{"id":2946,"date":"2025-05-10T10:34:27","date_gmt":"2025-05-10T08:34:27","guid":{"rendered":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/?p=2946"},"modified":"2025-05-10T10:51:11","modified_gmt":"2025-05-10T08:51:11","slug":"spaetmejse-staer-interaktioner","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/spaetmejse-staer-interaktioner\/","title":{"rendered":"Sp\u00e6tmejse-St\u00e6r interaktioner"},"content":{"rendered":"

Vi har nu i nogle \u00e5r haft fastboende Sp\u00e6tmejser<\/strong> p\u00e5 matriklen, hvilket jeg ofte her p\u00e5 bloggen har udbredt mig om<\/a>, fordi det har givet mange smil og megen gl\u00e6de.<\/p>\n

Det er dog f\u00f8rst i \u00e5r at de har valgt et redested, som vi har kunnet f\u00f8lge – i en h\u00f8jt oph\u00e6ngt redekasse i en stor ahorn over gr\u00e6spl\u00e6nen – et par meter fra en beboet st\u00e6rekasse. Da jeg for to \u00e5r siden h\u00e6ngte denne redekasse op var det faktisk netop med tanke p\u00e5 at give St\u00e6r<\/strong>ene endnu en mulighed – for det virker som om at det her p\u00e5 stedet er antallet af egnede redesteder, som begr\u00e6nser antallet af St\u00e6re. Vi har i en \u00e5rr\u00e6kke haft samtlige fire kasser hvor indgangshullet er af passende “st\u00e6re-diameter” besat.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Sp\u00e6tmejse p\u00e5 sin kasse, med udsigt til st\u00e6rekassen bagved, T\u00f8mmerby, maj 2025. Foto: J\u00f8rgen Peter Kjeldsen\/ornit.dk<\/a>.<\/figcaption><\/figure>\n

Men som jeg tidligere har fortalt tog et Sp\u00e6tmejse-par i marts denne kasse i brug, og vi har lige siden haft mulighed for at f\u00f8lge deres adf\u00e6rd omkring reden. I starten var der stor aktivitet og megen “larm” fra de h\u00f8jlydte Sp\u00e6tmejser, men efter at rugningen er p\u00e5begyndt er der blevet mere stille, og der kan g\u00e5 timer imellem at vi ser dem.<\/p>\n

Og i nabo-redekassen har St\u00e6rene passet deres; det har ogs\u00e5 v\u00e6ret ret stille indtil det for over en uge siden blev tydeligt at der nu var unger, for for\u00e6ldrenes bes\u00f8g blev meget mere regelm\u00e6ssige, og de ankom med n\u00e6bbene fulde af mad.<\/p>\n

For 4-5 dage siden blev vi s\u00e5 opm\u00e6rksomme p\u00e5, at ogs\u00e5 Sp\u00e6tmejserne er begyndt at komme til reden med f\u00f8de i n\u00e6bbet. Men det virker ikke som om de har unger endnu, for de kan godt flyve ind i reden med n\u00e6bbet fyldt, men de kommer ud igen stadig med insekter i n\u00e6bbet. Og pludselig opdagede vi \u00e9n af Sp\u00e6tmejserne i et ubevogtet \u00f8jeblik flyve over til St\u00e6renes redekasse og forsvinde ind til st\u00e6reungerne – for \u00f8jeblikket senere at flyve ud igen uden noget i n\u00e6bbet.<\/p>\n

Det foreg\u00e5r stadig, dog med relativt lav frekvens – hvor st\u00e6reparret lander med f\u00f8de til ungerne med f\u00e5 minutters mellemrum, er det m\u00e5ske et par gange i timen at vi ser Sp\u00e6tmejserne fodre St\u00e6renes unger. (Faktisk er det af og til flere gange i minuttet at St\u00e6rene fodrer, og hannen og hunnen kan n\u00e6sten ikke komme til for hinanden).<\/p>\n

\"\"<\/a>
Dokumentationsfotos – her er Sp\u00e6tmejsen fanget mens den smutter ind i st\u00e6rekassen bagved, T\u00f8mmerby, maj 2025. Foto: J\u00f8rgen Peter Kjeldsen\/ornit.dk<\/a>.<\/figcaption><\/figure>\n

Det er tydeligt at Sp\u00e6tmejserne holder \u00f8je med St\u00e6rene, og fors\u00f8ger at smutte over med mad mens St\u00e6rene er ude at s\u00f8ge f\u00f8de. Men \u00e9n gang her til morgen s\u00e5 jeg en af St\u00e6rene ankomme mens<\/em> Sp\u00e6tmejsen var inde i kassen! Det f\u00f8rte dog tilsyneladende ikke til st\u00f8rre konflikt, \u00f8jeblikket efter smuttede Sp\u00e6tmejsen ud, og lidt senere kom St\u00e6ren frem i hullet med en “f\u00e6kaliepose” i n\u00e6bbet.<\/p>\n

I det hele taget har vi ikke oplevet konflikter mellem de to par “naboer”.<\/p>\n

Det kan virke bizart at fugle tilh\u00f8rende \u00e9n fugleart fodrer unger fra en anden art – men det er p\u00e5 ingen m\u00e5de et ukendt f\u00e6nomen, er det g\u00e5et op for mig efter at have researchet lidt p\u00e5 f\u00e6nomenet. Det forklares ofte med at for\u00e6ldrefugle har en meget st\u00e6rk fodringsimpuls, og n\u00e5r de som i dette tilf\u00e6lde bor s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 en anden art og kan h\u00f8re ungerne tigge mad, kan det s\u00e6tte gang i en “automatreaktion”. P\u00e5 Facebook er jeg lige blevet pr\u00e6senteret for en case med et par Bl\u00e5mejser i Holland som mader et kuld Solsort-unger – i dette tilf\u00e6lde havde Bl\u00e5mejserne mistet deres eget kuld.<\/p>\n

Jeg tror ikke at “vores” Sp\u00e6tmejser har mistet deres kuld, men if\u00f8lge litteraturen bruger Sp\u00e6tmejse ca. 5 dage l\u00e6ngere p\u00e5 at udruge deres kuld end St\u00e6r (15-19 dage mod 11-13 dage). Vi ved jo ikke om de er g\u00e5et i gang samtidig, men jeg formoder at det er t\u00e6t p\u00e5 at Sp\u00e6tmejsernes unger kl\u00e6kker, og at de derfor hormonelt er “gearet” til at v\u00e6re parate til at s\u00e6tte ind med fodring.<\/p>\n

Ialfald er det et interessant f\u00e6nomen at v\u00e6re vidner til!<\/p>\n

\"\"<\/a>
Sp\u00e6tmejse med svirrefluer eller bier i n\u00e6bbet, T\u00f8mmerby, maj 2025. Foto: J\u00f8rgen Peter Kjeldsen\/ornit.dk<\/a>.<\/figcaption><\/figure>\n

Hvis man s\u00f8ger p\u00e5 “Interspecific feeding<\/em>“, som f\u00e6nomenet hedder p\u00e5 engelsk, vil man finde ud af, at det er beskrevet for mange arter, inkl. Sp\u00e6tmejse. Her er en historie<\/a> om en amerikansk sp\u00e6tmejseart, Pygmy Nuthatch, som fodrer unger af Mountain Bluebird – alts\u00e5 to arter hulrugere ligesom tilf\u00e6ldet er med Sp\u00e6tmejse og St\u00e6r.<\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Vi har nu i nogle \u00e5r haft fastboende Sp\u00e6tmejser p\u00e5 matriklen, hvilket jeg ofte her p\u00e5 bloggen har udbredt mig om, fordi det har givet mange smil og megen gl\u00e6de. Det er dog f\u00f8rst i \u00e5r at de har valgt et redested, som vi har kunnet f\u00f8lge – i en h\u00f8jt oph\u00e6ngt redekasse i en … L\u00e6s videre “Sp\u00e6tmejse-St\u00e6r interaktioner”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[2],"tags":[459,458,146],"class_list":["post-2946","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-vejlerne","tag-matrikelart","tag-spaetmejse","tag-staer"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2946"}],"collection":[{"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2946"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2946\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2952,"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2946\/revisions\/2952"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2946"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=2946"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=2946"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}