{"id":2555,"date":"2024-05-26T15:24:47","date_gmt":"2024-05-26T13:24:47","guid":{"rendered":"http:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/?p=2555"},"modified":"2024-05-27T07:58:15","modified_gmt":"2024-05-27T05:58:15","slug":"aparte-sortmejser","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/aparte-sortmejser\/","title":{"rendered":"Aparte Sortmejser"},"content":{"rendered":"
\"Sortmejse,<\/a>
Sortmejse ankommer med mad i n\u00e6bbet til ungerne, T\u00f8mmerby, maj 2024. Foto: J\u00f8rgen Peter Kjeldsen\/ornit.dk<\/a>.<\/figcaption><\/figure>\n
\n

If\u00f8lge den g\u00e6ngse litteratur skulle Sortmejse f\u00f8rst v\u00e6re indvandret til Danmark i nyere tid, efter at landet blev tilplantet med n\u00e5letr\u00e6splantager. Arten\u00a0er nemlig kendt for at v\u00e6re strengt tilknyttet n\u00e5letr\u00e6er, s\u00e6rligt grantr\u00e6er.<\/p>\n

P\u00e5 vores matrikel p\u00e5 en lille hektar, hvoraf det meste henligger som natur, findes ikke \u00e9t eneste n\u00e5letr\u00e6 (men derimod nogle hundrede l\u00f8vtr\u00e6er, selvf\u00f8lgelig udelukkende hjemmeh\u00f8rende arter). Derfor har det ikke v\u00e6ret underligt, at vi i de snart 34 \u00e5r vi har boet her kun helt undtagelsesvist har m\u00f8dt Sortmejse p\u00e5 grunden (jeg husker faktisk kun et enkelt bes\u00f8g p\u00e5 foderbr\u00e6ttet om vinteren). Det n\u00e6rmeste sted hvor arten er fast er i “Martins skov” (tidligere feltstationens) p\u00e5 hj\u00f8rnet af Lyngevej en halv kilometer herfra – en plantage domineret af fyr- og grantr\u00e6er med ogs\u00e5 med indslag af l\u00f8vtr\u00e6er.<\/p>\n

Stor var min overraskelse derfor, da jeg for et par uger siden blev opm\u00e6rksom p\u00e5 et par Sortmejser, der smuttede ud og ind af en af matriklens ca. 40 redekasser! Ikke alene er det overraskende at de v\u00e6lger at v\u00e6re her omgivet af l\u00f8vskov (inkl. naboen Bundg\u00e5rds gamle parkagtige lund) – men at de s\u00e5 lige pr\u00e6cis v\u00e6lger denne<\/em> kasse p\u00e5 gavlen af annekset, som tidligere har v\u00e6ret beboet af Gr\u00e5 Fluesnapper, en halv\u00e5ben kassetype – d\u00e9t er n\u00e6sten endnu mere\u00a0mindblowing<\/em>! Jeg var sikker p\u00e5 at Sortmejser ville foretr\u00e6kke en lukket redekasse – og dem er der alts\u00e5 et rigeligt udbud af her hos os.<\/p>\n

Det fordelagtige – for os – er at kassen er placeret, s\u00e5 vi kan sidde og holde \u00f8je med den, n\u00e5r vi spiser aftensmad – i drivhuset eller p\u00e5 terassen. Jeg tror ikke ungerne er s\u00e5 store endnu, der kan godt g\u00e5 fem minutter imellem fodringerne. Men at der er unger i kassen er uomtvisteligt – for\u00e6ldrefuglene har en lille ekskrements\u00e6k med i n\u00e6bbet hver gang de flyver derfra…<\/p><\/div>\n

\"Sortmejse,<\/a>
Sortmejse forlader redekassen med ekskrements\u00e6k i n\u00e6bbet, T\u00f8mmerby, maj 2024. Foto: J\u00f8rgen Peter Kjeldsen\/ornit.dk<\/a>.<\/figcaption><\/figure>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

If\u00f8lge den g\u00e6ngse litteratur skulle Sortmejse f\u00f8rst v\u00e6re indvandret til Danmark i nyere tid, efter at landet blev tilplantet med n\u00e5letr\u00e6splantager. Arten\u00a0er nemlig kendt for at v\u00e6re strengt tilknyttet n\u00e5letr\u00e6er, s\u00e6rligt grantr\u00e6er. P\u00e5 vores matrikel p\u00e5 en lille hektar, hvoraf det meste henligger som natur, findes ikke \u00e9t eneste n\u00e5letr\u00e6 (men derimod nogle hundrede l\u00f8vtr\u00e6er, … L\u00e6s videre “Aparte Sortmejser”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[2],"tags":[540,459,401,37],"class_list":["post-2555","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-vejlerne","tag-graa-fluesnapper","tag-matrikelart","tag-sortmejse","tag-toemmerby"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2555"}],"collection":[{"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2555"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2555\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2560,"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2555\/revisions\/2560"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2555"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=2555"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=2555"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}