{"id":2460,"date":"2024-02-14T17:55:05","date_gmt":"2024-02-14T15:55:05","guid":{"rendered":"http:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/?p=2460"},"modified":"2024-02-14T18:14:52","modified_gmt":"2024-02-14T16:14:52","slug":"ogsaa-for-odonata","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/ogsaa-for-odonata\/","title":{"rendered":"Et endemisk hotspot – ogs\u00e5 for odonata"},"content":{"rendered":"
\"Heteragrion<\/a>
Heteragrion rogertaylori, Itoror\u00f3, Rio de Janeiro, januar 2024. Foto: J\u00f8rgen Peter Kjeldsen\/ornit.dk<\/a>.<\/figcaption><\/figure>\n

Som fortalt i sidste blogopslag er Brasiliens Atlantiske regnskov et endemisk hotspot for fugle<\/a>. Som det ofte er med biodiversitet, s\u00e5 f\u00f8lges det ad for adskillige artsgrupper – n\u00e5r der er lokale forhold som betinger at der igennem evolutionen er udviklet mange fuglearter, s\u00e5 vil det ofte ogs\u00e5 g\u00e6lde for eksempelvis insekter. Og pr\u00e6cis s\u00e5dan er det ialfald h\u00e9r – Brasiliens ‘Mata Atlantica’ er lige s\u00e5 ber\u00f8mt blandt odonatologer som blandt ornitologer. Det skyldes ikke mindst hollandske Tom Kompier, som har\u00a0lagt rigtig meget feltarbejde i at udforske guldsmedefaunaen i d\u00e9n del af den Atlantiske regnskov som udg\u00f8res af bjergomr\u00e5det Serra dos \u00d3rg\u00e3os – og specielt REGUA-reservatet og de n\u00e6rmeste omgivelser. Ja han har ligefrem publiceret en bog, en regul\u00e6r field guide<\/em> om omr\u00e5dets\u00a0vandnymfer og guldsmede – en af de f\u00e5 som eksisterer for hele det latinamerikanske omr\u00e5de. Han har dokumenteret over 200 arter i dette omr\u00e5de p\u00e5 under 200 kvadratkilometer, og det har v\u00e6ret med til at g\u00f8re REGUA ber\u00f8mt som et af verdens absolut artsrigeste hotspots – ogs\u00e5 for odonata<\/em>. Ja der er ligefrem en nybeskrevet art som har regua<\/em> som arts-identifikator i sit videnskabelige navn (Forcepsioneura regua<\/em>)!<\/p>\n

Tom Kompier har siden udgivelsen af bogen i 2015 flere gange afholdt internationale “lejre” p\u00e5 REGUA-lodgen hvor han har fungeret som “guide” og delt ud af sin store viden om omr\u00e5dets vandnymfer og guldsmede. Da han sidste \u00e5r igen udb\u00f8d s\u00e5dan et ophold t\u00f8vede jeg ikke l\u00e6nge f\u00f8r jeg slog til – ja jeg m\u00e5 indr\u00f8mme, at selv om ogs\u00e5 fuglefaunaen trak i mig, s\u00e5 var det i virkeligheden guldsmedene, som var min allerst\u00f8rste motivation til at foretage den lange rejse.<\/p>\n

Men jeg starter lige denne fort\u00e6lling med indledningsbilledet, Heteragrion rogertaylori<\/em> (p\u00e5 engelsk Orange-and-black Flatwing<\/strong>). En repr\u00e6sentant for sl\u00e6gten Heteragrion<\/em>, Flatwings, en gruppe vandl\u00f8bstilknyttede store vandnymfer som jeg aldrig tidligere havde set. Jeg h\u00e5ber billedet giver indtryk af, hvilken sk\u00f8nheds\u00e5benbaring dyret er. Og s\u00e5 er der for\u00f8vrigt en sjov historie knyttet til artens videnskabelige navn. Den er f\u00f8rst blevet videnskabeligt beskrevet s\u00e5 sent som i 2013, i en st\u00f8rre afhandling som\u00a0beskrev fire nye arter i sl\u00e6gten Heteragrion<\/em>. Alle fire fik artsnavne efter band-medlemmerne i rockgruppen Queen – de andre var\u00a0s\u00e5ledes\u00a0freddiemercuryi<\/em>,\u00a0brianmayi<\/em> og\u00a0johndeaconi<\/em>, og dette flotte dyr fik alts\u00e5 navn efter Roger Taylor, gruppens trommeslager! Dyret er et godt eksempel p\u00e5 den enorme grad af endemisme som pr\u00e6ger den Atlantiske regnskov, og er kun kendt fra ganske f\u00e5 lokaliteter. Mine iagttagelser p\u00e5 iNaturalist var s\u00e5ledes kun nr. 6 og 7, nogensinde!<\/p>\n

Den n\u00e6ste vandnymfe jeg gerne vil pr\u00e6sentere er d\u00e9n, som er opkaldt efter det private REGUA-reservat, Forcepsioneura regua<\/em>.<\/p>\n

\"Forcepsioneura<\/a>
Forcepsioneura regua, REGUA, Rio de Janeiro, januar 2024. Foto: J\u00f8rgen Peter Kjeldsen\/ornit.dk<\/a>.<\/figcaption><\/figure>\n
<\/div>\n

Denne slanke vandnymfe findes mest lidt v\u00e6k fra vand, siddende i skygge inde i skoven. Det engelske navn som Tom Kompier har givet den er Regua Pincertip<\/strong>, og den er i \u00f8vrigt\u00a0f\u00f8rst blevet videnskabeligt beskrevet efter udgivelsen af Toms bog. Der foreligger indtil nu under 10 observationer p\u00e5 iNaturalist – s\u00e5 igen er der tale om en yderst lokalt udbredt, meget d\u00e5rligt kendt art.<\/p>\n

Men disse var ikke de eneste – Tom kunne vise os flere arter, som selv om de har v\u00e6ret kendt i over ti \u00e5r endnu ikke er blevet videnskabeligt beskrevet.<\/p>\n

\"Heteragrion<\/a>
Heteragrion sp., REGUA, Rio de Janeiro, januar 2024. Foto: J\u00f8rgen Peter Kjeldsen\/ornit.dk<\/a>.<\/figcaption><\/figure>\n
\"Heteragrion<\/a>
Heteragrion sp., REGUA, Rio de Janeiro, januar 2024. Foto: J\u00f8rgen Peter Kjeldsen\/ornit.dk<\/a>.<\/figcaption><\/figure>\n
<\/div>\n

Her er det endnu en Heteragrion<\/em> Flatwing, af Tom kaldet Persimmon Flatwing<\/strong>. P\u00e5 vores morgentur op ad REGUAs ‘Green trail’ (op til vandfaldet) sad der langs stien et st\u00f8rre antal af disse, b\u00e5de hunner og yngre hanner (begge k\u00f8n vist p\u00e5 disse fotos) – jeg vil ansl\u00e5 at vi s\u00e5 ialt mindst 15-20 individer. Dyr med dette udseende er KUN kendt fra denne ene lokalitet – hvor den s\u00e5 til geng\u00e6ld lader til at v\u00e6re ret s\u00e5 almindelig. Disse Flatwings ser ud til – efter min forel\u00f8bigt meget beskedne erfaring – at v\u00e6re ret synlige, s\u00e5 enten ER arten reelt helt extremt lokalt udbredt, eller ogs\u00e5 m\u00e5 man formode at den findes flere steder i den Atlantiske regnskov, men bliver overset p\u00e5 grund af dens lighed med flere af de andre arter i sl\u00e6gten. Og endelig er der den faktor man ikke kan se bort fra, at entomologer ligesom ornitologer har det med at ops\u00f8ge de samme, kendte steder, frem for at give sig til at udforske nye…<\/p>\n

En sl\u00e6gt som er meget fremtr\u00e6dende i de amerikanske troper er Micrathyria<\/em> (Dashers), og jeg tror vi p\u00e5 turen s\u00e5 mindst 10 arter – selv fik jeg noteret otte. En af disse arter er ubeskrevet (kaldet Powdered Dasher<\/strong> i bogen), den viste Tom os p\u00e5 en udflugt til nationalparken Tres Picos, bjergmassivet som ligger oven for REGUA-reservatet. Det er alts\u00e5 en art som findes i h\u00f8jderne (over 1000 meter). Selv fandt jeg efterf\u00f8lgende arten ynglende ved en lille s\u00f8 p\u00e5 Itoror\u00f3-lodgen (“the pond”), omgivet af bjergregnskov…<\/p>\n

\"Micrathyria<\/a>
Micrathyria sp., Itoror\u00f3, Rio de Janeiro, januar 2024. Foto: J\u00f8rgen Peter Kjeldsen\/ornit.dk<\/a>.<\/figcaption><\/figure>\n
\"Micrathyria<\/a>
Micrathyria sp., Itoror\u00f3, Rio de Janeiro, januar 2024. Foto: J\u00f8rgen Peter Kjeldsen\/ornit.dk<\/a>.<\/figcaption><\/figure>\n
Som det ses p\u00e5 disse fotos havde de gang i yngleaktiviteterne. N\u00e5r arten ikke er videnskabeligt beskrevet er det sv\u00e6rt at f\u00e5 overblik over hvor ofte den bliver set – men jeg har ialfald indtastet mine fund p\u00e5 iNaturalist som Micrathyria sp<\/em>. og refereret til beskrivelsen i Toms bog.<\/div>\n

Andre virkelige specialiteter vi blev pr\u00e6senteret for p\u00e5 lejren var bl.a. Macrothemis capitata<\/em> (White-fronted Sylph<\/strong>), tilh\u00f8rende en gruppe af meget attraktive mindre guldsmede med mange arter – hvoraf vi ogs\u00e5 s\u00e5 adskillige.<\/p>\n

\"Macrothemis<\/a>
Macrothemis capitata, Tres Picos, Rio de Janeiro, januar 2024. Foto: J\u00f8rgen Peter Kjeldsen\/ornit.dk<\/a>.<\/figcaption><\/figure>\n
Arten kendes is\u00e6r p\u00e5 de ‘T’-formede tegn p\u00e5 oversiden af forkroppen. Vi s\u00e5 flere individer p\u00e5 en lille gr\u00e6sset eng t\u00e6t p\u00e5 den h\u00f8je indgang til Tres Picos-nationalparken – s\u00e5 lige her var den nem at finde, men Tom kunne berette, at den hidtil ikke er fundet p\u00e5 nogen anden lokalitet! Det er n\u00e6sten for vildt og ikke til at fatte, arten er trods alt temmelig markant…<\/div>\n

Et n\u00e6sten lige s\u00e5 specielt f\u00e6nomen var Erythrodiplax laurentia<\/em> (Silver-clouded Dragonlet<\/strong>), der er kendt fra Surinam\/Guyana og den allernordligste del af Amazonb\u00e6kkenet – og s\u00e5 her fra REGUA og n\u00e6rmeste omgivelser.<\/p>\n

\"Erythrodiplax<\/a>
Erythrodiplax laurentia, REGUA, Rio de Janeiro, januar 2024. Foto: J\u00f8rgen Peter Kjeldsen\/ornit.dk<\/a>.<\/figcaption><\/figure>\n
<\/div>\n

Der er tusinder af kilometer mellem de kendte forekomster af arten, s\u00e5 man kunne have en mistanke om, at der ogs\u00e5 kunne ligge en helt ny art gemt her, hvis det bliver ordentlig unders\u00f8gt. Vi s\u00e5 ikke mange individer, og man skulle kigge godt efter blandt den lignende, langt mere talrige E. avittata<\/em>, der er en af mange arter som optr\u00e6der med en meget h\u00f8j t\u00e6thed her i REGUAs v\u00e5domr\u00e5der – som jo i\u00f8vrigt for de fleste vedkommende er genskabte v\u00e5domr\u00e5der.<\/p>\n

\"V\u00e5domr\u00e5de<\/a>
V\u00e5domr\u00e5de p\u00e5 REGUA, Rio de Janeiro, januar 2024. Foto: J\u00f8rgen Peter Kjeldsen\/ornit.dk<\/a>.<\/figcaption><\/figure>\n
Billedet giver en id\u00e9 om hvordan de skovomkransede v\u00e5domr\u00e5der p\u00e5 REGUA ser ud i dag, 15-20 \u00e5r efter at de blev genskabt.<\/div>\n
\"Tom<\/a>
Tom Kompier f\u00f8rer an under udforskning af en af b\u00e6kkene p\u00e5 REGUA, Rio de Janeiro, januar 2024. Foto: J\u00f8rgen Peter Kjeldsen\/ornit.dk<\/a>.<\/figcaption><\/figure>\n

Vi unders\u00f8gte p\u00e5 lejren b\u00e5de disse st\u00f8rre v\u00e5domr\u00e5der og de mindre b\u00e6kke som l\u00f8ber gennem skovene – samt andre s\u00f8er og damme i forskellige landskaber, og en st\u00f8rre flod l\u00e6ngere ud mod kysten helt nede i lavlandet. Turen gav p\u00e5 den m\u00e5de et godt indtryk af hvor stor en diversitet der er, n\u00e5r man bes\u00f8ger forskellige typer af habitat – men stadig indenfor et meget begr\u00e6nset omr\u00e5de.<\/p>\n

Her kommer lidt flere fotos af odonata<\/em>-faunaen fra turen…<\/p>\n

\"Mecistogaster<\/a>
Mecistogaster amalia, REGUA, Rio de Janeiro, januar 2024. Foto: J\u00f8rgen Peter Kjeldsen\/ornit.dk<\/a>.<\/figcaption><\/figure>\n
<\/div>\n

Mecistogaster amalia<\/em> (Amalia Helicopter<\/strong>) er en art fra den fascinerende gruppe af enormt store skov-levende vandnymfer, denne er nok t\u00e6t p\u00e5 at v\u00e6re 15 cm lang! Den er ogs\u00e5 en art med en begr\u00e6nset udbredelse i det sydlige Brasilien og Paraguay. Ofte ser man disse “helikopter-vandnymfer” flimre forbi mellem tr\u00e6kronerne, men vi var heldige et par gange hvor et individ sad stille i f\u00e5 minutter i en h\u00f8jde hvor det var til at fotografere. I modlyset her gav det en helt speciel effekt, og jeg er specielt glad for billedet, fordi det samtidig er muligt at se den gulgr\u00f8nne farvetegning p\u00e5 dyret.<\/p>\n

\"Neoneura<\/a>
Neoneura confundens, Rio Bacax\u00e1, Rio de Janeiro, januar 2024. Foto: J\u00f8rgen Peter Kjeldsen\/ornit.dk<\/a>.<\/figcaption><\/figure>\n
En anden ret spektakul\u00e6r vandnymfe Neoneura confundens<\/em> (Lemon-striped Threadtail<\/strong>), her et par under \u00e6gl\u00e6gning i det mudrede flodvand i en st\u00f8rre flod gennem lavlandet mellem REGUA og kysten. Det er en art som er udbredt i store dele af Sydamerika, men samtidig en af de arter jeg virkeligt havde h\u00e5bet at f\u00e5 at se, fordi den er s\u00e5 anderledes i sine farvetegninger end hvad jeg er vant til at se.<\/div>\n

Samme sted s\u00e5 vi\u00a0Staurophlebia reticulata<\/em>, en enormt stor mosaikguldsmed-type, som ogs\u00e5 var \u00e9n af de arter fra bogen jeg p\u00e5 forh\u00e5nd havde udset mig og som stod p\u00e5 \u00f8nskesedlen – m\u00e5ske ikke mindst fordi den p\u00e5 engelsk er blevet udstyret med navnet Magnificent Megadarner<\/strong> – mindre kunne \u00e5benbart ikke g\u00f8re det!<\/p>\n

\"Staurophlebia<\/a>
Staurophlebia reticulata, Rio Bacax\u00e1, Rio de Janeiro, januar 2024. Foto: J\u00f8rgen Peter Kjeldsen\/ornit.dk<\/a>.<\/figcaption><\/figure>\n
<\/div>\n

Stor og imponerende var den ialfald! Som ‘guldsmede-aficionado<\/em>‘ h\u00e5ber man naturligvis ogs\u00e5 altid p\u00e5 at se nogle dyr fra gruppen af “k\u00f8lleguldsmede” eller “Gomphids<\/em>” som de kalder det p\u00e5 engelsk. Vi s\u00e5 ogs\u00e5 adskillige, hvoraf Cacoides latro<\/em> (South American Tigertail<\/strong>) var langt den mest almindelige, og ogs\u00e5 den som var lettest at komme til at fotografere…<\/p>\n

\"Cacoides<\/a>
Cacoides latro, REGUA, Rio de Janeiro, januar 2024. Foto: J\u00f8rgen Peter Kjeldsen\/ornit.dk<\/a>.<\/figcaption><\/figure>\n
<\/div>\n

Den samlede tur-liste fra Toms REGUA-gruppe i januar 2024 resulterede i over 130 arter. Selv s\u00e5 jeg 100 arter (faktisk helt pr\u00e6cist hundrede!), hvoraf over 80 var nye for mig – og langt de fleste har jeg jo heller aldrig tidligere haft nogen chance for at m\u00f8de. Flere af dem imponerede mere med deres sk\u00f8nhed end deres sj\u00e6ldenhed, og jeg vil lige slutte med lidt flere fotos for at give et indtryk af den enorme diversitet i former og farver som denne fascinerende dyregruppe kan udvise…<\/p>\n

\"Oxyagrion<\/a>
Oxyagrion simile, Tres Picos, Rio de Janeiro, januar 2024. Foto: J\u00f8rgen Peter Kjeldsen\/ornit.dk<\/a>.<\/figcaption><\/figure>\n
\"Micrathyria<\/a>
Micrathyria atra, REGUA, Rio de Janeiro, januar 2024. Foto: J\u00f8rgen Peter Kjeldsen\/ornit.dk<\/a>.<\/figcaption><\/figure>\n
\"Tigriagrion<\/a>
Tigriagrion aurantinigrum, mindre flod gennem \u00e5bent landskab n\u00e6r REGUA, Rio de Janeiro, januar 2024. Foto: J\u00f8rgen Peter Kjeldsen\/ornit.dk<\/a>.<\/figcaption><\/figure>\n
\"Elasmothemis<\/a>
Elasmothemis cannacrioides, mindre flod gennem \u00e5bent landskab n\u00e6r REGUA, Rio de Janeiro, januar 2024. Foto: J\u00f8rgen Peter Kjeldsen\/ornit.dk<\/a>.<\/figcaption><\/figure>\n
\"Leptagrion<\/a>
Leptagrion macrurum, REGUA, Rio de Janeiro, januar 2024. Foto: J\u00f8rgen Peter Kjeldsen\/ornit.dk<\/a>.<\/figcaption><\/figure>\n
Navnene p\u00e5 ovenst\u00e5ende arter er – nogle mere fantasifulde end andre (!):\u00a0Oxyagrion simile<\/em> (Blue-tipped Mountain Coral<\/strong>), Micrathyria atra<\/em> (Black Dasher<\/strong>) – med et bagkropsm\u00f8nster, der minder mig om Stor K\u00e6rguldsmed – Tigriagrion aurantinigrum<\/em> (Tiger Damsel<\/strong>), Elasmothemis cannacrioides<\/em> (Golden Streamskimmer<\/strong>) samt Leptagrion macrurum<\/em> (Blue-and-brown Bromeliad Guard<\/strong>). Sidstn\u00e6vnte tilh\u00f8rer en fascinerende gruppe af vandnymfer som man ikke finder ved vandl\u00f8b eller s\u00f8er, men derimod inde i skoven – hvor de yngler ved at l\u00e6gge \u00e6g i de vandbeholdninger, der st\u00e5r i bunden af bromelier (de ananas-lignende epifytter som vokser i tr\u00e6erne) – deraf navnet Bromeliad Guard. Det var endnu en ny gruppe for mig, som jeg var meget glad for at se – og jeg fandt ogs\u00e5 selv et par af arterne.<\/div>\n

Til allersidst vil jeg ogs\u00e5 bringe lidt fotos af nogle af de andre sjove og smukke dyr, turen til Brasiliens Atlantiske regnskov gav mulighed for at se (s\u00e5 I ikke skal tro at jeg udelukkende har \u00f8jne for fugle og guldsmede). Her kan jeg til geng\u00e6ld IKKE pr\u00e6stere at navngive dyrene, men n\u00f8jes med at beundre deres sk\u00f8nhed…<\/p>\n

\"Fra<\/a>
Fra Itoror\u00f3, Rio de Janeiro, januar 2024. Foto: J\u00f8rgen Peter Kjeldsen\/ornit.dk<\/a>.<\/figcaption><\/figure>\n
\"Fra<\/a>
Fra galleriskoven ved Rio Bacax\u00e1, Rio de Janeiro, januar 2024. Foto: J\u00f8rgen Peter Kjeldsen\/ornit.dk<\/a>.<\/figcaption><\/figure>\n
\"Fra<\/a>
Fra Tres Picos, Rio de Janeiro, januar 2024. Foto: J\u00f8rgen Peter Kjeldsen\/ornit.dk<\/a>.<\/figcaption><\/figure>\n
\"Fra<\/a>
Fra REGUA, Rio de Janeiro, januar 2024. Foto: J\u00f8rgen Peter Kjeldsen\/ornit.dk<\/a>.<\/figcaption><\/figure>\n
Som det forh\u00e5bentlig fremg\u00e5r, har de tre uger i Mata Atlantica (REGUA og Itoror\u00f3 samt n\u00e6rmeste omgivelser) i januar efterladt et indtryk af en overv\u00e6ldende frodighed og en tilh\u00f8rende diversitet, som er aldeles overv\u00e6ldende imponerende. Jeg kan kun p\u00e5 det varmeste anbefale at bes\u00f8ge stedet – hvad enten man er til fugle, andre dyr – eller til lidt af det hele!<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Som fortalt i sidste blogopslag er Brasiliens Atlantiske regnskov et endemisk hotspot for fugle. Som det ofte er med biodiversitet, s\u00e5 f\u00f8lges det ad for adskillige artsgrupper – n\u00e5r der er lokale forhold som betinger at der igennem evolutionen er udviklet mange fuglearter, s\u00e5 vil det ofte ogs\u00e5 g\u00e6lde for eksempelvis insekter. Og pr\u00e6cis s\u00e5dan … L\u00e6s videre “Et endemisk hotspot – ogs\u00e5 for odonata”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[43],"tags":[549,550,27,28],"class_list":["post-2460","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-vide-verden","tag-brasilien","tag-endemisk","tag-guldsmede","tag-vandnymfer"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2460"}],"collection":[{"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2460"}],"version-history":[{"count":21,"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2460\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2504,"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2460\/revisions\/2504"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2460"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=2460"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=2460"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}