![\"Ynglefuglerapport](\"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-content\/uploads\/2016\/07\/4_155.jpg\")
<\/p>\n<\/p>\n
Firmaet ornit.dk<\/a>\u00a0har de seneste \u00e5r haft kontrakt med DMU om overv\u00e5gning af de vigtigste af Vejlernes ynglefugle. Overv\u00e5gningen f\u00e5r \u00f8konomisk st\u00f8tte fra Aage V. Jensen Naturfond, som ejer Vejlerne.<\/p>\n Hvert \u00e5r publiceres en ynglefuglerapport, som pr\u00e6senterer resultaterne af overv\u00e5gningen. M\u00e5ls\u00e6tningen er, at rapporten skal “p\u00e5 gaden” samme \u00e5r som den behandlede s\u00e6son, men i tilf\u00e6ldet 2010-ynglefuglerapporten m\u00e5 vi desv\u00e6rre konstatere, at publiceringen er blevet meget forsinket. Det er lige f\u00f8r, at man kan kalde rapporten uaktuel, for den nye s\u00e6son 2011 er jo p\u00e5 nuv\u00e6rende tidspunkt godt i gang…<\/p>\n Nuvel, nu er rapporten ialfald tilg\u00e6ngelig. Den kan downloades her fra DMU’s hjemmeside: Ynglefugle i Vejlerne 2010<\/a> som pdf-fil. DMU’s arbejdsrapporter udgives ikke l\u00e6ngere p\u00e5 papir, s\u00e5 man m\u00e5 til computeren, hvis man vil l\u00e6se disse rapporter…<\/p>\n L\u00e6serne m\u00e5 selv studere publikationen for at f\u00e5 at vide i detaljer, hvordan det gik ynglefuglebestandene. Jeg kan dog kort summere, at der i 2010 is\u00e6r var fokus p\u00e5 Engryle, Brush\u00f8ne og Sortterne. Der blev kortlagt 64 par Engryler<\/b>, hvilket er det st\u00f8rste antal siden 2003. Der blev endvidere kortlagt 5 yngleurolige Brush\u00f8ner<\/b>, hvilket er p\u00e5 niveau med de seneste \u00e5r. Med 24-33 par steg Sortternerne<\/b> en anelse i antal i forhold til 2009. Desv\u00e6rre fik de ingen unger p\u00e5 vingerne.<\/p>\n Desuden kan af markante udviklinger i 2010 n\u00e6vnes, at R\u00f8rdrum<\/b>-bestanden fik et alvorligt kn\u00e6k efter isvinteren (fra 114 til 61 paukende fugle), og b\u00e5de Klyde<\/b> og Havterne<\/b> opgav stort set at yngle p\u00e5 Bygholmengen. For begge arter var der tale om det laveste niveau siden t\u00e6llingernes start i 1978. Vandstanden var sidst p\u00e5 for\u00e5ret ikke optimal for kolonirugende arter p\u00e5 Bygholmengen, men det kan n\u00e6ppe alene forklare den drastiske tilbagegang for disse arter. Det er m\u00e5ske n\u00e6rliggende at antage, at isvinteren kan have fjernet en stor del af f\u00f8degrundlaget, invertebrater og sm\u00e5fisk?<\/p>\n Rapporten behandler s\u00e6rligt grundigt nogle af forholdene omkring Engryle<\/b>‘s gl\u00e6delige fremgang. Der blev fundet 34 territorier i maj og 38 i juni, hvoraf 12 var kortlagt ogs\u00e5 i maj. Det kan ikke udelukkes, at nogle af territorierne kortlagt i juni drejer sig om par, der er vandret med ungerne. Is\u00e6r er det parrene fra Bygholmengens sydligste parceller, der kun er blevet registreret p\u00e5 maj-t\u00e6llingen, hvorimod der p\u00e5 de nordligste parceller er en overv\u00e6gt af territorier, som f\u00f8rst er registreret i juni. Det kunne antyde, at der sker en vandring mod nord med ungerne, ligesom det er kendt for Stor Kobbersneppe. Man m\u00e5 dog formode, at Engryle har noget sv\u00e6rere ved at vandre langt og krydse de mange kanaler med ungerne. Juni-tallet m\u00e5 under alle omst\u00e6ndigheder betragtes som et minimumstal, og delvist et udtryk for fugle med ynglesucces \u2013 alle yngleaktive fugle under kortl\u00e6gningen i juni er n\u00e5et langt i ynglecyklus. Og sammenlignes med de foreg\u00e5ende \u00e5r, er stigningen markant for b\u00e5de maj- og juni-t\u00e6llingerne. Vejlerne (l\u00e6s: Bygholmengen) er i disse \u00e5r den eneste store ynglelokalitet for Engryle, hvor bestanden er stabil og endda udviser en lille fremgang, i en tid, hvor arten ellers g\u00e5r tilbage p\u00e5 stort set alle kendte lokaliteter.<\/p>\n Rapporten indeholder naturligvis ogs\u00e5 de s\u00e6dvanlige afsnit om driftsforhold og vandstand, der jo som bekendt kan v\u00e6re ganske afg\u00f8rende for ynglefuglenes muligheder. Her bem\u00e6rkes is\u00e6r, at vandstanden i Bygholm Nord, p\u00e5 trods af at lokaliteten er omkranset af diger p\u00e5 alle sider, de seneste \u00e5r er faldet betragteligt. Efter at Krapdiget blev retableret i 1994 m\u00e5ltes i \u00e5rene 1997-2003 meget h\u00f8je vandstande. Dette faldt sammen med de hidtil st\u00f8rste bestande af en lang r\u00e6kke r\u00f8rskovstilknyttede arter, bl.a. Gr\u00e5g\u00e5s, R\u00f8rdrum, R\u00f8rh\u00f8g og Vandrikse, som kulminerede i \u00e5rene omkring og lige efter 2000. Ogs\u00e5 Sortterne, som har sin vigtigste yngleplads i Danmark i Kogleakss\u00f8en, en del af Bygholm Nord, er afh\u00e6ngig af en h\u00f8j vandstand p\u00e5 ynglepladsen. I 2010 var vandstanden p\u00e5 lokaliteten tilbage p\u00e5 niveauet f\u00f8r Krapdigets retablering, og der sker tilsyneladende et fortsat fald. Der findes kun \u00e9n reguleringsmulighed der kan p\u00e5virke vandstanden i Bygholm Nord, idet der ved Kogleakss\u00f8en findes et stem i diget mod Selbjerg Vejle. Det er konstateret, at dette stem igennem vinterhalv\u00e5ret har st\u00e5et \u00e5bent, men uvist, om det har nogen st\u00f8rre effekt p\u00e5 vandstanden. Hvis ikke det skyldes udledning via dette stem, kan den stadigt lavere vandstand de seneste \u00e5r skyldes, at Selbjergdiget gradvist nedbrydes ved, at vand fra Bygholm Nord l\u00f8ber over diget ind i Selbjerg Vejle, hvor diget er svagest. N\u00e5r digekronen flere steder nedbrydes, kan bassinet holde p\u00e5 mindre vand. Det er formentlig n\u00f8dvendigt at forst\u00e6rke diget for at sikre, at der fortsat holdes en h\u00f8j vandstand i r\u00f8rskoven i Bygholm Vejle nord for Krapdiget, og dermed gives betingelser for store bestande af r\u00f8rskovsfugle (og Sortterner) – det er ialfald rapportens anbefaling. Hvis en passende h\u00f8j vandstand skal opretholdes m\u00e5 stemmet i diget enten fjernes helt eller administreres konservativt, s\u00e5 det f.eks. kun \u00e5bnes hvis de m\u00e5lte vandstandsv\u00e6rdier overstiger v\u00e6rdierne, der blev m\u00e5lt i 1997-2003.<\/p>\n DMU’s arbejdsrapport-serie har sorthvide omslag, s\u00e5 Henriks flotte sortternefoto fremst\u00e5r desv\u00e6rre lidt farvel\u00f8st…<\/p>\n P\u00e5 trods af den lange forsinkelse \u00f8nsker jeg god forn\u00f8jelse med l\u00e6sningen!<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Firmaet ornit.dk\u00a0har de seneste \u00e5r haft kontrakt med DMU om overv\u00e5gning af de vigtigste af Vejlernes ynglefugle. Overv\u00e5gningen f\u00e5r \u00f8konomisk st\u00f8tte fra Aage V. Jensen Naturfond, som ejer Vejlerne. Hvert \u00e5r publiceres en ynglefuglerapport, som pr\u00e6senterer resultaterne af overv\u00e5gningen. M\u00e5ls\u00e6tningen er, at rapporten skal “p\u00e5 gaden” samme \u00e5r som den behandlede s\u00e6son, men i tilf\u00e6ldet … L\u00e6s videre “Ynglefuglerapport med forsinkelse”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[2],"tags":[164,163,162,161,45,58,159,189],"class_list":["post-367","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-vejlerne","tag-brushoene","tag-engryle","tag-havterne","tag-klyde","tag-roerdrum","tag-sortterne","tag-ynglefuglerapport","tag-ynglefugletaelling"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/367"}],"collection":[{"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=367"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/367\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":369,"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/367\/revisions\/369"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=367"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=367"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/ornit.dk\/vejlerblog\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=367"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}