Herude var de f\u00f8rste Bl\u00e5 Libel<\/strong> fremme i en l\u00e6-krog, mens der endnu ingen vandnymfer var at se omkring vandfladerne. Det er jo ved disse s\u00f8er, at jeg tidligere har fundet Lille Farvevandnymfe (se dette indl\u00e6g<\/a> og dette indl\u00e6g<\/a>), og den skal ogs\u00e5 nok dukke op i \u00e5r, n\u00e5r vi lige n\u00e5r lidt l\u00e6ngere hen p\u00e5 s\u00e6sonen.<\/p>\n I stedet for guldsmede\/vandnymfer var der til geng\u00e6ld et andet markant insekt, som l\u00f8b (sp\u00e6nede!) rundt i sandet og fangede min opm\u00e6rksomhed.<\/p>\n Det gik st\u00e6rkt, og jeg n\u00e5ede kun at f\u00e5 knipset nogle f\u00e5 hurtige skud – p\u00e5 det sidste foto ses, at den p\u00e5 et tidspunkt pr\u00f8vede at gemme sig – men jeg tror nu ikke at den gravede sig ned.<\/p>\n Som det fremg\u00e5r var det en meget flot bille med de changerende kobber-, irgr\u00f8nne og vinr\u00f8de nuancer – s\u00e5 meget kunne jeg se, men jeg havde ingen id\u00e9 om navnet p\u00e5 dyret. Jeg kom i tanker om Naturbasens app, hvor der er en funktion som hedder “Hvad er det?”, hvor man kan oploade fotos direkte i felten, og hvis man er heldig f\u00e5 en eksperts hj\u00e6lp til at bestemme dyret. Dyret var jo for l\u00e6ngst v\u00e6k, men s\u00e5 tog jeg med mobilen et foto af sk\u00e6rmen p\u00e5 kameraet – og sendte det af sted i cyberspace…<\/p>\n F\u00e5 timer senere var der svar – tak til Jens S\u00f8gaard Hansen! – og det viste sige at v\u00e6re intet mindre end Lille Guldl\u00f8ber <\/strong>(Carabus nitens<\/em>), en r\u00f8dlistet billeart (i kategorien “s\u00e5rbar”), som i det igangv\u00e6rende Billeatlas hidtil blot var registreret i 11 atlas-kvadrater (ud af ialt 650 10×10 km kvadrater, som d\u00e6kker hele landet).<\/p>\n S\u00e5 det var en stor sj\u00e6ldenhed jeg fandt! – rent GULD<\/strong>!\u00a0Hvis man g\u00e5r p\u00e5 www.fugleognatur.dk og unders\u00f8ger, hvad der ligger af tidligere fund, s\u00e5 har den ogs\u00e5 v\u00e6ret registreret p\u00e5 enkelte indlandslokaliteter, men i atlasperioden er fundene udelukkende kystn\u00e6re. Der st\u00e5r ikke meget at l\u00e6se om artens biologi, kun at den er knyttet til n\u00e6ringsfattige steder – men jeg kunne have en mistanke om, at de blottede sandflader spiller en rolle for Guldl\u00f8beren, eftersom den netop ses p\u00e5 sand p\u00e5 flere af de fotos, man kan finde af arten.<\/p>\n Henrik Schj\u00f8dt Kristensen, som er Naturstyrelsen Thy’s ansvarlige for de nyetablerede s\u00f8er og vandhuller har fortalt mig, at han netop l\u00e6gger v\u00e6gt p\u00e5 at der bliver skabt disse flader med bart sand omkring s\u00f8erne.<\/p>\n P\u00e5 stedet var i\u00f8vrigt ogs\u00e5 en anden fin bille, Gr\u00f8n Sandspringer, som ialfald ogs\u00e5 foretr\u00e6kker sandede, varme steder – men som \u00e5benbart er mindre kr\u00e6vende end Guldl\u00f8beren, idet den findes over stort set hele landet… Men den er ogs\u00e5 fin!<\/p>\n I min s\u00f8gen efter GULDsmede sker det jo ogs\u00e5, at jeg st\u00f8der p\u00e5 andre insekter, som nok kan v\u00e6kke interesse. I s\u00f8ndags, hvor jeg havde haft \u00e5rets f\u00f8rste odonata (guldsmede\/vandnymfer) hjemme p\u00e5 matriklen i T\u00f8mmerby (Flagermus- og R\u00f8d Vandnymfe), ville jeg ogs\u00e5 lige checke situationen ude ved Blovsg\u00e5rde, hvor nogle af Naturstyrelsens nygravede s\u00f8er (i … L\u00e6s videre “Jeg har fundet GULD!”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[26],"tags":[38,30,27,78,39,139,28],"class_list":["post-1608","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-hjardemaal-klit","tag-blaa-libel","tag-flagermusvandnymfe","tag-guldsmede","tag-insekter","tag-roed-vandnymfe","tag-testcenter","tag-vandnymfer"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1608"}],"collection":[{"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1608"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1608\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1616,"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1608\/revisions\/1616"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1608"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=1608"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=1608"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}![\"Lille](\"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-content\/uploads\/2019\/05\/JPK_EOS-R_006851.web_-500x333.jpg\")
<\/a>![\"Lille](\"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-content\/uploads\/2019\/05\/JPK_EOS-R_006855.web_-500x333.jpg\")
<\/a>![\"Lille](\"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-content\/uploads\/2019\/05\/JPK_EOS-R_006862.web_-500x333.jpg\")
<\/a>![\"Kvadrater](\"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-content\/uploads\/2019\/05\/Lille-Guldl\u00f8ber_ATLAS-500x333.jpg\")
<\/a>![\"Gr\u00f8n](\"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-content\/uploads\/2019\/05\/JPK_EOS-R_006874.web_-500x333.jpg\")
<\/a>