{"id":3206,"date":"2025-07-05T14:34:25","date_gmt":"2025-07-05T12:34:25","guid":{"rendered":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/?p=3206"},"modified":"2025-07-05T14:46:37","modified_gmt":"2025-07-05T12:46:37","slug":"koeller-og-konger","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/koeller-og-konger\/","title":{"rendered":"K\u00f8ller og konger"},"content":{"rendered":"
\"\"<\/a>
Gr\u00f8n K\u00f8lleguldsmed han, Tvilum Bro, Guden\u00e5en, juli 2025. Foto: J\u00f8rgen Peter Kjeldsen\/ornit.dk<\/a>.<\/figcaption><\/figure>\n

I \u00e5r giver mit arbejde mig lejlighed til at f\u00e5 et st\u00f8rre kendskab til Gr\u00f8n K\u00f8lleguldsmed<\/strong>, da et projekt for Silkeborg Kommune ved Guden\u00e5en p\u00e5 en 22 km str\u00e6kning mellem Silkeborg og Kongensbro netop er i et kerneomr\u00e5de for denne flotte art. Den som voksen ca. seks cm store gr\u00f8nne og gule guldsmed lever sin to- til fire\u00e5rige larvetilv\u00e6relse p\u00e5 bunden af floden, og n\u00e5r den hen p\u00e5 sommeren kommer frem, ser man den ofte sidde p\u00e5 gruset p\u00e5 tr\u00e6kstien – en vane som g\u00f8r det relativt let at observere dyrene. At fotografere dem er en anden sag – Gr\u00f8n K\u00f8lleguldsmed er kendt for at v\u00e6re “nerv\u00f8st anlagt” og sv\u00e6r at komme t\u00e6t p\u00e5. Men med lidt t\u00e5lmodighed lader det sig g\u00f8re…<\/p>\n

Inden i \u00e5r har jeg kun \u00e9n gang tidligere haft en oplevelse med denne art<\/a>, netop her ved Guden\u00e5en – selv om den jo faktisk findes udbredt i en temmelig stor del af Jylland ved adskillige st\u00f8rre \u00e5-systemer, og ogs\u00e5 viser nogle spredningstendenser de seneste \u00e5r.<\/p>\n

Vanen med at s\u00e6tte sig p\u00e5 grus er jo noget k\u00f8lleguldsmeden deler med flere andre arter, ikke mindst Stor Bl\u00e5pil – men\u00a0 lige her p\u00e5 denne str\u00e6kning af Guden\u00e5en er Stor Bl\u00e5pil decideret sj\u00e6lden – indtil nu er det kun blevet til to iagttagelser af arten i dette projekt – mod otte imago<\/em> (voksne individer) af Gr\u00f8n K\u00f8lleguldsmed, foruden to larver som var kravlet op af vandet og et exuvie <\/em>(tom larvehud). Og jeg forventer i den kommende tid at f\u00e5 set mange flere!<\/p>\n

Der er noget s\u00e6rligt over k\u00f8lle- og flodguldsmede, som typisk b\u00e5de er kr\u00e6sne hvad ang\u00e5r biotopen, og som virkelig har noget udstr\u00e5ling! Guden\u00e5-projektet i \u00e5r har selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 leveret en stor m\u00e6ngde obs. af Almindelig Flodguldsmed<\/strong> (en art vi nok burde overveje at give nyt navn, da den jo kun er almindelig p\u00e5 et f\u00e5tal lokaliteter)…<\/p>\n

\"\"<\/a>
Almindelig Flodguldsmed han, Porsk\u00e6r, Guden\u00e5en, juni 2025. Foto: J\u00f8rgen Peter Kjeldsen\/ornit.dk<\/a>.<\/figcaption><\/figure>\n

Almindelig Flodguldsmed er jo en \u00e6gte Gomphus<\/em>, sl\u00e6gten som har givet navn til f\u00e6llesbetegnelsen “gomphider” – p\u00e5 engelsk bruges ihvertfald i vid udstr\u00e6kning “gomphids”… Vores danske Flodguldsmed er ikke en af de st\u00f8rste og mest imponerende, kompakt som den er, men alligevel en art, det altid er fint at se – selvf\u00f8lgelig bidrager det ogs\u00e5 til fascinationen, at den er s\u00e5 lokal i sin udbredelse i Danmark – i Jylland handler det om Guden\u00e5-systemet, og derudover er der nogle f\u00e5 faste lokaliteter p\u00e5 Sj\u00e6lland (hvor den til geng\u00e6ld kan v\u00e6re meget talrig). Det er en tidligt flyvende art, og for i \u00e5r m\u00e5 det v\u00e6re ved at v\u00e6re slut nu.<\/p>\n

Men s\u00e5 har vi jo ogs\u00e5 Kongen!<\/p>\n

\"\"<\/a>
Kongeguldsmed han, Store Klingdal, Faldh\u00f8je Plantage, juni 2025. Foto: J\u00f8rgen Peter Kjeldsen\/ornit.dk<\/a>.<\/figcaption><\/figure>\n

P\u00e5 en ny lokalitet for arten ved en lille b\u00e6k som l\u00f8ber ud i Holme \u00c5 fandt den meget aktive lystfisker og odonatolog Lars Pedersen i \u00e5r flere eksemplarer af Kongeguldsmed<\/strong>, den otte cm store kandidat til titlen ‘Danmarks flotteste guldsmed’. Da lokaliteten ligger n\u00e6sten lige p\u00e5 vejen mellem mine arbejdssteder Mand\u00f8 og Guden\u00e5en ved Silkeborg, var det oplagt at afl\u00e6gge et bes\u00f8g. Her var i det hele taget fint med en sphagnummose fyldt med Lille Bl\u00e5pil<\/strong> og en enkelt Lille Farvevandnymfe<\/strong> – men clouet var selvf\u00f8lgelig at tilbringe lidt tid med at nyde kongeguldsmedene (mindst en 3-4 stykker s\u00e5 jeg) n\u00e5r de fouragerede langs et skovbryn, eller patruljerede over den lille (<1 meter brede) b\u00e6k. I mods\u00e6tning til k\u00f8lleguldsmeden er Kongen meget let at have med at g\u00f8re for fotografen – den er lige til at g\u00e5 til, n\u00e5r den hviler.<\/p>\n

Kongeguldsmed er efterh\u00e5nden registreret p\u00e5 ikke s\u00e5 f\u00e5 lokaliteter i Jylland, men det vil nok altid vedblive med at v\u00e6re en art med en s\u00e6rlig “aura” – det er bare et superflot dyr, som jeg altid bliver glad for at se. Og jeg ser den s\u00e5 godt som hvert \u00e5r – hvis ikke i Danmark s\u00e5 p\u00e5 sommerferie i Sverige, hvor den ikke er sv\u00e6r at finde i mindre \u00e5er og elve med lavt vand – gerne p\u00e5 skyggefulde steder.<\/p>\n

Ogs\u00e5 n\u00e5r rejsen g\u00e5r l\u00e6ngere v\u00e6k i verden og interessen samler sig om guldsmede er det noget s\u00e6rligt at se dyr i kategorien k\u00f8lle\/flodguldsmede; det kommer der lige et par eksempler p\u00e5 her til sidst:<\/p>\n

\"\"<\/a>
Cacoides latro, REGUA, Rio de Janeiro, Brasilien, januar 2024. Foto: J\u00f8rgen Peter Kjeldsen\/ornit.dk<\/a>.<\/figcaption><\/figure>\n

Cacoides latro<\/em> (South American Tigertail<\/strong>) er en af de store “gomphider” – nok t\u00e6t p\u00e5 Kongeguldsmed i st\u00f8rrelse – der var meget almindelig omkring s\u00f8erne med stillest\u00e5ende vand p\u00e5 REGUA-reservatet under guldsmedelejren for 1\u00bd \u00e5r siden<\/a>. Mens den lige s\u00e5 flotte Progomphus clendoni<\/em> (Zebra-striped Sanddragon<\/strong>) er en ret lille sag p\u00e5 ca. 5 cm, der som s\u00e5 mange andre “gomphider” foretr\u00e6kker hurtigtstr\u00f8mmende vandl\u00f8b. Den har jeg b\u00e5de set i Nicaragua og Costa Rica – denne er fra sidstn\u00e6vnte land da jeg sidst bes\u00f8gte dette biodiversitets-hotspot i 2022:<\/p>\n

\"\"<\/a>
Progomphus clandoni, Bribri, Cahuita, Costa Rica, januar 2022. Foto: J\u00f8rgen Peter Kjeldsen\/ornit.dk<\/a>.<\/figcaption><\/figure>\n

Europa har ogs\u00e5 nogle virkeligt fede arter af “gomphider” ved floderne i den sydlige del af vores verdensdel – dem kunne jeg ogs\u00e5 godt t\u00e6nke mig at kigge n\u00e6rmere p\u00e5 (n\u00e5r jeg f\u00e5r tid)… \ud83d\ude09<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

I \u00e5r giver mit arbejde mig lejlighed til at f\u00e5 et st\u00f8rre kendskab til Gr\u00f8n K\u00f8lleguldsmed, da et projekt for Silkeborg Kommune ved Guden\u00e5en p\u00e5 en 22 km str\u00e6kning mellem Silkeborg og Kongensbro netop er i et kerneomr\u00e5de for denne flotte art. Den som voksen ca. seks cm store gr\u00f8nne og gule guldsmed lever sin … L\u00e6s videre “K\u00f8ller og konger”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[249,9,43],"tags":[76,536,27,490,491,477,90],"class_list":["post-3206","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-mellemamerika","category-udenfor-vejlerne-danmark","category-vide-verden","tag-almindelig-flodguldsmed","tag-groen-koelleguldsmed","tag-guldsmede","tag-kongeguldsmed","tag-lille-blaapil","tag-lille-farvevandnymfe","tag-stor-blaapil"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3206"}],"collection":[{"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=3206"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3206\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3215,"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3206\/revisions\/3215"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=3206"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=3206"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=3206"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}