{"id":3116,"date":"2025-06-18T14:28:16","date_gmt":"2025-06-18T12:28:16","guid":{"rendered":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/?p=3116"},"modified":"2025-06-18T21:22:28","modified_gmt":"2025-06-18T19:22:28","slug":"diversiteten-stiger","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/diversiteten-stiger\/","title":{"rendered":"Diversiteten stiger!"},"content":{"rendered":"

Det har n\u00e6ppe forbig\u00e5et manges opm\u00e6rksomhed, at biodiversiteten er presset i Danmark – heller ikke min! Men det er jo ikke en tendens, der k\u00f8rer lige voldsomt allevegne – og her p\u00e5 egen matrikel vil jeg p\u00e5st\u00e5 at diversiteten ligefrem stiger!<\/p>\n

Da vi for n\u00e6sten 35 \u00e5r siden k\u00f8bte stedet – \u00e6ldre stuehus med gammel blomsterhave, beliggende p\u00e5 en n\u00e6sten hektar-stor gr\u00e6smark – var her helt \u00e5bent, bortset fra nogle gamle syge elmetr\u00e6er, som f\u00e5 \u00e5r senere d\u00f8de – og s\u00e5 et hvidgran-hegn mod vest til at give l\u00e6. D\u00e9t hegn fik vi hurtigt fjernet (det gav varme i br\u00e6ndeovnen den f\u00f8rste vinter) – i stedet fik vi allerede f\u00e5 uger efter indflytningen plantet nogle hundrede l\u00f8vtr\u00e6er, oprindelige danske som man kunne f\u00e5 med tilskud. De blev plantet rundt langs kanten af grunden – nogle hvidtj\u00f8rn langs et allerede eksisterende hvidtj\u00f8rn-hegn ind mod naboen mod \u00f8st, og ellers en blanding af navr, lind, avnb\u00f8g, eg, hassel, mirabel, sl\u00e5en, r\u00f8d kornel med flere, samt nogle spidsl\u00f8n vi fik for\u00e6rende af Poul Hald-Mortensen. Desuden er forskellige pilearter samt hyld, birk og r\u00f8del kommet af sig selv fra en lille lund nord for grunden, og ask og ahorn fra en fin gammel l\u00f8vskovslund som ligger bag g\u00e5rden lige \u00f8st for os. To k\u00e6mpestore asketr\u00e6er st\u00e5r\/stod faktisk placeret p\u00e5 vores grund – den ene m\u00e5tte vi desv\u00e6rre aflive for et par \u00e5r siden, da den var s\u00e5 sv\u00e6kket af svampeangreb, at den truede med at v\u00e6lte ned over vores anneks. Vi tror, at den lund er anlagt som en park for mere end halvandet hundrede \u00e5r siden ved g\u00e5rden, der er en af Hann\u00e6s’ store gamle familieg\u00e5rde, ihvertfald rummer den nogle meget gamle b\u00f8getr\u00e6er.<\/p>\n

Det h\u00f8rer med til fort\u00e6llingen, at det nordvestlige hj\u00f8rne af vores grund formentlig “altid” har haft et godt indslag af naturlig engvegetation, og p\u00e5 gamle $3-registreringer fra kommunen er der tilmed fund af g\u00f8geurter. Men ejeren, som vi k\u00f8bte stedet af, fik sidst i 1980erne gravet en andedam af form som et 8-tal i denne fugtige del af grunden. S\u00e5 da vi overtog, var der stadig store sandede partier omkring dammen n\u00e6sten helt uden vegetation. D\u00e9t har jeg det blandet med – for der er mistet en bestand af orkideer; men til geng\u00e6ld er det netop dammen (som efterh\u00e5nden har udviklet sig til en ret tilgroet mose) som i \u00e5renes l\u00f8b har givet mig mange oplevelser med guldsmede.<\/p>\n

De h\u00f8jest beliggende halvdel af grunden har, mens det stadig tilh\u00f8rte en g\u00e5rd i drift, v\u00e6ret dyrket, men nok mest udnyttet til gr\u00e6sning sammen med engstykket, som det ses p\u00e5 dette foto fra 1962:<\/p>\n

\"\"<\/a>
‘Maries hus’ som huset blev kaldt – i nederste h\u00f8jre hj\u00f8rne. Fra portalen Danmark set fra Luften. Luftfoto skr\u00e5t fra syd.<\/figcaption><\/figure>\n

Hvidgran-hegnet som ses i billedet mod vest (l\u00e6ngst til venstre) er det, som vi indledte med at f\u00e6lde i 1990. Og l\u00f8vtr\u00e6erne lige vest for huset er mest de nu d\u00f8de elmetr\u00e6er (hvoraf stadig enkelte stubbe st\u00e5r). R\u00e6kken af l\u00f8vtr\u00e6er nederst i billedet er naboens seljer\u00f8n – de er der stadig. Mod nord var der i 1962 kun en gr\u00f8ft, som afgr\u00e6nser grunden – nu er ogs\u00e5 denne del med h\u00f8je tr\u00e6er. Billedet viser nogenlunde tydeligt gr\u00e6nsen mellem marken og engen (med hvad der ligner lysesiv-tuer – stadig et dominerende tr\u00e6k p\u00e5 arealet). Denne gr\u00e6nse ses ogs\u00e5 p\u00e5 det lodrette meget uskarpe ortofoto fra 1954:<\/p>\n

\"\"<\/a>
Ortofoto 1954 – fra Danmarks Milj\u00f8portal.<\/figcaption><\/figure>\n

Vi har alts\u00e5 v\u00e6ret begunstiget af, at der har v\u00e6ret en rest oprindelig engvegetation, og ikke mindst tilstedev\u00e6relsen af en god gammel l\u00f8vskovslund i et ellers ret tr\u00e6l\u00f8st landskab (det har det ihvertfald v\u00e6ret til langt op i 1900-tallet).<\/p>\n

Med den beplantning vi selv foretog tidligt efter indflytning fik vi skabt en ny varieret l\u00f8vskovsbr\u00e6mme stort set hele vejen rundt om grunden – som det fremg\u00e5r af de to n\u00e6ste ortofotos, som viser noget af udviklingen:<\/p>\n

\"\"<\/a>
Ortofoto 2006 – fra Danmarks Milj\u00f8portal.<\/figcaption><\/figure>\n
\"\"<\/a>
Ortofoto 2021 – fra portalen Danmark set fra Luften.<\/figcaption><\/figure>\n

Bem\u00e6rk hvordan den selvs\u00e5ede tr\u00e6vegetation p\u00e5 f\u00e5 \u00e5r er rykket ind og bl.a. helt har udvisket konturerne af andedammen, n\u00e5r man ser det fra oven. Og l\u00e6g m\u00e6rke til den fine gamle l\u00f8vskovslund, som naboen heldigvis v\u00e6rner om i h\u00f8jre del af billedet (mod \u00f8st).<\/p>\n

Her er et billede inde fra l\u00f8vskovslunden:<\/p>\n

\"\"<\/a>
Naboens skov, T\u00f8mmerby, juni 2025. Foto: J\u00f8rgen Peter Kjeldsen\/ornit.dk<\/a>.<\/figcaption><\/figure>\n

Skoven ligner hvad jeg vil kalde en urskov med v\u00e6ltede tr\u00e6er – bem\u00e6rk det br\u00e6kkede tr\u00e6 til venstre med sp\u00e6ttehuller. Det er denne skov\/lund som har “ansvaret” for at vi igennem efterh\u00e5nden en hel del \u00e5r har haft fastboende arter som Stor Flagsp\u00e6tte<\/strong> og Sp\u00e6tmejse<\/strong>. I \u00e5r var der tilmed i en uges tid i maj en Huldue<\/strong>, som sad og sang derindefra! (ny matrikelart). R\u00f8dstjert<\/strong> dukkede op for snart mange \u00e5r siden – den er ogs\u00e5 glad for at fouragere og gemme sin rede i gammelskoven, men i \u00e5r har et par valgt at have reden i samme redekasse som hvor der sidste \u00e5r til min store overraskelse ynglede Sortmejse<\/a> – (og tidligere Gr\u00e5 Fluesnapper) – s\u00e5 dem ser vi gl\u00e6deligt meget til, idet de ogs\u00e5 fouragerer i k\u00f8kkenhaven og rundt langs matriklens “indre bryn”.<\/p>\n

\"\"<\/a>
\u00c6ngsteligt R\u00f8dstjert-par, T\u00f8mmerby, juni 2025. Foto: J\u00f8rgen Peter Kjeldsen\/ornit.dk<\/a>.<\/figcaption><\/figure>\n

Jeg har jo i det meste af mit voksenliv levet af at v\u00e6re systematiker og registrere, t\u00e6lle og dokumentere i naturen. Det g\u00e6lder dog ikke i s\u00e5 udpr\u00e6get grad n\u00e5r det kommer til min egen matrikel – herhjemme holder jeg jo fri (!). Jo, jeg har nogle \u00e5r f\u00f8rt en \u00e5rs-fugleliste i konkurrence med nogle af de andre gamle Vejler-observat\u00f8rer, men da vi jo ikke bor med udsigt til vandflader og enge i Vejlerne er der mange ting som IKKE lige kan ses herfra. Men selvf\u00f8lgelig – plac\u00e9r en feltbiolog et naturrigt sted igennem 35 \u00e5r – s\u00e5 vil der jo i tidens l\u00f8b akkumuleres registreringer af mange arter. Jeg kan n\u00e6vne, at grunden i tidens l\u00f8b har v\u00e6ret opholdssted – mere eller mindre kortvarigt – for arter som Aften-<\/strong> og L\u00e6rkefalk<\/strong>, Pungmejse, Hvid Stork<\/strong> og\u00a0Sydlig Bl\u00e5hals<\/strong>, og s\u00e5 drager vi jo fordel af n\u00e6rheden til Vejlerne og har j\u00e6vnligt bes\u00f8g af (eller kan h\u00f8re) Trane<\/strong>, R\u00f8rdrum<\/strong>, Hav\u00f8rn<\/strong>, Sortterne<\/strong>, S\u00f8lvhejre<\/strong>, Skestork<\/strong> (sidstn\u00e6vnte dog ikke mange gange) – og nogle \u00e5r kan vi h\u00f8re Vagtel<\/strong> fra omkringliggende marker.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Hav\u00f8rn over matriklen, T\u00f8mmerby, juni 2024. Foto: J\u00f8rgen Peter Kjeldsen\/ornit.dk<\/a>.<\/figcaption><\/figure>\n

I mange \u00e5r var mit hovedfokus s\u00e5 udpr\u00e6get hos fuglene, men de senere \u00e5r har jeg bredt det meget ud, til ogs\u00e5 at kigge meget p\u00e5 insekter, i f\u00f8rste omgang guldsmede og dagsommerfugle, men efterh\u00e5nden ogs\u00e5 mange andre grupper. Hvad guldsmede ang\u00e5r bliver det ved med at overraske; sidste \u00e5r var der s\u00e5ledes g\u00e6steoptr\u00e6den af Spydvandnymfe<\/strong>, Lille R\u00f8d\u00f8jet Vandnymfe<\/strong> og Gulvinget Hedelibel<\/strong> (for sidstn\u00e6vntes vedkommende var det \u00e9n af ganske f\u00e5 observationer i det ganske land i 2024). For Spydvandnymfe var det m\u00e5ske ikke bare g\u00e6steoptr\u00e6den, for den har jeg faktisk set flere gange i \u00e5r, hvor ogs\u00e5 M\u00e5nevandnymfe<\/strong> er kommet til (-som jeg ogs\u00e5 fortalte om her<\/a>).<\/p>\n

Jeg har aldrig fundet s\u00e6rligt sj\u00e6ldne dagsommerfugle p\u00e5 matriklen, men dog med \u00e5rs mellemrum nogle observationer af S\u00f8rgek\u00e5be<\/strong> – (-som eksempelvis denne<\/a>) og sidste \u00e5r gl\u00e6dede det mig at en art som Sort\u00e5ret Hvidvinge<\/strong> havde indfundet sig hos os (-som jeg ogs\u00e5 fortalte om her<\/a>). Tidligere (da der var store elmetr\u00e6er) var Det hvide W<\/strong> fast her, men den forsvandt med elmetr\u00e6erne (dog med en genkomst i 2017 som beskrevet her<\/a>, der desv\u00e6rre viste sig at v\u00e6re forbig\u00e5ende). Og en art som Skovrand\u00f8je<\/strong>, som for 30 \u00e5r siden var en sj\u00e6ldenhed p\u00e5 disse kanter, har nu tilsyneladende etableret en fast bestand – vi ser dem ihvertfald ofte. En sommerfugleart som kunne v\u00e6re en “overlever” fra den oprindelige eng p\u00e5 stedet er Aurora<\/strong>, som vi hvert \u00e5r ser talrigt i maj (-hvilket jeg gentagne gange har skrevet om her<\/a>).<\/p>\n

Jeg har anlagt en natursti rundt p\u00e5 grunden, og i sommerm\u00e5nederne, n\u00e5r jeg ellers ikke har feltarbejde i andre dele af landet, bliver det som reget til adskillige daglige ture rundt p\u00e5 stien med kikkert og kamera – mest med blikket rettet mod vegetationen – b\u00e5de urter og tr\u00e6er. N\u00e5r nu grunden stort set har l\u00f8vtr\u00e6er til alle sider giver det sig selv, at der altid vil v\u00e6re et skovbryn som vender mod solen, og det er sp\u00e6ndende at se, hvilke insekter som indfinder sig og sidder og suger sol. Jeg g\u00f8r mig ingen illusioner om at l\u00e6re det hele at kende, der er store grupper af insekter og eksempelvis edderkopper, som jeg nok aldrig f\u00e5r sat navn p\u00e5. Men det h\u00e6nder alligevel ofte, at der pludselig sidder et dyr, jeg kan se, jeg IKKE har set f\u00f8r, og det pirrer min nysgerrighed! Sidste \u00e5r fandt jeg eksempelvis Sorthovedet Kardinalbille og Stor Bl\u00f8dvinge (som beskrevet i dette blogindl\u00e6g<\/a>).<\/p>\n

Det er p\u00e5faldende, at adskillige af de nye fund vi har gjort her, handler om insekter som i Danmark har en \u00f8stlig udbredelse og er sj\u00e6ldne i Vestjylland – og ofte er de tilknyttet skov. Det g\u00e6lder ogs\u00e5 flere af de nye fund fra den sidste m\u00e5neds tid, som jeg lige vil vise nogle billeder af:<\/p>\n

\"\"<\/a>
Lille Hvepsebuk, T\u00f8mmerby, maj 2025. Foto: J\u00f8rgen Peter Kjeldsen\/ornit.dk<\/a>.<\/figcaption><\/figure>\n
\"\"<\/a>
R\u00f8dhovedet Kardinalbille, T\u00f8mmerby, maj 2025. Foto: J\u00f8rgen Peter Kjeldsen\/ornit.dk<\/a>.<\/figcaption><\/figure>\n
\"\"<\/a>
Gul Vedsvirreflue, T\u00f8mmerby, juni 2025. Foto: J\u00f8rgen Peter Kjeldsen\/ornit.dk<\/a>.<\/figcaption><\/figure>\n
\"\"<\/a>
D\u00f8dningehoved-Svirreflue, T\u00f8mmerby, juni 2025. Foto: J\u00f8rgen Peter Kjeldsen\/ornit.dk<\/a>.<\/figcaption><\/figure>\n

Der er flere pudsigheder her: sidste \u00e5r var Sorthovedet Kardinalbille<\/strong> ny for matriklen, i \u00e5r finder vi s\u00e5 R\u00f8dhovedet Kardinalbille<\/strong> – og faktisk har vi set begge arter gentagne gange, den r\u00f8dhovedede faktisk flest! Og den skarpe iagttager vil bem\u00e6rke at de to nye arter svirrefluer begge sidder p\u00e5 blade af solb\u00e6r – det er en forvildet solb\u00e6rbusk som st\u00e5r i det bryn mod vest, som hvor morgen bliver oplyst og opvarmet af solen – og det er noget svirrefluer af alle slags tiltr\u00e6kkes af (- og i \u00f8vrigt ogs\u00e5 andre insekter, inklusive mange vandnymfer).<\/p>\n

Og s\u00e5 var der lige denne:<\/p>\n

\"\"<\/a>
Bille sp., T\u00f8mmerby, juni 2025. Foto: J\u00f8rgen Peter Kjeldsen\/ornit.dk<\/a>.<\/figcaption><\/figure>\n

Den sad ogs\u00e5 p\u00e5 matriklen forleden morgen og s\u00e5 sp\u00e6ndende ud! S\u00e5 vidt jeg har kunnet finde ud af drejer det sig om Plateumaris braccata<\/em>, en billeart uden dansk navn, og sj\u00e6ldent rapporteret p\u00e5 diverse Citizen science<\/em>-portaler. P\u00e5 Naturbasen<\/a> er der 22 fund efter \u00e5r 2000 flest i den \u00f8stlige del af landet, p\u00e5 arter.dk<\/a> noget flere, men n\u00e6sten alle fra Vejler-omr\u00e5det. Og jeg ved fra en bekendt, at hun har fundet den ved Vorup Enge ved Randers. Det kunne tyde p\u00e5 at det er en sump\/r\u00f8rskovs-tilknyttet art, som det kunne v\u00e6re sjovt at finde ud af noget mere om. Men jeg ved ikke lige hvor jeg skal s\u00f8ge…<\/p>\n

Til sidst skal det med, at det ikke alene er d\u00e9r p\u00e5 matriklen, hvor vi ud\u00f8ver “Vild med vilje”-regimet, men ogs\u00e5 i Mies blomsterhave, at der dukker hyggelige “biodiverse dyr” op. S\u00e5ledes har vi de sidste tre dage kunnet nyde denne Duehale<\/strong>, som vi slet ikke har set i den vilde del af haven, udelukkende i de “tamme” for\u00e6dlede blomster:<\/p>\n

\"\"<\/a>
Duehale, T\u00f8mmerby, juni 2025. Foto: J\u00f8rgen Peter Kjeldsen\/ornit.dk<\/a>.<\/figcaption><\/figure>\n

Duehale er s\u00e5 heller ikke ny p\u00e5 matriklen, og siger som s\u00e5dan ikke s\u00e5 meget om de lokale betingelser for biodiversitet, da den under alle omst\u00e6ndigher kun dukker op her som tilflyver sydfra – men hyggeligt er det ihvertfald, n\u00e5r det sker (-og det er kun sket et f\u00e5tal gange p\u00e5 de 35 \u00e5r).<\/p>\n

Der er meget jeg IKKE n\u00e5ede at omtale i dette opslag (f.eks. har jeg ikke n\u00e6vnt pattedyrene!), men ideen var f\u00f8rst og fremmest at gengive noget af min begejstring for at bo et sted, hvor det vilde har mulighed for at trives – jeg h\u00e5ber det lykkedes!<\/p>\n

(Det kunne for resten v\u00e6re sjovt en gang at arrangere en s\u00e5kaldt “bioblitz<\/em>” p\u00e5 stedet med eksperter indenfor diverse organisme-grupper og se, hvad matriklen kan pr\u00e6stere)…<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Det har n\u00e6ppe forbig\u00e5et manges opm\u00e6rksomhed, at biodiversiteten er presset i Danmark – heller ikke min! Men det er jo ikke en tendens, der k\u00f8rer lige voldsomt allevegne – og her p\u00e5 egen matrikel vil jeg p\u00e5st\u00e5 at diversiteten ligefrem stiger! Da vi for n\u00e6sten 35 \u00e5r siden k\u00f8bte stedet – \u00e6ldre stuehus med gammel … L\u00e6s videre “Diversiteten stiger!”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[2],"tags":[22,197,481,558,540,497,106,555,78,534,474,480,459,281,48,45,84,557,401,58,104,457,458,33,369,5,37,60,556],"class_list":["post-3116","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-vejlerne","tag-aftenfalk","tag-aurora","tag-det-hvide-w","tag-duehale","tag-graa-fluesnapper","tag-gulvinget-hedelibel","tag-havoern","tag-huldue","tag-insekter","tag-laerkefalk","tag-lille-roedoejet-vandnymfe","tag-maanevandnymfe","tag-matrikelart","tag-pungmejse","tag-roedstjert","tag-roerdrum","tag-skestork","tag-skovrandoeje","tag-sortmejse","tag-sortterne","tag-soelvhejre","tag-soergekaabe","tag-spaetmejse","tag-spydvandnymfe","tag-stor-flagspaette","tag-sydlig-blaahals","tag-toemmerby","tag-trane","tag-vagtel"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3116"}],"collection":[{"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=3116"}],"version-history":[{"count":23,"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3116\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3152,"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3116\/revisions\/3152"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=3116"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=3116"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=3116"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}