{"id":2427,"date":"2024-02-06T19:21:39","date_gmt":"2024-02-06T17:21:39","guid":{"rendered":"http:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/?p=2427"},"modified":"2024-02-07T16:33:44","modified_gmt":"2024-02-07T14:33:44","slug":"et-endemisk-hotspot","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/et-endemisk-hotspot\/","title":{"rendered":"Et endemisk hotspot"},"content":{"rendered":"
\"Green-crowned<\/a>
Green-crowned Plovercrest, Pico do Caledonia, Rio de Janeiro, januar 2024. Foto: J\u00f8rgen Peter Kjeldsen\/ornit.dk<\/a>.<\/figcaption><\/figure>\n

I januar var jeg sammen med\u00a0min gode ven Ole tre uger i Brasiliens Atlantiske regnskov (“Mata Atlantica”), n\u00e6rmere bestemt i et lille omr\u00e5de f\u00e5 timer fra Rio de Janeiro omkring bjergryggen Serra dos \u00d3rg\u00e3os og byerne\u00a0Cachoeiras de Macacu\u00a0og Nova Friburgo. Vi boede p\u00e5 to fine “\u00f8ko”lodger, REGUA og Itoror\u00f3, og var p\u00e5 udflugter i det omgivende terr\u00e6n. Ovenst\u00e5ende smukke endemiske kolibri Green-crowned Plovercrest<\/strong> er fotograferet\u00a0n\u00e6r tr\u00e6gr\u00e6nsen i t\u00e6t p\u00e5 2000 meters\u00a0h\u00f8jde p\u00e5 bjerget Pico do Caledonia.<\/p>\n

\"Der<\/a>
Der lyttes og spejdes efter Grey-winged Cotinga, Pico do Caledonia, Rio de Janeiro, januar 2024. Foto: J\u00f8rgen Peter Kjeldsen\/ornit.dk<\/a>.<\/figcaption><\/figure>\n
<\/div>\n

P\u00e5 samme tur var vi heldige at se ikke f\u00e6rre end tre arter af de eftertragtede cotingaer, inkl. den endemiske og meget sj\u00e6ldne Grey-winged Cotinga<\/strong>, som ogs\u00e5 opholdt sig i den \u00f8vre del af det skovbevoksede omr\u00e5de. Vi havde l\u00e6nge h\u00f8rt dens meget specielle pibende stemme, f\u00f8r det endelig lykkedes at spotte den lidt nede ad bjerget i en stor tr\u00e6krone – en forl\u00f8sning ogs\u00e5 selvom det var langt udenfor foto-afstand. Arten kendes kun fra ganske f\u00e5 lokaliteter, s\u00e5 det var en meget “dyr” art at f\u00e5 i bogen.<\/p>\n

I det hele taget er den ber\u00f8mte Atlantiske regnskov jo fyldt med endemiske arter. Ikke alle er vel klar over, at denne specielle \u00f8kozone er isoleret og adskilt fra Amazonas med mere end 2000 km. Det betyder for en f\u00f8rstegangsbes\u00f8gende som mig, at selv om jeg har bes\u00f8gt Amazonas i b\u00e5de Per\u00fa og Ecuador (mange gange!), s\u00e5 er en meget stor del af de arter, man m\u00f8der, helt nye. Ialt s\u00e5 vi 325 fuglearter, hvoraf p\u00e6nt over halvdelen var nye p\u00e5 min liste! Det f\u00f8ltes n\u00e6sten som at v\u00e6re rejst til en helt ny verdensdel.<\/p>\n

Udover ovenn\u00e6vnte Grey-winged Cotinga s\u00e5 vi ogs\u00e5 Black-and-gold Cotinga<\/strong> og Bare-throated Bellbird<\/strong> (sidstn\u00e6vnte gl\u00e6deligt almindelig – den h\u00f8rte vi allevegne hvor der var skov, ogs\u00e5 selv om det ikke n\u00f8dvendigvis var prim\u00e6r regnskov). Ingen af dem s\u00e5s p\u00e5 afstande hvor det gav mening at fotografere, men en familie af en fjerde art endemisk cotinga, Swallow-tailed Cotinga<\/strong>, boede p\u00e5 Itoror\u00f3 p\u00e5 skr\u00e5ningen lige nedenfor hytten vi boede i, hvilket gav mulighed for nogle fine kig p\u00e5 den meget specielle fugl.<\/p>\n

\"Swallow-tailed<\/a>
Swallow-tailed Cotinga, Ecolodge Itoror\u00f3, Rio de Janeiro, januar 2024. Foto: J\u00f8rgen Peter Kjeldsen\/ornit.dk<\/a>.<\/figcaption><\/figure>\n
<\/div>\n

Det gav for\u00f8vrigt en pudsig situation, da Ole henledte min opm\u00e6rksomhed p\u00e5, at der i et n\u00e6rtst\u00e5ende tr\u00e6 sad en lille gruppe Swallow Tanager<\/strong>, en art jeg ikke havde set p\u00e5 turen p\u00e5 det tidspunkt.\u00a0Men arten jeg s\u00e5 fik i kikkerten var en cotinga og ikke en tangar! Begge arterne viste sig dog at have fork\u00e6rlighed for netop denne tr\u00e6krone…<\/p>\n

Udover den indledende Green-crowned Plovercrest var kolibrierne en gruppe som var ret rigt repr\u00e6senteret blandt de endemiske arter.<\/p>\n

\"Saw-billed<\/a>
Saw-billed Hermit, REGUA, Rio de Janeiro, januar 2024. Foto: J\u00f8rgen Peter Kjeldsen\/ornit.dk<\/a>.<\/figcaption><\/figure>\n
\"Brazilian<\/a>
Brazilian Ruby han, Ecolodge Itoror\u00f3, Rio de Janeiro, januar 2024. Foto: J\u00f8rgen Peter Kjeldsen\/ornit.dk<\/a>.<\/figcaption><\/figure>\n
\"Frilled<\/a>
Frilled Coquette han, REGUA, Rio de Janeiro, januar 2024. Foto: J\u00f8rgen Peter Kjeldsen\/ornit.dk<\/a>.<\/figcaption><\/figure>\n
<\/div>\n

Den fantastiske lille Frilled Coquette<\/strong> var et af turens h\u00f8jdepunkter, en art som vi n\u00e6sten ikke havde turdet h\u00e5be p\u00e5 at se. Men p\u00e5 et tidspunkt sidst p\u00e5 en i forvejen meget succesrig tur n\u00e6vnte vores guide n\u00e6rmest henkastet “der sidder en coquette kolibri”. Fuglen sad h\u00f8jt p\u00e5 en tynd gren og pudsede sig, og vi kunne i lang tid fryde os over at se den arbejde fjerdragten igennem, inklusive de sorthvide fantastiske \u00f8refjerduske. En magisk oplevelse! Brazilian Ruby<\/strong> hannen er en “charmeb\u00f8f” udover det s\u00e6dvanlige, ikke mindst er det sj\u00e6ldent man ser farven gammelrosa kombineret med metalglans! S\u00e5 er det i\u00f8vrigt ogs\u00e5 noget af en b\u00f8lle, denne han pr\u00f8vede ih\u00e6rdigt at forhindre alle andre kolibrier i at komme “til fadet” ved Itoror\u00f3-lodgens kolibrifeedere.\u00a0Saw-billed Hermit<\/strong> er \u00e9n af mange arter i denne mindre farverige gruppe af kolibrier, hermits, som man ikke kan lokke frem med brug af foderautomater, men\u00a0det er til geng\u00e6ld en forn\u00f8jelse at m\u00f8de dem i skovene.<\/p>\n

Jeg skal i\u00f8vrigt beklage kvaliteten af mange af billederne; en meget stor del af arterne skulle findes inde i skovens skygger, og mange lod sig ganske enkelt ikke fotografere. En art jeg ikke havde troet skulle vise sig s\u00e5 sv\u00e6r at have med at g\u00f8re var Pin-tailed Manakin<\/strong>, men det var kun med n\u00f8d og n\u00e6ppe at det lykkedes at f\u00e5 billeder af den art med hjem.<\/p>\n

\"Pin-tailed<\/a>
Pin-tailed Manakin han, REGUA, Rio de Janeiro, januar 2024. Foto: J\u00f8rgen Peter Kjeldsen\/ornit.dk<\/a>.<\/figcaption><\/figure>\n
\"Pin-tailed<\/a>
Pin-tailed Manakin hun, Ecolodge Itoror\u00f3, Rio de Janeiro, januar 2024. Foto: J\u00f8rgen Peter Kjeldsen\/ornit.dk<\/a>.<\/figcaption><\/figure>\n
<\/div>\n

Til geng\u00e6ld fik jeg fotos af begge k\u00f8n. Det er virkelig en s\u00e6rlig art, bem\u00e6rk den meget flade isse som giver en helt speciel hovedprofil. Og manakiner er ogs\u00e5 en gruppe af fugle som man altid bliver glad i l\u00e5get over at m\u00f8de.<\/p>\n

\"Skov-interi\u00f8r,<\/a>
Skov-interi\u00f8r, Ecolodge Itoror\u00f3, Rio de Janeiro, januar 2024. Foto: J\u00f8rgen Peter Kjeldsen\/ornit.dk<\/a>.<\/figcaption><\/figure>\n

Initiativtagerne til begge de to bes\u00f8gte lodger er – p\u00e5 hver deres m\u00e5de – foregangsfolk hvad ang\u00e5r reetablering af \u00f8kosystemer. P\u00e5 REGUA har man p\u00e5 jord, som tidligere var dyrket, dr\u00e6net og gr\u00e6sset, ved en meget ambiti\u00f8s genplantning med over 200 tr\u00e6arter p\u00e5 kort tid (under 15 \u00e5r) f\u00e5et en ung, men meget biodivers skov til at skyde op – samtidig med at man har genskabt v\u00e5domr\u00e5der. Her er b\u00e5de indvandret caimaner, capybarer, pumaer osv. p\u00e5 egen h\u00e5nd, og man har sat tapirer ud for yderligere at underst\u00f8tte en rig og selvforvaltende natur. P\u00e5 Itoror\u00f3 har det mere handlet om at befri skoven for exotiske tr\u00e6arter som eucalyptus og fyrretr\u00e6er, s\u00e5 den intakte bjergregnskov som omgiver stedet har kunnet indvandre igen af sig selv. Det viste billede demonstrerer vist tydeligt at det er lykkedes meget godt, bl.a. er skoven her karakteriseret ved mange bregnetr\u00e6er og en frodig v\u00e6kst af bromelier og orkideer.<\/p>\n

Ellers er det mit indtryk at den Atlantiske regnskov – som rigtigt mange andre \u00f8kosystemer i Latinamerika – p\u00e5 mange m\u00e5der er presset, men det g\u00f8r det netop endnu mere prisv\u00e6rdigt at finde eksempler p\u00e5, at engagerede og vision\u00e6re mennesker pr\u00f8ver at vende den negative udvikling.<\/p>\n

\"Landskab,<\/a>
Landskab, fragmenteret skov, Rio de Janeiro, januar 2024. Foto: J\u00f8rgen Peter Kjeldsen\/ornit.dk<\/a>.<\/figcaption><\/figure>\n
<\/div>\n

Den landbrugsm\u00e6ssige udnyttelse sker f\u00f8rst og fremmest i lavlandet og i dalene, mens de mere utilg\u00e6ngelige skr\u00e5ninger stadig langt overvejende er bevokset med skov. Det ser heldigvis ud til at den brasilianske stat g\u00f8r en hel del for at bevidstg\u00f8re befolkningen om, hvor unik skoven her er, man ser plakater som fremh\u00e6ver Mata Atlantica og \u00f8kosystemets enest\u00e5ende dyreliv overalt – og der findes nogle rigtigt fine reservater og nationalparker med gode stisystemer. Det giver h\u00e5b, for n\u00e5r omr\u00e5det huser over 140 endemiske fuglearter er det et stort ansvar for artsbevarelse, som p\u00e5hviler menneskene i omr\u00e5det.<\/p>\n

\"Nationalparken<\/a>
Nationalparken Tres Picos, Rio de Janeiro, januar 2024. Foto: J\u00f8rgen Peter Kjeldsen\/ornit.dk<\/a>.<\/figcaption><\/figure>\n
<\/div>\n

P\u00e5 den beskedne plads, et blogindl\u00e6g som dette giver mulighed for, kan jeg ikke komme omkring alt hvad vi s\u00e5, men for at give endnu flere eksempler p\u00e5 den imponerende biodiversitet, omr\u00e5det rummer, kommer her lidt flere fotos – og s\u00e5 kommer der p\u00e5 et tidspunkt et selvst\u00e6ndigt opslag om guldsmede…<\/p>\n

\"Black-cheeked<\/a>
Black-cheeked Gnateater, REGUA, Rio de Janeiro, januar 2024. Foto: J\u00f8rgen Peter Kjeldsen\/ornit.dk<\/a>.<\/figcaption><\/figure>\n
\"Three-toed<\/a>
Three-toed Jacamar, Sumidouro, Rio de Janeiro, januar 2024. Foto: J\u00f8rgen Peter Kjeldsen\/ornit.dk<\/a>.<\/figcaption><\/figure>\n
\"Crescent-chested<\/a>
Crescent-chested Puffbird, Sumidouro, Rio de Janeiro, januar 2024. Foto: J\u00f8rgen Peter Kjeldsen\/ornit.dk<\/a>.<\/figcaption><\/figure>\n
<\/div>\n

Begge lodger har dygtige fugleguider tilknyttet, og selv om b\u00e5de Ole og jeg holder meget af selv at arbejde os frem til bestemmelse af arterne, og brugte de fleste dage p\u00e5 egen h\u00e5nd, s\u00e5 var det ogs\u00e5 nyttigt at have hj\u00e6lp til at finde s\u00e5 eftertragtede endemiske arter som eksempelvis Black-cheeked Gnateater<\/strong> eller Three-toed Jacamar<\/strong>. Gnateateren er formentlig almindeligt udbredt i skovene, men sv\u00e6r at finde, hvis ikke man kender stemmen – hvorimod jacamaren er en decideret sj\u00e6lden fugl som kun er kendt fra f\u00e5 og spredte lokaliteter. Og i det tilf\u00e6lde fandt vi den kun fordi der fra Itoror\u00f3 blev arrangeret en dagsudflugt til stedet. Hvilket i\u00f8vrigt gav mange andre bonus-arter, bl.a. en af de fede puffbirds, den endemiske Crescent-chested Puffbird<\/strong>. Faktisk var jeg v\u00e6sentligt mere fascineret af puffbirden end af jacamaren – jeg har en stor fascination af netop den fuglegruppe (og jacamaren er jo ikke n\u00e6r s\u00e5 farvestr\u00e5lende som mange af de mere almindelige jacamarer). Af og til blev vi pr\u00e6senteret for fugle, som viste sig at v\u00e6re ualmindeligt charmerende, selv om de i fuglebogen ikke havde gjort noget s\u00e6rligt indtryk…<\/p>\n

\"Half-collared<\/a>
Half-collared Sparrow, Janela dos Andorinhas, Rio de Janeiro, januar 2024. Foto: J\u00f8rgen Peter Kjeldsen\/ornit.dk<\/a>.<\/figcaption><\/figure>\n
<\/div>\n

Half-collared Sparrow<\/strong> var en s\u00e5dan overraskelse, endnu en “skovbundsskulker”, men n\u00e5r man kortvarigt fik den lokket frem (med playback) viste det sig at v\u00e6re en s\u00e6rdeles smuk sag.<\/p>\n

Ud over alle endemerne var der selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 mere udbredte arter…<\/p>\n

\"Black-billed<\/a>
Black-billed Scythebill, Janela dos Andorinhas, Rio de Janeiro, januar 2024. Foto: J\u00f8rgen Peter Kjeldsen\/ornit.dk<\/a>.<\/figcaption><\/figure>\n
\"Black<\/a>
Black Hawk-Eagle, Itoror\u00f3, Rio de Janeiro, januar 2024. Foto: J\u00f8rgen Peter Kjeldsen\/ornit.dk<\/a>.<\/figcaption><\/figure>\n
<\/div>\n

Black-billed Scythebill<\/strong> er s\u00e5dan en art, man bare har lyst til at hilse p\u00e5, det bizarre n\u00e6b skal man n\u00e6rmest se for at tro p\u00e5 det!\u00a0Den er en af mange arter fra gruppen af woodcreepers, foliage-gleaners og diverse andre ovnfugle – hvoraf langt de fleste er arter, som der virkeligt skal arbejdes for at f\u00e5 at se godt. Det samme g\u00e6lder antbirds – som vi s\u00e5 mange arter af, ogs\u00e5 nogle endemiske specialiteter – men det er alts\u00e5 bare sv\u00e6rt at foto-dokumentere. Til geng\u00e6ld var individet af Black Hawk-Eagle<\/strong> en ren for\u00e6ring – en art som jeg har set mange, mange gange, men aldrig p\u00e5 s\u00e5 n\u00e6rt hold som denne, fotograferet fra bil p\u00e5 t\u00e6t hold.<\/p>\n

Jeg slutter med et par af de\u00a0endemiske fuglearter som ogs\u00e5 var meget nemme at f\u00e5 at se, idet de kom til foderbr\u00e6tter med frugt og solsikkekerner – men samtidig nogle arter som virkeligt havde skruet op for farver og ikke mindst charme!<\/p>\n

\"Plain<\/a>
Plain Parakeet, Itoror\u00f3, Rio de Janeiro, januar 2024. Foto: J\u00f8rgen Peter Kjeldsen\/ornit.dk<\/a>.<\/figcaption><\/figure>\n
\"Brassy-breasted<\/a>
Brassy-breasted Tanager, Itoror\u00f3, Rio de Janeiro, januar 2024. Foto: J\u00f8rgen Peter Kjeldsen\/ornit.dk<\/a>.<\/figcaption><\/figure>\n
<\/div>\n

Jeg bliver n\u00f8dt til at protestere over navnet som parakitten Plain Parakeet<\/strong> er blevet tildelt, for selv om den mest g\u00f8r det i gr\u00f8nlige nuancer, udfolder den dybbl\u00e5 svingfjer, og kan p\u00e5 ingen m\u00e5de siges at v\u00e6re “plain”.\u00a0Og Brassy-breasted Tanager<\/strong> er en art som man bare bliver n\u00f8dt til at se, for helt at tro p\u00e5 de farver!<\/p>\n

Til allersidst en historie om en\u00a0oplevelse der ikke kunne fotograferes, men som understreger hvor righoldig naturen er i brasilianske Mata Atlantica: Fra REGUA var vi taget ud p\u00e5 en aftentur med en bestemt, stor vadefugl som m\u00e5l. I skumringen stod vi p\u00e5 kanten af en stor eng. Det havde regnet hele eftermiddagen, men det var efterh\u00e5nden stilnet af, og det blev en meget stemningsfuld oplevelse. F\u00f8rst var der tre forskellige arter rikser og sumph\u00f8ns som kaldte, og et par Southern Lapwing<\/strong> protesterede lidt over vores tilstedev\u00e6relse.\u00a0Da vi havde ventet til det var n\u00e6sten m\u00f8rkt gik aftenens hovedattraktion i gang: Giant Snipe<\/strong>, verdens st\u00f8rste bekkasin, med op til 3-4 fugle der cirkulerede p\u00e5 himlen og sagde “wakawakawaka<\/em>“, mens mindst tre fugle spillede med en helt anden stemme nede fra den sumpede eng. I starten kunne vi se silhouetten p\u00e5 de flyvende fugle, meget kompakte med brede vinger og s\u00e5 det kodylt store n\u00e6b. Senere kom ogs\u00e5 en stor ugle henover dalen, en Tawny-browed Owl<\/strong>. En fantastisk oplevelse!<\/p>\n

Hermed en uforbeholden anbefaling af Brasiliens Atlantiske regnskov og dens fugleliv!<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

I januar var jeg sammen med\u00a0min gode ven Ole tre uger i Brasiliens Atlantiske regnskov (“Mata Atlantica”), n\u00e6rmere bestemt i et lille omr\u00e5de f\u00e5 timer fra Rio de Janeiro omkring bjergryggen Serra dos \u00d3rg\u00e3os og byerne\u00a0Cachoeiras de Macacu\u00a0og Nova Friburgo. Vi boede p\u00e5 to fine “\u00f8ko”lodger, REGUA og Itoror\u00f3, og var p\u00e5 udflugter i det … L\u00e6s videre “Et endemisk hotspot”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[43],"tags":[549,550],"class_list":["post-2427","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-vide-verden","tag-brasilien","tag-endemisk"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2427"}],"collection":[{"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2427"}],"version-history":[{"count":12,"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2427\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2458,"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2427\/revisions\/2458"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2427"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=2427"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=2427"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}