![\"Ynglefugle](\"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/4_183.jpg\")
<\/p>\n<\/p>\n
Som det har v\u00e6ret tilf\u00e6ldet siden 2007, har firmaet ornit.dk<\/a> haft ansvaret for et overv\u00e5gningsprogram for et udvalg af Vejlernes ynglefugle. Overv\u00e5gningen f\u00e5r \u00f8konomisk st\u00f8tte fra Aage V. Jensen Naturfond, som ejer Vejlerne.<\/p>\n Overv\u00e5gningen udf\u00f8res for den institution, vi plejer at kalde DMU, men struktur\u00e6ndringer i universitetsverdenen g\u00f8r, at vi i fremtiden skal v\u00e6nne os til, at det hedder DCE – Nationalt Center for Milj\u00f8 og Energi<\/b>. Det f\u00f8les endnu ikke helt mundret, men det kommer vel…<\/p>\n Hvert \u00e5r publiceres en ynglefuglerapport med resultaterne af overv\u00e5gningen. Det tilstr\u00e6bes, at rapporten kommer “p\u00e5 gaden” samme \u00e5r som den behandlede s\u00e6son, og i \u00e5r lykkedes det! (-i mods\u00e6tning til 2010-rapporten, der f\u00f8rst udkom i juni i \u00e5r<\/a>).<\/p>\n Rapporten er tilg\u00e6ngelig for download her – stadig fra DMU’s hjemmeside!: Ynglefugle i Vejlerne 2011 som pdf-fil<\/a>. Rapporten indg\u00e5r i en ny serie af tekniske rapporter fra DCE, og har et farvebillede p\u00e5 forsiden! (i mods\u00e6tning til DMU’s arbejdsrapporter, der udkom i sorthvid). Det er stadig s\u00e5dan, at rapporterne ikke udgives p\u00e5 papir, men udelukkende i digitalt format.<\/p>\n Samtidig med udgivelsen har DCE lagt en presseomtale af rapporten p\u00e5 nettet. Her fokuseres p\u00e5 vandstandens betydning for ynglefuglenes succes, idet omr\u00e5dets r\u00e6ve har lettere ved at komme frem til de ynglende fugle ved lav vandstand. Fra 2000 og nogle \u00e5r frem var bestanden af r\u00e6ve markant reduceret som f\u00f8lge af sygdommen skab, og netop i disse \u00e5r ynglede arter som Klyde, R\u00f8dben og Vibe i stort antal.<\/p>\n Da overv\u00e5gningen er “h\u00e6ngt op” p\u00e5 det nationale NOVANA-program, har der i 2011 v\u00e6ret s\u00e6rlig fokus p\u00e5 arterne Plettet R\u00f8rvagtel, Trane og Sortterne. Der blev kortlagt i alt 13 territorieh\u00e6vdende Plettet R\u00f8rvagtel<\/b>, det st\u00f8rste antal siden 2007. De fleste ankom i juli. Bestanden af Trane<\/b> var p\u00e5 seks stedfaste par kortlagt ved gentagne lejligheder i l\u00f8bet af yngles\u00e6sonen. Det er den st\u00f8rste bestand, som hidtil er registreret i Vejlerne. Der blev registreret 26-36 ynglepar af Sortterne<\/b> i en koloni i Kogleakss\u00f8en. De fik i alt 11 flyvedygtige unger, et bedre resultat end i 2010, hvor ingen unger blev produceret.<\/p>\n Af \u00f8vrige markante udviklinger i 2011 kan n\u00e6vnes, at R\u00f8rh\u00f8g<\/b> og R\u00f8rdrum<\/b> har taget meget vel imod naturgenopretningen i T\u00f8mmerby Fjord, hvor diget er udbedret og vandstanden markant forh\u00f8jet.<\/p>\n Skestork<\/b> genindvandrede i 2011 til Vejlerne, og for f\u00f8rste gang siden 1996 blev lokaliteten Melsig i Arup Vejle taget i anvendelse. Otte rugende fugle blev iagttaget fra land.<\/p>\n Kun 25 par Klyder<\/b> og 24 par Havterner<\/b> p\u00e5 Bygholmengen er en forts\u00e6ttelse af tendensen fra 2010 med meget lave tal af disse kolonirugende arter, der er afh\u00e6ngige af en h\u00f8j vandstand. Der var stort set ingen ynglesucces hos Klyde, og slet ingen hos Havterne.<\/p>\n Med 52 territorier af Engryle<\/b> er der tale om en lille tilbagegang i forhold til 2010, mens en anden af engenes meget f\u00e5tallige arter, Brush\u00f8ne<\/b>, havde en lille fremgang til syv yngleurolige h\u00f8ner. Samme dag som denne t\u00e6lling blev gennemf\u00f8rt sidst i juni s\u00e5s i alt 11 Brushaner p\u00e5 spillepladser, og sammen med dem yderligere tre h\u00f8ner (som nok n\u00e6ppe har n\u00e5et at yngle i \u00e5r; men kan v\u00e6re udtryk for mislykkede ynglefors\u00f8g). Det er en fremgang fra fem yngleh\u00f8ner i 2010 til samme niveau som i 2008-2009, men i et l\u00e6ngere perspektiv er bestandsniveauet meget lavt.<\/p>\n Stor Kobbersneppe<\/b> ynglede i \u00e5r med 116 par, 10 par flere end i 2010.<\/p>\n I afsnittet om driftsforhold omtales i \u00e5r et hidtil up\u00e5agtet problem i Vejlerne: at ynglefugle kolliderer med hegnstr\u00e5dene<\/b>. Et konkret, fotodokumenteret tilf\u00e6lde af en nyudfl\u00f8jen Engryle med s\u00e5ret vinge kan formentlig tilskrives, at fuglen var fl\u00f8jet ind i den hegnstr\u00e5d, der krydser engen t\u00e6t p\u00e5 iagttagelsesstedet. P\u00e5 Tipperne, hvor man i en \u00e5rr\u00e6kke har v\u00e6ret opm\u00e6rksom p\u00e5 dette problem, har man helt kunnet afhj\u00e6lpe det ved at f\u00f8re en hvid snor langs med hegnstr\u00e5den (viklet om tr\u00e5den). Rapporten anbefaler, at der ogs\u00e5 i Vejlerne indf\u00f8res en form for afv\u00e6rgeforanstaltning for at minimere risikoen for kollisioner med hegnstr\u00e5d i de vigtigste omr\u00e5der for engfugle.<\/p>\n I sommeren 2011 gr\u00e6ssede 300 kreaturer p\u00e5 Bygholmengen, heraf 100 med kalve, hvilket giver en kapacitet svarende til 330-350 voksne kreaturer. Det kan konstateres, at det lave antal i kombination med en relativt kort gr\u00e6sningss\u00e6son har bevirket, at opv\u00e6ksten af tagr\u00f8r ikke har kunnet holdes nede, is\u00e6r p\u00e5 de fire nordligste parceller. En markant opv\u00e6kst af tagr\u00f8r her kan medvirke til en forringelse af forholdene for engfuglene i den kommende yngles\u00e6son.<\/p>\n I \u00f8vrigt kan jeg kun opfordre til, at man selv l\u00e6ser rapporten og tilegner sig flere detaljer om, hvordan og hvorfor det er g\u00e5et med ynglefuglene, som det er! God forn\u00f8jelse med l\u00e6sningen!<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Som det har v\u00e6ret tilf\u00e6ldet siden 2007, har firmaet ornit.dk haft ansvaret for et overv\u00e5gningsprogram for et udvalg af Vejlernes ynglefugle. Overv\u00e5gningen f\u00e5r \u00f8konomisk st\u00f8tte fra Aage V. Jensen Naturfond, som ejer Vejlerne. Overv\u00e5gningen udf\u00f8res for den institution, vi plejer at kalde DMU, men struktur\u00e6ndringer i universitetsverdenen g\u00f8r, at vi i fremtiden skal v\u00e6nne os … L\u00e6s videre “Ynglefuglerapport 2011 p\u00e5 gaden!”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[2],"tags":[164,163,162,161,160,45,142,84,58,63,60,159],"class_list":["post-302","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-vejlerne","tag-brushoene","tag-engryle","tag-havterne","tag-klyde","tag-plettet-roervagtel","tag-roerdrum","tag-roerhoeg","tag-skestork","tag-sortterne","tag-stor-kobbersneppe","tag-trane","tag-ynglefuglerapport"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/302"}],"collection":[{"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=302"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/302\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":508,"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/302\/revisions\/508"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=302"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=302"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=302"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}