det var bare tålmodigt at vente, så kom de ned mellem planterne og lagde æg.

Grøn Mosaikguldsmed hun ved krebseklo-planter, Tømmerby Ringkanal, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Grøn Mosaikguldsmed hun ved krebseklo-planter, Tømmerby Ringkanal, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Æglæggende Grøn Mosaikguldsmed hun i krebseklo-planter, Tømmerby Ringkanal, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Æglæggende Grøn Mosaikguldsmed hun i krebseklo-planter, Tømmerby Ringkanal, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Ialt så vi mindst 20 Grøn Mosaikguldsmed ved Ringkanalen på strækningen mellem Mommer og Høbjerget igår.

Til sidst skal denne lille opsummering af, hvad der sker på guldsmede-scenen for tiden, afsluttes med et par billeder af nogle af sensommerens talrige hedelibeller – Sort Hedelibel og Blodrød ditto.

Sort Hedelibel, Skagen Klitplantage, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Sort Hedelibel han, Skagen Klitplantage, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Blodrød Hedelibel han, Fegge, Mors, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Blodrød Hedelibel han, Fegge, Morsø, august 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Nu flyver Baltisk Mosaikguldsmed, Vejlernes monopol-art

Da jeg sidste år søgte penge hos Aage V. Jensen Naturfond og fik støtte til en undersøgelse af guldsmedefaunaen i Vejlerne, var én af motivationerne at blive klogere på, om nogle af de sjældne arter, som hidtil stort set kun var kendt fra gangbroen i Han Vejle, skulle vise sig at findes andre steder i Vejlerreservatet.

Det har allerede vist sig at være tilfældet hos én af mål-arterne, Huevandnymfe, som beskrevet her (og siden har jeg fundet arten på yderligere to lokaliteter). På min seneste tur i kano i reservatet, i onsdags i Glombak-kanalen, fandt jeg til min store glæde 3-5 omkringflyvende eksemplarer af Baltisk Mosaikguldsmed. Her er tale om den allersjældneste af Vejlernes guldsmede, idet den i hele Danmark kun er kendt fra Vejlerområdet. Det er som navnet antyder en østlig art, udbredt fra Syd/Mellemsverige og videre østover. Arten blev fundet første gang i 2006, hvor et druknende eksemplar blev fisket op med spidsen af en paraply i Han Vejle og reddet. Spekulationen går på, om dette eksemplar (en hun) simpelthen har været “stam-moderen” til bestanden i Vejlerne, for efter denne første forekomst gik der 3 år før de næste observationer, hvilket passer med at man regner med 3-4 års udvikling fra æg til voksent individ hos de fleste mosaikguldsmede. Den fascinerende historie er beskrevet her.

Baltisk Mosaikguldsmed han, Glombak, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>
Baltisk Mosaikguldsmed han, Glombak-kanalen foran Bygholm Mølle, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk

Dyrene jeg så i onsdags var så vidt jeg kunne se alle hanner. Jeg fandt et exuvie (tom nymfehud) af en mosaikguldsmed i nærheden, men efter konsultation med eksperterne på fugleognatur.dk er det blevet fastslået, at det drejede sig om en anden art, Brun Mosaikguldsmed – en meget talrig art i Vejlerne. Det kunne jo ellers være interessant af finde ud af, HVOR Baltisk Mosaikguldsmed yngler i Vejlerne, udover i Han Vejle.

Det er en udfordring at fotografere store, hurtige guldsmede i luften, men det lykkedes at få et enkelt næsten skarpt foto, hvor nogle af de afgørende kendetegn kan ses:

Baltisk Mosaikguldsmed han, Glombak, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>
Baltisk Mosaikguldsmed han, Glombak, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk

Og fra en anden vinkel – desværre ikke helt skarpt:

Baltisk Mosaikguldsmed han, Glombak, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>
Baltisk Mosaikguldsmed han, Glombak, juli 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk

Henrik havde også en han igår på gangbroen i Han Vejle, samt muligvis et par i parring – dokumentationsfoto af sidstnævnte skal dog lige granskes en gang…

I den kommende tid skal det blive spændende at se, om arten kan findes flere steder; måske også i de Vestlige Vejler?…

Solskinshistorie (erstatningsnatur der virker)

Når man selv bidrager til, og følger med i hvordan det går med det igangværende Atlasprojekt Danmarks Guldsmede, kan man ikke lade være med at gøre sig tanker om, hvilke  potentielle nye arter der kunne tænkes at findes i de kvadrater, man følger tættest.

Jeg har igennem nogen tid haft specielt én art i tankerne, Lille Farvevandnymfe, som indtil i dag ikke er fundet ret mange steder nord for Limfjorden, og slet ikke i Thy eller Hanherred. Den siges især at optræde i nyetablerede vandhuller uden megen bredvegetation, og i dag slog det ned i mig, at sådanne søer findes der nogle stykker af i forbindelse med Østerild Vindmølle-testcentret, hvor Naturstyrelsen for ca. 4-5 år siden gravede/skrabede nogle nye lavvandede søer som en form for “erstatningsnatur” som kompensation for etableringen af testcentret.

Jeg checkede disse søer for et par år siden (men senere på sommeren), og på det tidspunkt var der meget lidt liv, jeg husker blot nogle enkelte hedelibeller.

Nyetableret sø i Blovsgårde, juni 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Nyetableret sø i Blovsgårde, juni 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Idag var der til gengæld masser af liv: jagende (efter hinanden) Blå Libel og Fireplettet Libel, en Stor Blåpil, en Kobbervandnymfe sp. og mange Almindelig Vandnymfe. I den første af søerne jeg checkede var der desuden adskillige æglæggende par af Hesteskovandnymfe, og et enkelt par af Månevandnymfe, der vakte glæde! Det var mine første nord for Limfjorden, og selv om arten er fundet i kvadratet af en anden odonatolog for nylig, så er det stadig en art med sparsom forekomst på disse kanter.

Dette par gav iøvrigt  en pudsig oplevelse. De var sammenkoblede i tandem og i færd med æglægning. Det skete under vandet – i helt bogstavelig forstand, altså både hunnen og hannen var under vandskorpen. Første gang jeg så det “hjalp” jeg dem op af vandet, da jeg tænkte de var i knibe, men øjeblikket efter søgte de hen til en ny plante og forsvandt igen ned under vandoverfladen. Det virkede som om det var hunnen, som “trak” parret ned, og et stykke nede (5-8 cm under overfladen) begyndte hun at søge med bagkroppen, og formentlig afsætte æg på vandplantens stængel. Det virkede som lidt af en kamp, og hannen trak dem flere gange opad, men så trak hunnen i modsat retning! Jeg fik ikke taget tid, men jeg vil mene at de var under vandet i mindst 3 minutter, og måske så længe som 4-5 minutter. Pludselig kom de så op igen, og med det samme fløj de i tandem videre – mod den modsatte bred, hvor jeg ikke længere kunne følge dem.
Det var jo et helt andet billede end det sædvanlige hos Coenagrion-arter, hvor hannen “står” op i luften oven på den æglæggende hun.
Der står intet beskrevet om adfærden i Fogh Nielsen’s “De danske guldsmede” eller i artsbeskrivelsen på fugleognatur.dk.

Månevandnymfe par under æglægning (her er hannen stadig oven vande). Blovsgårde, juni 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk">ornit.dk</a>.
Månevandnymfe par under æglægning (her er hannen stadig oven vande). Blovsgårde, juni 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Månevandnymfe par under æglægning (både hannen og hunnen under vandskorpen). Blovsgårde, juni 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk">ornit.dk</a>.
Månevandnymfe par under æglægning (både hannen og hunnen under vandskorpen). Blovsgårde, juni 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Det var jo allerede et godt resultat af besøget ved disse søer, men jeg var nok stadig mest interesseret i at checke alle farvevandnymferne – der var nemlig også en del Stor Farvevandnymfe til stede på lokaliteten. Og jeg havde læst mig til, at de to arter ofte optræder sammen – så hvert eneste individ blev checket, ikke mindst placeringen af det blå “baglys” på de yderste bagkropsled…

Og pludselig var der et individ, som var anderledes.

Lille Farvevandnymfe hun, Blovsgårde, juni 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Lille Farvevandnymfe hun, Blovsgårde, juni 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Denne grønne vandnymfe lignede ikke noget jeg havde set før, og selv om jeg ikke havde en felthåndbog ved hånden, havde jeg læst op på kendetegnene for nylig, og mente bestemt at kombinationen af helt mørk ryg på forkroppen, manglende markeringer på siden af brystet og manglende “baglys” betød, at det måtte være hunnen af Lille Farvevandnymfe. Heldigvis gik der ikke længe, før nogle meget karakteristiske hanner materialiserede sig, og jeg blev helt sikker i min sag…

Lille Farvevandnymfe han, Blovsgårde, juni 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Lille Farvevandnymfe han, Blovsgårde, juni 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Så hermed kunne arten plottes i et nyt kvadrat, ret så isoleret fra artens øvrige danske forekomster. Det blev iøvrigt til ialt 8 individer på stedet, heriblandt et par i parringshjul og en æglæggende hun – så det vil sikkert være muligt at finde dem på stedet også i den kommende tid.

For mig betyder forekomsten af to i Nordjylland så sjældne arter som Månevandnymfe og Lille Farvevandnymfe, at etableringen af disse nye søer absolut må udnævnes til at være en succes. (At også andre organismer har glæde af søerne ses bl.a. af mange aftryk af klove af Krondyr i sandet rundt langs bredderne).

Til gengæld kan jeg ikke lade være med at blive slået af forundring over, hvordan disse småbitte dyr på tre centimeter er i stand til at finde frem til de nye steder, hvor der pludselig opstår forhold, som passer i deres krav til levested! ???

Ja jeg synes det er fantastisk. Og jeg kan stadig ikke få hænderne ned efter denne succes-oplevelse…

Hurra for Huevandnymfe!

For nogle år siden – inden jeg selv blev hooked på guldsmede og vandnymfer – havde jeg godt hørt om Huevandnymfe, som skulle have en lille bestand i Han Vejle, ret isoleret fra artens øvrige danske kendte ynglepladser. Det var dog først sidste år, at jeg selv fik taget mig sammen til at få set arten i Han (kiggede også i 2015, men da tror jeg ikke at den var der)… Da jeg først fik den at se gik det med det samme op for mig, at det ikke alene var en sjælden art, men den var også PÆN, og ikke mindst meget mere ANDERLEDES (end de andre vandnymfer i Coenagrion-slægten) end man lige forestiller sig, når man ser arten afbilledet i bøgerne…

Det blev dog kun til enkelte ret inaktive individer i Han sidste år, men det blev der rådet godt og grundigt bod på idag, hvor jeg i forbindelse med guldsmedeundersøgelsen i Vejlerne besøgte Tømmerby Ringkanal mellem Maskinhuset og Tømmerby Å’s udløb. Da jeg foreslog projektet havde jeg hele tiden i tankerne at der MÅTTE kunne findes Huevandnymfe andre steder i Vejlerne end i Han Vejle – og i dag måtte jeg sande, at det var rigtigt! På den strækning jeg padlede igennem så jeg ikke færre end 22 individer, og flere af dem oven i købet i parring eller æglæggende.

Det gav mig for første gang mulighed for at få et “forhold” til arten. Da jeg først havde fået mig set “varm” på dem var de faktisk ikke svære at identificere, selv på nogen afstand – overfladisk minder de mest om farvevandnymfer med det blå “baglys”, men de giver et overvejende grønligt helhedsindtryk, og ikke mindst har de mere krop end de fleste andre vandnymfer – så meget at det nærmest giver associationer til rigtige guldsmede. Og så har de en sjov “hoppende” flugt…!

Når man har kigget på guldsmede og vandnymfer et stykke tid finder man ud af, at det er akkurat som med fugle, hver art har sit eget “jizz“, bevægelsesmønster og andre karakteristika, som gør at man  ofte VED hvilken art man har fat i, før man får set de egentlige “dragtkendetegn”. Rødøjet Vandnymfe f.eks. virker stor og mørk, flyver lavt, og sætter sig meget gerne på åkandeblade.

At det så også var en ny opdagelse (for videnskaben!) at finde Huevandnymfe i de Vestlige Vejler og i det pågældende atlaskvadrat gør jo glæden endnu større – og at det ER en sjælden art i Danmark understreges af, at det blot er kvadrat nummer 14, arten er fundet i i Atlasperioden…

Iøvrigt var det i det hele taget en indbringende kanotur på ringkanalen, der også bød på Grøn Smaragdlibel og Rødøjet Vandnymfe – begge faktisk nye arter i Vejler-reservatet (omend ikke i Atlaskvadratet), samt mange Flagermusvandnymfe, Stor Farvevandnymfe og Fireplettet Libel, og årets første Blå Libel.

Her lidt billeder af dagens stjerne, Hue-vandnymfe:

Par af Huevandnymfe, Tømmerby Ringkanal, maj 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk">ornit.dk</a>
Par af Huevandnymfe, Tømmerby Ringkanal, maj 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk
Æglæggende par af Huevandnymfe, Tømmerby Ringkanal, maj 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk">ornit.dk</a>
Æglæggende par af Huevandnymfe, Tømmerby Ringkanal, maj 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk
Portræt af Huevandnymfe han, Tømmerby Ringkanal, maj 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk">ornit.dk</a>
Portræt af Huevandnymfe han, Tømmerby Ringkanal, maj 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk

 

Ind i Vejlerne – i kano (efter guldsmede)

Med kano i kanalen ved Dykkerslusen. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk">ornit.dk</a>
Med kano i kanalen ved Dykkerslusen. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk

I nogle år har jeg ikke haft officielle opgaver i Vejlerreservatet (undtagen når jeg har afløst Henrik Haaning/Avifauna Consult på de månedlige totaltællinger eller deltaget i ynglefugletællingerne på Bygholmengen). Men i år og næste år har jeg fået en opgave for Aage V. Jensen Naturfond, som går ud på at kortlægge  guldsmede og vandnymfer i reservatet. Man skulle tro, at guldsmedefaunaen i landets største sumpområde var godt undersøgt, men det er ingenlunde tilfældet. Checker man indberetninger på fugleognatur.dk, så er en meget stor del af fundene fra Vejlerne fra gangbroen i Han Vejle – det er dér, de guldsmedeinteresserede tager hen, når de vil kigge på guldsmede i Vejlerne (og stedet rummer da også flere specialiteter som Huevandnymfe og Baltisk Mosaikguldsmed, og det var også hér, jeg fandt Lille Rødøjet Vandnymfe som ny art for Vejlerne i 2015).

Men derudover vides praktisk talt intet om Vejlernes guldsmede og vandnymfer, og artsgruppen er overhovedet ikke omtalt i statusbogen fra 1998.

Med seks månedlige dage i felten i perioden maj-oktober skal jeg nu forsøge at dække reservatet så bredt som muligt, dvs. jeg skal også ud i nogle hjørner, hvor  man ellers ikke færdes så ofte. En del af denne færden vil foregå i kano; jeg havde en “jomfrusejlads” forleden i kanalen ved Dykkerslusen, og kan konstatere at det er en fin måde at komme tæt på rørbræmmerne.

Sæsonen i år kom lidt sent igang på grund af kulden i starten af maj, men den seneste uge er der ved at komme skub i tingene.  Allerede den første rigtige dag i felten i projektet fandt jeg en ny art for Vejlerne: Nordisk Kærguldsmed. Det er en art, som normalt forbindes med sure og næringsfattige levesteder, og selv om den er almindelig mange steder i Nord- og Vestjylland var den måske ikke helt ventet i Vejlerne. Foreløbig er det da også kun et enkelt eksemplar, jeg har set. Arten flyver tidligt på sæsonen ligesom Rød Vandnymfe, som ganske vist tidligere er registreret i atlaskvadraterne omkring Vejlerne, men faktisk er mine registreringer i den forløbne uge de første fra selve Vejler-reservatet. En anden art som flyver talrigt lige i øjeblikket er Fireplettet Libel, som i Vejlerne har nogle meget store bestande, som givetvis er vigtige for økologien på mange måder; ialfald er både de voksne dyr og larverne vigtige fødeemner for Sortterner og andre fugle.

Nordisk Kærguldsmed. Arkivbillede fra Lille Vildmose 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href=
Nordisk Kærguldsmed. Arkivbillede fra Lille Vildmose 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk
Rød Vandnymfe. Arkivbillede fra Tømmerby 2015. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk

Ja, resultater af projektet begynder at vise sig, og vil løbende kunne følges på guldsmedeatlas.dk, da alle fundene bliver indtastet løbende, og naturligvis indgår i det igangværende atlasprojekt.

Sump og højmose i Litauen

Ynglende Hjejle på højmosen Aukstumala i Litauen. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ynglende Hjejle på højmosen Aukstumala i Litauen. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

I starten af juni  havde jeg et fire-dages ophold i det sydvestlige Litauen, i forbindelse med en opgave med registrering af ynglefugle i Aukstumala-højmosen. Her har man i forbindelse med et EU-LIFE-projekt sat ind med forskellige tiltag for at gavne naturtilstanden, først og fremmest ved at tilstoppe drænkanaler, så mosen ikke tørrer ud. Fokusarterne var Tinksmed og Hjejle – jeg fandt ingen af førstnævnte, men som det ses, var der enkelte spredte par af Hjejle på den 20 km2 store moseflade. Desuden godt med Dobbeltbekkasiner, selvfølgelig Traner, pæne bestande af både Stor og Rødrygget Tornskade samt som en overraskelse Stor Kobbersneppe som ynglefugl på højmosen – specielt at se denne Vejlerfugl i disse omgivelser! I spredte trægrupper i kanten af mosen var Pirol et markant indslag, som især fyldte godt i lydbilledet.

Jeg var på mosen hver dag fra solopgang og til efter frokost, men da omgivelserne også var spændende brugtes resten af dagen på forskellige lokaliteter i Nemunas-deltaet/Rusné-øen, hvor habitaterne er ekstensivt drevne våde enge og sumpe i forbindelse med flodarmene. Her var associationerne til Vejlerne endnu større, Sortterne og Dværgmåge var karakterfugle,  og engene havde de tætteste bestande af Gul Vipstjert og Bynkefugl jeg har oplevet. Og så var der de mere eksotiske indslag som Hærfugl, Karmindompap og Drosselrørsanger – fugle der godt kan opleves  i Vejlerne, men  derovre østpå i Baltikum er de bare tæske-almindelige. På hver eneste gårdsplads var der en pæl til Hvid Stork – ja helt ind i parcelhushaverne i byen Silute ynglede der storke!

Ikke mindst insektfaunaen var også yderst eksotisk, især bemærkede jeg at guldsmede som Stor, Østlig og Åkande-kærguldsmed var almindelige, ligesom Kileplet-Mosaikguldsmed og Almindelig Flodguldsmed (der i Danmark slet ikke er almindelig) – og så fandt jeg i en enkelt lille sø på højmosen en fin bestand af Dværgvandnymfe – den mindste vandnymfe jeg har set, så fin!  For de ikke-indviede kan jeg fortælle, at disse arter i Danmark enten har en meget østlig udbredelse på få lokaliteter eller er helt forsvundne fra landet…

Det var for kort tid på nogle fantastiske lokaliteter, men naturen var rig og mangfoldig, og jeg nåede at få lidt fotos med hjem,  hvoraf et udvalg kan ses i galleriet her.

Odonatologiske oplevelser

Dette indlæg er en fortsættelse af “Gang i guldsmedene” fra august sidste år…

Vidste I godt, at der i Tømmerby Å er en fin bestand af Blåbåndet Pragtvandnymfe?

Blåbåndet Pragtvandnymfe, Tømmerby Å, juni 2015. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen, ornit.dk.
Blåbåndet Pragtvandnymfe, Tømmerby Å, juni 2015. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen, ornit.dk.

Som jeg fortalte i ovennævnte indlæg her på bloggen, kom jeg sidste sensommer i gang med at udforske guldsmedefaunaen i Vejlerne og omegn, og det gav mange fine oplevelser – og bidrag til det Atlasprojekt om guldsmede, som løber af stabelen i disse år.

I år var min ambition så at komme i gang fra starten af sæsonen. At starten trak ud i det ekstreme var ikke lige planen – vi skulle helt hen til omkring 1. juni, før de første vandnymfer dukkede op, efter den ekstremt kølige maj måned i år. Der er dog efterfølgende i løbet af juni kommet rigtigt meget fart over tingene, og jeg har ialfald oplevet mange fine og uventede ting med disse prægtige dyr, og fået tilføjet mange af de tidligt-flyvende arter til listen, således at der nu er registreret 18 arter af guldsmede og vandnymfer i “mit” kvadrat.

Jeg havde håbet på Huevandnymfe i Han Vejle, en klassisk og berømt lokalitet for denne sjældne art; men det lykkedes desværre ikke – og nu er det formentlig for sent. Til gengæld har gangbroen i Han Vejle imponeret med store mængder af Flagermusvandnymfe (bl.a. hundreder af par i parringshjul under æglægning),en anden af de tidligt-flyvende arter, og indimellem lidt Hesteskovandnymfe og Stor Farvevandnymfe. I en lille sø i Hjardemål Klit – kunstigt opgravet, men ikke desto mindre meget rig når det gælder guldsmedefauna (sidste år sås bl.a. Stor Kejserguldsmed derude) – fandt jeg Spydvandnymfe og Rødøjet Vandnymfe, det eneste sted i en større radius nord for Limfjorden, at disse arter er registreret i Atlasprojektet.

En anden kunstig lokalitet, en sø som blev gravet for ca. 25 år siden, har siden også udviklet sig til lidt af et biodiversitets-hotspot – det drejer sig om dammen her på egen matrikel i Tømmerby. Her har jeg haft glæden af den utroligt flotte Rød Vandnymfe, og desuden bl.a.Blå Libel, Fireplettet Libel og ikke mindst den tidligst-flyvende af de fede mosaikguldsmede, nemlig Håret Mosaikguldsmed. I går kom der oven i købet en Blåbåndet Pragtvandnymfe og gæstede mit sted, meget overraskende og glædeligt – det er så absulut en af juvelerne i guldsmedeverdenen. Men ellers var jeg for nogle dage siden på et lille besøg ved Tømmerby Å (efter tip fra Jens Frimer), hvorfra ovenstående foto stammer. På en ca. 100 meter strækning omkring broen ved Langvadvej sås ikke færre end 12 individer af den med rette benævnte pragtvandnymfe, hanner og hunner, som bl.a. yndede at lande på de flydende banker af vandranunkler i åen. Et besøg værd – tippet er hermed givet videre!

Og i det hele taget kan jeg kun opfordre til at deltage i Atlasprojektet – det er nemt; man opretter en profil på fugleognatur.dk og taster sine observationer ind – og da der tilsyneladende er få “rigtige” odonatologer, som besøger området her, er det ikke svært at bidrage med ny viden, som kan ses på udbredelseskortene for de forskellige arter. Der kører i øvrigt også tilsvarende Atlasprojekter med dagsommerfugle og padder og krybdyr – så der er god grund til at komme ud i sommernaturen og registrere nogle af disse hyggelige arter, der hører den varme årstid til…

Flere af mine fotos af guldsmede og vandnymfer kan betragtes på fotogalleriet ornitfoto.dk.

Gang i guldsmedene

Når man har kigget intensivt på fugle i tilstrækkeligt mange år, kan man nogle gange godt få fornemmelsen, at det hele er kendt i forvejen… (nu skal der nok være nogle, som føler sig provokeret!) 😉

Det samme gælder ikke for insekterne, som jeg tidligere har fortalt om. Jeg har i de seneste uger fortsat med at dyrke de seksbenede, specielt guldsmedene, og der er meget nyt at erfare, rent entomologisk!

I år kører der – foruden DOFs ynglefugleatlas – to andre atlasprojekter, nemlig på dagsommerfugle og guldsmede. Og det viser sig, at der er mange hvide pletter på kortet, dvs. at man virkeligt har mulighed for at bidrage med ny viden, hvis man kaster sig over at bestemme – og husker at rapportere! – nogle af disse fine dyr. Man behøver ikke dyrke det på rigtig entomolog-niveau med insektnet osv. – jeg har fundet ud af, at meget kan bestemmes, hvis man er bevæbnet med en god “mellemtele” (i mit tilfælde en 70-300 mm) med tilstrækkelig lav nedre fokuseringsgrænse – bedre end en makro, fordi man ikke behøver at nærme sig dyrene så meget og dermed risikere at skræmme dem væk. Og hvis man efterfølgende er i tvivl om artsbestemmelsen, sidder der gode eksperter på fugleognatur.dks forum som svarer beredvilligt, når man uploader sine fotos.

Æglæggende Brun Mosaikguldsmed, Han Vejle, august 2014. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Æglæggende Brun Mosaikguldsmed, Han Vejle, august 2014. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Jeg havde egentlig en forestilling om, at Vejler-områdets guldsmedefauna var rimeligt godt kendt og dækket, men det viser sig ikke helt at være tilfældet. Derfor kan man altså gøre nye opdagelser, og relativt ofte stå med fornemmelsen af at finde hits, eller i det mindste subhits. Jeg har bl.a. de seneste uger haft fornøjelsen af at finde Grøn Mosaikguldsmed i Hjardemål Klit, en afsindigt flot sag – og samme sted den spændende (store, og også flotte!) Stor Kejserguldsmed, som først indvandrede til Danmark i 90erne, men nu bliver fundet mange steder. Mosaikguldsmedene kan tit være frustrerende, idet de er på vingerne stort set konstant, men det er dog lykkedes mig at bestemme Blå Mosaikguldsmed i en lille sø ved Bulbjerg, og så har jeg fundet ud af, at Brun Mosaikguldsmed (billedet) er rigtig almindelig i vores område. Den er så karakteristisk, at den kan kendes i flugten, men lige nu finder man mange af dem som æglæggende, og så er det jo endnu nemmere. I år har jeg ikke fundet Baltisk Mosaikguldsmed – men ved fra tidligere år, at den findes i Vejlerne… Og der er flere andre arter potentielle mosaikguldsmede for området, bl.a. burde Efterårsmosaikguldsmed flyve netop nu. I samme boldgade som de altid aktive mosaikguldsmede er smaragdlibellerne, som jeg hidtil ikke har haft så megen held med, andet end jeg har konstateret, at de er her – den ene eller anden art. Også de er ufatteligt, utrætteligt aktive og drøner frem og tilbage ustandsteligt – og så er de altså enormt flotte – slægtsnavnet siger det hele! Bl.a. er der adskillige ved Tovsig Sø. Hjælp mig med at sætte artsnavn på, please!

Fire arter hedelibeller er det blevet til, de er til gengæld næsten altid nemme at arbejde med. Det samme var en Stor Blåpil i Han Vejle.

Til sommerfugleatlas har jeg været så heldig at kunne bidrage med en Iris fra Tved Klitplantage, desværre en noget slidt hun, men herligt at denne fede art også kan findes på disse kanter! Og når man er fokuseret på de små ting falder der også af og til andre sjove ting af; i går således en Skorpionsflue (sp., men efter al sandsynlighed arten Almindelig Skorpionsflue – som dog ikke er mere almindelig, end at den ikke er rapporteret fra Thy/Hanherred)…

For nogle af guldsmedene og mange af dagsommerfuglene er vi årstidsmæssigt forbi flyvetiden, men der kan stadig findes meget interessant derude (og atlasprojekterne kører fortsat de kommende år) – så herfra en opfordring til at tage ud og kigge – det er fascinerende skabninger!

Insektguf

Overskriften hentyder ikke til den omkringsiggribende populære trend med at spise insekter, eksempelvis chokoladeovertrukne græshopper eller melorme – addr!
Derimod vil jeg blot fortælle om noget af højsommerens fine oplevelsesmæssige guf i form af det rige insektliv, der sværmer omkring i varmen. Og da halvdelen af matriklens omtrentlige hektar (i Tømmerby midt i Vejlerne) ligger ud som natur (sump, sumpskov, tilgroet eng) behøver man i mit tilfælde ikke gå langt efter oplevelserne!

I sidste uge således en dag med flere andengenerations Nældesommerfugle (efter den første førstegenerations for et par år siden).

Nældesommerfugl, Tømmerby, juli 2014. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Nældesommerfugl, Tømmerby, juli 2014. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

I går så jeg årets første Sort Hedelibel, en art jeg fandt på stedet første gang sidste år, hvor de parrede sig her…

Sort Hedelibel, Tømmerby, juli 2014. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sort Hedelibel, Tømmerby, juli 2014. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Samtidig sværmer rigtigt mange Blodrød Hedelibel, og så har jeg dykket lidt ned i bestemmelse af kobbervandnymfer, og fundet ud af, at der forekommer både Sortmærket og Almindelig Kobbervandnymfe.
Nyt for mig var det at finde denne flotte Tidselbuk (-men den har jo sikkert været her altid – her er ialfald mange af de høje stauder/urter, som arten holder af)…

Tidselbuk, Tømmerby, juli 2014. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Tidselbuk, Tømmerby, juli 2014. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Det er sjældent, at det lykkes mig at få bestemt nogle af de græshopper jeg ser, men med hjælp fra eksperterne på fugleognatur.dk (som også hjalp med kobbervandnymferne) fandt jeg frem til, at detteher må være en Lynggræshoppe – ret fin med gammelrosa hoved og kropssider i kontrast til den friskgrønne ryg…

Lynggræshoppe, Tømmerby, juli 2014. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Lynggræshoppe, Tømmerby, juli 2014. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Blot et lille udpluk… – der er godt gang i insektlivet derude lige nu!

Tilføjelse dagen efter: nogle af de insekter, der har givet flest frustrationer, er mosaikguldsmedene, som i varmen er på vingerne konstant, og derfor svære at fotografere eller bare at få at se ordentligt. Men i aftes opdagede Mie et individ af Brun Mosaikguldsmed, der var drattet ned foran huset (måske fløjet mod et vindue), hvor den lå og sundede sig. Jeg synes de store mosaikguldsmede er overordentligt fede dyr, og det var en fryd at kunne nærstudere dette individ (selv om den nok ikke havde det så godt). Den sundede sig og “varmede motoren”, men jeg så den ikke flyve. Her til morgen er den dog væk…

Brun Mosaikguldsmed, Tømmerby, juli 2014. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Brun Mosaikguldsmed, Tømmerby, juli 2014. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.