![\"\"](\"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-content\/uploads\/2025\/03\/JPK_R5_139158.web_.jpg\")
<\/a>Dengang i 1997, hvor Mie lavede feltarbejde som antropolog og studerede konflikterne mellem naturfredningsinteresser og den lokale fiskerbefolkning, var jeg egentlig med som “det tynde \u00f8l”, men heldigt for mig fik jeg kontakt til en feltstation under det mexicanske milj\u00f8ministerium, som gjorde at jeg ogs\u00e5 kunne bruge tiden til noget meningsfuldt (ud over bare at suge til mig af nye indtryk – is\u00e6r mange s\u00e6rlige fugle som kun findes p\u00e5 Yucat\u00e1n-halv\u00f8en). Jeg lavede forskellige fuglet\u00e6llinger for feltstationen, og bl.a. havde jeg ogs\u00e5 et projekt med at ringm\u00e6rke og kortl\u00e6gge territorier af Yucat\u00e1n Wren omkring feltstationen i R\u00edo Lagartos. Kortet her viser resultatet af min kortl\u00e6gning (kortskitse fra min notesbog):<\/p>\n Jeg fik desv\u00e6rre ikke mulighed for at komme til R\u00edo Lagartos denne gang, men ops\u00f8gte et lille reservat ved kysten nord for hovedbyen M\u00e9rida, hvor en bred zone langs stranden s\u00e5 s\u00e5dan ud:<\/p>\n Og jeg havde ikke bev\u00e6get mig mange meter ind i omr\u00e5det f\u00f8r jeg h\u00f8rte den karakteristiske lyd fra Yucat\u00e1n Wren – det er en stor g\u00e6rdesmutte med en stor lyd – g\u00e6rdesmutter er jo ikke ligefrem diskrete fugle! Inden for fem minutter havde jeg kontakt med en fugl med f\u00f8de i n\u00e6bbet (et halvspist firben) samt et par og min. 2 fugle mere h\u00f8rt.<\/p>\n Disse drosselstore g\u00e6rdesmutter (i Campylorhynchus<\/em>-sl\u00e6gten) som der er mange arter af i M\u00e9xico og Mellemamerika er i mine \u00f8jne meget karismatiske og altid en forn\u00f8jelse at m\u00f8de og studere. Men jeg har selvf\u00f8lgelig et s\u00e6rligt forhold til lige pr\u00e6cis Yucat\u00e1n Wren, p\u00e5 grund af dens sj\u00e6ldenhed og s\u00e5 det, at jeg brugte s\u00e5 mange timer p\u00e5 at aflure dem deres hemmeligheder dengang for snart 30 \u00e5r siden. En god del af parrene jeg kortlagde blev bekr\u00e6ftede ved fund af deres ekstremt godt beskyttede reder (“kugler” af sammenv\u00e6vede grene midt inde i kaktusser og andre tornede v\u00e6kster) – og som det st\u00e5r p\u00e5 mit kort var der ogs\u00e5 flere familier med udfl\u00f8jne unger. S\u00e6rligt en bestemt familie t\u00e6t p\u00e5 feltstationen hvor for\u00e6ldrefuglene var farveringm\u00e6rkede fik megen opm\u00e6rksomhed fra min side.<\/p>\n En anden art som jeg p\u00e5 den nylige tur ogs\u00e5 havde set frem til et gensyn med er kolibrien Mexican Sheartail<\/strong>.<\/p>\n Metalglansen i hannernes strubefjer er hos kolibrierne jo helt afh\u00e6ngig af hvilken vinkel lyset falder fra; som fotograf vil man selvf\u00f8lgelig gerne have dem til at vise sig i deres fulde pragt – men det vil ikke altid lykkes!<\/p>\n Udbredelsen af Mexican Sheartail er kun en smule st\u00f8rre end hos Yucat\u00e1n Wren, og den er ligeledes r\u00f8dlistet som ‘Near threatened’.<\/p>\n M\u00e9xico er et stort land (p\u00e5 st\u00f8rrelse med Gr\u00f8nland!) som rummer enormt mange forskelligartede biotoper og derfor ogs\u00e5 mange endemiske arter – hvis man tager de n\u00e6rmeste nabolande mod syd i Mellemamerika (Guatemala og Belize) med i regnestykket, er det faktisk i omegnen af 180 endemer (blandt fuglene)! Det g\u00e6lder selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 hos alle mulige andre grupper af organismer end lige fugle, at der er et stort antal arter med en begr\u00e6nset udbredelse. Vi bes\u00f8gte p\u00e5 denne tur flere gode naturomr\u00e5der i adskille delstater i den sydlige del af landet og det vil f\u00f8re alt for vidt at omtale altsammen i dette blogopslag, men jeg vil dog lige bringe lidt flere fotos af nogle af de andre endemiske arter fra Yucat\u00e1n-halv\u00f8en:<\/p>\n P\u00e5 vores M\u00e9xico-tur i januar og februar sluttede vi med et ophold p\u00e5 Yucat\u00e1n-halv\u00f8en, hvor vi ikke har v\u00e6ret, siden vi tilbragte godt 5 m\u00e5neder i R\u00eda Lagartos-reservatet tilbage i 1997. Det blev derfor til en r\u00e6kke hyggelige gensyn med steder og arter, der efterh\u00e5nden befandt sig langt tilbage i erindringen – s\u00e5 det var … L\u00e6s videre “Gensyn med Yucat\u00e1n”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[43],"tags":[550,254],"class_list":["post-2875","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-vide-verden","tag-endemisk","tag-mexico"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2875"}],"collection":[{"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2875"}],"version-history":[{"count":9,"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2875\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2897,"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2875\/revisions\/2897"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2875"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=2875"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=2875"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}<\/a><\/a><\/a><\/a><\/a><\/a><\/a><\/a><\/a><\/a><\/a><\/a>