{"id":1631,"date":"2019-06-08T17:59:38","date_gmt":"2019-06-08T15:59:38","guid":{"rendered":"http:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/?p=1631"},"modified":"2024-09-05T22:51:53","modified_gmt":"2024-09-05T20:51:53","slug":"om-udbredelsen-af-huevandnymfe","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/om-udbredelsen-af-huevandnymfe\/","title":{"rendered":"Om udbredelsen af Huevandnymfe"},"content":{"rendered":"<figure id=\"attachment_1632\" aria-describedby=\"caption-attachment-1632\" style=\"width: 500px\" class=\"wp-caption alignnone\"><a href=\"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-content\/uploads\/2019\/06\/JPK_EOS-R_007909.web_.jpg\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"size-medium wp-image-1632\" src=\"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-content\/uploads\/2019\/06\/JPK_EOS-R_007909.web_-500x333.jpg\" alt=\"Huevandnymfe han, Per Madsens K\u00e6r, Hvidbjerg Klitplantage, maj 2019. Foto: J\u00f8rgen Peter Kjeldsen\/ornit.dk.\" width=\"500\" height=\"333\" srcset=\"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-content\/uploads\/2019\/06\/JPK_EOS-R_007909.web_-500x333.jpg 500w, https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-content\/uploads\/2019\/06\/JPK_EOS-R_007909.web_-150x100.jpg 150w, https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-content\/uploads\/2019\/06\/JPK_EOS-R_007909.web_-1024x683.jpg 1024w, https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-content\/uploads\/2019\/06\/JPK_EOS-R_007909.web_-1200x800.jpg 1200w, https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-content\/uploads\/2019\/06\/JPK_EOS-R_007909.web_.jpg 1500w\" sizes=\"(max-width: 500px) 85vw, 500px\" \/><\/a><figcaption id=\"caption-attachment-1632\" class=\"wp-caption-text\">Huevandnymfe han, Per Madsens K\u00e6r, Hvidbjerg Klitplantage, maj 2019. Foto: J\u00f8rgen Peter Kjeldsen\/<a href=\"http:\/\/ornit.dk\">ornit.dk<\/a>.<\/figcaption><\/figure>\n<p>N\u00e5r man l\u00e6ser Ole Fogh Nielsens fremragende bog &#8216;De danske guldsmede&#8217; fra 1998, st\u00e5r der om udbredelsen af <strong>Huevandnymfe<\/strong>: &#8220;<em>Hue-Vandnymfe har altid v\u00e6ret regnet for en af vore meget sj\u00e6ldne guldsmede. Den er tidligere fundet hist og her i Jylland og p\u00e5 Sj\u00e6lland og Bornholm, men siden 1980 er den kun registreret fra en enkelt lokalitet p\u00e5 Lolland.<\/em>&#8221;<\/p>\n<p>Der er sket en del siden.\u00a0I det hele taget kunne man godt blive i d\u00e5rligt hum\u00f8r af mange af bogens artsafsnit &#8211; p\u00e5 det tidspunkt var mange arter i tilbagegang og kun kendte fra nogle f\u00e5 lokaliteter. Jeg har indtryk af, at der dengang kun var nogle f\u00e5 h\u00e5ndfulde mennesker, der havde guldsmede og vandnymfer som interesse &#8211; og desuden var effekten af vandmilj\u00f8plan og s\u00f8- og \u00e5-genopretningsprojekter stadig ikke sl\u00e5et fuldt igennem. Men Ole Fogh Nielsen skriver i forl\u00e6ngelse af ovenst\u00e5ende, m\u00e5ske for at appellere til andre guldsmedeentusiaster: &#8220;<em>Det er muligt, at den er overset p\u00e5 grund af den tidlige og meget korte flyvetid, og m\u00e5ske findes arten stadigv\u00e6k flere steder i landet. Man b\u00f8r lede efter den p\u00e5 egnede lokaliteter i maj m\u00e5ned.<\/em>&#8221;<\/p>\n<p>Det store boost i guldsmedeinteressen kom f\u00f8rst for alvor med <strong>Atlasprojektet Danmarks Guldsmede I<\/strong> (2014-18), hvor &#8216;<em>citizen science<\/em>&#8216;-bidrag fra mange amat\u00f8r-odonatologer landet over, der rapporterede til databasen p\u00e5 fugleognatur.dk (Naturbasen), mangedoblede vores kendskab til udbredelsen af Danmarks guldsmede og vandnymfer.<\/p>\n<p>Her er den kendte udbredelse af Huevandnymfe efter Danmarks Guldsmede I:<\/p>\n<figure id=\"attachment_1633\" aria-describedby=\"caption-attachment-1633\" style=\"width: 500px\" class=\"wp-caption alignnone\"><a href=\"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-content\/uploads\/2019\/06\/Huevandnymfe_ATLAS.2014-18.jpg\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"size-medium wp-image-1633\" src=\"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-content\/uploads\/2019\/06\/Huevandnymfe_ATLAS.2014-18-500x354.jpg\" alt=\"Udbredelsen af Huevandnymfe i Atlasprojektet Danmarks Guldsmede I 2015-18 (kilde: guldsmedeatlas.dk)\" width=\"500\" height=\"354\" srcset=\"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-content\/uploads\/2019\/06\/Huevandnymfe_ATLAS.2014-18-500x354.jpg 500w, https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-content\/uploads\/2019\/06\/Huevandnymfe_ATLAS.2014-18-150x106.jpg 150w, https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-content\/uploads\/2019\/06\/Huevandnymfe_ATLAS.2014-18-1024x724.jpg 1024w, https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-content\/uploads\/2019\/06\/Huevandnymfe_ATLAS.2014-18-1200x848.jpg 1200w, https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-content\/uploads\/2019\/06\/Huevandnymfe_ATLAS.2014-18.jpg 2000w\" sizes=\"(max-width: 500px) 85vw, 500px\" \/><\/a><figcaption id=\"caption-attachment-1633\" class=\"wp-caption-text\">Udbredelsen af Huevandnymfe i Atlasprojektet Danmarks Guldsmede I (2014-18). Kilde: guldsmedeatlas.dk.<\/figcaption><\/figure>\n<p>Det drejer sig om ialt 23\u00a0(3,5%) af landets 650 10&#215;10 km-kvadrater, p\u00e5 Bornholm og spredt i Jylland &#8211; men ingen p\u00e5 Lolland. Sammenlagt er arten fundet p\u00e5 under 30 lokaliteter &#8211; ikke mange, men trods alt\u00a0langt flere end f\u00f8r atlasprojektet. De gule kvadrater i Vejler-omr\u00e5det skyldes, at jeg her i mit projekt &#8216;Guldsmedefaunaen i Vejlerne 2017-18&#8217; fandt nogle meget store bestande med tusindvis af dyr (<a href=\"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/tag\/huevandnymfe\/\">hvilket jeg ofte har berettet om p\u00e5 denne blog (indl\u00e6g tagget huevandnymfe)<\/a>).<\/p>\n<p>I det nye projekt jeg arbejder p\u00e5 i \u00e5r, har jeg hidtil fundet Huevandnymfe p\u00e5 fem nye lokaliteter i Nationalpark Thy, fordelt p\u00e5 tre atlaskvadrater. Tidligere har der kun \u00e9n enkelt gang v\u00e6ret fundet Huevandnymfe i det &#8220;egentlige&#8221; Thy (vest for Vejlerne), tilbage i 1960 i Hanstholm Vildtreservat (men den har jo nok v\u00e6ret der hele tiden)&#8230;<\/p>\n<p>Jeg er helt overbevist om, at selv om vores kendskab til artens udbredelse er st\u00e6rkt for\u00f8get med atlasprojektet og mine special-unders\u00f8gelser af Vejlerne og Nationalpark Thy, s\u00e5 m\u00e5 arten stadig v\u00e6re overset i betydelig grad &#8211; sikkert is\u00e6r p\u00e5 grund af den tidlige flyvetid (en del guldsmedeinteresserede kommer m\u00e5ske ikke s\u00e5 ofte ud tidligt p\u00e5 s\u00e6sonen, hvor der ikke er s\u00e5 mange arter p\u00e5 vingerne).<\/p>\n<p>Mine mange iagttagelser af arten de seneste tre \u00e5r har givet mig noget indblik i, p\u00e5 hvilke typer habitat, arten trives. Men faktisk er det sv\u00e6rt at komme med et bud p\u00e5, hvad det er, arten kr\u00e6ver, en f\u00e6llesn\u00e6vner for lokaliteterne &#8211; udover formentlig klart vand. Men ialfald findes den b\u00e5de i n\u00e6ringsfattige og mere frodige milj\u00f8er, og der er i\u00f8vrigt k\u00e6mpe forskelle i vegetationen &#8211; fra Han Vejles h\u00f8je t\u00e6tte r\u00f8rskov over bukkeblads-sump i T\u00f8mmerby Fjord, nyanlagte s\u00f8er i Hjardem\u00e5l\/Blovsg\u00e5rde-omr\u00e5det, Nors S\u00f8 og andre lobelie-s\u00f8er med spredt bredvegetation, til sure lavvandede s\u00f8er i klitheden (mit sidste fund er fra en s\u00e5dan typisk klithede-s\u00f8 ved Vangs\u00e5).<\/p>\n<p>Hvis jeg skulle pege p\u00e5 en enkelt faktor, som\u00a0kunne v\u00e6re medvirkende til, at arten m\u00e5ske er overset,\u00a0er det at den er sv\u00e6r at registrere i almindelige gummist\u00f8vler. Stort set alle de steder, hvor jeg har registreret arten, er det p\u00e5 vanddybder mellem 30 og 70 cm vand &#8211; steder hvor det IKKE er behageligt at f\u00e6rdes, med mindre man er if\u00f8rt waders eller ialfald skridtst\u00f8vler. Jeg har indtryk af, at arten i langt mindre grad end de fleste andre vandnymfer flyver v\u00e6k fra yngles\u00f8erne &#8211; kun enkelte gange har jeg set Huevandnymfer sidde i vegetationen v\u00e6k fra s\u00f8erne, og da altid indenfor ti meter fra vandfladen.<\/p>\n<p>Det er en god fornemmelse at have bidraget til et bedre kendskab til denne fine arts udbredelse.\u00a0Fra stort set ikke at v\u00e6re kendt i Nordvestjylland for 15 \u00e5r siden ser det for tiden ud til, at omr\u00e5det er et af artens kerneomr\u00e5der i Danmark. Og vi kan nu betragte artens status i landet med\u00a0mindre bekymring end ved udgivelsen af &#8216;De danske guldsmede&#8217; for 20 \u00e5r siden. Jeg t\u00e6nker at det nye\u00a0<strong>Atlasprojektet Danmarks Guldsmede II<\/strong>\u00a0(2019-23) vil f\u00f8re til opdagelsen af endnu flere steder, hvor arten trives. P\u00e5 med skridtst\u00f8vlerne! \ud83d\ude09<\/p>\n<p>Projektet &#8216;Guldsmedefaunaen i Vejlerne 2017-18&#8217; blev st\u00f8ttet af Aage V. Jensen Naturfond, og den afsluttende rapport kan hentes her: (<a href=\"https:\/\/ornit.dk\/dwnld\/GuldsmedeVejlerne_slutrap.pdf\">klik for download<\/a>).<\/p>\n<p>Projektet vedr\u00f8rende kortl\u00e6gning af guldsmedefaunaen i Thy er st\u00f8ttet af\u00a015. Juni Fonden\u00a0og Nationalpark Thy.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>N\u00e5r man l\u00e6ser Ole Fogh Nielsens fremragende bog &#8216;De danske guldsmede&#8217; fra 1998, st\u00e5r der om udbredelsen af Huevandnymfe: &#8220;Hue-Vandnymfe har altid v\u00e6ret regnet for en af vore meget sj\u00e6ldne guldsmede. Den er tidligere fundet hist og her i Jylland og p\u00e5 Sj\u00e6lland og Bornholm, men siden 1980 er den kun registreret fra en enkelt &hellip; <a href=\"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/om-udbredelsen-af-huevandnymfe\/\" class=\"more-link\">L\u00e6s videre<span class=\"screen-reader-text\"> &#8220;Om udbredelsen af Huevandnymfe&#8221;<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[182],"tags":[27,34,28],"class_list":["post-1631","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-nationalpark-thy","tag-guldsmede","tag-huevandnymfe","tag-vandnymfer"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1631"}],"collection":[{"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1631"}],"version-history":[{"count":8,"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1631\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2773,"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1631\/revisions\/2773"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1631"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=1631"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=1631"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}